Vandressourcer, landbrug og miljø

Vand er en vigtig ressource både for samfundsudviklingen og samfundsøkonomien. Det understreges af det stigende vandbehov til landbrug, industri og drikkevand. Tilsvarende er vandmiljøet under stadigt pres fra navnlig landbruget og industrien. Danmark har allerede investeret store beløb til forbedring af det akvatiske miljø samt grundvandsbeskyttelse. Men der kommer flere udfordringer, som fx. klimaændringers påvirkning af vandressourcer, som både i Danmark og globalt vil få betydning for vore livsvilkår og økonomi. De miljømæssige mål fra EU’s Vandrammedirektiv, Oversvømmelsesdirektiv, Grundvandsdirektiv og det kommende Jorddirektiv, danske vanddistriktsplaner samt strategien for Grøn Vækst skal opfyldes.
Forvaltning af Danmarks vandressourcer foregår i feltet mellem behov og krav til drikkevand, landbrug, industri og miljø. Formålet med projektet er at udvikle nye teknologier, som spænder på tværs af vandressource- og miljøforvaltning samt landbrug, og stille denne teknologi til rådighed for virksomheder, rådgivere og myndigheder, så de bliver i stand til at takle disse nye udfordringer.
Projektet vil fokusere på følgende 4 delaktiviteter:
1. Beskyttelse af Danmarks vandressourcer.
2. Teknologi til opfyldelse af Vandrammedirektivet.
3. Bedre beslutningsværktøjer til vandressourceforvaltning.
4. Bæredygtigt miljø og intelligent landbrug.
Når projektet er gennemført vil følgende milepæle være opnået:
• Nye avancerede hydrologiske modeller der kan koble land og atmosfære, så samspil imellem klimaændringer og det hydrologiske kredsløb (herunder Danmarks grundvand) integreres i vandressourceplanlægning.
• Et avanceret beslutningsstøtteværktøj, som kombinerer virkemiddelværktøj for Vandrammdirektivet med opgørelse af miljøeffekt og omkostning.
• Et nyt modelværktøj, som integrerer beregning af landbrugets miljøbelastning i vandressourcemodeller, og danner grundlaget for vandressourceforvaltning i forhold til erhverv og sektorer.
• Et værktøj til beregning af fosforbelastning og transport i det danske vandmiljø, som kan indgå i vandplaner og i strategien for Grøn Vækst.
Målgruppen omfatter vand- og forsyningsselskaber – private såvel som offentlige – fx. Københavns Energi og Odense Vandselskab, der er afhængige af adgang til vand og samtidig skal overholde de gældende love og reguleringer. DHI er også primært teknologileverandør til danske rådgivere. Dertil
kommer en række andre erhverv som entreprenører, byudviklere og landbrug, der er afhængige af vand, herunder vand som recipient for miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. Bæredygtig udnyttelse af Danmarks vandressourcer er nødvendige forudsætninger for samfundsudvikling og miljøbeskyttelse.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3.6 M
2011: 3.6 M
2012: 3.6 M
Totalt: 10.8 M
Kontaktinformation
Ole Mark
Forsknings- og Udviklingschef
tlf.: 4516 9373
e-mail: omj@dhigroup.com

Økologi og akvakultur

Vi kan i dag temmelig præcist forudsige effekter af infrastrukturarbejder og ændret udnyttelse af oplande på vandkvaliteten, mens påvirkning af habitater og højere trofiske niveauer såsom fisk og pattedyr i dag sker på et kvalitativt grundlag. Set i forhold til de betydelige omkostninger, der kan pålægges entreprenører for at sikre overholdelse af EU-direktiver, er det afgørende, at beslutningerne sker på det bedst mulige og objektivegrundlag.
Akvakultur er det hurtigst voksende fødeproducerende erhverv med årlige vækstrater på ca. 6%, og en fortsat vækst er ønskelig for at producere mad til en stigende befolkning, at reducere fiskeritrykket på overfiskede bestande, og fordi opdræt af fisk og skaldyr er den mest miljøeffektive måde at producere protein på. Samtidigt er akvatiske fødevarer sunde og vores primære kilde til essentielle fedtsyrer.
På det økologiske område er formålet med udviklingsaktiviteterne at accelerere viden, der muliggør kvantitative vurderinger på habitat-, populations- og økosystemniveau af både naturlige og menneskeskabte påvirkninger – fx. som følge af større infrastrukturarbejder – tilførsler af forurenede stoffer og klimaændringer, og for akvakulturområdet er det overordnede formål at understøtte det danske akvakulturerhverv og myndigheder med viden, teknologi og løsninger, der kan udgøre grundlaget for en betydelig vækst i en bæredygtig akvakulturproduktion.
Indsatsen består af 5 delaktiviteter:
1. Udvikling af numeriske værktøjer til karakterisering af habitater, til kvantificering af påvirkninger og restaureringsarbejder.
2. Udvikling af et integreret økologisk modelsystem, som også omfatter større dyr, der bevæger sig uafhængigt af vandstrømme.
3. Bæredygtig akvakultur med fokus på minimering af miljøpåvirkning ved udvikling af prognoseværktøjer og reduktion af medicinforbrug.
4. Optimering af akvakulturproduktion ved forbedring af metoder til behandling af produktionsvand og slam i recirkulerede opdrætsanlæg, ved udvikling af teknologi til løbende overvågning af off-shore opdrætssystemer samt metoder til effektiv opsamling af næringsstoffer ved hjælp af ’fangkulturer’.
5. Undersøge muligheder for anvendelse af ’undermåls’ muslinger som protein- og fedtsyre-kilde i fiskefoder.
Efter gennemførsel af aktiviteterne vil vigtige milepæle være opnået:
• Numeriske modeller til planlægning og design af habitatrestaurering i vandløb og kystvande udviklet og afprøvet.
• Økosystemmodel, der integrerer traditionelle vandkvalitetsmodeller med individ-baserede modeller, udviklet og afprøvet.
• Kost-effektivitet af alternative kilder til marine råvarer (fiskefoder) undersøgt.
• ’Det virtuelle dambrug’ med online monitering og styring af afløbskontrol etableret.
• Hydrauliske modeller til dimensionering og beregning af fysisk belastning på marine produktionssystemer udviklet og afprøvet under feltforhold.
• Prognoseværktøjer til styring af fodring samt løbende overvågning af fisks tilstand i havbrug udviklet.
Målgrupperne for udviklingsaktiviteterne er dels danske myndigheder og rådgivere, der har krav på de bedste redskaber, som kan belyse påvirkninger på miljø, habitater og økøsystemer og anvise veje, der mest kost-effektivt kan beskytte disse, og dels den danske akvakulturbranche, som står i en svær situation med øgede miljøkrav og stigende konkurrence fra lavprislande i SØ Asien. Branchen har brug for redskaber til produktivitetsforbedring og en fortsat udvikling af produktion med et lavt økologisk ’fodaftryk’.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 3
2011: 3
2012: 3
Totalt: 9
Kontaktinformation
Ole Mark
Forsknings- og Udviklingschef
tlf.: 4516 9373
e-mail: omj@dhigroup.com

Kyst og Hav

Danmark er omgivet af kyst og hav til alle sider. Dette har været medvirkende til, at Danmark har en førende position indenfor traditionel vandbygning som fx. havnebyggeri, brobygning, marin infrastruktur, kyst og stormflodssikring. Gennem de senere år har anvendelsen af de marine områder ændret sig i takt med udbygning af offshore vindmølleparker, marin akvakultur, større udnyttelse til rekreative formål og øget kystpåvirkning på grund af klimaændringer.
Denne udvikling vil tage til i de kommende år. I takt med den stigende udnyttelse af kysterne bliver der stillet stadig mere vidtrækkende krav til anvendeligheden, præcisionen og evnen til at forudsige og beskrive forhold i kystzonen.
Ligeledes vil den fremtidige intense udnyttelse af havområder til implementering af havbaserede energisystemer og akvakultur kræve særlige ydelser for at opnå omkostningseffektive løsninger med en minimal negativ påvirkning af miljøet.
Aktivitetsområdet indeholder følgende to delaktiviteter:
1. Teknologier til fremtidens kystzoneforvaltning
2. Udnyttelse af havets ressourcer
Når projektet er gennemført vil følgende væsentlige milepæle være opnået:
• Effekt af forskellige offshore konstruktioner parameteriseret og implementeret i spektral bølge- og strømmodel.
• Model til langtidsfremskrivning af kystlinjer.
• Metode udviklet til beregning af tidslig havbundsvariation omkring marine konstruktioner og fartøjer.
• Integration af bølge, strøm og skibsbevægelser i et forecast system og beslutningsstøttesystem.
• En styrket integration af model og måleteknologi for bølger og strøm i kystnære farvande.
Målgrupperne for aktiviteterne er et bredt udsnit af det danske erhvervsliv, der opererer i det marine miljø, herunder bl.a. rådgivere, entreprenører, udviklere, energiselskaber. Målgruppen indeholder desuden en bred vifte af danske myndigheder, der inddrages i høringer og med behov for beslutningsstøtteværktøjer fx. By- og Landskabsstyrelsen, miljøcentre, kommuner samt ikke mindst Kystdirektoratet.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 2.5 M
2011: 2.5 M
2012: 2.5 M
Totalt: 7.5 M
Kontaktinformation
Ole Mark
Forsknings- og Udviklingschef
tlf.: 4516 9373
e-mail: omj@dhigroup.com

Klimaeffekter og klimatilpasning

Kraftigere nedbør, vandspejlsstigninger og voldsommere stormfloder vil være nogle af de effekter, som vil ramme Danmark som følge af klimaændringer. Påvirkningerne af det hydrologiske system omfatter bl.a. forøget risiko for oversvømmelser i byer, ændringer i grundvandsdannelse og grundvandsstand, forøgede problemer omkring saltvandsindtrængning i grundvandet i kystnære områder, ændret afstrømning i åer med mindre vandføring om sommeren og derved påvirkning af vandkvaliteten i åer og recipienter.
Klimaændringer får også indflydelse på meteorologiske og oceanografiske (metocean) forhold i havet omkring Danmark. Udover en forventet havspejlsstigning vil ændringer i stormes intensitet og vindretning påvirke offshore og kystnære bølgeforhold.
Aktivitetsplanen er opdelt i følgende delaktiviteter:
1. Udvikling af metoder til analyse af oversvømmelser i byer under klimaændringer og analyse af klimatilpasningstiltag til reduktion af skader fra oversvømmelser.
2. Udvikling af værktøjer til web-baseret beslutningsstøtte til forvaltning af Danmarks vandressourcer med inddragelse af klimaændringer.
3. Udvikling af koncepter til beskyttelse mod oversvømmelse af og erosion på kyster med fokus på løsninger, der er fleksible med hensyn til klimatilpasning.
4. Udvikling af system til effektiv gennemførelse af projektion af klimascenarier i havet omkring Danmark med henblik på kvantificering af ændringer i vandstand, bølger og strøm.
5. Udvikling af nye metoder til nedskalering af globale og regionale klimamodeller til effekt analyser og kvantificering af klimausikkerheder og risici.
Aktivitetsplanen har følgende milepæle:
• Værktøjer til analyse af oversvømmelsesrisiko i byområder, herunder analyse af kombinerede effekter af ekstremnedbør, havvandsspejlsstigning og stormfloder i kystnære områder.
• Web-baseret beslutningsstøttesystem til kvantificering og formidling af klimaeffekter med tilhørende usikkerheder og risici.
• Katalog med beskrivelser af klimatilpasningsmetoder til reduktion af oversvømmelsesskader og nye kystbeskyttelsesmetoder til afbødning af klimaeffekter.
• Morfologisk simuleringsværktøj med dige- og klitbrudsbeskrivelse til vurdering af risiko for digebrud og oversvømmelse.
• Projekterede klimascenarier for vandstand, bølger og strøm i havet omkring Danmark.
• Statistiske nedskalerings- og usikkerhedsværktøjer til evaluering af effekter af klimaændringer relateret til vandressourceforvaltning og håndtering af vand i byer.
• Metoder til risikobaseret design under klimaændringer.
Målgruppen er alle danske kommuner, vandselskaber og forsyningsvirksomheder – offentlige som private – disses leverandører og rådgivere, samt primærerhverv og danske virksomheder med udvikling, produktion og eksport af vandteknologier som speciale. Det forventes, at kommunerne har brug for en kraftig forøgelse af investeringer inden for klimateknologiområdet. Fx. skal efterslæbet på 2,3 milliarder kr/år i kloakinvesteringer indhentes. Udvalgte kyststrækninger og kystnære boligområder skal sikres mod effekter af øget vandstand, nedbør og ændrede vind-, bølge- og strømforhold, hvilket vil kræve øgede investeringer og dermed forøget omsætning indenfor dette område.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 4.4 M
2011: 4.4 M
2012: 4.4 M
Totalt: 13.2 M
Kontaktinformation
Ole Mark
Forsknings- og Udviklingschef
tlf.: 4516 9373
e-mail: omj@dhigroup.com

Informations- og kommunikationsteknologi

De nyeste udviklingstendenser indenfor Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT) åbner nye veje for spredning af produkter og for formidling af teknologisk service og serviceydelser – primært via Internettet. DHI ser store perspektiver i at videreudvikle de nye teknologier i samarbejde med bl.a. danske videnmiljøer og danske brugere i en retning, som vil sætte danske virksomheder i stand til at erobre nye markeder for deres specifikke viden og teknologi. Indenfor videnskabelig computing er der et klart paradigmeskift fra sekventielle beregninger til parallelle beregninger, som kan udnytte multi-kerne computere. En effektiv udnyttelse af multi-kerne computerne vil muliggøre en markant hurtigere afvikling af simuleringerne inden for vand, miljø og sundhed og dermed imødekomme det stigende krav til mere komplekse og mere detaljerede beregninger. Projektet vil bestå af 3 delaktiviteter:
1. High Performance Computing – udvikle modeller, som kan udnytte parallelisering både på kommercielle laptop og desktop computere og på massive parallelle computere.
2. Åbne grænseflader – udvikling, implementering og dokumentation af åbne grænseflader for DHI’s softwareprodukter, så brugere kan udvikle applikationer, som inkluderer software-komponenter udviklet af DHI.
3. Web- og beslutningsstøtteværktøjer – udvikling af web-værktøjer og generiske beslutningsstøtteværktøjer, som integrerer DHI-viden og gør DHI’s softwareprodukter bredere og lettere tilgængelig for bl.a. små og mellemstore virksomheder.
Når projektet er gennemført vil følgende milepæle være opnået:
• Parallelisering af de mest beregningstunge numeriske modeller (2D og 3D strømningsmodeller og grundvandsmodeller).
• Implementering og etablering af dokumentation for OpenMI kobling til de vigtigste af DHI’s modeller.
• Implementering af kobling mellem modelværktøjer (DHI’s værktøjer og udvalgte værktøjer fra andre udviklingsmiljøer) og DHI’s generiske
Beslutningsstøtte Platform herunder også mulighed for at etablere websider til visualisering af data, modeller og beslutningsstøtteinformation.
Målgrupperne for projektet er meget bred og omfatter vidensvirksomheder, systemintegratorer, slutbrugere i industrien (produktionsvirksomheder, entreprenører, olie/gas, skibsfart), rådgivere og deres kunder, primærerhverv som landbrug og fiskeri, forsyningsselskaber indenfor vand og energi, offentlige myndigheder og private forbrugere. Alle disse vil få adgang til ny dedikeret og tilpasset teknologi og nye serviceydelser bygget på basis af DHI teknologi.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 4.5 M
2011: 4.5 M
2012: 4.5 M
Totalt: 13.5 M
Kontaktinformation
Ole Mark
Forsknings- og Udviklingschef
tlf.: 4516 9373
e-mail: omj@dhigroup.com

Vand og sundhed

Udbrud af vandbårne sygdomme har altid været og er stadig et menneskeligt livsvilkår i Danmark. Vi har oplevet flere tilfælde af sygdomsudbrud på grund af drikkevandsforureninger, og hvert år er der tilfælde af smitte via spildevandsforurenet overfladevand, fx. i forbindelse med badning. Klimaforandringerne vil forværre risikoen for vandbårne sygdomme på grund af flere spildevandsoverløb og flere oversvømmelser. Formålet med dette projekt er at udvikle modelværktøjer, der kan bruges til at vurdere, hvor der er risiko for at få en vandbåren sygdom, og hvor stor risikoen er og dernæst at udvikle systemer, der kan anvendes til at overvåge eller kontrollere risikoen.
Projektet vil bestå af 5 delaktiviteter:
1. Udvikling og demonstration af risikomodel for udvalgte sygdomsfremkaldende organismer og kemikalier.
2. Udvikling af et avanceret beslutningsstøttesystem der integrerer risikovurdering, DHI’s hydrauliske modeller, DHI’s datahåndteringssystem og anvendelse af online målinger til at sikre drikkevandskvaliteten.
3. Bæredygtig vandforsyning baseret på kildepladsbeskyttelse og kildepladsoptimering.
4. Vurdering af sundhedsrisiko ved udledning af resistente mikroorganismer og antibiotika fra hospitaler, kommunale renseanlæg, kombinerede overløb fra afløbssystemer og ved oversvømmelser fra afløbssystemer i byer.
5. GIS baseret databaseværktøj til forudsigelse af belastningen med miljø- og sundhedsskadelige stoffer i vandmiljøet.
Når projektet er gennemført vil følgende milepæle være opnået:
• En model der på baggrund af målinger eller forudsigelser kan beregne hvor og hvor mange, der bliver syge ved kontakt med spildevandspåvirket.
• Et avanceret beslutningsstøtte system der kan sikre en bæredygtig vandforsyning, der til stadighed kan levere sundt drikkevand ved procesovervågning og kontrol af potentielle forureningskilder.
• Et værktøj til at vurdere og forhindre spredning af antibiotikaresistente mikroorganismer fra hospitaler og renseanlæg.
• En database der kan anvendes til forudsigelse af belastningen med sundhedsskadelige stoffer i vandmiljøet.
Målgrupperne for projektet er forsyningsvirksomheder (drikkevand og spildevand) og deres leverandører (både udstyrsleverandører og rådgivere), lokale og centrale miljø- og sundhedsmyndigheder, samt virksomheder, der enten påvirker vandkvaliteten eller udvikler udstyr til overvågning og kontrol. I sidste ende er målgruppen befolkningen, hvis sundhed skal sikres ved reduktion af risikoen for at blive syg.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 1.8 M
2011: 1.8 M
2012: 1.8 M
Totalt: 5.4 M
Kontaktinformation
Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef
tlf.: 4516 9373
e-mail: omj@dhigroup.com

Metrologi infrastruktur

Aktiviteten skal sikre en grundlæggende dansk måleteknisk infrastruktur, der opretholder og forbedrer1) anerkendelse af danske målinger i udlandet
2) danske brugeres adgang til metrologiske kompetencer og faciliteter.
Dokumenterede metrologiske kompetencer er afgørende for udvikling og fremstilling af højteknologiske produkter og deres afsætning på et globalt marked. Gennem tilslutning til internationale aftaler om gensidig aner-kendelse af målinger og certifikater, mindskes tekniske handelsbarrierer og deltagelse i den internationale videndeling befordres.
Aktiviteten er opdelt i tre elementer:
I. Vedligeholdelse af nationale måletekniske normaler på højeste ni-veau indenfor masse, længde, elektricitet, elektrokemi, akustik, optik og partikler. Områderne er udvalgte til at dække behov for 1) grundlæggende målestørrelser med udbredt direkte og indirekte anvendelse i samfundet (f.eks. masse, længde og elektricitet), 2) målestørrelser centrale for danske industrielle styrkepositioner, 3) målestørrelser for nye innovative teknolo-giområder (f.eks. nanogeometri), 4) målestørrelser af stor samfundsmæs-sig interesse (f.eks. partikler) og 5) målestørrelser hvor der er opnået en international status og der ydes et betydeligt bidrag til den metrologiske videndeling.
II. Deltagelse i globale og regionale metrologiorganisationer med det formål at synliggøre danske kompetencer, sikre den internationale aner-kendelse af målinger udført i Danmark, deltage i den videndeling, der er grundlag for adgang til kompetencer og faciliteter som ellers ikke er til-gængelige i Danmark og hjemtage viden til gavn for danske virksomhe-der, myndigheder og organisationer.
III. Koordinering af en national metrologisk infrastruktur der befordrer et optimalt udbytte af de danske ressourcer til metrologi, herunder at synliggøre de danske metrologiske kompetencer, søge en stadig øget nati-onal koordinering, fremme dansk deltagelse i det europæiske metrologi-forskningsprogram og forestå en effektiv videnformidling til danske aktører.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 6.3
2011: 6.3
2012: 6.3
Totalt: 18.9
Kontaktinformation
Hans D Jensen
tel: 45 25 58 74
hdj@dfm.dtu.dk

Metrologi – forskning og udvikling

DFM vil i perioden 2010 til 2012 udvikle selskabets kompetencer inden-for de nuværende styrkeområder elektrokemi, akustik, optik og nano-teknologi med særlig fokus på de samfundsrelevante områder sundhed, energi og klima. Der er et stort og voksende behov for ny metrologiinfrastruktur indenfor disse fokusområder, som også udgør et stort kom-mercielt potentiale for danske virksomheder.De sundhedsrelaterede tiltag inkluderer udbygning af DFM’s elektro-kemiske målefaciliteter, så der opnås større fleksibilitet med hensyn til sporbare målinger af ledningsevne og pH-værdier af forskellige typer af biologiske væsker. Laser-baserede spektroskopiske metoder vil blive anvendt til monitering af udåndingsluft til diagnosticering af sygdomme. Metoderne vil blive anvendt til fremstilling af certificerede referencematerialer og udvikling af kalibreringsfri metoder så kvantitative målinger opnås. Cellers og biomaterialers overfladeegenskaber vil blive undersøgt ved hjælp af Atomic Force mikroskoper. Akustiske metoder til etablering sporbare målinger ved meget lave frekvenser vil blive udviklet blandt andet til anvendelse ved måling af lydgener fra for eksempel tung industri.
Ledningsevnemålinger anvendes indenfor energiområdet som kvalitets-indikator for flydende biobrændsler. DFM vil arbejde med at opnå spor-barhed i disse målinger samt undersøge begrænsningerne i metoderne. Atomic Force og ellipsometriske metoder anvendes blandt andet til un-dersøgelse af vindmøllevinge overflader.
Omkring klimarelaterede målinger anvendes ligeledes ledningsevnemålinger til bestemmelse af salintet, som er et mål for vands saltindhold og spektroskopiske metoder til fremstilling af referencematerialer og metoder så kvantitative oplysningen kan opnås om tilstedeværelsen af atmo-sfæremolekyler. DFM etablerer i perioden en dansk primærnormal til bestemmelse af (nano)partiklers størrelse og antal. Denne facilitet kan blandt andet anvendes til kalibrering af partikeltællere, som i stor udstrækning anvendes til monitering af luftkvalitet.
DFM har som mål, i forbindelse med de fleste af sine forsknings- og udviklingsprojekter, at samarbejde med såvel nationale som internationale institutter og virksomheder, således at de senest udviklede metoder og den bedst egnede instrumentering anvendes i forbindelse med projekterne.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 7.2 M
2011: 7.2 M
2012: 7.2 M
Totalt: 21.6 M
Kontaktinformation
Jan C Petersen for “Metrologi – forskning og udvikling”
tel: 45 25 58 64
jcp@dfm.dtu.dk

Metrologisk infrastruktur

Metrologi er vigtig for danske virksomheders innovationsevne og har samtidig stor samfundsmæssig betydning. Er vores varmeregninger korrekte? Får vi den rigtige mængde, når vi køber ind? Internationaliseringen øger antallet af love, regler, direktiver, normer, standarder m.v., der opstiller krav til levering af produkter og ydelser, og det er vigtigt, at Danmark er med til at udarbejde dokumenterne. De indeholder i stigende grad måletekniske krav og medfølgende behov for, at målingerne udføres på et internationalt accepteret grundlag. Kravene omfatter såvel målinger på nye områder som udvidelse af måleområder og målenøjagtigheder.FORCE Technology er det største GTS-institut inden for legal metrologi og deltager i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen og DANAK i det internationale samarbejde inden for regeludarbejdelse og formidler den opnåede viden videre til danske virksomheder. Dette foregår bl.a. i samarbejde med DELTA, Teknologisk Institut og DEFU. FORCE Technology er desuden nationalt metrologiinstitut for de metrologiske områder kraft, tryk, volumen, densitet, flow (gas) og flow (andre væsker end vand). Vi deltager også i den danske paraplyorganisation inden for metrologi (DANIAmet) og de tilhørende underorganisationer m.v. FORCE Technology er udpeget til Miljøstyrelsens referencelaboratorium for måling af emissioner til luften, hvor der er tilknyttet svartjeneste, og der udbydes præstationsprøvninger til akkrediterede prøvningslaboratorier på måling af forskellige parametre inden for luftemissionsmålinger. Vi er notificeret til typeprøvning iht. MID og en vigtig samarbejdspartner for danske producenter af måleudstyr. FORCE Technology er blandt de to eneste Issuring Authorities i verden, der er OIML MAA-godkendt inden for området vandmålere. Det giver danske producenter mulighed for at sælge OIML-godkendte vandmålere uden for Europa. FORCE Technology har i samarbejde med Teknologisk Institut opstartet Flowcenter Danmark, der skal samle og udvikle viden inden for flowmåling. FORCE Technology driver også et kompetencecenter inden for måling og analyse af vind-, tryk- og turbulensforhold omkring eksempelvis bygninger, broer, offshore installationer og flådefartøjer. Omdrejningspunktet er en unik basal teknologisk infrastruktur bestående af fem aerodynamiske testfaciliteter, hvoraf den nytilkomne klimafacilitet bibringer danske arkitekter, entrepenører og rådgivende ingeniører unikke muligheder for at optimere konstruktioner for ekstreme klimatiske forhold.
Aktiviteternes formål er:
• At sikre det danske samfund adgang til den nødvendige viden og indflydelse gennem deltagelse i det internationale samarbejde.
• At sikre danske virksomheder adgang til de nødvendige internationalt accepterede målinger gennem fortsat udvikling af nationale metrologilaboratorier inden for kraft, tryk, volumen, densitet, flow (gas) og flow (andre væsker end vand) og emissioner til luften.
• At sikre at typeprøvningslaboratorierne til stadighed kan foretage de for danske producenter nødvendige tests i h.t. MID- og OILM MAA-krav.
• At styrke samarbejdet i DANIAmet med tilhørende underorganisationer og videreformidling.
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 7.95 M
2011: 7.95 M
2012: 7.95 M
Totalt: 23.85 M
Kontaktinformation
Kontaktperson: Divisionschef Nils Linde Olsen
Tlf. 43267498
Mail: nlo@force.dk

Energieffektiv og bæredygtig transport

Danske skibe transporterer ca. 10 % af verdenshandlen til søs – Det Blå Danmark er vort næststørste eksporterhverv. Sektoren anvender i stort omfang danske underleverandører, specielt inden for udstyr og service, der i høj grad er små og mellemstore virksomheder. Alene eksportindtægten fra maritimt udstyr og tjenester er på ca. 20 mia. kr. om året. Skibstransport er den transportform, der udleder mindst CO2 per ton gods. Men erhvervets store succes ift. Danmarks størrelse også som CO2-udleder betyder, at vi som forpligtet klimanation her står over for en særlig klimaudfordring. FORCE Technology vil derfor udvikle nye energieffektiviserende og bæredygtige løsninger i samarbejde med universiteter og branchens kommercielle spillere – og før andre nationer gør det.Tiltagene drives frem af stærke globale politiske strømme: EU-kommissionen forventer, at godstransportarbejdet i Europa vil vokse med 50 % fra 2000 til 2020 som led i den almindelige økonomiske vækst, og persontransportarbejdet med 35 %. Det kan tog- og vejnettet ikke klare. Dernæst er transportens klima- og miljøbelastning i dag placeret øverst på den globale politiske dagsorden. De strømme driver så at sige transportvæksten til søs. Så scenen er sat for et søtransport-erhverv i grøn vækst, og presset på sektoren vokser; og sektoren er klar til forandring, også af driftsøkonomiske grunde. FORCE Technology vil udvikle energieffektive og miljøansvarlige systemer og metoder, som kan sikre en stadig mere effektiv skibstransport i kraftig volumenvækst – og dermed gøre Danmark til laboratorium for morgendagens grønne teknologier.
Branchen selv mener, at en emissionsreduktion på 10-15 % ved yderligere energieffektivisering af skibene og en emissionsreduktion på 10-15 % ved optimering af operationen af skibene er mulig. En anden vej til energibesparelser er udnyttelsen af Nordøst-passagen som typisk vil afkorte en rejse fra Japan til Nordeuropa med ca. 4.000 sømil. Men det kræver nye kompetencer, metoder og systemer til simulatorbaserede studier og træning af sejlads i is. Et tredje mulighed, vi vil forfølge, består i præcis måling og retvisende beregninger af emissioner, så transportører bl.a. kan vurdere effekterne af miljøforbedrende tiltag.
Så med energieffektivitet og miljøansvarlighed i fokus vil vi udvikle ny viden, nye systemer og nye metoder, som kan sikre en stadig mere effektiv skibstransport, samtidig med at energiforbrug og emissioner nedbringes – gennem aktiviteterne:
• Energieffektivisering – herunder energieffektivt design, avanceret beregning af brændstofforbrug og avancerede modeller for issejlads
• Operationsoptimering – beslutningsstøtte og træning
• Partikelmåling og partikelreduktion – skibe og tog
• Metoder og værktøjer til miljødokumentation
Budget
Medfinansiering fra Rådet for Teknologi og Innovation:
2010: 8.34 M
2011: 8.34 M
2012: 8.34 M
Totalt: 25 M
Kontaktinformation
Kontaktperson: Divisionschef Stig Sand
Tlf. 72157787
Mail: ss@force.dk

GTS Login

Log ind som GTS bruger for at administrere dine indsatsområder og aktiviteter.

E-mail *
Password *