Nye innovationsformer – next practice
Behovet for at øge danske virksomheders træfsikkerhed i markedet, når det gælder nye produkter og services, har aldrig været større. Mange SMV er konkret udfordret af at skulle skabe merværdi gennem nye positioner i værdikæden og udvikle services, som rækker ud over kerneproduktet. Den innovations- og omstillingsproces kræver nye innovationsredskaber og -tilgange, hvor der blandt andet tages højde for, at kunder og brugere i dag ikke længere er en passiv part, men kan indgå aktivt og værdiskabende i innovationsprocessen. Med det udgangspunkt vil projektet særligt fokusere på at udvikle redskaber inden for tre nye innovationsformer: 1) Co-creation og involvering af aktive brugere/kunder ved hjælp af web 2.0-teknologier, 2) Brugerdrevet og medarbejderdrevet innovation, samt 3) Åbne innovations-modeller og komplekse innovationsalliancer.Der er behov for at udvikle hjælp-til-selvhjælps-innovationskoncepter, der sikrer, at flere virksomheder, særligt SMV, succesfuldt og løbende kan vælge og anvende de optimale innovationsmetoder til at udvikle fremtidens konkurrencedygtige services, produkter og processer.
Formål
Hovedaktiviteterne i projektet er således at:
• Opbygge internationale relationer til førende viden- og kompetencecentre med erfaring i nye succesfulde innovationsformer og -koncepter.
• Gennemføre konkrete innovationsforløb for 15-20 virksomheder med udgangspunkt i at afprøve og validere redskaber og koncepter inden for nye innovationsformer.
• Sprede de udviklede og afprøvede hjælp-til-selvhjælps-innovationskoncepter via kurser, netværksmøder, artikler, foredrag og en online-platform til SMV, innovationsrådgivere og GTS-netværket.
• Sørge for at de nye innovationskoncepter, der udvikles, hviler på internationale erfaringer og forskning på området – og at disse videnmiljøer knyttes tættere og mere langvarigt til det danske GTS-netværk.
Målgruppe
Projektet vil have fokus på SMV, der i dag producerer konkurrencedygtige fysiske produkter, men hvor der er store vækst- og eksportmuligheder i at udvikle services tilknyttet produktet. Det kunne eksempelvis være producenter og serviceleverandører inden for elektronik, legetøj/spil, fødevarer og grønne energiteknologier. I forhold til videnudvikling og videnspredningsaktiviteter er målgruppen innovationsrådgivere, GTS-netværket, relevante brancheorganisationer samt nationale og internationale forskningsmiljøer i feltet.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3,5 M
2011: 3,5 M
2012: 3,5 M
Totalt: 10 M
Kontaktinformation
Louise Hvid Jensen
7220 2675
lhj@teknologisk.dk
Teknologisk infrastruktur – standardisering, proficiency tests og akkreditering
Udvikling og fremstilling af nye produkter til fremtidens markeder fordrer et globalt perspektiv, hvor virksomheder indgår i en international konkurrencesituation. Skal danske virksomheder fortsat kunne gøre sig gældende i dette konkurrencebillede, fordrer det adgang til en teknologisk infrastruktur, som blandt andet sikrer dem adgang til opdateret viden om og tolkning af gældende standarder, viden om og indflydelse på udvikling af nye standarder, samt adgang til velfungerende og anerkendte laboratoriefaciliteter. Dette er vigtigt over en bred front, hvor danske virksomheder opererer, men i særdeleshed i forbindelse med udvikling af nye højteknologiske produkter, der ikke umiddelbart falder ind under de standarder, der regulerer de eksisterende teknologier og produkter. Instituttet bidrager med sin indsats, til at standarderne er teknologisk opdaterede, og til at virksomhederne kan få formidlet viden om både intentionen og komplicerede detaljer i gældende standarder. Instituttet udfylder en vigtig infrastrukturel opgave ved deltagelse i dels det nationale og internationale standardiseringsarbejde, dels som notificerede enheder inden for sine tekniske områder. Instituttet opfattes som havende en de-facto forpligtelse til at opretholde en akkrediteret laboratorieinfrastruktur.Formål
Aktivitetsplanens formål er inden for de teknologiske områder, hvor Teknologisk Institut er det førende viden- og prøvningsinstitut i Danmark, at kunne dække industriens og samfundets nuværende og kommende behov for en velfungerende dansk teknologisk infrastruktur baseret på standarder, lovgivning og regulativer samt opdaterede og akkrediterede prøvningslaboratorier. Konkret er formålet at gennemføre aktiviteter inden for:
• Revidering og udarbejdelse af nye nationale og internationale standarder og direktiver m.v.
• Udvikling af prøvnings- og dokumentationsmetoder for ny højteknologi.
• Proficiency tests (præstationsprøvninger) i samarbejde med andre europæiske laboratorier.
• Videnformidling i form af nyhedsbreve, hjemmeside, kurser m.v., både i eget regi og i samarbejde med en række brancheforeninger og deres store antal SMV-medlemmer.
Målgruppe
Målgruppen er det brede udsnit af dansk industri, der arbejder inden for de teknologiske områder, hvor Teknologisk Institut er det førende viden- og prøvningsinstitut i Danmark. Denne målgruppe består for en stor del af innovative SMV, der ikke selv har faglige og økonomiske ressourcer til at kunne deltage i et sådant arbejde, og som har behov for let adgang til opdaterede og akkrediterede prøvningslaboratorier. Der vil i aktiviteten blive fokuseret på virksomheder, især eksportvirksomheder, der leverer produkter til byggeriet, der er et stærkt reguleret erhverv, på energisektoren hvor både regulering og innovation er inde i en turbulent udvikling, og på virksomheder som skal operere i henhold til EU-Byggevaredirektivet, Maskindirektivet, ATEX-direktivet, direktivet for trykbærende anlæg og direktiver inden for energiområdet. Andre sektorer med produkter, hvor der er betydelig eksport samt store krav til sikkerhedsniveau, vil også få stort udbytte af aktiviteten. Målgruppen omfatter også Dansk Standard og det arbejde, der foregår i danske og europæiske standardiseringsudvalg. Sidst men ikke mindst omfatter målgruppen de danske myndigheder med ansvar for regulering og implementering af standarder og direktiver m.v.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3 M
2011: 3 M
2012: 3 M
Totalt: 9 M
Kontaktinformation
Peter Vestergaard
7220 1144
pbv@teknologisk.dk
Bæredygtig infrastruktur – teknologi til broer, veje og tunneler
Viden om hightech-løsninger på velkendte og åbenbare teknologiske problemstillinger i byggeriet samt evnen til at udnytte potentialer, hvor løsningen vil kunne medføre store gevinster for eksport og positionering af den danske byggeindustri på dette område, er begrænset i Danmark. For at danske virksomheder skal kunne være på forkant med den teknologiske udvikling, skal der fokuseres på teknologioverførsel og import fra de internationale miljøer, der globalt er længst fremme med nye højteknologier. Det vil sige forskningsmiljøer omkring eksempelvis Stanford, MIT og Fraunhofer.Der foregår en rivende udvikling inden for hightech-materialer og -produkter. Applikationerne har indtil nu primært været anvendt i dyre, specialfremstillede produkter, men i de kommende år forventes det, at disse materialer og teknologier bliver langt billigere og kan produceres i større mængder. Dette åbner op for muligheden for at anvende disse teknologier på voluminøse produkter som byggekomponenter og -materialer.
Formål
Danmark skal være centrum for udvikling af næste generations byggekomponenter, der åbner nye markeder, adresserer kravene om mindre klimabelastning, skaber fremragende æstetik, ekstra brugsværdi og øget produktivitet. Aktiviteten skal medvirke til at:
• Der etableres en åben laboratorieinfrastruktur bestående af Instituttets eksisterende laboratorier, nye laboratorier med højteknologisk udstyr samt adgang til speciallaboratorier hos Instituttets internationale partnere.
• Der åbnes mulighed for, at virksomhedernes eksperter og yngre medarbejdere har mulighed for at anvende denne infrastruktur til at eksperimentere med egne idéer, til oplæring af yngre talenter og som teknologiværksted for eksperter, som er en del af virksomhedens produktudvikling. Foruden adgang til infrastrukturen vil virksomhedernes medarbejdere nyde godt af dagligt samkvem med Instituttets medarbejdere i deres faglige miljøer.
• Der gennemføres udvalgte ’proof of concept’-projekter med idéer, som identificeres i forbindelse med den åbne infrastruktur.
Målgruppe
Målgruppen er primært den danske byggekomponent og -materialeindustri, men også producenter af udstyr til byggeriet er i fokus. Hertil kommer arkitekter, rådgivende ingeniører og bygherrer, der som specificerende har en stor betydning for den reelle implementering af nye produkter. Den forventede effekt hos målgruppen vil være en accelereret udvikling af en række nye, innovative, multifunktionelle byggekomponenter og materialer, som vil løse væsentlige problemstillinger og udnytte potentialer inden for energi, klima, æstetik, produktivitet og give en øget bygbarhed i byggebranchen. Gevinsterne vil være åbenlyse for producenterne, der får en markant øget konkurrenceevne og flere eksportmuligheder, men alle led i byggeriets værdikæde vil drage fordel af resultaterne. Desuden vil aktiviteten medvirke til et markant brud med byggeriets nuværende status som lowtech og uden innovation.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 2 M
2011: 2 M
2012: 2 M
Totalt: 6 M
Kontaktinformation
Mette Glavind
7220 2220
meg@teknologisk.dk
Hightech-byggekomponenter og -materialer
Viden om hightech-løsninger på velkendte og åbenbare teknologiske problemstillinger i byggeriet samt evnen til at udnytte potentialer, hvor løsningen vil kunne medføre store gevinster for eksport og positionering af den danske byggeindustri på dette område, er begrænset i Danmark. For at danske virksomheder skal kunne være på forkant med den teknologiske udvikling, skal der fokuseres på teknologioverførsel og import fra de internationale miljøer, der globalt er længst fremme med nye højteknologier. Det vil sige forskningsmiljøer omkring eksempelvis Stanford, MIT og Fraunhofer.Der foregår en rivende udvikling inden for hightech-materialer og -produkter. Applikationerne har indtil nu primært været anvendt i dyre, specialfremstillede produkter, men i de kommende år forventes det, at disse materialer og teknologier bliver langt billigere og kan produceres i større mængder. Dette åbner op for muligheden for at anvende disse teknologier på voluminøse produkter som byggekomponenter og -materialer.
Formål
Danmark skal være centrum for udvikling af næste generations byggekomponenter, der åbner nye markeder, adresserer kravene om mindre klimabelastning, skaber fremragende æstetik, ekstra brugsværdi og øget produktivitet. Aktiviteten skal medvirke til at:
• Der etableres en åben laboratorieinfrastruktur bestående af Instituttets eksisterende laboratorier, nye laboratorier med højteknologisk udstyr samt adgang til speciallaboratorier hos Instituttets internationale partnere.
• Der åbnes mulighed for, at virksomhedernes eksperter og yngre medarbejdere har mulighed for at anvende denne infrastruktur til at eksperimentere med egne idéer, til oplæring af yngre talenter og som teknologiværksted for eksperter, som er en del af virksomhedens produktudvikling. Foruden adgang til infrastrukturen vil virksomhedernes medarbejdere nyde godt af dagligt samkvem med Instituttets medarbejdere i deres faglige miljøer.
• Der gennemføres udvalgte ’proof of concept’-projekter med idéer, som identificeres i forbindelse med den åbne infrastruktur.
Målgruppe
Målgruppen er primært den danske byggekomponent og -materialeindustri, men også producenter af udstyr til byggeriet er i fokus. Hertil kommer arkitekter, rådgivende ingeniører og bygherrer, der som specificerende har en stor betydning for den reelle implementering af nye produkter. Den forventede effekt hos målgruppen vil være en accelereret udvikling af en række nye, innovative, multifunktionelle byggekomponenter og materialer, som vil løse væsentlige problemstillinger og udnytte potentialer inden for energi, klima, æstetik, produktivitet og give en øget bygbarhed i byggebranchen. Gevinsterne vil være åbenlyse for producenterne, der får en markant øget konkurrenceevne og flere eksportmuligheder, men alle led i byggeriets værdikæde vil drage fordel af resultaterne. Desuden vil aktiviteten medvirke til et markant brud med byggeriets nuværende status som lowtech og uden innovation.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 6.3 M
2011: 6.3 M
2012: 6.3 M
Totalt: 18.9 M
Kontaktinformation
Bjørn Lykke Jensen
7220 2108
bly@teknologisk.dk
Robotteknologisk udviklingsplatform
Robotter kan sænke udgifterne, forbedre kvaliteten og arbejdsbetingelserne samt minimere ressourceforbruget. Med en forøget fleksibilitet og en bedre brugervenlighed står robotterne over for en ny æra, der forvandler dem til allestedsnærværende hjælpere, både i hjemmet, på arbejdspladsen og i den offentlige sektor. Robotter er essentielle for at kunne løse nogle af fremtidens samfundsmæssige udfordringer inden for disse sektorer. Aktiviteterne i denne aktivitetsplan giver Teknologisk Institut mulighed for at hente den nyeste viden til Danmark og dermed give danske virksomheder mulighed for at være på forkant af den forventede udvikling, hvor robotter forventes at få en fremtrædende rolle inden for både service- og industrisektoren internationalt.Formål
Teknologisk Institut ønsker i samarbejde med Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet at etablere og drive en Robotteknologisk Udviklingsplatform, TI-TEK, som gennemfører seks udvalgte forskningstemaer:
• Offline-programmering af industrirobotter.
• Gribning.
• Mobile robotter.
• Sensorer.
• Kunstig intelligens.
• Brugerdreven innovation.
Kernen i TI-TEK vil bestå af en række software- og hardware-komponenter samt en række metoder, værktøjer og faciliteter til at understøtte fremstillingen af robotterne. Komponenterne skal understøtte danske virksomheders udvikling og innovation af nye robotteknologi-baserede generationer af produkter og løsninger.
Målgruppe
Målgruppen er især fremstillings- og fødevareindustrien. Der forventes således at blive solgt 134.100 industrirobotter i 2011. Fødevarebranchen har med kun 8% af alle robotter færre robotter end andre industrier og er derfor et område med stort vækstpotentiale. Også inden for sundhed, pleje og service samt rengøringsindustrien forventes robotter at have et stort potentiale. I denne aktivitetsplan vil der blive oparbejdet kompetencer, hvor danske udviklingsvirksomheder på den ene side får adgang til den nyeste viden inden for området, så de kan stå distancen på internationale markeder. Samtidig vil Teknologisk Institut på den anden side sammen med service- og produktionsvirksomheder udvikle arbejdskraftbesparende løsninger, som kan medvirke til at sikre disses konkurrencekraft, fx ved at servicerobotter hjælper ældre i hjemmet til aflastning af plejepersonale, eller ved at udvikle griberobotter som kan håndtere hygiejnekrævende emner i fødevareindustrien.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 2.625 M
2011: 2.625 M
2012: 2.625 M
Totalt: 7.875 M
Kontaktinformation
Kurt Nielsen
7220 2211
kuni@teknologisk.dk
Differentierede og sikre fødevarer baseret på animalske råvarer
Udviklingen i samfundet medfører, at stadig flere bespises fra centrale køkkener på skoler, institutioner, på arbejdspladser eller sygehuse. Måltiderne skal i høj grad tilpasses til de forskellige målgrupper. Da de fleste storkøkkener ikke har mulighed for at tilberede de differentierede måltider fra grunden, er der stor efterspørgsel efter halvfabrikata af høj ensartet kvalitet – til billigst mulig pris. Ud over at måltiderne skal være indbydende at spise, skal de også efterkomme kravene om færrest mulige tilsætningsstoffer, samtidig med at de skal være sikre, så de ikke medfører sygdom hos konsumenten.Formål
For at foodservice-sektoren kan honorere de fremtidige behov for differentierede måltider, er der behov for målrettet viden, værktøjer og uddannelse, der kan:
• Sikre mod fødevarebåren sygdom forårsaget af bakterier eller virus.
• Sikre kvalitet og sikkerhed med et minimalt forbrug af kemiske ingredienser og konserveringsmidler.
• Anvise brug af naturlige ingredienser og konserverende forbindelser.
• Optimere produktionen og brugen af ny teknologi i forhold til de nye produkter.
• Dokumentere at sikkerhed og kvalitet er som aftalt for alle produktioner.
Målgruppe
På baggrund af aktiviteterne i denne plan vil små og mellemstore virksomheder få mulighed for at få en del af det attraktive marked, der består i at kunne levere måltidsløsninger til storkøkkensektoren – også uden at skulle opbygge egen kvalitets- og produktudviklingsafdeling.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3 M
2011: 3 M
2012: 3 M
Totalt: 9 M
Kontaktinformation
Annemarie Gunvig
7220 2538
agg@teknologisk.dk
Bæredygtig fødevareproduktion med forbedret konkurrenceevne
Sammen med sundhed og oplevelser er bæredygtighed en dominerende trend, som fødevareerhvervet er nødt til at indrette sig på for at beholde markedsandele og konkurrencekraft. Hvis dansk fødevareindustri skal bevare og udbygge sin nuværende position, skal produktionen ske på et bæredygtigt grundlag set ud fra et såvel ressourcemæssigt, etisk som økonomisk perspektiv. En bæredygtig udvikling af fødevareindustrien er også nødvendig set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Fødevareindustrien beskæftiger 153.000 personer og eksporterer for mere end 100 mia. kr. årligt svarende til 19% af den samlede danske eksport. Fødevareindustriens konkurrenceevne er under pres, relativt er produktiviteten i Danmark faldende, og en økonomisk bæredygtig udvikling fordrer derfor fokus på produktivitet og dermed også teknologisk fornyelse. Formål
Formålet med aktivitetsplanen er derfor at sikre fødevareerhvervets muligheder for at udvikle en bæredygtig fødevareproduktion. Målet er at skabe nye teknologiske løsninger på udfordringerne knyttet til etisk og ressourcemæssig bæredygtighed, samtidig med at konkurrenceevnen styrkes.
Aktiviteterne vil fokusere på Ressourcemæssig bæredygtighed, Etisk bæredygtighed og Økonomisk bæredygtighed. Med udgangspunkt i vores mangeårige tætte indgreb med fødevare- og procesudstyrs-industrien og betydelige erfaring med udvikling af såvel renere og miljøvenlig som effektivitetsfremmende teknologi vil Teknologisk Institut/DMRI bidrage med løsninger til at imødekomme disse udfordringer. Aktiviteterne vil foregå i samarbejde med førende inden- og udenlandske universitetsmiljøer og videncentre.
Effekten af aktiviteten vil være, at fødevarevirksomhederne og deres leverandører gennem adgang til ny viden og nye eller tilpassede teknologiske løsninger kan vende de fremtidige udfordringer vedrørende energiforbrug, miljøforhold og etik til konkurrencemæssige fordele og samtidig opretholde en høj produktivitet. De teknologiske ydelser vil omfatte:
Nye løsninger for håndtering af slagtedyr, der tilgodeser såvel dyrevelfærd som arbejdsmiljø og effektivitet.
Trackingsystemer, der udover at understøtte dokumentation også er nødvendige for at styre råvarer og produkter på tværs af leveringskæden.
Forbedret råvareudnyttelse.
Optimering af ressourcekrævende processer såsom køling, opvarmning og rengøring.
Målgruppe
Den primære målgruppe for aktiviteterne er små (i særdeleshed) og større fødevarevirksomheder i Danmark, som ønsker at fremtidssikre produktionen i forhold til fremtidens store udfordringer, specielt hvad angår ressourcer og etik. Løsningerne vil indeholde ny teknologi og dermed også have stor betydning for den store gruppe af virksomheder, der omfatter såvel maskin- og procesudstyrsindustrien som leverandører af råvarer, hjælpestoffer og services til fødevareindustrien. Især disse grupper omfatter mange små og mellemstore virksomheder.
Budget
Lars Kristensen
7220 2670
lrk@teknologisk.dk
Kontaktinformation
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 4.55 M
2010: 4.55 M
2010: 4.55 M
Totalt: 13.65 M
Velfærdsteknologi
Velfærdsteknologi er teknologier, der kan hjælpe eller assistere brugere i deres dagligdag. Velfærdsteknologi er teknologisk understøtning og forstærkning af fx tryghed, sikkerhed, daglige gøremål og mobilitet i den daglige færden i og uden for boligen. Velfærdsteknologien er især rettet mod ældre mennesker, personer med kroniske sygdomme samt borgere med handicap i forskellige former og grader og skal sikre en bedre ressourceudnyttelse eller tilvejebringe en bedre kvalitet af disse ydelser for deres brugere. Udbredelsen og anvendelsen af velfærdsteknologi vil medføre et paradigmeskift, som vil sætte øget fokus på brugervenlig teknologi, individualisering, effektiv implementering, etik og ikke mindst behovet for en teknologiudvikling nøje tilpasset de nye samfundstrends. Velfærdsteknologi er identificeret som en vækstteknologi, der både kan skabe nye specialiserede virksomheder og offentlig innovation. Formål
Formålet er at opbygge en teknologiplatform for velfærdsteknologi, som kan danne et solidt afsæt for udvikling og innovation i det velfærdsteknologiske område. Det er målet at skaffe et overblik og demonstrere og udvikle de absolut mest avancerede teknologier, som giver de deltagende virksomheder en konkurrencemæssig fordel på et meget tidligt tidspunkt. Det kan fx være styrkedragter, som i neuromuskulære sammenhænge kan bruges til at rehabilitere og øge bevægelseshæmmedes livskvalitet.
Det kan også være ’Ambient Assisted Living’, hvor sensorteknologi arbejder sammen med intelligente software-platforme for at give tryghed og sikkerhed for brugere eller mobile robotsystemer, der kan løse praktiske opgaver i ustrukturerede miljøer med dynamiske forhindringer.
Platformen skal have et skarpt teknologisk fokus kombineret med en eksperimentel, udforskende og praksisnær tilgang, hvor de organisatoriske aspekter af teknologiimplementeringen også omfattes.
Effekten af aktivitetsplanen forventes derfor at blive, at især udviklingsorienterede SMV kan tage disse nye teknologier og markedsmuligheder til sig, så Danmark kan blive et foregangsland inden for velfærdsteknologi.
Målgruppe
Den primære målgruppe er virksomheder, der udvikler, fremstiller og leverer velfærdsteknologiske produkter og services. Det er en branche, som har et enormt vækstpotentiale, og som primært tegnes af SMV. Der er i dag ikke adgang til en helhedsorienteret og kvalificeret rådgivning for SMV, der udvikler og sælger velfærdsteknologier. Den sekundære målgruppe er det offentlige velfærds- og sundhedssystem, som skal lære at udnytte de nye teknologier effektivt og herved frigøre knappe menneskelige ressourcer.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3.75 M
2011: 3.75 M
2012: 3.75 M
Totalt: 11.25 M
Kontaktinformation
Lars Germann
7220 1400
lgp@teknologisk.dk
Sundhedsteknologi
Sundhedssektoren er i vækst globalt blandt andet på baggrund af stigende velfærd, ændringer i demografi og udbredelse af livsstilssygdomme. Dette giver en mulighed og et behov for at udvikle de danske medico-, farma- og bioteksektorers rolle i et globalt voksende marked karakteriseret ved videntunge produkter og international konkurrence. Formål
Formålet med aktivitetsplanen er at bidrage til at fastholde og styrke dansk sundhedsteknologi på det internationale marked.
Dette gøres ved at:
• Udbygge spydspidskompetencer og infrastruktur inden for satsningsområderne biomaterialer, diagnose, proteomics og drug delivery.
Fagligt bygger dette på:
• Udvikling af biomaterialer til implantater og stamcelleterapi.
• Udvikling af mikrofluide systemer til screening af materiale-celle-interaktioner.
• Udvikling af kvantitative multiplex-analyser til bakteriedetektion.
• Udvikling af nye antibiotika-targets.
• Acceleration af lægemiddeludvikling gennem kombineret anvendelse af kvantitativ proteinanalyse og affinitetsprober.
• Udvikling af nye multifunktionelle drug delivery-systemer.
Dette vil resultere i:
• Videreudvikling af forskeres proof of principle til industriel anvendelighed.
• Sikring af skalerbarhed, automatisering og validering af produktionsprocesser.
Målgruppe
Aktivitetsplanen er rettet mod sektorens store underskov af små og mellemstore opstarts-, produktions- og spin off-virksomheder, som ikke har hele den nødvendige ekspertise og infrastruktur til udvikling af stadig mere avancerede produkter og behandlinger in house. Teknologisk Instituts spydspidskompetencer vil naturligvis også blive bragt i spil over for store danske og internationale virksomheder.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 4.25 M
2011: 4.25 M
2012: 4.25 M
Total: 12.75 M
Kontaktinformation
Jan Lorenzen
7220 1836
jnl@teknologisk.dk
Grøn vækst – renere produkter og processer
Den globale mangel på basale ressourcer som vand og biomasse til fødevarer og energiformål tilsiger et stadigt stærkere fokus på teknologi til bedre udnyttelse af disse knappe ressourcer. Samtidig observeres stigende problemer med infertilitet, astma og allergi samt resistente infektioner, som fordrer en stærk indsats for at reducere udledninger af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Disse udfordringer matches af et nyt politisk fokus på grøn teknologi (Grøn vækstpakke, New Green Deal) og danner udgangspunkt for denne aktivitetsplan.Formål
Formålet med denne aktivitetsplan er at medvirke til at sikre danske virksomheder en stærk position i det voksende internationale marked for miljøteknologi gennem:
Styrkelse af det stærke faglige grundlag inden for grøn kemi og bioteknologi og ’state of the art’-laboratoriefaciliteter til kemiske, mikrobiologiske, partikel- og procestekniske analyser.
Udbygning af den teknologiske service inden for området renere produkter og processer.
Fagligt ligger fokus på:
At opnå forbedret forståelse og styring af kemiske og mikrobiologiske omdannelsesprocesser.
At udvikle nye, avancerede renseteknologier og bringe dem i anvendelse.
Derved opnås:
Nye muligheder for renere produkter og processer gennem anvendelse af bæredygtige råvarer.
Reduktion af udledningen af skadelige stoffer under brugen af produkter.
Forbedret effektivitet af vand- og luftrensningsprocesser.
Ressourceoptimering af stærkt vandforbrugende processer.
Målgruppe
Aktivitetsplanen er rettet mod både den spirende nye cleantechbranche, domineret af SMV med fokus på nye teknologier, og den mere etablerede miljøteknologibranche, der domineres af en række mellemstore og store virksomheder med fokus på vandrensning og vandhåndtering. Derudover er aktiviteterne også målrettet virksomheder fra andre segmenter, der kommer i berøring med miljøteknologi, fx producenter, der ønsker at reducere brugen af miljøskadelige stoffer eller at anvende bæredygtige råvarer i deres produkter.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 6,3 M
2011: 6,3 M
2012: 6,3 M
Totalt: 18,9 M
Kontaktinformation
Mikael Poulsen
7220 1861
mpn@teknologisk.dk
