Dokumenteret brandsikkerhed
DBI vil udvikle og styrke den teknologiske infrastruktur og de teknologiske serviceydelser til dokumentation af brandsikkerhed og brandsikkert design af komponenter og systemer til brug i bygninger eller skibe.Formålet er at give danske virksomheder nem adgang til såvel den nyeste viden om brandsikkert design som brandprøvninger, der kan dokumentere, at de stillede myndighedskrav er overholdt.
Adgang til en førende brandteknisk infrastruktur er både afgørende for virksomhedernes succes på markedet og for at fremme udvikling af nye materialer og konstruktioner. Derfor bidrager indsatsen til at styrke virksomhedernes innovation, som fx kan være brug af nye højisolerende konstruktioner i byggeriet eller energibesparende letvægtsmaterialer til skibe. Indsatsen er således en udmøntning af DBI’s mission som GTS-institut.
Overordnet vil DBI:
• Udvikle prøvningsmetoder og – udstyr på områder med nye eller reviderede internationale standarder med krav til brandegenskaber
• Facilitere demonstrationsbrandprøvninger for nye materialer
• Hjemtage og formidle opdateret viden om nye materialer og byggesystemer samt om brandkrav på relevante eksportmarkeder.
Målgruppen for den teknologiske infrastruktur er producenter af byggevarer, materialer og udstyr, udførende byggevirksomheder (herunder installatører), skibsværfter og deres underleverandører, offshore-industrien og dens underleverandører samt rådgivende ingeniører og arkitekter.
Samlet har denne målgruppe, der bl.a. omfatter cirka 10.000 SMV’er, en årlig omsætning på cirka 400 mia. kr. DBI’s brandtekniske infrastruktur understøtter med andre ord virksomheder, hvis produktion svarer til 20 % af Danmarks bruttonationalprodukt, med faciliteter og rådgivning om overholdelse af krav til brandsikkerhed.
IBIZ TechLab
Aktiviteterne i Innovationscenter for eBusiness (IBIZ Center) ønskes i perioden 2016-18 suppleret med en række nye aktiviteter i regi af et nyt aktivitetsspor IBIZ TechLab.IBIZ TechLab er et nyt strategisk samarbejde mellem de tre IKT-orienterede GTS-institutter: Teknologisk Institut, DELTA og Alexandra Instituttet og skal på sigt skabe grobund for en række fælles IKT-rettede ydelser og projekter. Teknologisk Institut varetager projektledelsen af IBIZ TechLab såvel som IBIZ Center og vil bl.a. sikre at samarbejdet bygger oven på den indgående viden om danske SMV’s barrierer for en øget it-anvendelse, som IBIZ Center har opbygget siden 2007.
Aktiviteterne vil bestå af udvikling af nye teknologiske serviceydelser samt demonstrationsprojekter med særlig fokus på digital innovation i små og mellemstore handels- og servicevirksomheder. Målsætningen er at skabe vækst, øget kundeloyalitet mv. på baggrund af nye og allerede eksisterende kunde- og virksomhedsdata samt innovative ydelser, der kan bidrage til at gøre den fysiske del af den danske handels- og servicebranche mere konkurrencedygtig. Projektet har til formål at bidrage til den kommercielle udbredelse af IKT-teknologierne ved at der bygges bro til det private marked bl.a. rådgivningsydelser udviklet i projektet.
Der vil i denne del af IBIZ-projektet blive fokuseret på 1) Intelligent udnyttelse af data opsamlet på tværs af værdikæden til udvikling af services rettet mod kunden såvel som virksomheden, 2) Teknologier til monitorering af kundeadfærd fx sensorer til opsamling af kundedata i fysiske butikker, 3) Teknologier til at forbedre kundeoplevelsen via nye måder at interagere med kunderne, fx Extended Packaging eller Augmented Reality .
Innovationscenter for eBusiness IV (IBIZ Center)
Der skal mere til, hvis Danmark fortsat vil være blandt de lande i verden, der er bedst til at anvende IT og skabe vækst ved brug af digitale teknologier. Udfordringen kræver en koordineret indsats blandt alle relevante aktører inden for digitalisering af dansk erhvervsliv. IBIZ Center skal i peioden 2016-18 fortsat være en helt central aktør i denne indsat og skabe nye samt understøtte relevante SMV-målrettede digitaliseringsinitiativer ved at samle, koordinere og opkvalificere lokale og nationale indsatser. Målet er at gøre danske SMV til de mest – og bedst – digitaliserede i verden. Modsat tidligere projektperioder vil perioden 2016 – 18 være opdelt i to aktivitetsspor; 1) IBIZ Center og 2) IBIZ TechLab (se særskilt aktivitetsplan for IBIZ TechLab), ligesom der vil blive arbejdet på en videreførelse af IBIZ Center i andet regi end Styrelsen for Forskning og Innovation (FI). Der vil være mulighed for en justering af aktiviteterne i perioden 2016-18, så nye opdragsgivere får mulighed for at påvirke indsatsen. Eventuelle ændringer vil blive foretaget i tæt dialog med FI.
Gennem konkrete business cases, formidlingsaktiviteter og demonstrationsprojekter skal IBIZ Center og IBIZ TechLab fortsat inspirere og vejlede danske SMV til øget vækst via digitalisering og datadrevet forretningsudvikling. Aktiviteterne i IBIZ Center IV har fællestræk med aktiviteterne i IBIZ Center lll. Et større fokus på IT-netværk skal dog sikre en bredere forankring af centrets viden og erfaringer med danske SMV’s barrierer for digitalisering. Der sættes desuden fokus på de synergier, der opstår, når IKT-teknologier kobles til internettet, og IT-systemer integreres på tværs af forsyningskæden.
Aktiviteterne i de to spor gennemføres i samarbejde mellem de tre IKT-orienterede GTS-Institutter: Alexandra Instituttet (AI), DELTA og Teknologisk Institut (TI), hvor aktiviteterne i IBIZ Center hovedsagligt løses af TI med bidrag fra DELTA og AI inden for disses kompetenceområder og i relation til aktiviteterne i IBIZ TechLab.
Indsats til fremme af kommercialisering af private opfindelser (Opfinderrådgivningen)
Opfinderrådgivningen er et unikt innovationstilbud som meget konkret viser, hvordan viden, knowhow og ideer fra opfindere og iderige borgere i Danmark gennem licensering kan blive til værdiskabende nye løsninger (teknologi, produkter, services), der bidrager til vækst og jobskabelse i eksisterende virksomheder. De unikke karakteristika er at:
• Målgruppen er helt almindelige borgere med en god idé
• Forretningsmodellen er baseret på licensering – dvs. nyttiggørelse af gode ideer gennem aktivt samarbejde og aftaleindgåelse med eksisterende virksomheder
• Rådgivningen spænder fra den helt tidlige idéskabelsesfase til kommercialisering
• Rådgivning er praksisbaseret og baserer sig på en stærk, åben involvering af marked, virksomheder og andre relevante aktører
Rådgivningen er et læringsforløb for den enkelte opfinder/borger med en god idé med det formål at give opfinderen nye praktiske færdigheder, som vedkommende kan benytte ved fremtidig opfinder- og ideudviklingsaktiviteter. Opfinderrådgivningen rådgiver årligt på ca. 1000 unikke ideer/opfindelser og bidrager til indgåelse af ca. 10-15 licensaftaler pr. år.
GTS-nettets Innovationsagentordning
Forskning har vist, at virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, har en højere bruttotilvækst per medarbejder end virksomheder, der ikke gør. Med det som udgangspunkt er Innovationsagenternes hovedformål at formidle avanceret teknologisk viden i en form, så det understøtter SMV i at kunne udnytte teknologisk innovation som driver af deres specialisering, produktivitet og vækst.Innovationsagenterne har eksisteret som en national ordning siden sommeren 2010 og har formået at gennemføre innovationstjek hos mere end 3.300 SMV siden start i 2007. Ordningen har videreført mere end 2000 virksomheder til innovationsprojekter i samarbejde med universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, private rådgivere, innovationsnetværk, GTS’er eller væksthuse. Det har forbedret SMV’s evne til at indgå i samarbejder med innovationssystemet. Det har endvidere givet fornyet mulighed for vækst hos virksomheder, der hidtil ikke eller kun i begrænset grad har gjort brug af innovativ teknologisk viden i deres forretningsudvikling.
Indsamlede data viser, at hvert andet tjek har ført til et udviklingssamarbejde med GTS-systemet, tæt på 20 % af innovationstjekkede virksomheder involveres også i innovationsnetværksaktiviteter og mere end 10 % indgår et samarbejde med universitet eller akademi. Innovationsagenterne skaber derudover også forretningsmuligheder for private rådgivere, idet næsten hver fjerde virksomhed bliver videreført til en privat rådgiver. Det er via igangsættelse af de samarbejdsforløb, at Innovationsagentordningen er med til at styrke SMV’s kapacitet til at efterspørge og udnytte avanceret teknologisk viden som en central forudsætning for forretningsmæssig innovation. I forhold til GTS-systemet har ordningen vist effektpotentialerne ved at styrke det horisontale samarbejde i viden- og erhvervsfremmesystemet om SMV-indsatsen.
På den baggrund og med resultaterne af en ekstern evaluering har Styrelsen for Forskning og Innovation inviteret til en ansøgning til videreførelse af Innovationsagentordningen for perioden 2016-2018.
Vi foreslår i den kommende 3-årige periode med udgangspunkt i erfaringerne, den eksterne evaluerings anbefalinger og styrelsens ønsker at tage afsæt både i de opnåede resultater og i de innovationsmuligheder, som identificeres for værdikæder og sektorer og direkte adresseres i statens innovationsstrategi.
Med denne ansøgning ønsker vi at skabe et ambitiøst afsæt for med fokus på forbedring af innovationstjekprocessen at levere endnu mere værdi for de virksomheder, der modtager et innovationstjek i fremtiden. Det vil vi gøre ved at:
• Skærpe ordningens teknologiske profil, så virksomhederne bedre kan skelne os fra andre tilbud i erhvervsfremmesystemet
• Koncentrere formidlings- og samarbejdsressourcerne på de aktiviteter, der giver os adgang til de bedste virksomhedskandidater og samtidig de bedste videnpartnere til at realisere projekterne med virksomheden
• Øge professionaliseringen af ordningen, systematisering og videreudvikling af redskaber til innovationstjek på basis af egne og internationale erfaringer samt tilgængelig forskning om teknologisk innovation og barrierer for dette i SMV
• Skærpe screeningsprocessen af virksomheder for innovationskapacitet og -parathed således, at innovationstjekket får de bedste muligheder for at skabe resultater for virksomheden
• Tilpasse ressourcerne efter virksomhedernes innovationspotentiale og behov for vejledning og sparring som en forudsætning for, at innovationsprojektet bliver igangsat
• Øge det garanterede antal tjeks og videreførsler, med fokus på højnelse af kvalitet i især videreførelserne. Derfor vil vi forpligte os til at igangsætte egentlige innovationsprojekter hos en andel af de videreførte virksomheder. Med igangsættelse forstår vi en dybere dialog om mål, metoder og ressourcer, så det sikres, at innovationsprojekterne forankres i virksomhedernes udviklingsstrategier
• Følge op på igangsatte innovationsprojekter ved foruden at evaluere tjekket også at evaluere kvalitativt på videreførsler og innovationsprojekter og kvantitativt på økonomi på et udvalg af tjekkede virksomheder
• Udbrede kendskab til igangværende forskningsprojekter, herunder resultatkontrakter i GTS-nettet blandt SMV med henblik på at sikre fortsat teknologisk innovationshøjde i ordningen og for deltagende virksomheder
Innovationsagentordningen vil fortsat udmøntes som et unikt fælles GTS-projekt med involvering af alle ni GTS-institutter. Hermed sikres bredden i forhold til branchemæssig erfaring, innovations- og teknologikompetencer samt regional rækkevidde. Teknologisk Institut vil fortsat agere projektleder og vært for sekretariatet.
Sikkerheds- og privacyværktøjer
Denne aktivitet har fokus på at udvikle kompetencer og ydelser indenfor it-sikkerhed og privacy med henblik på at hjælpe danske virksomheder med at drive og styrke deres forretning set i lyset af nye krav fra kunder og myndigheder indenfor it-sikkerhed og privacy. Dette inkluderer både tekniske løsninger og processer. Aktiviteten tager afsæt i Alexandra Instituttets stærke kompetencer inden for it-sikkerhed, suppleret med specialiseret viden fra DELTA og DBI omkring hhv. hardware og brugeradfærd i relation til it-sikkerhed. Som et vigtigt element inddrages en interessentgruppe med en bred sammensætning af private og offentlige leverandører såvel som aftagere af it-sikkerheds- og privacyydelser. Dette for at sikre at de kompetencer og ydelser der udvikles dækker konkrete behov, som ikke allerede er dækket af markedet. Endvidere fokuseres på at få spredt viden om it-sikkerhed og privacy, og hvilke løsninger der findes i markedet, samt hvor man kan få assistance.I aktiviteten arbejdes med forskellige kategorier af ydelser:
• Screening og guides, fx valg af cloudbaseret fildelingssystem
• Metodik, fx SPbD-tjek (inspireret af Innovationstjek) og OCTAVE-baseret letvægtsanalyseframework indenfor IoT
• Innovativ brug af eksisterende teknologi, fx sikker og brugervenlig konfiguration af sikre produktionssystemer
• Nye teknologier, fx analyseværktøjer som regner på krypterede data.
Fremme af dansk erhvervslivs udbytte fra større internationale forskningsinfrastrukturer – BigScience.dk
Formålet med BigScience.dk er at give danske virksomheder bedre muligheder for at udnytte Big Science markedet.BigScience.dk har siden dannelsen i 2010 etableret sig som et centralt og synligt bindeled mellem danske virksomheder og de større europæiske forskningsinfrastrukturer. Indsatsen har løftet videnniveauet hos danske virksomheder signifikant og forbedret danske virksomheders muligheder inden for services og leverancer til især de Big Science faciliteter, som Danmark er medlem af. Fx for CERN har indsatsen betydet en vækst i ordrevolumen til Danmark på 400 procent fra 2010 til 2014, og flere firmaer har tilmed etableret deres egen Big Science strategi. Indsatsen bidrager således til danske virksomheders internationalisering og eksport baseret på nye erkendelser, nye tendenser og nye samarbejdspartnere inden for et teknologisk set meget avanceret marked. BigScience.dk bidrager derudover til at sikre maksimalt udbytte af de over 700 mDKK som Danmark årligt investerer i internationale forskningsinfrastrukturer gennem forøgelse af antallet af kontrakter til danske firmaer.
Sekretariatet for BigScience.dk skønner, at verdensmarkedet for varer og tjenesteydelser til konstruktion og drift af forskningsinfrastrukturer er i størrelsesordenen 250–300 mia. kr. årligt.
Dele af dette marked har en meget høj innovationsværdi og vil derfor give virksomhederne et signifikant kompetenceløft, der vil berøre markedsmæssige, procesmæssige, tekniske og organisatoriske funktioner i virksomhederne. Dette vil geare virksomhederne bedre til at operere på beslægtede markedssegmenter: andre forskningsfaciliteter og brancher med tilsvarende krav som fx mediko, forsvar, aerospace, offshore og energi industrier/segmenter. Der er således en signifikant afsmitning af Big Science-markedet. Involverede virksomheder vil mærke fordelene ved at lave Big Science business – fx ved at få nye samarbejdspartnere, åbne nye markeder, få gode referencer og bedre mulighed for at tiltrække kvalificeret og specialiseret arbejdskraft.
Etableringen af ESS (European Spallation Source), MAX IV (svensk synkrotronfacilitet) og European-XFEL tæt på Danmark giver i de kommende år en unik mulighed for at udnytte, at danske virksomheder for første gang får et hjemmemarked for Big Science leverancer. Den geografiske nærhed betyder også, at der er et stort potentiale for, at især ESS kan inddrage danske virksomheder i det regionale netværk af leverandører og samarbejdspartnere, der er afgørende for driften af faciliteten mange år fremover.
BigScience.dk’s primære målgruppe er de eksisterende medlemmer af Big Science netværket, som pt. består af 183 virksomheder – heraf 2/3 SMV. Målgruppen dækker over et bredt spektrum fra innovative små og mellemstore virksomheder til store multinationale virksomheder. Aktiviteterne er ikke branchespecifikke og dækker lige fra fx opbygning af elektronik og automatisering (måleudstyr, PLC-styring, acceleratorkomponenter, detektorer mm.) til miljø- og energiteknologier og fremstillingsindustri (svejsning, bearbejdning, materialeforskning og -udvikling).
Indsatsen forventes at give følgende resultater:
Fremme innovation i danske virksomheder til gavn for den langsigtede konkurrenceevne. En stor del af opgaverne med konstruktion og drift af Big Science faciliteter er teknisk meget krævende og anvender ofte teknologier, der ligger på den anden side af state of the art. Danske virksomheder, der deltager i arbejdet for og med Big Science faciliteter, oplever et kompetenceløft enten gennem udvikling af ny viden og teknologier eller gennem overførsel af relevant teknologisk viden fra Big Science faciliteterne og de deltagende GTS’er og universiteter. FoU samarbejder støttet fra fx EU/Horizon 2020 er et muligt redskab til at geare virksomhedernes engagement og sikre et stærkere impact.
BigScience.dk skal demonstrere over for virksomhederne – og især SMV, at der er et stort vækstpotentiale i at levere til Big Science-markedet, ligesom virksomhederne skal have hjælp både til at positionere sig teknologisk og til at etablere netværk med Big Science faciliteterne. Big Science markedet er et modent og velkonsolideret marked, der dog påvirkes af hver ny facilitet. Markedet er kendetegnet ved at være konservativt i procedurer, teknologi og fremgangsmåder, samtidig med, at det er teknologisk avanceret og innovativt. Barriererne for nye virksomheder er derfor meget høje, og der er brug for en national indsats for at støtte deres involvering.
Virksomhedernes kompetenceløft stimuleres gennem tre hovedaktiviteter som de involverede firmaer især har pointeret som værende vigtige faktorer for øget succes:
• At afkode, bearbejde og videreformidle kommercielle muligheder fra Big Science-faciliteterne til de relevante danske virksomheder og at facilitere opbygningen af internationale konsortier med deltagelse af danske firmaer.
• At samle og formidle den nyeste viden om Big Science faciliteter til danske virksomheder, bl.a. via hyppige kontakter mellem virksomhederne og repræsentanter fra faciliteterne.
• At afholde fagspecifikke kurser/temadage og at igangsætte specifikke FoU-projekter og innovationssamarbejder mellem virksomheder, videninstitutioner og Big Science faciliteter.
• Selvom BigScience.dk med fordel arbejder med en længere række af Big Science faciliteter, så vil ESS spille en særlig rolle på grund af den store danske involvering og den geografiske nærhed. Der skal derfor fortsat være stor fokus på ESS for at sikre, at faciliteten bliver en både videnskabelig og kommerciel succeshistorie for det danske samfund. Hovedparten af de kommercielle udbud fra ESS vil være over de kommende fem år. Det er derfor nu, at de danske virksomheder skal ”slå til” og under vejledning og teknologisk støtte fra BigScience.dk skal vinde leverandøraftaler og driftkontrakter.
Strategisk satsning på internationalt GTS-samarbejde
Teknologisk Institut har som det eneste GTS-institut i Danmark et strategisk samarbejde på øverste ledelsesniveau med de 12 største europæiske RTO´er i Eurotech.Aktivitetsplanen omfatter et yderligere styrket strategisk samarbejde med Fraunhofer (DE), Tecnalia (ES), TNO (NL) og The Manufacturing Technology Centre (UK) om udbud af videnplatforme og teknologiske serviceydelser på tværs af landegrænser inden for fremtidens industriproduktion.
De 4 udenlandske RTO samarbejdspartnere har klare styrkepositioner inden for fremtidens produktion, der komplementerer det danske GTS-system. Tiltaget er rettet mod de danske små og mellemstore fremstillingsvirksomheder, der udvikler produkter og underleverancer til de globale værdikæder.
Tiltaget vil lette adgangen for danske små og mellemstore fremstillingsvirksomheder til teknologiske serviceydelser, der er forankret hos Fraunhofer, Tecnalia, TNO og The Manufacturing Technology Centre (MTC).
Som eksempel kan nævnes at MTC via deres tætte samarbejde med bil- og flyindustrien har meget store og investeringstunge faciliteter, som det ikke er muligt at finansiere i en dansk kontekst. Konkret kan nævnes rekonfigurerbar automationscelle (17×6 m) inklusiv en række forskellige procesværktøjer og tilhørende metrologi setup samt et fleksibelt conveyor bånd, der kan konfigureres med mange forskellige produktionsprocesser.
Disse serviceydelser vil sammen med institutternes faglige specialisering omfatte digitale produktionsteknologier samt rådgivning og test af integrerbarheden i forhold til digitale produktionsnetværk, som industrial internet og Industry 4.0.
Derudover vil adgangen til den samlede laboratorieinfrastruktur blive lettet for de danske virksomheder gennem aftaler institutterne imellem om prisstruktur, rettigheder og andre aftalemæssige forhold.
Strategisk satsning indenfor standardisering
Indtjening og vækst i dansk erhvervsliv fordrer, at virksomhederne kan gå hurtigt ind i nye teknologiområder og dermed høste de konkurrencefordele, der ligger her. Dette kræver teknisk kompetence på højt niveau suppleret af viden om nye og kommende standarder og myndighedskrav. Nøglen til udbredelse og implementering ligger dermed i adgangen til dækkende standarder på området.Følgende teknologiområder er i kraftig udvikling og er alle kendetegnet ved, at de tekniske løsninger er økonomisk attraktive, men desværre markant foran branche-standarder og lovgivning. I bedste fald er der opbygget best practice, der er lokalt forankret/anerkendt:
1. Robotteknologi
2. Droner til civilt brug
3. 3D-print til industriel produktion
De udvalgte områder har særlige præferencer i Danmark. Det er således vigtigt, at disse interesser repræsenteres proaktivt i standardiseringsarbejdet med de tilhørende muligheder for at påvirke de fremtidige tekniske krav.
Dette gælder ikke mindst for de mange danske SMV, der også på de punkter har brug for struktureret adgang til den nyeste viden med deraf følgende muligheder for at udvikle, producere og eksportere de nyeste teknologier.
Som eksempel kan nævnes, at de kommende robotgenerationer ikke forventes at ville operere i afgrænsede celler, som vi kender det fra industrien i dag. Det er en klar forventning i branchen, at robotterne vil komme til at bevæge sig frit rundt, herunder flyve (droner) på en uafhængig effektiv måde, som de ikke gør i dag.
Der vil således kunne opstå mange situationer, hvor der vil opstå et møde mellem menneske-robot i en række applikationsdomæner. Nogle af de møder vil være deciderede planlagte og ønskelige, mens andre vil opstå tilfældigt, når robotter og levende væsner bevæger sig i de samme områder.
3D-print er udnævnt til at blive den næste industrielle revolution med alt, hvad det indebærer af fordele mht. materialebesparelse, designfrihed, transportminimering osv. Printerne er blevet meget billige til hjemme- og kontorbrug (plast materialer), og der er mange, der høster store rationaliseringsgevinster ikke mindst ved markant øget brug af prototyper. Udviklingen på det område er gået imponerende hurtigt og er blevet udviklet fra specialistarbejde til hvermandseje over de seneste ca. fem år. Den industrielle anvendelse af 3D-printerne (metalemner) forventes at vokse markant i de kommende fem år. Transformationen af teknologierne fra prototypeprintere til industri-udstyr stiller meget store krav til modenhed, herunder hurtig produktionstid, gentagelsesnøjagtighed, finish, materialeegenskaber, varmebehandling, spåntagende bearbejdning osv.
Der er danske virksomheder, der udvikler software og hardware til 3D-printere, der er virksomheder, der i dag producerer nicheprodukter, der er producenter af råvarer og mange, der vil kunne have fordel af at supplere deres eksisterende produktion med én eller flere printere. Der er med andre ord store muligheder for danske firmaer, hvis de evner at komme rigtigt ind i dette marked.
Jordbrugets Virtuelle Udviklingscenter (JVU)
Målet med Jordbrugets Virtuelle Udviklingscenter (JVU) er at udvikle en IT-infrastruktur til vurdering af nye innovative teknologiprodukter med det formål at øge produktiviteten og at reducere landbrugsproduktionens miljøpåvirkning. På den måde skabes vækst i både leverandørindustrien samt i selve landbrugsproduktionen. Systemet opbygges i moduler og har i første omgang fokus på at opbygge viden om klima- og miljøpåvirkninger af to af de vigtigste og potentielt miljøforurenende primærproduktionsområder i Danmark, dvs. husdyrproduktion og væksthusdyrkning.Målgruppen er miljøteknologiske virksomheder, teknologileverandører, rådgivere, myndigheder samt primærproducenter.