Avanceret energilagring
Det danske energisystem er unikt på grund af den store andel af vedvarende energi (VE) og en bredt distribueret elproduktion. Men med den langsigtede politiske målsætning om 100% VE i energisystemet, hvor fossile energikilder kun vil blive anvendt i spidsbelastningssituationer og i nødstilfælde, bliver andelen af fluktuerende elproduktion meget udtalt. Med 100% VE bliver det også ekstremt vigtigt samtidig at udnytte den producerede VE så effektivt som muligt, ved at der sikres en stabil og pålidelig forsyning til slutbrugerne. Løsningen på denne udfordring er avancerede lagringsteknologier i forbindelse med intelligente distributionssystemer, fx ved at VE lagres til brug i transportsektoren i batterier og/eller flydende biobrændstoffer. Lagring af energi vil altid medføre et større eller mindre tab. Disse tab skal minimeres ved hele tiden at vælge den mest effektive konverteringsform afhængigt af den endelige anvendelse og lagringsteknologi.Formål
Formålet med aktiviteten er at udvikle nye avancerede og effektive energilagre, der dels tager højde for fluktuationer i energiproduktionen dels inddrager en intelligent distributions- og forbrugsstyring af den producerede energi. Samtidig er det formålet at udvikle og distribuere løsninger, der giver muligheder for en dansk nicheproduktion.
Målgruppe
Målgruppen for aktiviteten er danske system- og balanceansvarlige, energiselskaber, fjernvarme- og fjernkølingsbranchen, varmepumpeproducenter samt potentielle danske producenter af energilagringsudstyr. Herudover vil udenlandske leverandører af store og små batterier samt de danske brugere af disse blive inddraget. Derudover er der en række SMV i Danmark, der udvikler styringer til overvågning af energisystemet både på produktions-, distributions- og på forbrugssiden.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3.75 M
2011: 3.75 M
2012: 3.75 M
Totalt: 11.25 M
Kontaktinformation
Frank Elefsen
7220 1250
fre@teknologisk.dk
CO2-reduktion i industri og service
Industrien og servicesektoren står over for voldsomme krav til energieffektivisering og reduktion af CO2-udledningen. Disse krav forudsætter, at der til stadighed udvikles nye og mere effektive teknologier. I en ny rapport udarbejdet for Energistyrelsen og Dansk Energi fastslås det, at der i gennemsnit kan spares 34% på syv teknologiområder og ca. 7.500 TJ alene på tørring og inddampning. Besparelser der er markant billigere at realisere end andre tiltag. Men der skal ydes en ekstra indsats for at få udviklet og implementeret løsninger til at udnytte dette potentiale. Formål
Formålet med aktivitetsområdet er:
• At udvikle og formidle ny teknologi og nye løsninger på tre specifikke og sammenhængende områder: Effektive separationsprocesser, udnyttelse af spildvarme fra industrielle processer samt optimering af delkomponenter.
• At skabe energibesparelser og derigennem reducere CO2-udledningen fra den tilknyttede industri- og servicesektor.
• At opbygge specifik viden på internationalt højt niveau om massetransport og diffusion i separationsprocesser.
• Gennem aktiv involvering af målgruppen at få den nye teknologi og de nye løsninger hurtigt på markedet i Danmark og globalt.
Målgruppe
Målgrupperne for aktiviteten er små og store komponent- og systemleverandører af energieffektivt udstyr til industri og servicesektoren, Energirådgivere og ESCO-virksomheder. Der bliver udviklet og formidlet ny viden og energibesparende teknologi for målgrupperne, der både kan hjælpe dem i deres CO2-udfordring, men som også vil kunne ses direkte på bundlinjen.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3.75 M
2011: 3.75 M
2012: 3.75 M
Totalt: 11.25 M
Kontaktinformation
Ebbe Nørgaard
7220 1273
ebn@teknologisk.dk
EnergyFlexHouse i byggeriets globale udfordring
Teknologisk Institut har i 2009 fuldført opførelsen af det multifleksible forsknings-, udviklings- og demonstrationsbyggeri EnergyFlexHouse (EFH). EFH består af to bygninger. EFH-Lab er en højteknologisk udviklingsplatform, hvor Instituttet og danske virksomheder og videncentre samarbejder om udvikling af energieffektive teknologier og samlede systemer. I EFH-Family afprøves de udviklede løsninger af testfamilier i sammenhæng med de øvrige energiforbrugende funktioner i boligen. Fokus er på interaktive brugerflader, intelligente systemer, styring af installationer og energiforbrugende udstyr, kvaliteten af energiydelserne (både målt og oplevet), og energiforbruget. Yderligere er der fokus på mulighederne for at tilpasse forbruget bedst muligt til en elforsyning, hvor en stor del produceres af vindmøller. Både klimaskærm og installationer kan ændres – bygningerne tilpasses løbende udviklingsopgaverne. EFH-Family er fra starten konfigureret til at være en energineutral bolig: Familiens årlige energiforbrug inklusive transport i elbil dækkes af vedvarende energianlæg integreret i bygningen.Formål
Aktiviteten har til formål at styrke danske virksomheders innovation, udvikling og markedsføring af energieffektiv teknologi til det nationale og voksende globale marked for bæredygtigt byggeri gennem:
• Innovationsaktiviteter og FoU-projekter i EFH-Lab og EFH-Family i samarbejde med virksomheder og myndigheder.
• Udvikling af EnergyFlexOffice (EFO): En udviklingsplatform for bæredygtig teknologi til kontorbyggeri baseret på EFH-konceptet.
• Globalisering af EFH-konceptet i samarbejde med Innovation Center Denmark i Silicon Valley, Shanghai og München og disse centres baglande med førende universiteter og virksomheder.
• Videnhjemtagning og -eksport i samarbejde med innovationscentrene: Viden og løsninger til energieffektivt byggeri og bæredygtig teknologi. Videneksport vil være i form af information til myndigheder og interesseorganisationer globalt omkring EFH-konceptet og danske myndigheders krav
om bæredygtigt byggeri til fremme af dansk eksport på området.
Målgruppe
Den primære målgruppe er danske virksomheder og virksomhedsgrupper inden for byggeriet, primært producenter, leverandører og projekterende, men også udførende. Målgruppen omfatter desuden et meget stort antal SMV.
Den sekundære målgruppe er offentlige myndigheder og interesseorganisationer både nationalt og internationalt.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 6.3 M
2011: 6.3 M
2012: 6.3 M
Totalt: 18.9 M
Kontaktinformation
Ole Ravn
7220 2521
or@teknologisk.dk
Infrastrukturel Globalisering
DBI er den eneste prøvningsvirksomhed i Danmark, som både udfører brandteknisk prøvning, slukketeknisk prøvning og prøvning af gasmateriel. Vi er blandt de bedst etablerede brand-prøvningslaboratorier i Europa. DBI’s laboratorium er world wide det laboratorium, som ”man går til” indenfor den internationale maritime sektor. DBI har unikke prøvningsfaciliteter, som er et godt fundament til at bygge yderligere faciliteter ind i, fx nye tests for prøvning af byggevarer og skibsudstyr, nye test for slukketeknisk prøvning af brandslukningssystemer m.fl.DBI vil fastholde denne position.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3M
2011: 3M
2012: 3M
Totalt: 9M
Kontaktinformation
Anders Christoffer Sørensen
Forsknings- og Innovationskonsulent
Cand.scient.soc
DBI – Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Jernholmen 12
2650 Hvidovre
Telefon: 36 34 90 00
Direkte: 36 34 89 71
Mobil: 24 65 01 88
Telefax: 36 34 90 01
Mail: acs@dbi-net.dk
Massive data – processering, visualisering og fortolkning
Det overordnede formål med Massive data – processering, visualisering og fortolkninger er at udvikle nye ydelser og software-værktøjer så1. Dansk erhvervsliv bliver i stand til at udnytte de massive mængder data de ligger inde med – som i dag kun i neddroslede versioner kan processeres, visualiseres og fortolkes.
2. At skabe nye anvendelser af data til processering, visualisering og fortolkning ved til fulde at udnytte multi-core processorer tilgængelige i moderne pc’ere.
Disse to formål kommer af tilsvarende to aktuelle og alvorlige barrierer for den videre udvikling af pervasive computing og dets anvendelser indenfor næsten alle områder af det danske samfund og industri såsom; energi, finans, grøn-it, industri, Internet, new media, oplevelser, produktion, sundhed, service, telekommunikation, transport, o.a. De to barrierer er:
a) Mængden af information og data stiger så kraftigt i takt med udbredelsen af pervasive computing at den ikke kan udnyttes med traditionel software udvikling.
b) Den enkelte processor-kerne som størstedelen af softwaren i den danske industri er udviklet til, er ikke blevet hurtigere siden årtusindeskiftet.
Alexandra instituttet vil udvikle relevante teknologiske services til afhjælpning af disse barrierer igennem konkrete anvendelses cases i tæt samspil med dansk erhvervsliv. Resultaterne af aktiviteterne vil blive formidlet bredt igennem Alexandra Instituttets store SMV kontaktnet, vores forskellige netværk, via nettet, fagpressen og konferencetidsskrifter. Formidlingsaktiviteterne vil bl.a. inkludere etablering af interessegrupper af bl.a. SMV’er, workshops, foredrag, pressemeddelelser, samt både popuplærvidenskabelige og akademiske artikler.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 2.63 M
2011: 2.63 M
2012: 2.63 M
Totalt: 7.90 M
Kontaktinformation
Jesper Mosegård
Forsknings- og innovationschef
Computer Graphics Lab
Åbogade 34
8200 Aarhus N
Mobil: +45 21 66 53 65
jesper.mosegaard@alexandra.dk
Basale IKT Infrastrukturer – the Internet of things
Denne aktivitet sigter mod at opbygge viden og udvikle værktøjer, som stiller det danske erhevervsliv i stand til bedre at udnytte den gryende trend indenfor IKT infrastruktur der betegnes ”Internet of Things” (IoT). Forenkelt kan dette beskrives som at (næsten) alle apparater kommer på internettet.Et væsentligt element henimod realisering af denne vision er den ligeledes forholdsvis nye trend Cloud Computing (CC), som forventes at slå igennem som en af de primære modeller for levering af it-tjenester inden for få år.
Vi vil i denne aktivitet have to overordnede foci:
Dels helt basale mekanismer, der indgår i den teknologiske realisering fa IoT og CC, herunder CC platforme, offline tilgang, kommunikationsteknologier og –protokoller, samt nye metodikker, algoritmer og patterns for udvikling af løsninger til IoT.
Og dels en række sikkerhedsmæssige problemstillinger, som IoT og CC giver anledning til, herunder tilgængelighed, integritet og fortrolighed, og løsninger herfor herunder perimeterløs sikkerhed, secure multiparty computation, secure mashups, og obfuskering.
Aktiviteterne vil resultere i nye forskningserkendelser, samt en række nye forskningsbaserede serviceydelser til det danske erhvervsliv, specielt SMV’er.
Resultaterne af aktiviteten vil blive formidlet bredt igennem Alexandra Instituttets store SMV kontaktnet, vores forskellige netværk, via nettet, fagpressen og konferencetidsskrifter. Formidlingsaktiviteterne vil bl.a. inkludere etablering af interessegrupper af bl.a. SMV’er, workshops, foredrag, pressemeddelelser, samt både popuplærvidenskabelige og akademiske artikler.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 2.63 M
2011: 2.63 M
2012: 2.63 M
Totalt: 7.9 M
Kontaktinformation
Jakob Illeborg Pagter
Forsknings- og innovationschef
Security Lab
Åbogade 34
8200 Aarhus N
Mobil: +45 21 65 10 93
jakob.i.pagter@alexandra.dk
Kontekst-sensitive tjenester og interaktionsteknikker
Det overordnede formål med Kontekst-sensitive tjenester og interaktions¬teknikker er at udvikle ydelser i form af nye it-baserede software-komponenter, interaktions¬teknikker og udviklingsværktøjer, således at:• Dansk erhvervsliv bliver i stand til udvikle moderne produkter og tjenester, der kobler it til den fysiske og brugsmæssige kontekst, og leverer relevante informationer, tjenester og oplevelser til brugerne i en given situation – såvel indendørs som udendørs.
• De udviklede ydelser, software-værktøjer og interaktionsteknikker, indgår vil kunne benyttes direkte i erhvervslivets innovation og produktudvikling fremadrettet. Dette illustreres ved, at der konkret udvikles anvendelser indenfor to udvalgte anvendelsesområder: oplevelsesøkonomi i byrum samt energi og miljø.
Målet med dette aktivitetsområde er at udvikle metoder, software-værktøjer og kompetencer under et fælles perspektiv – nemlig kontekst-sensitivitet. Der bygges på og udvikles viden bl.a. indenfor positioneringsteknologier, tagging teknologier, og sensor-aktuator teknologier. Kompetencerne bygger på metoder og software-værktøjer indenfor positionering, interaktionsdesign, Web-teknologi og industriel design. Der arbejdes med konkrete virksomhedscases, og der benyttes prototyping og aktiv brugerinddragelse i udviklingsaktiviteterne. Der inddrages aktiviteter og resultater fra igangværende forskningsprojekter i Alexandra Instituttets, og resultaterne udnyttes, videreudvikles, formidles og omsættes til teknologiske serviceydelser for Dansk erhvervsliv.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 2.25 M
2011: 2.25 M
2012: 2.25 M
Totalt: 6.75 M
Kontaktinformation
Kaj Grønbæk
Forsknings- og innovationschef
Interactive Spaces Lab
Åbogade 34
8200 Aarhus N
Mobil: +45 21 49 56 34
kaj.gronbak@alexandra.dk
Vand i byer
Verdens befolkning stiger og koncentreres mere og mere i større byområder, hvilket sammenholdt med de forventede klimaændringer giver meget store udfordringer med hensyn til at skaffe, genbruge og bortskaffe nok vand af tilstrækkelig god kvalitet til rette tid og sted. Størrelsen af de forventede klimaændringer er stadig usikker, hvorfor der på det kortere sigt er fokus på at effektivisere den eksisterende infrastruktur, således at de – på det længere sigt – nødvendige og omkostningstunge tilpasninger af infrastrukturen kan minimeres og udskydes til klimaændringernes størrelse kendes bedre. Da effektiviseringer og tilpasninger ikke må påvirke driftssikkerheden, skal disse baseres på mere effektive og styrbare komponenter/processer – det vil sige en øget efterspørgsel på innovative ydelser og produkter, der skal kunne dække hele infrastrukturen og kunne drives med et reduceret CO2-aftryk.
Den nødvendige teknologiudvikling foretages og demonstreres i to delaktiviteter
1. Udvikling/tilpasning og integration af sensorteknologi og beregningsmetoder til den urbane vandcyklus.
2. Optimering og tilpasning af den daglige drift/design af den vandrelaterede urbane infrastruktur.
Begge gennemføres i internationale og nationale forskningsprojekter i samarbejde med universiteter, vandselskaber og disses leverandører. Anvendelsen af sensorteknologien og beregningsmetoderne sikrer opnåelse af bl.a. følgende milepæle:
• Optimal drift af vandindvinding under hensyntagen til konkurrerende efterspørgsel af vand – drikkevand, kunstvanding, procesvand til industri, kølevand, vandføring i vandløb, vedligehold af vådområder mv. Systemet er baseret på efterspørgselsdrevet vandtildeling ud fra dynamisk opgørelse af tilgængelig vandressource.
• Real tids detektion af vandkvalitetsændringer i vandforsyningsnet kombineret med distribuerede behandlingsmetoder til sikring af kvaliteten af drikkevandet ved forbrugerne.
• Optimeret og energibesparende drift (afløbssystemer og renseanlæg) herunder integreret styring af afløbssystem og renseanlæg under regn inkl. varsling af sundhedsrisiko i rekreative vandområder.
• Avancerede metoder til beskrivelse og visualisering af effekterne af bæredygtige tiltag for større komplekse byområder, herunder modelbeskrivelse af hele det by-hydrologiske kredsløb inkl. interaktion med grundvand, vandløb og hav.
Dette vil styrke de private og offentlige vandselskabers muligheder for at drive den vandbaserede infrastruktur på en sundheds- og miljømæssig forsvarlig og økonomisk effektiv måde under hensyntagen til klimaændringer og befolkningstilvækst. Som eksempel kan nævnes, at driftsbesparelser og bedre
udnyttelse af eksisterende kapacitet udgør et økonomisk potentiale for vandselskaberne på 20-30% af deres eksisterende omkostninger, hvilket i Danmark svarer til en besparelse i størrelsesordenen 100-150 mio. kr./år.
Herudover vil vandselskabernes anvendelse af de teknologiske services resultere i øget salg og indtjening i viden erhvervet og hos leverandører af miljøteknologiske komponenter. Effekten bliver sandsynligvis størst ved små og mellemstore leverandørvirksomheder.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 1.7 M
2011: 1.7 M
2012: 1.7 M
Totalt: 5.1 M
Kontaktinformation
Ole Mark
Forsknings- og Udviklingschef
tlf.: 4516 9373
e-mail: omj@dhigroup.com
Industriel Produktion og Teknologi
I aktivitetsområdet Industriel Produktion og Teknologi sættes der fokus på økonomisk vækst for industrien gennem øget effektivitet med reduceret forbrug af ressourcer og reduceret miljøpåvirkning samt på en styrkelse af producenter af dansk miljøteknologi til behandling af vand, spildevand og affald. Aktivitetsområdet er inddelt i tre hovedområder:
1. Produktionsoptimering og genanvendelse af vand i industrien.
2. Bæredygtig håndtering af affaldsprodukter.
3. Avancerede teknologier til behandling af vand og spildevand.
Ressourceforbruget for dansk vareproducerende industri og serviceindustri skal optimeres, og spild, affald og emissioner skal reduceres og nyttiggøres for at kunne opnå vækst på trods af øget knaphed og stadig stigende priser på råvarer, vand og energi. Den internationale bevidsthed, om at vand – ikke mindst i lyset af forventede klimaændringer – er en knap ressource, er stigende, og virksomheder på eksportmarkeder oplever i stigende grad, at kunder spørger til, hvordan de forvalter deres anvendelse af vand. Samtidig er vandområdet et stort eksportmarked for danske leverandører af udstyr, teknologi,
service og rådgivning. Det er således af stor betydning at bidrage til at fastholde og forbedre denne internationale styrkeposition for danske teknologivirksomheder, der forventes at vise en af de højeste vækstrater i de kommende årtier.
Ved udgangen af resultatkontraktperioden vil følgende milepæle være opnået:
• Koncept for differentieret vandkvalitet og industrielt vandgenbrug er implementeret i samarbejde med et antal danske og udenlandske producerende virksomheder.
• IT-værktøj til værdibaseret evaluering af industrielle procesvandstrømme er færdigudviklet og demonstreret og bruges bredt kommercielt.
• Redskaber, der kan hjælpe danske virksomheder med at styrke Corporate Social Responsibility inden for vandområdet – herunder Water Stewardship, er udviklet og afprøvet i pilotprojekter med et antal større danske virksomheder.
• Metoder, til at afgøre om en given affaldstype umiddelbart udgør en nyttig ressource, eller om den har et fremtidigt ressourcepotentiale, som vil kunne udnyttes efter yderligere udvikling af teknologi og/eller under ændrede konjunkturer, er udviklet og afprøvet i samarbejde med danske virksomheder.
• Beslutningsstøtteværktøj, som kan hjælpe operatører af affaldsdeponeringsanlæg med den forholdsvis komplicerede fortolkning af de nye krav til karakteriseringstestning af affald, som skal deponeres, er udviklet.
• Nye laboratoriemetoder er udviklet for affald og spildevand til karakterisering og kobling med teknologier til nyttiggørelse eller behandling inden deponering/emission.
• Inden for en række teknologier er udviklet avanceret viden, modeller og laboratorietests, der sikrer, at DHI gennem resultatkontraktperioden og efterfølgende fortsat kan servicere danske teknologileverandører på højt internationalt niveau og derigennem bidrage til en styrket position nationalt og på eksportmarkeder for danske produkter og teknologier til vandområdet.
Målgruppen for aktivitetsområdet er primært dansk vareproducerende industri og serviceindustri – med særlig fokus på danske leverandører af miljøteknologi. Sekundære målgrupper er teknologiaftagerne og regionale og nationale myndigheder, der kan anvende den nyudviklede viden og teknologi til sikring af miljøforbedringer.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3.65 M
2011: 3.65 M
2012: 3.65 M
Totalt: 10.95 M
Kontaktinformation
Ole Mark
Forsknings- og Udviklingschef
tlf.: 4516 9373
e-mail: omj@dhigroup.com
Produktsikkerhed og miljø
Danske virksomheder skal være helt fremme i fronten, når det drejer sig om udvikling af konkurrencedygtige produkter under hensyntagen til miljø og sundhed. Vi har i forvejen en lang tradition i Danmark for at substituere farlige stoffer med mindre farlige stoffer i kemiske produkter og materialer. Ogvi arbejder til stadighed på at reducere udledningen af farlige kemikalier til miljøet. Ny viden om kemikaliers virkemekanismer såsom cocktaileffekter kræver revurdering af hidtil anvendte principper i kemikaliereguleringen. Anvendelsen af nanomaterialer i et stigende antal produkter har medført store
tekniske landvindinger, men mulige uønskede virkninger er langt fra kortlagt. For fødevarerindustrien er det af betydning at kunne fremstille sunde og sikre fødevarer. Infektioner med fx Salmonella p.g.a. suboptimale hygiejniske forhold i fjerkræfarme er dyrt både for samfundet og industrien.
Formålet med projektet er udvikle metoder, IT-værktøjer og nye produkter for at styrke dansk udvikling og produktion af sundheds- og miljørigtige kemikalier, materialer og fødevarer. En væsentlig del af projektarbejdet foregår som en integreret del af nationale og internationale forskningsprojekter, som også omfatter PhD-uddannelsesforløb.
Projektet indeholder to delprojekter, som består af flere aktiviteter:
1. Kemikalier og materialer, hvor vi vil udvikle IT-værktøjer, som støtter virksomhederne i deres arbejde med kemikalielovgivningen på EU plan og globalt. Der vil være et udredningsarbejde om cocktaileffekter, og der vil blive arbejdet med metoder, som integrerer traditionel miljøvurdering af kemikalier med deres klimaaftryk. Projektet vil tillige omfatte en vidensopbygningsdel med fokus på nye materialers sundheds- og miljøeffekter. En ikke uvæsentlig del af projektet vil bestå af vidensformidling gennem artikler og kursusvirksomhed.
2. Fødevarer og hygiejne, hvor vi vil udvikle et modelværktøj til mejerisektoren (FoodMathModel) til support af nye, hygiejnisk sikre produkter og til at forudsige mikrobiel vækst som led i produktkontrol. Der vil blive arbejdet på at bryde smittevejene og bekæmpe parasitter og tarmlidelser i besætninger og hos husdyr. Viden om sundere fødevarer og sammenhænge mellem tarmflora, probiotika, fedme og allergi vil blive opbygget og formidlet.
Når projektet er gennemført vil følgende milepæle være opnået:
• Et IT-værttøj ’ES-modifier’ inkluderende cocktaileffekter til vurdering af eksponeringsscenarier i REACH.
• Et koncept for integrering af CO2-fodaftryk i arbejdet med kemikaliesubstitution.
• Et e-læringskursus til formidling af viden om fremstilling af eksponeringsscenarier for produkter under REACH.
• En webservice til kemikalieproducenter og -importører.
• En ny metode til risikovurdering af biocider.
• Ny viden om nanopartiklers mulige indvirkning på immunapparatet er afdækket.
• Metoder til avancerede test af vanskeligt håndterbare stoffer.
• Et prædiktivt modelværktøj til vurdering for bakteriel forurening af mejeriprodukter.
• Naturlægemiddel til behandling af tarmlidelser hos husdyr.
• En teknologisk ydelse, der kan hjælpe til udvikling af specialdesignede fødevarer.
• Vaccine mod parasitter hos høns.
Målgruppen for projektet er danske små og mellemstore virksomheder, dvs. producenter og importører af kemikalier, materialer, biocider og fødevarer og deres aftagere i forsyningskæden samt myndighederne.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 5.55 M
2011: 5.55 M
2012: 5.55 M
Totalt: 16.65 M
Kontaktinformation
Ole Mark
Forsknings- og Udviklingschef
tlf.: 4516 9373
e-mail: omj@dhigroup.com
