Fødevareteknologi
Danske fødevare- og fodervirksomheder ønsker i stigende grad at fremstille produkter, der kvalitetsmæssigt ligger i top og kan bidrage med en merværdi på markedet. Trenden går i retning af at udvikle produkter, der er sundere (lavere fedt- og saltindhold, flere kostfibre), bæredygtige og i højere grad baseret på naturlige ingredienser samt reduktion i graden af forarbejdning. Samtidig er der også fokus på brugerens oplevelse og individuelle behov.Industriel produktion af sådanne produkter kræver anvendelse af ny teknologi til fremstilling og nye analysemetoder til karakterisering og dokumentation af kvaliteten undervejs i produktudviklingsforløbet. Mange små og mellemstore virksomheder råder ikke selv over de udviklingslaboratorier, der er nødvendige for at udvikle, stabilisere og dokumentere produkternes funktionelle egenskaber og kvalitet, herunder smag og sikkerhed.Teknologisk Institut vil derfor i denne aktivitetsplan opbygge viden og faciliteter til udvikling af modelprodukter (prototyper) samt udvikle rådgivning og analyser rettet mod virksomhedernes behov for at anvende nye ingredienser og processer. Dette vil omfatte:
Nye metoder til karakterisering af oxidationsprodukter og opbygning af holdbarhedsmodeller til forudsigelse af kvalitetsbevarelse.
Indkapslingsteknologi til stabilisering og/eller styring af releaseprofil/delivery.
Nye metoder til dokumentation af fødevarernes indhold af bioaktive stoffer og metoder til karakterisering af naturlige antioxidanter og vitaminer.
Opbygning af kvalitetssystemer til allergenstyring og udvikling af nye metoder til test af allergener.
Videreudvikling af laboratorium til observationsstudier og til afdækning af forbrugernes smagspræferencer.
Metoder og modeller til online overvågning og styring af processer.
Nye mikrobiologiske testkits.
Gennem disse aktiviteter får virksomheder adgang til en række nye services:
Ny teknologi til processering af ingredienser:
Mikronisering og tørring af ingredienser og kombinationer af disse i laboratorieskala.
Prototypeudvikling af mikroindkapslede og coatede fødevareingredienser.
Demonstration og dokumentation af egenskaber og virkemåde, omfattende:
Kvantitativ bestemmelse af proteiner og deres modifikationer samt kulhydrater, herunder oligosaccharider.
Hurtigmetoder til bestemmelse af fødevarers konsistens og struktur.
Brugerobservationsstudier og test af produkter med funktionelle egenskaber.
Udvikling og implementering af nye mikrobiologiske testkits.
Rådgivning om og udvikling af ProcesAnalytiske Teknologier (PAT).
Rådgivning om muligheder og fremgangsmåde for at opnå myndighedsgodkendelse af sundhedsanprisninger på fødevarer.
Målgruppen for indsatsen er især de mange hundrede danske SMV i fødevare- og foderbranchen. Disse SMV har ikke tradition for at arbejde videnskabeligt, men har brug for at anvende højteknologisk udstyr og funktionelle ingredienser i deres produktion og behov for adgang til viden og teknologi og nye samarbejdspartnere for at skabe innovation i fødevareproduktionen.
Fødevarekontaktmaterialer
Fødevarebranchen har store problemer med sygdomsfremkaldende mikroorganismer og imødeser nye miljørigtige og ressourcebesparende metoder. Nærværende aktivitet tager udgangspunkt i brugen af damp og ultralyd som metode til bakteriel rengøring og desinficering.I de senere år er interessen for den mikrobielle fødevaresikkerhed blevet yderligere skærpet. Årsagen er en fortsat stigningen i antallet af humane sygdomstilfælde som skyldes fødevarebårne pathogener samt en eksplosiv udvikling indenfor forekomsten af multi-resistente mikroorganismer. Forholdsvis harmløse bakterier kan, når de bliver resistente overfor gængse antibiotika, udgøre et alvorligt problem. Et eksempel er udbruddet af den resistente E-coli VTEC i Tyskland i 2011som bla. medførte en række dødsfald. På ovennævnte baggrund er branchens fokus på den mikrobielle rengøring/desinfektion stærkt forøget. Hertil kommer at EU indfører nye direktiver, som mere stringent regulerer godkendelsen og anvendelsen af kemiske desinfektionsmidler. Laboratorieforsøg har bekræftet, under hvilke eksperimentelle forhold der med damp og ultralyd opnås optimale mikrobielle reduktioner på en række forskellige emner så som slagteknive, transportbånd, transportkasser, æg, emballage, ampuller samt hospitalsmadrasser.Den nye metode med damp og ultralyd er både mere effektiv, hurtigere og tilmed billigere i drift. Selv om der indgår en energiudgift til fremstilling af damp, spares der på udgiften til kemi og specielt til skyllevand. Her kan der være op til en faktor 100 til forskel på den endelige driftsomkostning. Dette vil selvsagt alene styrke virksomhedens konkurrenceevne, men bedre hygiejne og holdbarhed har også en økonomisk værdi.Det forudgående arbejde er udført under laboratorieforhold. Fremadrettet er der nu behov for at afklare virkningsgraden under normale driftsforhold, herunder variation i produktionshastigheder, temperaturer, friske ”aflejringer” i form af proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Til dette formål skal der konstrueres en række udstyr, som er tilpasset de enkelte industrisegmenter. Det skal hermed undersøges, hvorvidt resultaterne, som er opnået under laboratorieforhold, kan genskabes under industrielle forhold.Det er endvidere vigtigt at klarlægge den enkelte branches behov og forventninger. På denne baggrund kan der udformes konkrete ”success” kriterier, som danner baggrunden for en fremtidig industriel anvendelse.Gennem nærværende aktivitet iværksættes en udbygning af videnspredningen indenfor brancherne – specielt fødevareproducenter, udstyrsleverandører og rengøringsbranchen, og nye og flere applikationer udvikles i samarbejde med fødevare- og udstyrsproducenter .Under gennemførelse af aktiviteten vil teknologien blive overdraget til et bredt spektrum af relevante industrier, som herefter forestår den fortsatte udvikling og implementering i markedet.
Innovation i fødevarer – mindre spild
Denne aktivitet kobler eksisterende viden om madspild med ny viden om ressourceforbrug. Samtidigt udvides madspild, et område AgroTech har opbygget kompetencer inden for, med Waste-to-Value til at omfatte andre led i fødevareværdikæden herunder spild hos avlere og fødevareproducenter, hvor frugt og grøntsektoren benyttes som case.Formålet med denne aktivitetsplan er at udvikle værktøjer, der kan anvendes ti reduktion af spild i fødevaresektoren. Aktiviteten fokuserer på reduktion af ressourceforbrug (madspild, vand, energi, arbejdstid og affaldshåndtering) i foodservicesektoren og på minimering af spild i råvareproduktion ved lagring og forarbejdning af vegetabilske produkter.Der udvikles teknologiske serviceydelser og værktøjer, der gør det muligt at dokumentere ressourceforbruget automatisk, og rådgive om processtyring for at reducere ressourceforbruget. Desuden arbejdes der med innovation i spild til værdi til nye værdistrømme i frugt og grønt kæden. Aktiviteterne gennemføres i vidt omfang i Foodture Lab, AgroTechs gastronomiske innovationslaboratorium, der giver mulighed for at gennemføre brugerdrevne innovationsforløb i unikke omgivelser og med dokumentationsudstyr til rådighed.Aktiviteten består af disse tre dele:
Reduktion af ressourceforbrug og madspild inden for foodservicesektoren.
Waste to value – reduktion af madspild i frugt og grønt værdikæden.
Foodture Lab – Et gastronomisk innovationslaboratorium (infrastrukturfacilitet)
Ved aktivitetens afslutning vil følgende milepæle være opnået:
Prototype til automatisk monitorering af madspild for det enkelte måltid er udviklet.
Model til beregning af ressourceforbrug og værdisætning af madspild er udviklet.
Kortlægning af behovet for certificeringsordning af madspild er dokumenteret.
Metoder til at identificere, kortlægge og værdisætte spild i frugt og grønt værdikæden er udviklet og dokumenteret.
Værktøjer og systemer til dataopsamling og dokumentation er implementeret.
Demoprojekter er gennemført.
Relation mellem reduktion af madspild og øvrigt ressourceforbrug er dokumenteret.
Innovationsmetode til udvikling af spild til nye produkter og sidestrømme er udviklet.
Platform til automatisk monitorering af måltidets ernæringsindhold, mængde i forhold til konsumering og spild er udviklet.
Innovationsforløb ”Fra spild til værdi” er afprøvet.
Det vil løbende blive formidlet resultater via kurser, workshops, kundearrangementer, demonstrationer, nyhedsbreve og artikler.Aktiviteten henvender sig til forskellige målgrupper, der indgår i den samlede fødevareværdikæde, både offentlige institutioner og virksomheder i foodservicesektoren, fødevareproducenter, samt frugt og grøntproducenter.
Teknologier til klima- og miljøoptimeret husdyrproduktion
Forbrugerne og samfundet efterspørger i stigende grad fødevarer, der er produceret under hensyntagen til både klima og miljø. Dansk husdyrproduktion er kendetegnet ved at være førende på mange områder særligt inden for miljøteknologi, hvor vi i mange år har arbejdet målrettet med at nedsætte udledningen af ammoniak og lugt. Nu er der imidlertid behov for at udvikle nye og effektive teknologier, og for at opnå den samme førerposition inden for klimateknologi.Formålet med denne aktivitetsplan er at fremtidssikre dansk husdyrproduktion ved at understøtte udviklingen af teknologier, der kan nedsætte udledningen af ammoniak, lugt og CO2. Aktiviteten vil udvikle enkle og billige analysemetoder og værktøjet ”Den Virtuelle Bedrift”, der på en nem måde kan dokumentere klima- og miljøbelastning på bedriftsniveau. Aktiviteten kigger på både ressourceforbrug og emissioner.Det er i dag ikke muligt at dokumentere in- og output på enkeltbedriftsniveau og hidtil har man blot redegjort for miljøbelastningen på basis af norm- og standardtal. Dermed vil det nye værktøj have høj nyhedsværdi og relevans for at leve op til en mere individuel håndtering af klima- og miljøkrav for fødevareproduktion.Aktiviteten består af disse fire dele:
Måling og dokumentation af emissioner på bedriftsniveau.
Måling og dokumentation af ressourceforbrug på bedriftsniveau.
Individuelle løsninger til simulering og dokumentation.
Løsninger indenfor slagtesvinproduktion der betyder at svineproduktionen afkobles jordtilliggendet.”
Ved aktivitetens afslutning vil følgende milepæle være opnået:
Metoder til måling af metan fra enkeltdyr.
Koncept for kvalitetssikret prøvetagning.
Monitoreringssystem for enkeltteknologiers energi- og vandforbrug.
Demoprojekt på monitorering af metan i åbne stalde.
Bio-matematiske modeller for bedriftens klima- og miljøbelastninger.
Måle og beregningsmetoder til bestemmelse af drivhusgasemissioner fra stalde.
Forenklede metoder til måling af ammoniak og luft fra stalde og gødningslagre.
Standardiseret metode til måling af foderspild.
Bio-statistiske modeller til at håndtere ressourcedata.
Automatiseret system til dokumentation af klima- og miljøbelastning på primærbedrifter
Demonstration og test af min. tre miljøteknologiske løsninger sammen med partnere.
Simuleringsmodeller til klima- og miljøbelastning.
Bio-statistiske værktøjer til automatiserede beregninger af bedriftsspecifikke emissioner.
Værktøjer til identifikation af forbedringsområder på bedriftsniveau.
Demonstrationsprojekter på ”Den Virtuelle Bedrift”.
Det vil løbende blive formidlet resultater via kurser, workshops, demonstrationer, nyhedsbreve og artikler.Den primære målgruppe er teknologileverandører til landbruget samt husdyrproducenter (fjerkræ, svin, kvæg og mink). Brancheorganisationer og myndigheder er også relevant målgrupper i det omfang, de har behov for at kvantificere betydningen af nye tiltag. Derudover vil resultaterne i sidste ende komme såvel fødevareproducenter og forbrugere til gavn.
Laboratoriet for Planteinnovation II
Der er de seneste år kommet en helt ny generation af bio- og planteteknologier, der har potentiale til at løfte den danske bioindustri op på et kvalitativt nyt plan. Det kræver dog avanceret udstyr, specielle faciliteter og et højt videnniveau at opbygge og drive disse faciliteter.Formålet med denne aktivitetsplan er gennem en videre udvikling af Laboratoriet for planteinnovation, at give den danske biobaserede industri en nem adgang til avancerede analyser og metoder ved videreudvikling af et eksisterende succesfuldt forskningssamarbejde med Københavns Universitet. Samarbejdet sikrer, at de bio- og planteteknologiske serviceydelser, der udvikles, er baseret på den nyeste forskning.Aktiviteten udvikler ydelser som fænotyping, genomisk selektion og mikroalge produktionsoptimering. Alle analyser og metoder er baseret på dyrt og avanceret laboratorieudstyr, som SMV’ere hermed får en unik adgang til, hvorved de får mulighed for kvalitetsforbedring og produktudvikling.Aktiviteten omfatter seks områder:
High throughput genotyping
Kromosomfordobling
High throughput fænotyping
Test og demonstration af nye produkter og produktionsteknologier
Mikroalge produktionsoptimering
AnalysePlatform til biologiske data
Ved aktivitetens afslutning vil følgende milepæle være opnået:
Procedurer for opbevaring og vedligeholdelse af algestammer er udarbejdet
Demoprojekter er igangsat løbende
Bioinformatiske metoder er tilpasset og videreudviklet i biostatistiske modeller
Metode til måling af kromosomantal ved flowcytometri er udviklet
Alge testcenteret er udvidet
Algeforsøgsreaktorer er etableret og der er gennemført forsøg
Moduler til effektiv styring af logistikken omkring prøvehåndtering er implementeret
System til markørbaseret selektion baseret på sekventeringsdata er udviklet
Protokol til kromosomfordobling er udviklet
Kravsspecifikationer til et system for automatisering af fænotypisk monitorering i et online flow er udarbejdet
Høstsystemer til alger er udviklet
Forskningssamarbejde med KU om high throughput fænotyping er etableret
Det vil løbende blive formidlet resultater via temadage, workshops, demonstrationer, nyhedsbreve og artikler.Den primære målgruppe er virksomheder med biologisk baseret produktion, samt medicinalvirksomheder, leverandørvirksomheder til biologisk baseret produktion, virksomheder med optimeret planteproduktion, virksomheder, som har deres primære indtjening via salg af licenser eller forædling, offentlige institutioner og universiteter.
Agilt produktudviklingscenter (sundhed og velfærd)
Demografiske udfordringer og stigende udgifter til social- og sundhedsområderne skaber behov for teknologiske løsninger. Markedet for sundheds- og velfærdsteknologi forventes internationalt at stige markant de kommende år. Men det er ressourcekrævende at kunne klare sig i en heftig global konkurrence om markedet for nye løsninger til ældre og kronisk syge. Samtidigt står Danmark i overhængende fare for ikke at få udbytte af de store offentlige investeringer i velfærdsprojekter, hvis der ikke kommer produkter og vækst ud af disse.Udviklingstiden for nye produkter til sundheds-og velfærdsteknologiområdet har vist sig meget lang, hvilket især er udfordrende for mange mindre virksomheder. Det regulatorisk vanskelige sundhedsteknologimarked er særligt besværet for SMV’er, hvorfor det ofte kun efterlader plads til store virksomheder. Derved realiseres kun forholdsvis få innovative idéer til færdige produkter, og små virksomheder efterlades i en kompetencekløft, som aktivitetsplanen bestræber sig på at mindske.For at afprøve nye idéer regulatorisk korrekt er den enkelte idéhaver i dag enten afhængig af at anvende andres godkendte slutprodukter, der hverken kan eller må modificeres, eller selv udvikle, dokumentere og søge godkendelse forud for at afprøve idéen. Dette koster mange ressourcer alene for at skabe proof-of-concept. Dette er den første væsentlige barriere, som aktivitetsplanen søger at løse.I dag udvikler mange virksomheder produkter og løsninger uden kendskab til den tekniske og fysiske infrastruktur, som de skal indgå i. Derved går mange ressourcer tabt ved ikke at indtænke standardiserede snitflader mellem produkt og system – eller mellem produkt og brugsmiljø. Dette er den anden væsentlige barriere, som aktivitetsplanen søger at løse.Endeligt hersker der mange forskellige krav og instanser – og krav varierer kraftigt imellem Europa og USA/Japan, hvor kravene tilmed er strammere – samt til BRIK landene, hvor markederne er attraktive, men kravene er umodne. Dertil konvergerer krav imellem forskellige direktiver og standarder. I dag er mange især nye og små virksomheder, studerende, opfindere og nye brancher ikke klar over disse forhold – og mange overtræder i praksis ikke alene lovgivningen, men kan senere hen heller ikke dokumentere korrekt for at opnå godkendelser. Dette er den tredje væsentlige barriere, som aktivitetsplanen søger at løse.Aktivitetsplanen er i samarbejde med industrien og brancheorganisationer opbygget omkring disse tre centrale barrierer. Kompetenceopbygningen resulterer i et sammenhængende servicetilbud og –forløb, også via partnere i Danmark og internationalt. Aktivitetsplanen har nedsat et Advisory Board, hvis repræsentanter fra den danske sundheds- og velfærdsbranche løbende skal retningsgive indsatsen og kompetencebehovene.
Center for integrerede Point-of-Care teknologier
CiPoC, Center for integrerede Point of Care teknologier, er et center-samarbejde mellem DTU Nanotech, Statens Serum Institut og DELTA.CiPoC har til formål at støtte danske virksomheder, specielt de små og mellemstore, i udvikling af fremtidigt diagnostisk testudstyr til hurtig påvisning af sygdomsforårsagende mikroorganismer med henblik på effektiv forebyggelse, diagnose og behandling af sygdom hos mennesker.Hurtige analyser til påvisning af farlige sygdomsfremkaldende bakterier og bestemmelse af deres resistensprofil over for antibiotika er eksempler, hvor hurtige, billige og præcise PoC metoder kan medvirke til begrænsning i udbredelse af henholdsvis epidemier og antibiotika-resistens. Analyserne kan udføres på prøver fra patienter, dyr, madvarer, drikkevand, osv.CiPoC tilbyder teknologiske serviceydelser i form af viden, rådgivning og teknologi til en række interessenter fra virksomheder og forskningsinstitutioner. Vi indhenter viden om teknologiske og markedsmæssige tendenser i ind- og udland med henblik på deling af denne viden og etablering af samarbejdsmuligheder for danske virksomheder og forskergrupper.Diagnostisk udstyr til brug ved Point of Care benytter oftest en ”testchip”, som er en engangsenhed indeholdende bl.a. filtre og reagenser til oprensning og påvisning af relevante analytter. De mere avancerede systemer er desuden kendetegnet ved at indeholde sensorer og aktuatorer, samt elektronik og software til styring af analyseprocesser og interaktiv dialog med brugeren. Igennem det brede partnerskab i og omkring CiPoC er der samlet kompetencer og teknologier, der kan assisterer fra idé til endeligt produkt.CiPoC har etableret to paneler med repræsentanter fra interessentgruppen. Det ene er et panel for målgruppens SMV’er med henblik på løbende justering af services i forhold til virksomhedernes behov og dermed sikring af umiddelbar ibrugtagning af ny viden og teknologi, så snart de er etableret. Det andet panel er et rådgiverpanel med repræsentanter for brugere, fageksperter og interesseorganisationer. Endeligt er der i 2012 etableret et Point-of-Care netværk, som interesserede virksomheder og organisationer er velkommen til at deltage i.
Kickstart af Danmark som telemedicin foregangsland
Kick-start af telemedicinsk erhvervseventyr. Danmark får flere ældre med kroniske lidelser og livsstilssygdomme samtidig med at mange gerne vil undgå hospitalsindlæggelse, og derfor stiger efterspørgslen på telemedicinske løsninger. Udviklingen risikerer at gå uden om de danske virksomheder, som hidtil mest har lavet enkeltstående løsninger. Fire GTS institutter er gået sammen om et telemedicinsk forretnings- og software-økosystem. Et økosystem, der skaber sammenhæng og markedsudvikling – og dermed markant fremdrift for telemedicinske virksomheder og for sundhedsvæsnet i Danmark.Med 31,5 millioner kroner fra Rådet for Teknologi og Innovation sætter Alexandra Instituttet, DELTA, FORCE Technology og Teknologisk Institut sig i spidsen for at videreudvikle en lettilgængelig national ramme for telemedicinsk dataopsamling og dataudveksling baseret på internationale standarder og open source.Projektet skal udvikle rammer og værktøjer, der skaber sammenhæng og fremdrift for telemedicin og velfærdsteknologi i Danmark. Der bliver udviklet et såkaldt telemedicinsk økosystem baseret på den nyeste viden på feltet og en grundig kortlægning af området. Økosystemet vil omfatte forretningsmodeller og fælles tekniske snitflader, kerneteknologi og infrastruktur som giver kommercielle udbydere indenfor telemedicin mulighed for at tilbyde deres forskelligartede komponenter i en samlet ramme, hvorfra løsninger kan sammensættes på tværs af forskellige leverandører og brugere. Arbejdet vil skabe grundlaget for, at leverandørerne kan møde forventningerne både i Danmark og på eksportmarkederne. Projektet samarbejder med National Sundheds-it (NSI) om national koordinering af datainsfrastrukturarbejdet.Nu skal sundheds-it spille sammen. Husk brugerne! Leder af projektet Morten Kyng, professor, Pervasive Healthcare, Alexandra Instituttet» Vi skal udvikle sundheds-it på en ny måde. Det dur ikke, at patienterne sidder med et større antal forskellige løsninger i hjemmet, der ikke spiller sammen. Derfor vil vi de næste tre år arbejde for, at telemedicinsk udstyr kan interagere baseret på internationale standarder, og at data er tilgængelige på tværs af aktører og at løsningerne i tid og sted svarer til brugernes behov og ønsker.«Gang i markedet for sundhedsservicesIvan Lund, Sektor for National Sundheds-IT»Det kan give en lang række SMVer mulighed for at udvikle apparater og services, der kan indgå i telemedicinske løsninger og integreres i store driftssystemer så som EPJ og EOJ«.
Acceleret lægemiddeludvikling – Quality by Design
Der er et stigende behov blandt danske virksomehder for adgang til specialiseret knowhow, som kan sikre rationel udvikling af lægemiddelkandidater. Bioneer:FARMA har valgt at udbygge kompetencerne i regi af den nye kundedrevne trend inden for lægemiddeludvikling: Quality by Design (QbD), som vil præge de næste mange års innovation i inden for den farmaceutiske branche. QbD bygger på at sammenkæde design og udvikling af lægemidler med den ønskede kliniske effekt gennem en fundamental forståelse af de involverede processer samt en rationel risikostyring.Den nye teknologiske service som tilbydes virksomheder omfatter adgang til
karakterisering af små molekyler med hensyn til mave-tarm relevante fysisk-kemiske egenskaber og rationel udvikling af velegnede orale formuleringer.
udvikling af nye lægemiddelformuleringer til børn og ældre generelt og især kombinationsterapi til disse grupper
nanopartikulær formulering af proteiner og peptider med henblik på oral indgivelse.
undersøgelser af, hvordan en formulering vil opføre sig under transit i maven via en ny elektronisk-mekanisk fysiologisk mavemodel – The Model Gut
test af stoffers og nanopartiklers transport over en cellekultur-baseret lungemodel, således at den absorptionen over lungen kan vurderes.
analyse og udvikling af transportegenskaber over BBB (blod-hjerne-barriere) for stoffer og/eller nanopartikler beregnet til behandling af sygdomme i hjernen.
Hovedlinjerne i aktivitetsplanen er udvikling af
avancerede værktøjer til fysisk-kemisk karakterisering af små molekyler
nye individualiserede doseringssystemer til kombinationsterapi
partikulære formuleringer af kompleksbundne protein- og peptid-baserede lægemidler
nye modeller til simulering af hydrodynamiske forhold i mave-tarm kanalen
nye specialiserede barrieremodeller
Biomarkører i behandling og lægemiddeludvikling
I virksomheder inden for Life Science og større medicinalvirksomheder samt i hospitalssektoren er der behov for stadig mere avancerede biomarkøranalyser. Bioneer vil derfor udvikler metoder til at kunne analysere et større repertoire af biomarkører med udgangspunkt i kliniske relevante prøvetyper. De kommende aktiviteter skal effektivisere mulighederne for, at biomarkører med en forskningsbaseret indikation kan overføres og videreudvikles til aktuelle kliniske anvendelser og som grundlag for nye kommercielle diagnostiske produkter. Konkret vil Bioneer opbygge ny viden og udvikle ny teknologi for at finde bedre måder til at klassificere (segmentere) patienter med en given sygdom.Den nye teknologiske service som tilbydes virksomheder omfatter adgang til
biomarkøranalyser af patientrelevante, herunder vævsbiopsier, blod- og urinprøver.
nye metoder til analyser af enkeltceller, herunder billedbehandlingsmetoder.
nye teknikker til påvisning af specifikke (epi)genetiske forandringer med biomarkørpotentiale.
nye genetiske og proteinbaserede in situ-analyser af enkeltceller
Hovedlinjerne i aktivitetsplanen er
etablering af et translationelt biomarkør netværk mellem kliniske hospitalsenheder og biomarkør-assayudviklere med henblik på at implementere flere biomarkører i klinikken.
udvikling af generelle analysemetoder til påvisning af såkaldte epigenetiske forandringer i celler og deres relation til sygdomsudvikling
udvikling af ultrahurtig kromosomal in situ-hybridiseringsteknologi (FISH) til påvisning af kromosomforandringer
udvikling af teknologier til analyser af enkeltceller.