Pulje: Resultatkontrakt 2010-2012

Fødevarer – til sundhed og oplevelser

Fødevareerhvervet, der står for 19% af den samlede danske eksport, er i dag under hårdt pres fra mange fronter og har derfor brug for initiativer, der på kort sigt kan fastholde omsætning og markedsandele, og på længere sigt kan imødegå en række globale udfordringer, som også vil påvirke indtjeningsevnen. Befolkningen i den vestlige verden bliver stadig ældre med nye mønstre i fødevarevalget til følge. Der må i forlængelse heraf påregnes øget fokus på sammenhængen mellem fødevarer, livsstil og sundhed. Forbrugerne forventer, at erhvervet påtager sig et større ansvar for fremstilling af sunde produkter, som rammer deres præferencer for grøn, sund og sikker mad. Der opstår således behov for at kunne dokumentere fødevarernes sunde egenskaber. En opgave, der er påtrængende for hele erhvervet og ikke kun for de helt store virksomheder, så alle får mulighed for at kunne udvikle fødevarer med sundhedsfremmende egenskaber til de lokale og eksportmarkeder, der er i vækst. Forbrugerne skal oplyses om valgmuligheder gennem sundhedsanprisninger, der fra 2010 er en realitet også i Danmark.Formål
Formålet er at udvikle en række nye serviceydelser, der adresserer fødevareerhvervets behov for adgang til ny viden og teknologi til:
Fremstilling og dokumentation af fødevarer med sundhedsfremmende egenskaber.
Udnyttelse af nye sociale medier til kommunikation mellem forbrugerne og virksomhederne.
Udvikling af en række nye bæredygtige teknologier, nye emballagetyper og analysemetoder, der kan sikre kvalitet og sikkerhed i maden, når der opskaleres fra kok til industri.
Målgruppen
Målgruppen for aktiviteten er det danske fødevareerhverv, der er en af Danmarks største kompetenceklynger, og som omfatter både de førende og de små innovative producenter, leverandører til fødevareindustrien samt detailhandelen.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 4,25 M
2011: 4,25 M
2012: 4,25 M
Totalt: 12,75 M
Kontaktinformation
Anne Maria Hansen
7220 1916
amah@teknologisk.dk

European Spallation Source (ESS), synkrotronstråling og andre større infrastruktursatsninger i et dansk vækstperspektiv

Nærværende aktivitetsplan vil i samarbejde med ’Big Science Sekretariatet’ (BSS) på Risø koordinere en synergetisk indsats for at facilitere og skabe vækstmuligheder for danske små og mellemstore virksomheder (SMV) ved at opbygge, koordinere og udvikle videnklynger af SMV for derigennem at blive i stand til at matche de udbud, der vil komme i relation til opbygning og udvikling af udstyr til en lang række større europæiske infrastruktursatsninger herunder European Synchrotron Radiation Facility (ESRF) og European Council for Nuclear Research (CERN), International Thermonuclear Experimental Reactor (ITER) i Cadarache, Frankrig, European X-ray Free-Electron Laser (XFEL) ved Hamburg og European Spallation Source (ESS) i Ørestadsregionen.Fokusområdet for Teknologisk Institut vil blandt andet være en kortlægning af danske SMV’s vækstmuligheder i relation til ESS og andre europæiske infrastruktursatsninger samt dannelse og vedligeholdelse af interesseklynger, der både kan indgå i projektsamarbejde og direkte byde ind på de kommende udbud – eventuelt i samarbejde med nationale og internationale videncentre og/eller udenlandske firmaer.
Aktiviteten vil foregå i tæt og løbende koordinering med BSS og i samarbejde med udenlandske forskere, hvorved det sikres, at den nyeste hightech-viden hentes hjem og bringes i spil i Danmark.
Formål
De danske SMV skal bringes aktivt i spil i relation til de potentielle vækstmuligheder, der kan opstå som følge af opbygningen af ESS, samt i relation til de andre større europæiske infrastruktursatsninger som Danmark aktivt deltager i. Teknologisk Institut har et veludviklet netværk blandt SMV, og dette skal i samarbejde med BSS sikre, at danske virksomheder fagligt (alene eller i konsortier) og størrelsesmæssigt når et niveau, hvor de kan byde på en række af de entrepriser, der må forventes at blive udbudt i relation til blandt andet ESS.
Danske interessenter vil blive kombineret og samlet i relevante klynger og forsøgt matchet med nationale og internationale videncentre for derigennem at igangsætte inspirationsprojekter, der genererer ny viden, som bringer klyngerne i stand til at matche kommende udbud.
Målgruppe
Målgruppen for aktiviteten er primært SMV i det danske vækstlag inden for mange forskellige brancher fx opbygning af elektronik og automatisering (måleudstyr, PLC-styring, detektorer med mere), miljø- og energiteknologier og generel fremstillingsindustri, der alle har det til fælles, at de kan bringes til at få en reel chance for at byde ind på især udvikling og entrepriser i relation til ud-/ombygning og vedligehold af de større nationale og internationale infrastruktursatsninger.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 1,35 M
2011: 1,35 M
2012: 1,35 M
Totalt: 4,05 M
Kontaktinformation
Lars Pleth Nielsen
7220 1585
lpn@teknologisk.dk

Engineered Bionics

Evolutionen har gennem millioner af år leveret verdens mest effektive, holdbare, miljøvenlige og klimatilpassede produkter. Bedst kendt er spindelvæv, som er mere elastisk end gummi og stærkere end stål. Lotusblomster og gekkofødder er eksempler på biologiske enheder, der kan sikre selvrensning eller reversibel vedhæftning gennem overfladens nanostrukturer. Kun ca. 5% af de i dag erkendte bioniske optimeringsmuligheder er implementeret i industrielle produkter. Der er derfor stadig et enormt uudnyttet potentiale for nye innovative produkter, som kan udvise optimerede hightech-funktionaliteter og samtidig være smarte og intelligente i forhold til tidens miljø- og klimaudfordringer.Formål
Formålet med aktiviteten er at skabe et unikt samarbejde mellem biologer, materialeforskere, nanoteknologer og industrielle designere for at høste frugter af naturens mangfoldighed til gavn for dansk industri og dansk konkurrenceevne. Der skal således etableres en helt ny platform for innovation og design baseret på ’Innovation Through the Principles of Nature’. Aktiviteten skal sikre at:
Der etableres et solidt netværk af forskere og industriens innovationsafdelinger omkring ny og bæredygtig innovation baseret på naturens præmisser. Disse netværk supporteres gennem viden hentet fra verdens førende på området, som p.t. befinder sig i USA og Japan.
Der gennemføres proof of concept-udviklinger inden for områderne: Stimuli-responsive materialer, bioniske hybridmaterialer og naturlige interaktive materialer.
Dansk industri fortsat kan positionere sig på verdensmarkedet med højteknologiske, bæredygtige og funktionelle produkter.
Målgruppe
Målgruppen for aktiviteten er virksomheder, der i international konkurrence stiller høje teknologiske krav til nye produkter og samtidig ønsker, at de anvendte materialer skal udvise multifunktionelle egenskaber uden at gå på kompromis med miljøpåvirkning eller bæredygtighed. Alle brancher kunne med fordel deltage i netværket, men primære eksempler er branchesegmenter inden for vindmølleindustrien, emballage og tekstilbranchen, pumpe- og ventilproducenter, elektronikproducenter og bio-medicobranchen. Alle sammen brancher der har en stærk dansk udviklingstradition og som udfordres af global konkurrence og visse landes lavtlønsproduktion.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 2,7 M
2011: 2,7 M
2012: 2,7 M
Totalt: 8,1 M
Kontaktinformation
Claus Bischoff
7220 1777
clb@teknologisk.dk

Hurtig og fleksibel produktion

Fremtidens krav til de danske og europæiske fremstillingsvirksomheder nødvendiggør en stadig stigende produktionsudvikling, således at tilrettelæggelse af produktionen samt fremtidige investeringer i ny teknologi gennemføres optimalt. Danmark har yderligere den udfordring, at produktivitetsudviklingen gennem de senere år ikke har fulgt med de fleste andre OECD-lande, hvorfor en særlig indsats er nødvendig i Danmark.Teknologisk Institut vil via aktiv deltagelse i den europæiske platform ‘Factories of the Future’ sikre tilgængeligheden af den nyeste europæiske viden til de danske små og mellemstore virksomheder. Samtidig udvikler Teknologisk Institut en række teknologier, der direkte kan indgå i produktionsudviklingen hos virksomhederne, herunder udvikling af nye teknologier der bevirker en renere, mere energieffektiv og intelligent produktion.
Formål
Formålet med aktivitetsplanen er at udvikle teknologier og værktøjer, der vil understøtte en konkurrencedygtig og fleksibel produktion. En af disse nye teknologier er Rapid Manufacturing, der muliggør frembringelse af højteknologiske metalliske produkter med øget funktionalitet og med optimerede geometrier. Teknologien adskiller sig væsentligt fra gængse Rapid Prototyping-teknologier. På europæisk plan er der stor aktivitet omkring Rapid Manufacturing, og der er etableret to europæiske platforme på området (European Technology Platform Rapid Manufacturing (RM) og European Technology Platform for Micro- and NanoManufacturing (MINAM)).
Teknologisk Institut har investeret i ’state of the art’-udstyr for derigennem at kunne varetage en særlig rolle i forbindelse med udbredelsen af de perspektivrige produktionsteknologier til de danske fremstillingsvirksomheder.
Målgruppe
Målgruppen for denne aktivitetsplan er en bred vifte af fremstillingsvirksomheder i Danmark. Projektet vil være yderst relevant for mange forskellige brancher, hvor Instituttet allerede mærker en stigende efterspørgsel fx fra jern- og maskinindustrien, medico- og medicinalindustrien, plastindustrien, elektronikindustrien, fødevareindustrien og byggeindustrien. Segmentet indeholder ca. 2.200 produktionsvirksomheder med under 200 ansatte.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3,7 M
2011: 3,7 M
2012: 3,7 M
Totalt: 11,1 M
Kontaktinformation
Claus Erichsen Kudsk
7220 1774
cek@teknologisk.dk

Materialer til en bæredygtig fremtid

En af de store udfordringer i årene fremover er at udvikle teknologiske løsninger, der kan understøtte en bæredygtig fremtid uafhængig af fossile råstoffer. Der satses internationalt på udvikling af nye energiteknologier til bedre udnyttelse af vedvarende energikilder som fx sol, vind, bølger og biomasse samt på materialer til brintsystemer og brintlagring.Udvikling af energimaterialer vil betyde en væsentlig udvikling og effektivitetsforbedring af de vedvarende energiteknologier og dermed medvirke til den nødvendige transformation til bæredygtig energiproduktion.
Teknologisk Institut har et højt kompetenceniveau inden for materialer, herunder løbende ph.d.-studier inden for energimaterialer i samarbejde med nogle af de førende videninstitutioner nationalt (Københavns Universitet og Syddansk Universitet)og internationalt (Centre of Excellence in Photovoltaics).
Formål
Formålet med aktivitetsplanen er at udvikle og implementere materialer, der kan bevirke et skift til energiproduktion baseret på fornybare ressourcer. Som eksempel kan nævnes materialer til brændselsceller, så disse kan køre mere energieffektivt og på andre brændstoffer. Andre eksempler er separationsmaterialer til oprensning af biobrændstoffer samt elektrokemiske materialer til energikonvertering.
Målgruppe
På energiområdet er der en række store internationale virksomheder i Danmark. Målgruppen for denne aktivitetsbeskrivelse er både rettet mod disse store spillere, men ligeledes mod de mindre udviklingsvirksomheder samt den store gruppe af danske SMV, der fungerer som underleverandører til de vedvarende energiteknologier.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 1,35 M
2010: 1,35 M
2010: 1,35 M
Totalt: 4,05 M
Kontaktinformation
Anne-Lise Høg Lejre
7220 3116
alh@teknologisk.dk

Open Nano Innovation Centre – Processer, produkter, innovation og forretning

Formålet med projektet er at etablere en unik forsknings- og innovationsservice, der understøtter den industrielle udnyttelse af nanoteknologi. Open Nano Innovation Centre skal fungere som danske virksomheders eksperimentarium, være kernen og drivkraften i et Danish NanoFabrication Cluster (ERFA-netværk), levere innovative løsninger til virksomhederne gennem fælles udnyttelse af verdensklasseudstyr og ved at bringe forskere, teknologer samt erhvervsfolk ind i et dynamisk og interaktivt nationalt og internationalt netværkssamarbejde.Projektets faglige mål er at udvikle fremtidens rentrums-fabrikationsteknologier, hvor krav til præcision, nøjagtighed og reproducerbarhed måles i nogle få nanometer, og hvor byggestenene kan være atomer, molekyler, carbon nanotubes og andre fysiske strukturer med dimensioner på 1-100 nanometer – kompleks teknologi i 2010 men formodentlig rutinemæssig anvendt teknologi i 2015.
Projektet vil bestå af følgende delaktiviteter:
1. Udvikling af ny platform The Nano Structuring Facility på og sammen med DTU Danchip. Faciliteten gør det muligt at strukturere materialeoverflader og herigennem skabe nye materialer, som ikke kan opnås med naturligt forekommende materialer og konventionelle fabrikationsteknikker.
2. Udvikling af nanomaterialer, fx kunstige materialer, såkaldte metamaterialer, med helt specielle optiske og elektromagnetiske egenskaber og materialer bygget op af carbon nanotubes. Disse materialer kan blandt andet udnyttes som byggestene i energisystemer og trådløse kommunikationssystemer.
3. Udvikling af nano-mikro-energisystemer og mikrofluide systemer til cancerterapi.
4. Etablering af en ink-jet printerfacilitet til skrivning af mikrometer bredde kemiske og elektriske lederbaner (printed electronics).
Når projektet er gennemført vil følgende overordnede milepæle være opnået:
Etablering af The Danish NanoFabricationCluster hvor danske virksomheder får mulighed for at eksperimentere med fremtidens produktionsteknologier samt indgå i internationale forskningsnetværk og projekter.
Etablering af sammenhængende rentrums-procesforløb hvor fysiske og kemiske 2D/3D-strukturer kan fabrikeres under brug af avancerede nanomaterialer som byggestene i et nano-byggeklods-setup. Processerne verificeres med hensyn til reproducerbarhed og præcision målt i længder af 10-30 atomer – dvs. et dokumentationsgrundlag nødvendigt for industriel opskalering af processerne.
Målgruppe
Målgruppen omfatter virksomheder inden for en række væsentlige danske forretningsområder som byggeri, tekstiler, elektronik, underholdning, logistik, sikkerhed og energi. Den økonomiske vigtighed af disse områder er meget stor. Der bygges videre på et samarbejde med en række virksomheder inden for disse brancher, hvoraf flere af virksomhederne er gået i gang med at teste teknologien. Et særligt initiativ er CreativeNano specielt rettet mod målgruppen af opstartsvirksomheder og SMV.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3,7 M
2011: 3,7 M
2012: 3,7 M
Totalt: 11,1 M
Kontaktinformation
Leif Højslet
7220 3300
lhc@teknologisk.dk

Design og funktionalitet – Materialer 2.0

Teknologisk Institut har med sine relevante spidskompetencer, det nødvendige udstyr, og et solidt internationalt netværk til førende eksperter på en lang række universiteter, en selvskreven rolle i, at udvikle nye innovative nanodesignede materialer. Mange års målrettet forskning har gjort, at vi i dag har mulighed for at adskille og optimere egenskaber af grundmaterialer og overflader hver for sig. Industrielle hightech-komponenter er derfor ikke længere bundet af kompromisbaserede løsninger, der både tilgodeser de makroskopiske egenskaber af grundmaterialet og de mikroskopiske og kemiske egenskaber af overfladen i et og samme materiale. Dette åbner for helt nye revolutionerende muligheder for at udvikle fremtidens materialer.Nærværende aktivitet vil foregå i tæt dialog og i samarbejde med udenlandske forskere, hvorved det sikres, at den nyeste hightech-viden hentes hjem og bringes i spil i Danmark.
Formål
Formålet med aktivitetsplanen er at understøtte den fortsatte udvikling af grundlaget for fremtidens højteknologiske løsninger, der sikrer, at danske virksomheder til stadighed har adgang til den nyeste viden inden for endnu ikke implementerede materialeteknologiske løsninger. Der vil blive arbejdet med unikke bulk-materialer og efterfølgende tilført en ‘nanodesignet’ overflade baseret på de nyeste teknikker, således at det kombinerede system opnår de nødvendige egenskaber for at kunne fungere i en given situation. Et eksempel kunne være glaskeramiske superoleofobe coatings, som samtidig er korrosionsbestandige og varmeledende, således at de kan anvendes i køleprocesser i fx offshore-energisystemer.
Aktiviteten vil videreudvikle og konsolidere den nanoteknologiske platform, som Teknologisk Institut har opbygget gennem flere år for derigennem at blive blandt de bedste på verdensplan.
De nye overfladefunktionaliteter vil på længere sigt hjælpe virksomhederne med at differentiere deres produkter og derved bibringe dem en række konkurrencemæssige fordele.
Målgruppe
Designede overfladeteknologiske løsninger med optimerede funktionaliteter efterspørges af praktisk taget alle industrielle segmenter. Målgruppen for aktiviteten er primært SMV i det danske vækstlag, men også større virksomheder med egne forsknings- og udviklingsafdelinger som efterspørger fremtidens innovative overfladeløsninger, og som vil være potentielle aftagere af de forskellige kompetencer og teknologier, der opbygges. Aktiviteten henvender sig til mange forskellige brancher og sektorer, fx design, byggeri, energi, plast, fremstillingsindustrien, medico med flere.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3.85 M
2011: 3.85 M
2012: 3.85 M
Totalt: 11.55 M
Kontaktinformation
Lars Pleth Nielsen
7220 1585
lpn@teknologisk.dk

Metrologi i den industrielle infrastruktur

I Danmark måler og vejer vi for over 50 mia. kr. om året, og metrologi er traditionelt en essentiel faktor i forbindelse med international handel og kvalitetssikring af virksomhedernes produkter. Men metrologien spiller også en vigtig rolle i forbindelse med virksomheders udvikling af nye produkter. Metrologi er et afgørende element i ’Dansk Innovation’.Formål
Aktivitetsplanens formål er at kunne dække industriens nuværende og kommende behov for nye måletekniske ydelser generelt. Derudover har aktiviteten til formål at:
• Vedligeholde de nationale normaler og deltage i sammenligninger.
• Udvikle nye metrologiske normaler og services rettet mod support af danske virksomheders innovation.
• Sikre at måleteknisk support og viden er tilgængelig for udviklings- og prøvningsaktiviteter bredt på Instituttet.
• Sikre laboratorieviden og faciliteter er på internationalt niveau og internationalt accepteret, fx ved aktiv deltagelse i EURAMET samt i EMRP-sammenhænge, herunder at inddrage danske virksomheder.
• Bidrage til arbejdet med den danske metrologiinfrastruktur i samarbejde med Dansk Industri, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen samt DANIAmet.
• Videreføre det danske Centre of Excellence Flowcenter Danmark i samarbejde med FORCE Technology.
• Formidle og udbygge Instituttets omfattende udbud af måletekniske kurser, temadage og workshops.
• Adressere tre nye områder inden for kemi og termofysiske egenskaber, hvor dansk industri ønsker en metrologisk indsats, og hvor de efterspurgte ydelser p.t. ikke tilbydes af danske kalibreringslaboratorier.
Målgruppe
Målgruppen for de udviklede ydelser og produkter er et bredt udsnit af industrien, ikke mindst SMV samt forsyningsvirksomhederne.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 5.6 M
2011: 5.6 M
2012: 5.6 M
Totalt: 16.8 M
Kontaktinformation
Jan Nielsen
7220 1236
jnn@teknologisk.dk

Klima og klimatilpasning

Klimaet og klimatilpasninger er på den internationale politiske dagsorden som et af de mest presserende områder for det globale samfund. Danmark står med en unik mulighed for at positionere sig internationalt inden for en række teknologier både på områder, der omfatter reduktion af udledningen af kraftige drivhusgasser og inden for teknologier, der styrker forsvaret mod de følgevirkninger, som den globale opvarmning allerede nu giver. Formål
Formålet med aktivitetsplanen er gennem forskning og udvikling at anvise løsningsmuligheder på fire helt centrale problemområder:
• Reduktion af udledning af drivhusgasser fra byggeriet. Her fokuseres på emner som eksempelvis udvikling og demonstration af nye og miljø- og klimavenlige materialer til byggeriet samt de processer, der i dag understøtter byggeriet.
• Reduktion af udledning af kraftige drivhusgasser i kølesystemer. Her fokuseres på emner som eksempelvis udvikling af nye koncepter og værktøjer for konvertering af kraftige drivhusgasser og ozonlagsnedbrydende kølemidler i køle- og varmepumpesystemer samt udvidelse af anvendelsesområderne for anvendelse af naturlige kølemidler.
• Styrkelse af forsvaret mod klimaeffekterne i form af kraftigt stigende regnintensitet. Her fokuseres eksempelvis på etablering af megafaskiner i byens åbne områder, håndtering af vejvand, løsninger til styring af vandløb og overfladevand samt teknologier til udførelse af lokal afledning af regnvand og regnvand som en ressource i lokalmiljøet
• Nyttiggørelse af de øgede regnmængder. Her fokuseres på emner som eksempelvis udvikling af nye optagersystemer baseret på regnvand til centrale og individuelle varmepumpesystemer, udvikling af komponenter og systemer til opsamling og anvendelse af regnvand som spædevand til køletårne og til andre kølertyper samt udvikling af nye varmevekslertyper som på effektiv vis kan bortlede varme fra traditionelle og nye kølesystemtyper
Målgruppe
Målgruppen for aktiviteten er bred og dækker blandt andet materiale og komponentproducenter, bygge- og driftsherrer, kølebranchen, diverse nationale og internationale netværk og køleklynger samt kommuner, forsyningsselskaber og rådgivere.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3,5 M
2011: 3,5 M
2012: 3,5 M
Totalt: 10,5 M
Kontaktinformation
Claus Schøn Poulsen
7220 2514
csp@teknologisk.dk

Bioressourcer og bioraffinering

Der er internationalt fokus på udvikling af bioraffinaderier, hvori biomasse anvendes som råstof til fremstilling af eksempelvis kemikalier, farvestoffer og andre højværdiprodukter samt fast og flydende biobrændsel baseret på non-fossilt kulstof. Disse fremtidsperspektiver samt den nationale udbygningsplan for vedvarende energi sætter biomassefremskaffelsen under pres. Derfor er det nødvendigt, at nye biomasser som akvatisk biomasse, industrielt biomasseaffald og energiafgrøder fremskaffes, og at der genereres ny viden inden for en række områder relateret til anvendelsen. Formål
Formålet med aktiviteten er:
• Opbygning af viden om fremskaffelse, forbehandling og karakterisering af nye biomasser samt konvertering og forædling af disse i bioraffinaderier.
• Forsøg med forædling af biobrændsler for et globalt marked med fokus på risiko for nedbrydning og brand ved langtidslagring og transport.
• Udvikling af nye forgasningsmetoder til produktion af højværdigas og restprodukter fra biomasse.
• Fremstilling af biomassebaserede syntesegasser for efterfølgende videreforarbejdning til højværdibioprodukter.
Målgruppe
Den primære målgruppe for projektet er aktører i hele værdikæden fra biomasseproducenter, forbehandlings- og forædlingsvirksomheder til slutbrugere. Slutprodukterne vil typisk kunne blive afsat i fødevareindustrien, i det farmakologiske segment og som foderingredienser. Endelig vil flydende biobrændstoffer til transportsektoren indgå i olieselskabernes produktsortiment, og den faste fraktion vil indgå i kraftvarmeværkernes brændselssortiment. Målgruppen er således meget bred, og den omfatter såvel SMV i starten af værdikæden som større virksomheder i slutningen. Men der er et meget stort potentiale for etablering af nye arbejdspladser i Danmark samt eksport af komponenter og knowhow til lande med mindre biokompetencer end Danmark.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 4.25 M
2011: 4.25 M
2012: 4.25 M
Totalt: 12.75
Kontaktinformation
Peter Daugbjerg Jensen
7220 1340
pdn@teknologisk.dk