Standardisering og test for bæredygtighed og sikkerhed
Kendskab til de nyeste standarder og krav samt mulighed for test og dokumentation af produkter og processer er en forudsætning for, at virksomhederne kan sælge deres produkter i ind- og udland. Der er også ofte behov for vejledning og anden support angående produktgodkendelser og -certificering, herunder i forbindelse med notificering i henhold EU’s direktiver og forordninger. Dette gælder ikke mindst for SMV, der sjældent kan dedikere personale til at opbygge den særlige ekspertise, der kræves til denne opgave. På de områder, som har særlig præference for Danmark, er det også vigtigt proaktivt at påvirke de fremtidige krav til standarder.Teknologisk Institut kan tilbyde og vil yderligere udvikle vigtige ydelser på dette felt med udgangspunkt i deltagelse i mere end 50 standardiseringsudvalg og i europæiske netværksmøder om EU-direktiver og forordninger samt i prøvningslaboratorier med et betydeligt internationalt samarbejds- og kontaktnet.Indsatsen vil primært omfatte følgende ydelser, der relaterer sig til nye udfordringer inden for energi, miljø, bæredygtighed og sikkerhed, der er vigtige områder for det danske samfund og for danske konkurrenceevne:
Ecodesign, hvor sigtet – med afsæt i det nye Ecodesigndirektiv – er at kunne tilbyde såvel videnformidling og sparring som prøvningsfaciliteter for udvalgte Ecodesign-områder, bl.a. i fortsættelse af det nyetablerede Green Lab for Energy Efficiency in Buildings.
Byggevareforordning (CPR), hvor der vil blive udbudt viden og sparring samt supplerende prøvningsmuligheder relateret til de – i forhold til det tidligere Byggevaredirektiv (CPD) – nye krav til bæredygtighed og med hensyn til Dangerous Substances fra byggevarer.
Maskin- (MD), Trykbeholder- (PED) og ATEX-direktiverne, hvor ny videnformidling bl.a. er rettet mod Sikre Styresystemer samt nye beregningsmodeller og kurser.
Drikkevandskomponenter og -anlæg, hvor der tilbydes såvel viden og rådgivning om internationale krav til komponenter og produkter, fx armaturer og rør, som prøvningsmuligheder med henblik på opfyldelse af danske krav, såvel som anerkendelse hos europæiske certificeringsordninger.
Aktivitetsplanens målgruppe og forventede samarbejdsparter er:
SMV og større virksomheder inden for dansk produktion af komponenter og systemer primært inden for energi, miljø, bæredygtighed og sikkerhed.
Brancheorganisationer: Dansk Byggeri, Dansk Energi, DI, Håndværksrådet, Tekniq, TUN, Veltek, Varmepumpefabrikantforeningen med flere.
Dansk Standard samt certificeringsorganer med flere, fx ETA DK.
Udenlandske test- og certificeringsorganer, bl.a. SINTEF, NEMKO, NSV, NEK, SP, SITAC, DVGW, KTV og WRAS.
Metrologi og måleteknisk support
Velfungerende og effektive produkter og processer forudsætter kendskab til og udnyttelse af metrologi, dvs. sporbarhed til anerkendte referencer samt kendskab til sensorer, måleudstyr og måleprocesser, herunder hvordan måledataene overføres og håndteres. Mange produktionsvirksomheder står dagligt over for store måletekniske udfordringer, da deres målebetingelser langt fra er ideale. Derfor efterspørges avancerede front-end metrologiske services, hvor fokus er på målestrategi: at målingerne sker de ’rigtige steder’, dvs. hvor de er mest repræsentative, og hvor den usikkerhed, der i praksis kan opnås, er kendt. Den innovative SMV ønsker effektiv videnoverførsel og laboratorieydelser generelt, mens industriens frontvirksomheder ønsker måleteknisk sparring på allerhøjeste niveau og uddannelse af deres medarbejdere.Teknologisk Institut har på metrologiområdet hovedfokus på energi, miljø og klima, samt mediko, sundhed og velfærd, dvs. områder, som i høj grad har relevans for dansk udvikling, produktion og beskæftigelse. Et særligt rationale er de mere end 400 danske måleudstyrsfabrikanter, heraf langt størsteparten SMV.Teknologisk Institut er af Sikkerhedsstyrelsen udpeget som nationalt metrologilaboratorium (MI) på områderne temperatur, geometri, vandflow og lufthastighed (anemometri). Udbygning af rollen som MI er en del af aktiviteten, ligesom ovennævnte fokusområder giver særlige udfordringer, fx måling af fugt i materialer samt dynamiske målinger og sensornetværk i forbindelse med Smart Grid.Herudover er sigtet udvikling af nye metrologiske infrastrukturydelser for krævende produkter og processer, blandt andet vedrørende målingers udførelse, repræsentativitet, pålidelighed og måleusikkerhed i praktiske applikationer. Endelig er efteruddannelse af medarbejdere i danske produktionsvirksomheder samt udbud af ringkalibreringer for at hjælpe industriens laboratorier med kvalitetssikringen af deres egne målinger vigtige elementer i metrologistrategien.Samlet dækker ydelserne: temperatur, vand- og energiflow, lufthastighed, materialefugt, geometriske målinger – herunder anvendelse af CT-scanning, sensornetværk og -kommunikation samt sammenhængende måleteknisk efteruddannelse.Indsatsen tager afsæt i Danmarks internationale metrologisamarbejde. Her samarbejdes der nationalt gennem organisationen DANIAmet, samt med FORCE Technology i det etablerede ’centre of excellence’ Flowcenter Danmark. Internationalt er fokus det europæiske EURAMET samt deltagelse i det europæiske metrologiprogram EMRP – hvor Instituttets brede virke med gode virksomhedsrelationer har vist sig fordelagtig.De nye metrologiydelser udvikles sammen med virksomheder fra Instituttets brede berøringsflade, dvs. danske producenter af måleudstyr samt produktions- og procesvirksomheder i almindelighed – såvel SMV som store. Desuden er mange servicevirksomheder samt forsyningsselskaber, erhvervsskoler, styrelser og myndigheder væsentlige samarbejdspartnere, ligesom fx DI spiller en aktiv rolle på dette felt. Forskningsmæssigt retter samarbejdet sig især mod DFM, DTU og Aarhus Universitet samt udenlandske EURAMET-partnere, fx PTB, NPL, NLE, CETIAT og INRIM.
Norm- og standardisering – Infrastruktur
FORCE vil i denne aktivitetsplan indenfor internationalt og nationalt standardiseringsarbejde:
Deltage aktivt i en række arbejdsgrupper udvalgt inden for vores kompetenceområder.
Aktivt følge udviklingen i de relevante arbejdsgrupper.
Fortolke og formidle indholdet af vedtagne standarder til dansk erhvervsliv
Norm- og standardiseringsaktiviteterne understøtter i bred forstand størstedelen af de services, vi levere til vore kunder. Målgruppen favner derfor et bredt spektre af dansk industri, der trækker på FORCE Technology´s services og deltager i vore uddannelses og undervisningsforløb.Aktiviteterne omfatter prøvningsteknologi, materialeteknologi, svejse- og produktionsteknologi, maritim teknologi, kvalitetssikring og systemer, energi, miljø og procesteknologi, simuleringsteknologi og human factors-området.
Metrologi Infrastruktur – Emission
FORCE Technology vil gennem nærværende metrologiske infrastrukturaktivitet adressere to områder med store udfordringer og tilsvarende erhvervsmæssigt potentiale inden for det miljøteknologiske område.De to områder er dels spredning af sundhedsskadelige partikler i miljøet fra f.eks. transport og energiproduktion samt spredning af sundheds- og miljøskadelige gasformige emissioner fra industri og forbrændingsprocesser. Indsatsen omkring partikler er fokuseret omkring måling, dokumentation og karakterisering af nano- og mikropartikler, mens indsatsen omkring gasformige emissioner er fokuseret omkring måling af sporgasser.De to områder og den planlagte metrologiske indsats fra FORCE Technology er på én gang central i forhold til at understøtte den politiske ambition om grøn omstilling og bedre miljø gennem bl.a. regulering og samtidig med til at understøtte danske virksomheders førerposition på miljøområdet og det store potentiale for skabelsen af nye arbejdspladser.Hovedaktiviteterne og deres underaktiviteter er:
Udvikling af nye testfaciliteter og metoder til måling og karakterisering af nano- og mikropartikler. , herunder
Validering og videreudvikling af kosteffektivt system til kontrol af industrielle filtres effektivitet over for nanopartikler.
Videreudvikling af karakteriseringsteknikker til luftbårne nanopartikler.
Nye og mere nøjagtige metoder til måling og dokumentation af luftbårne gasformige emissioner
Mere nøjagtige metoder til analyse af sporstoffer i røggasser.
Nye metoder og procedurer for lugtanalyser.
Det erhvervsmæssige rationale for gennemførelsen af aktiviteten er at støtte danske miljøteknologiske virksomheder ved at tilbyde nødvendige metrologiske kompetencer og faciliteter inden for partikel og gasformige emissioner. Dette understreges af, at to af regeringens vækstteams har luftemissioner som et centralt omdrejningspunkt i mulighederne for at skabe erhvervsmæssige udvikling som resultat af den globale grønne omstilling, og stigende international regulering af miljøområdet. Der er tale om vækstteamet for Vand, Bio og Miljøløsninger samt vækstteamet for Det Blå Danmark.
Metrologi Infrastruktur – Flow, volumen, densitet, krat, tryk, moment
Aktiviteten ”Metrologisk infrastruktur” sikrer fastholdelse og udbygning af eksisterende ydelser og services indenfor metrologiområdet. Dette omfatter vedligeholdelse, videreførelse af de nationale metrologi-laboratorier (NMI) indenfor Gasflow, Flow – andre væsker end vand, Volumen og Densitet, Kraft, Tryk og Moment. Opretholdelse af en god og effektiv metrologisk infrastruktur er afgørende vigtig for dansk industris overlevelse på det globale marked med højteknologiske produkter og ydelser.Aktiviteten ”Metrologisk infrastruktur” er opdelt i fire dele: Drift, Udvikling, Strategiske netværk og organer, Videnformidling og Norm og standardiseringsarbejde.De centrale aktiviteter i driften af de nationale metrologi institutter omfatter opretholdelsen af de eksisterende målekompetencer, samt udvidelse af målekompetencer eksempelvis gennem forbedring af målenøjagtigheder.De væsentligste udviklingspor i aktivitet omhandler udvikling af prøvningsfaciliteter til høj volumen flowmåling inklusiv kalibrering af flowmålere, og udvikling af det tekniske grundlag for etablering af en standardiserede testfacilitet for kølemåling.Et væsentligt element i at kunne opretholde status som nationalt metrologi institut er at deltage i nationale og internationale strategiske netværk og organer for at følge og præge udviklingstendenser indenfor metrologien. FORCE Technology vil inden for aktiviteten deltage i det europæiske samarbejde EUROmet, Flowcenter Danmark, DaniaMet-samarbejdet og Center for Legal Metrologi.Videnformidling varetages primært gennem ERFA-grupper, DaniaMet og Flowcenter Danmarks hjemmesider, artikler i relevante fagblade og indlæg i nyhedsmedierne, konferencer, CLM-nyt, temadage, deltagelse i messer samt den årlige metrologidag.Et væsentligt element i at kunne varetage opgaverne som nationalt metrologi laboratorie er deltagelse i nationalt og internationalt standardiseringsarbejde.
Bæredygtig transport
Den danske transportsektor står midt i en radikal omstilling fra udelukkende at anvende fossile brændstoffer til fremtidig anvendelse af flydende og gasformige biobrændstoffer og el. Fremtidens persontransport vil blive baseret på el, medens den tunge transport vil blive baseret på flydende eller gasformige biobrændstoffer. Teknologisk Institut vil, under denne aktivitetsplan, udvikle nye teknologiske services og faciliteter, der understøtter indfasningen af elektrisk transport og biobrændstoffer til transport.Aktivitetsplanen vil arbejde inden for to hovedområder samt en tværgående aktivitet:
Elektrisk transport, hvor aktiviteten vil assistere paradigmeskiftet, hvor persontransport og nichekøretøjer, som nu kører på benzin, diesel eller gas, kan udskiftes med elektriske versioner. Aktiviteten fokuserer på elektrisk lagring, der tager sit afsæt i Instituttets laboratorier, hvor avancerede målinger i samarbejde med branchens aktører vil skaffe ny viden om nye avancerede batteriers muligheder og brug.
Biobrændstoffer til transport, hvor aktiviteten vil belyse nye brændstoffers indvirkning på motorer, og brændstofsystemer. Aktiviteten vil foregå i Instituttets motorlaboratorium, der opgraderes til test af fremtidens brændstoffer. Dertil foretages international videnhjemtagning, og branchen sikres derved adgang både til international viden samt et state-of-the-art test og forskningsmiljø.
Den tværgående aktivitet ’Beslutningsværktøj til danske flådeejere’ vil sammenkæde de to hovedområder og dække behovene for rådgivning i forbindelse med flådeejernes beslutninger om indfasning af vedvarende energi.Når aktivitetsplanen er gennemført vil følgende overordnede milepæle være nået:
Inden for elektrisk transport vil der være udviklet services og laboratoriefaciliteter, som støtter op om virksomheders arbejde med brug af avancerede batterier i elbiler, nichekøretøjer og i kobling mod et intelligent elnet.
Inden for biobrændstoffer til transport vil aktiviteten sikre branchen adgang til den nyeste viden inden for reformerede biobrændstoffer, brændstofblandinger og biogas ligesom laboratoriefaciliteter til test af biobrændstoffer, efterbehandlingsudstyr og komplette køretøjer er tilpasset til industriens behov.
Tværfagligt er der udviklet et beslutningsværktøj, der aktivt anvendes sammen med branchen og danner grund for økonomisk og miljørigtige valg – helt fra enkelte køretøjer til større flåder.
Målgrupperne for aktivitetsplanen er:
Elektrisk transport: Importører, forhandlere, serviceværksteder og producenter af batterier og elektriske køretøjer og komponenter herunder udbydere af ladeinfrastruktur. Derudover energiselskaber, vindmølleproducenter og elsystemansvarlige.
Biobrændstoffer: Producenter og distributører af flydende og gasformige biobrændstoffer samt olieraffinaderier, energiselskaber og leverandører af energiløsninger. Her indgår også den automotive branche, der omfatter producenter af køretøjer, motorer og komponenter.
Danske flådeejere, vognmænd, busvognmænd, trafikselskaber og rådgivere af løsninger til transportområdet vil bruge beslutningsværktøjet.
Design og elektronik
Design og elektronik er to krumtappe, om hvilke dansk industri og mange eksporteventyr har drejet. Dansk design er verdenskendt og sælger fortsat flot på verdensplan. Men bortset fra forholdsvis få nyere globale succeser kniber det dog med at skabe andet end forholdsvis små virksomheder inden for den hjemlige designindustri. Derfor vil denne aktivitet løfte den danske designtradition ind i en ny æra. Aktiviteten er derved også et konkret svar på de udfordringer og forslag, som Danish Design 2020 komiteen kom med i 2011.Danmark har brug for en stærk designbranche, der ikke alene sætter landet på verdens nethinde imagemæssigt – men også bidrager kraftigt til eksport og sikring af vækst og beskæftigelse i Danmark. Dansk designs globale styrkeposition er dog skrøbelig i en globaliseret verden med nye markeder, ændrede forbrugsmønstre og ikke mindst kraftig vækst i hurtig kopiering og pirateri.Skal danske designvirksomheder fortsat være i front, er det ikke længere nok at bygge industrien på godt håndværk, høj kvalitet og skandinavisk tænkning, som nogle af de samfundsbårne konkurrencefordele, der nydes godt af. Dansk design skal supplere disse med konkurrenceparametre som differentiering, fleksibilitet, hastighed (time-to-market), kompleksitet, variansskabelse og intelligent og strategisk design.Aktivitetsplanens formål er at løfte den danske designbranche ved at sikre muligheden for at udnytte intelligente teknologier som designelement i designvirksomheder, som traditionelt ikke benytter disse i deres produkter. Samtidig skal aktiviteten rette den markedsfejl, som gør, at danske design- og elektronikvirksomheder kun i meget lav grad samarbejder.Aktivitetsplanen skal sikre dette via udvikling af materialer, metoder og services, som uden barrierer tillader og inspirerer danske designere til at arbejde med elektronik og intelligente materialer og derigennem skabe nye højteknologiske produkter og nye eksportmuligheder for dansk erhvervsliv. Derved skal de to faglige grene – designere og ingeniører – mødes om et fælles sprog og værktøjskasse.Aktivitetsplanen opererer omkring tre elementer – manifesteret i såkaldte ‘Studios’. Det centrale ”Design Studio” understøttes af to mindre, der kan hjælpe koncepter mod markedet – nemlig et ”Market Studio” og et mindre ”Production Studio”. Disse vil, samlet set og gennem partnerskaber, etablere en serviceplatform, der kan understøtte vejen fra idé til marked, og som kan virke værdiskabe for danske designvirksomheder, der fremstiller, hvad man fra en interaktionsteknologisk vinkel kunne betegne som ‘stumme’ produkter.Aktivitetsplanen har nedsat et Advisory Board bestående af førende danske videninstitutioner, professionshøjskoler, repræsentanter fra designvirksomheder og fra elektronikbranchen til løbende at retningsgive indsatsen.
Identitet på nettet i et globalt perspektiv
Danske netbutikker omsatte i 2012 for over 40 milliarder kroner og omsætningen vokser årligt med en tocifret procentsats. Inddrager vi også mediers og cloud-baserede tjenesteudbyderes omsætning nås et endnu større tal.To centrale trends udfordrer hele denne sektor af nettjenester:
Internationalisering af det digitale marked, og – ikke mindst –
Øget politisk fokus på forbrugerbeskyttelse, ikke mindst omkring håndtering af persondata, som følge af en ny persondataforordning som er på vej fra EU’s side.
En vigtig forudsætning herfor er, at de kan arbejde sammen med solide (nationale/internationale) identitetstjenester, og gøre dette under forståelse af brugsmæssige og juridiske udfordringer. Identitetstjenester (som fx NemID, Facebook Connect, Active Directory, WAYF og mange andre) gør det muligt at outsource sikkerhedsmæssigt udfordrende opgaver som fx sikkert login.Der udvikles rådgivningsydelser, softwarekomponenter som konkretiserer central viden og infrastruktur til test og integration mellem forskellige identity-providers.Formålet med den aktivitet er at hjælpe dansk erhvervsliv – ikke mindst små og mellemstore virksomheder – med at håndtere disse udfordringer således at de fortsat kan ride med på den globale digitaliseringsbølge.Det handler om, hvordan man får det juridiske aspekt til at spille sammen med den bedst mulige tekniske løsning.
Energieffektive og miljørigtige byggematerialer
Med bygningsklasse 2020 lægger Danmark sig i front i EU i forhold til formulering af krav til bygningers energiforbrug. Byggematerialernes energieffektivitet er et af de centrale temaer. Endvidere strammes lovgivningen med hensyn til materialers miljø- og indeklimapåvirkning. Aktiviteten tager udgangspunkt i disse to centrale temaer for udvikling af ny viden relateret til fremtidens byggematerialer og er koncentreret omkring tre materialekategorier:
Kategori 1. Smarte materialer som kan ændre egenskaber eller struktur efter behov, fx ved at afgive eller optage overskudsvarme.
Kategori 2. Lette og stærke materialer der enten er meget lette i sig selv eller væsentligt lettere end de materialer de erstatter.
Kategori 3. Grønne materialer med en bæredygtig profil, fx materialer fremstillet af naturlige råvarer (ikke-fossile), såkaldte biomaterialer, genbrugsmaterialer eller materialer med et lavt energi- eller ressourceforbrug.
Inden for alle tre materialekategorier vil den opnåede viden blive anvendt til at udvikle følgende kommercielle tjenesteydelser:
Generisk rådgivning og produktudvikling i tæt samarbejde med materialeproducenter – fra idé/koncept baseret på fremtidens energi- og miljøkrav til prototype- og pilotproduktion.
Fremstilling af prototyper for udvalgte områder (klimaskærm, vinduer, betonelementer, pladematerialer, biomaterialer, isolering, tegl og kompositter) i samarbejde med materialeproducenter.
Rådgivning og dokumentation af de nye materialers tekniske egenskaber (ydeevneprøvning, herunder levetidsestimering, termiske egenskaber, mekaniske egenskaber, osv.).
Rådgivning om og dokumentation af miljø- og energiprofil, herunder det totale energiregnskab for de udviklede produkter, inklusive embodied energy og genanvendelse eller bortskaffelse.
Rådgivning mht. vurdering og dokumentation af miljøbelastning, emission, udvaskning, sundhedsskadelige stoffer – med udgangspunkt i europæisk og national lovgivning.
Rådgivning ved valg af fremtidens byggematerialer med hensyn til energieffektivitet og miljøpåvirkning.
Sigtet med aktiviteten er at fremme innovation i byggebranchen og udnytte de fremtidige krav til reduktion af energiforbruget og reduktion af skadelige stoffer i bygninger aktivt.Målgruppen er byggematerialeproducenter, der skal kunne produktudvikle og afsætte nye materialer, der lever op til skærpede energi- og miljøkrav, og som er internationalt konkurrencedygtige. Det forventes, at innovation vil være helt afgørende, og at der opstår en række nye SMV de kommende år. Deres mulighed for at udvikle innovative løsninger forbedres med gennemførelsen af nærværende aktivitet.
Energirenovering 2020: Energieffektivisering, Vedvarende Energi og Smart Grid
Danmark står over for en gennemgribende energirenovering af bygningsmassen svarende til et nationalt investeringsbehov i størrelsesordenen 450 mia. kr. Ved at kombinere energirenovering med integration af vedvarende energi (VE) og Smart Grid-teknologi vil man kunne gøre denne store samfundsinvestering til en energi- og erhvervsmæssig succes. Indsatsen kan medvirke til at sikre beskæftigelse gennem udvikling af komponenter, systemløsninger, byggemetoder og ekspertise i teknologianvendelse, med muligheder for øget eksport og samarbejde internationalt.Teknologisk Institut vil derfor i aktivitetsplanen forske og udvikle energikomponenter og -systemer til indpasning i eksisterende bygninger samt totale pakkeløsninger til energirenovering af boliger og kontorbyggeri mv. Parallelt hermed gennemføres formidlingsaktiviteter, som ud over formidling af det faglige indhold i løsningerne også skal bidrage til at synliggøre og fremme anvendelsen af disse.Formålet med aktivitetsplanen er at medvirke markant til, at den politiske målsætning inden for CO2-reduktion og energibesparelsesindsats på bygningsområdet kan gennemføres og med særlig fokus på udvikling og beskæftigelse i danske små og mellemstore virksomheder.Aktiviteterne fordeler sig på to primære områder med underliggende milepæle for realisering:
Teknologiudvikling, herunder
Varme og ventilation; udvikling og afprøvning af samlede indeklimaanlæg med afbrydelige varme- og ventilationssystemer og varmelagring.
Intelligent energistyring; udvikling og afprøvning af interaktive styringsløsninger og interaktive systemer til synliggørelse af energiforbrug.
Fleksibelt elforbrug; udvikling af koncepter for fleksibelt elforbrug.
Udvikling og formidling af operationel viden, herunder
Udvikling af dynamisk beslutningsstøtteværktøj til bygherrer og udførende ved bygningsrenovering.
Udvikling af løsningseksempler med kombinerede pakkeløsninger med integration af vedvarende energi og Smart Grid-teknologi ved renovering af forskellige bygningstyper.
Udvikling af metoder til dokumentation af omfattende energirenovering og samlede pakkeløsninger.
Udvikling af undervisningsforløb vedrørende Energirenovering 2020.
Formidling og videnspredning via undervisning, webside, indlæg, artikler, workshops og temadage.
Idégenerering og udviklingsaktiviteter vil foregå i samarbejde med virksomheder, universiteter, videncentre og andre relevante interessenter, og afprøvning vil ske i Teknologisk Instituts testlaboratorier EnergyFlexHouse og EnergyFlexOffice.Målgruppen for projektet er i første række producenter, leverandører, bygherrer, udførende og rådgivere. Men målgruppen vil også omfatte bygningsejere og brugere, der energirenoverer deres bygninger.