Digitalisering i landbruget
Dansk landbrug er kendt for hurtigt at implementere nye teknologier, herunder i de seneste årtier også at udnytte digitale løsninger til indsamling af data og styring af bedriften. De virksomheder, der leverer maskiner og udstyr til landbruget, som samlet betegnes agroindustrien, er den primære målgruppe for denne aktivitetsplan. Forretningen for virksomhederne i agroindustrien, hvoraf mange er SMV’er, er i høj grad funderet i deres evne til konstant at forbedre eksisterende produkter og udvikle nye, og som vel og mærke er blandt de bedste på markedet, fx radrensere eller gyllevogne. Men det næste skridt mod komplette digitale løsninger er vanskeligt, fordi det kræver et samspil med en række digitale teknologier, som det er nødvendigt at indbygge i maskinerne og udstyret, hvis man skal bevare eller opnå en førerposition på markedetFor at imødegå disse udfordringer hos SMV’erne udvikles en teknologisk serviceydelse, fast-track digitalisering, som består af et sæt værktøjer og metoder omfattende software- og analyse-moduler og rådgivningsværktøjer. Når en virksomhed ønsker at gennemføre en digitaliserings-proces, kan de således – i stedet for selv at udvikle kommunikationsprotokoller, databaser mv. fra bunden – tage udgangspunkt i nogle generiske metoder, testede skabeloner og validerede dataanalysemetoder. Herved vil virksomheden kunne gennemføre en digitaliseringsproces hurtigere, billigere og mere sikkert.
En sådan proces stiller krav til en kombination af specialkompetencer inden for eksempelvis sensorer, datahåndtering og avanceret statistik kombineret med viden om agronomi, som er et kompetencesæt, som kun få SMV’er råder over, men som instituttet besidder.
Udviklingen går mod at data gøres til en forretning, og derfor inkluderer aktivitetsplanen også aktiviteter omkring forretningsmodeller og forretningsgørelse af data – Data as a Service.
Udviklingen af den teknologiske serviceydelse vil foregå i tæt samarbejde med virksomheder inden for mark, væksthus og miljøteknologi, dels for at indsamle viden og erfaringer om en given løsnings funktion og stabilitet i en markedsklar løsning, dels for at demonstrere selve løsningen, og hvordan udviklingen og implementeringen af digitale løsninger kan faciliteres.
Fødevaresikkerhed 2.0
Den danske fødevareeksports succes baseres blandt andet på et meget højt niveau af fødevaresikkerhed, hvor fødevarerne produceres på nogle af verdens mest avancerede produktionslinjer. Danmark har en global styrkeposition inden for produktion af sikre fødevarer (Food Nation Denmark, 2018) – en styrkeposition, der skal fastholdes. Den internationale konkurrence og teknologiudviklingen presser dog de danske fødevarevirksomheder. De skal i en nær fremtid kunne imødekomme krav til dokumentation af fødevaresikkerhed på tværs af virksomhedskulturen (Food Safety Culture). Food Safety Culture skrives p.t. ind i de globale standarder for fødevaresikkerhed, som mange danske fødevarevirksomheder er certificerede efter. Disse certificeringer er nødvendige for at klare konkurrencen på det globale marked. Der findes ikke et værktøj til måling af Food Safety Culture, som er tilpasset danske virksomheder i forhold til den typiske opbygning af danske organisationer, ledelsessystemer, ansvar og beføjelser samt virksomhedskultur generelt. Uden dette måleværktøj kan danske virksomheder miste momentum i den internationale konkurrence.Digitalisering kan imødekomme fødevareindustriens behov for at gøre produktionen endnu mere ressourceeffektiv og effektivisere dokumentation af fødevaresikkerhed. En digital tilgang til fødevaresikkerhed med mulighed for korrektioner i realtid er banebrydende, og antallet af kassationer og tilbagekaldelser kan reduceres væsentligt. Procesdata fra produktionen opsamles med fx IoT (Internet of Things) teknologi, og med anvendelse af fx AI (kunstig intelligens) kan mikrobiologisk status på basis af online data løbende vurderes. Det betyder, at en korrektion i realtid bliver mulig, og at der vil kunne varsles ved øget risiko for kontaminering og/eller vækst af sygdomsfremkaldende bakterier i produktionen.
Denne aktivitetsplan udvikler på den baggrund teknologiske serviceydelser til måling af Food Safety Culture og digitalisering af fødevaresikkerheden. Den primære målgruppe for ydelserne udgøres af certificerede danske fødevarevirksomheder samt de mellemstore fødevarevirksomheder, hvor potentialet i første omgang vurderes at være størst.
Biobased Business – Værdiskabelse af biomasse
FN’s 17 verdensmål har skabt et øget fokus på udvikling af bioøkonomien i hele verden, og der er netop nu store potentielle forretningsmuligheder for danske virksomheder ved omstilling til biobaseret produktion. Virksomhederne har fået øje på markedet og efterspørger adgang til udviklings- og demonstrationsfaciliteter jvf. kommentarer på bedreinnovation.dk. I denne resultatkontrakt udvikles nye metoder til at bioraffinere – og konvertere biomasse i både lab-eller produktionsnær pilotskala. Ydelserne tilbydes virksomhederne gennem adgang til at testfaciliteter, hvor en biomasses egenskaber kan afprøves inden processerne implementeres i demonstrations- eller fuld skala.Denne aktivitetsplan tager udgangspunkt i et stærkt fundament af viden og infrastruktur på Teknologisk Institut, som udnyttes til at styrke den danske position i det bioøkonomiske kapløb. Erfaringen viser, at der er et stort behov for at fokusere på en samlet værdioptimering for hele produktionskæden -på tværs af brancher -inklusive alle sidestrømme igennem såkaldt kaskadeudnyttelse af biomassen.
Formålet er at udvikle en række teknologiske serviceydelser for hele produktionskæden inklusiv restbiomassernes anvendelse til biomaterialer, energigas, biogas og gødning således intet går til spilde. Ydelserne vil sikre SMV’er adgang til at afprøve nye ideer og skabe en sund forretning inden for en biobaseret omstilling.
I samarbejde med virksomhederne i målgruppen vil disse nye udviklede ydelser blive demonstreret gennem en række cases. Målgruppen er inddelt i 3 hovedgrupper af virksomheder inden for A.) Foder, fødevarer, farma og kosmetik, B.) Plast, tekstil, byggeri og emballage, C.) Energi og gødning. En følgegruppe med repræsentanter fra hver gruppe vil blive involveret i gennemførelsen af nærværende aktivitet i perioden. Succeskriteriet for aktiviteten er, at flere virksomheder udnytter ny teknologi og biomasse til udvikling af efterspurgte biobaserede produkter, som samtidig er rentable at producere. Udviklingsmulighederne er både perspektivrige, meget komplekse og kræver mange forskellige kompetencer. Flere end 300 virksomheder (heraf halvdelen SMV) i målgruppen forventes efterfølgende at få adgang til at få afprøvet nye processer, og dermed skabes grundlaget for investeringer og nye arbejdspladser.
Optimeret produktion af planteressourcer
Det globale pres på ressourcer giver en stigende efterspørgsel på planteprodukter til fødevarer og industrielt brug sideløbende med stigende krav til planteprodukters bæredygtighed. Danmark har allerede en stor og meget værdifuld planteproduktion indenfor både landbrug og gartneri og har derfor et godt udgangspunkt for at kunne udnytte denne efterspørgsel. Potentialet er stort, og det forventes, at produktionen af biomasse kan øges med 10 mio. ton ekstra om året og derved skabe en produktionsværdi på 14-26 mia. kr. og mellem 12.000 og 21.000 nye arbejdspladser . Aktivitetens overordnede ambition er at sikre, at danske virksomheder med fokus på produktion af planteprodukter samt leverandører af teknologier til planteproduktion har adgang til ny teknologisk service til udvikling og validering. Aktiviteten understøtter dermed udviklingen af løsninger på de globale ressourceudfordringer, som er beskrevet i både Forsk 2025 planen og i rapporter fra regeringens bioøkonomipanel , der anbefaler en omlægning af produktionen mod en cirkulær bioøkonomisk model, hvor reststrømme af energi og ressourcer recirkuleres.
De nye teknologiske serviceydelser tager afsæt i tre områder:
– ”Dyrkningsteknologi”, hvor der arbejdes med test af plantereaktioner, plantesundhed, genetiske ressourcer samt bioteknologi
– ”AgPrecise”, hvor der etableres testfaciliteter til at teste maskiners og redskabers præcision
– ”Plantebiomasse” med fokus på viden om høst, transport og lagring af biomasser samt bæredygtige vækstmedier.
Aktivitetsplanen viderefører metoder og teknologier fra højteknologiske F&U-aktiviteter, hvor næste fase er konceptudvikling og færdiggørelse til egentlige serviceydelser. Ambitionsniveauet er derfor højt, og det forventes, at der tilbydes højteknologiske ydelser inden for DNA-baseret analyse af plantesygdomme samt avancerede test af maskiner til præcisionslandbrug. Disse ydelser bygger videre på eksisterende ydelser inden for markforsøg, plantesundhed, biomasseteknologi og bioteknologi samt etablerer nye ydelser for at sikre, at Teknololgisk Institut også fremover kan tilbyde state-of-the art ydelser til gavn for danske planteproducenter.
Klimasmarte kødprodukter med høj dyrevelfærd
For at bevare en betydelig animalsk produktion – med efterfølgende forædling – i Danmark er det afgørende både at reducere klimaaftryk og forbedre dyrevelfærd. En bæredygtig udvikling af den danske kødindustri, hvor kravene til både etik og effektivitet skærpes, forudsætter en indsats i hele værdikæden for svin, kvæg og fjerkræ. Der er allerede etableret en platform for en bæredygtig animalsk produktion, som danner et solidt grundlag for en fortsat indsats. Den teknologiske udvikling betyder nemlig, at der i dag er potentiale for nye operationelle løsninger, som kan understøtte industrien i de nødvendige tiltag for bedre dyre¬velfærd og mere effektiv produktion af animalsk protein.’Hvis Danmark skal bevare sin position som foregangsland på både dyrevelfærd og miljø er det afgørende, at der findes metoder, hvor dyrevelfærd og optimeret udnyttelse af slagtedyrene går hånd i hånd.’ (Henrik Bækstrøm, afdelingsdirektør, Tican Fresh Meat A/S, BedreInnovation.dk).
Aktiviteten tager sigte på to vigtige indsatsområder, der omfatter udvikling af 1) Målrettede teknologiske løsninger, der maksimerer velfærd for det levende produktionsdyr, samt 2) Me¬toder til en mere effektiv udnyttelse af slagtekroppene via forbedret og energioptimeret oparbejdning af de animalske proteinkilder. Målgruppen for aktivitetsplanen og de udviklede service¬ydelser er mere end 500 danske virksomheder i fødevareindustrien, herunder slagterier og ingrediensproducenter samt udstyrs- og teknologi¬leverandører. Dertil kommer de mere end 14.000 landmænd (3.226 svineproducenter, 263 bedrifter med slagtekyllinger, 11.277 kvægbesætninger), som producerer og leverer slagtedyrene.
Aktivitetsplanen fokuserer på
1. Maksimering af velfærd for det levende produktionsdyr via målrettede teknologiske løsninger
– sensorsystemer til at overvåge og dokumentere dyrevelfærd
– teknologiske løsninger til at forbedre håndteringen af slagtedyrene
2. Optimal processering af slagtekroppe med anvendelse af kendte og nye bæredygtige metoder til
– oparbejdning af proteinkilder til højværdiprodukter såsom proteiningredienser
– konservering af både proteinkilder og produkter for at minimere ressourceforbrug, spild og værditab
– reduktion af energiforbrug ved processering af fødevarer
Fødevarekvalitet og convenience – value for money
”Convenience er en af de store trends og fokus på den oplevede kvalitet er meget stor. Det betyder ændrede eller nye tilberedningsmetoder, som stiller store krav til vores viden om fødevaresikkerhed.” (Tulip Food Company A/S, Bedreinnovation.dk).Det er vigtigt, at forbrugerne oplever en tæt sammenhæng mellem kvalitet og pris, og ikke mindst når den stigende efterspørgsel på convenience-produkter skal indfries. Conve¬nience betyder grundlæggende ”en service der gør det lettere for brugeren”, uanset om det er en forbruger i et super-marked eller en ansat i et storkøkken. For fødevareindustrien, og dermed også for denne aktivitetsplan, vil convenience omfatte en lang række forskellige løsninger som ready-to-use, ready-to-eat (to-go food) og ready-to-heat produkter (IFAU, 2018). Det nuværende udbud af convenience-måltider er kendetegnet ved en meget bred skare af producenter, fra den lille lokale butiksslagter til de store fødevarevirksomheder med global eksport. I lande omkring os, fx England og Sverige, er der allerede skudt supermarkeder op målrettet convenience, hvor hovedsortimentet omfatter færdigretter (De Samvirkende Købmænd, 2017). Skal den danske fødevareindustri forblive i front og fortsat kunne konkurrere på innovative fødevarer af høj kvalitet produceret i et kosteffektivt produktions-setup, er løsningen imidlertid ikke bare at kopiere fra landene omkring os. GTS-opgaven ligger i at hjælpe fødevareproducenterne med at udvikle optimale teknologier til produktion af convenience-måltider i en dansk kontekst, dvs. ud fra danske kvalitetsstandarder og råvarer – og at udvikle metoder til styring af fremstillingsprocesserne, så teknologi og metoder passer ind i virksomhedernes egne produktionssammenhænge.
Convenience-måltider er særligt udfordrende, fordi processeringen af råvarer brydes op hos producenten for senere at færdiggøres hos slutbrugeren. Derudover består et convenience-måltid af forskellige komponenter, der varierer i graden af processering, fx rå salat, semiforarbejdet kød og måske en dressing. Dette stiller høje krav til råvarerne og fremstillingsprocesserne, og ikke mindst til emballagen, der skal kunne håndtere varieret behov for opvarmning af de enkelte komponenter i det færdige convenience-måltid. Emballagen bliver convenience-måltidets interface til forbrugeren og bindeleddet mellem kvalitet, sikkerhed og det nemme måltid. Succesfuld fremstilling af velsmagende convenience-måltider med god holdbarhed kræver således en multidisciplinær tilgang, da mange fagområder skal spille sammen for at opnå de optimale løsninger. Aktivitetsplanen skal frembringe konkrete løsninger på de udfordringer, der opstår som konsekvens af den afbrudte processering af råvarer herunder behovene for udvikling af nye metoder til vurdering af rå- og færdigvarernes kvalitet og styring af processer, samt for teknologiudvikling til miljørigtig processering, emballering og tilberedning. Med afsæt i industriens behov og med danske kvalitetsråvarer som grundlag for udviklingsarbejdet, er det valgt at gennemføre aktiviteterne i tre spor:
1) Grønne termiske processer med fokus på energieffektiv processering af måltider og måltids-komponenter.
2) Metoder til måling og styring af kvalitet og holdbarhed med fokus på analyse af mikroflora baseret på DNA-teknologi og metoder til vurdering af kvalitet.
3) Holdbarhedsforlængende bæredygtige emballager med fokus på krav til differentieret opvarmning af convenience-måltider.
Digital fødevareproduktion
Danske fødevarevirksomheder har en voksende erkendelse af, at de har brug for Industri 4.0 (I4.0) og de nye digitale teknologier som Artificial Intelligence (AI), Internet of Things (IoT), Digital Twin (DT) og Augmented Reality (AR). Vi vil målrette disse teknologier til fødevareindustrien og demon-strere deres værdipotentiale. Resultaterne retter sig mod såvel små som store fødevarevirksomheder, men også mod teknologileverandører til fødevareindustrien, som oplever et stigende pres for at kun-ne levere I4.0-forberedte produkter og løsninger.Under aktiviteten udvikles følgende serviceydelser og teknologiske løsninger:
• Rådgivning om digitalisering og I4.0 rettet specifikt mod fødevarevirksomhederne.
• DT softwaremoduler til simulering og visualisering af enkelte udstyr, processer og på sigt he-le fabrikker til fødevareproduktion. Modulerne bruges til rådgivningsopgaver inden for fa-briksdesign.
• DT løsninger til operationel produktionsoptimering, -simulering og -planlægning. Disse base-res på online DT’er, hvor aktuel status for udstyr og/eller fabrik følges i realtid og bruges som udgangspunkt for fremadrettede beslutninger og planlægning.
• Demonstration af online CT og andre 3D måleteknologier til at effektivisere og opnå bedre udbytter ved at formidle 3D information til mennesker (fx ved AR) og maskiner.
En væsentlig aktivitet vil være en demonstrationsimplementering af en DT af en animalsk fødevare-produktion. Denne DT vil tjene både som en murbryder, der demonstrerer værdien af I4.0-teknologierne, og som en udviklingsplatform til udviklingen af fødevareproduktionsrelevante løs-ninger til optimeret planlægning, digital produktionsstyring og AI baseret procesovervågning.
Fra CE-mærkede byggevarer til sikker anvendelse i byggeriet – ”the missing link” for dokumentation af byggevarer
ktiviteten har alle byggeriets parter (bygherrer, rådgivere, producenter og entreprenører) som målgruppe og drejer sig om dokumentation af byggevarer og -materialers ’egnethed til anvendelsen’, som er et – måske overraskende – ureguleret område.Hvor EU-lovgivningen (Byggevareforordningen, CPR) stiller specifikke krav til CE-mærkning, og den dokumentation, der skal medfølge, bliver den nationale lovgivning (Bygningsreglementet) mere og mere funktionsbaseret. Det betyder, at der er et ’missing link’ mellem de teknisk baserede krav i den europæiske lovgivning og de funktionsbaserede krav i den danske lovgivning. Dette har skabt en generel usikkerhed i byggebranchen om ansvarsfordelingen i forhold til dokumentation af byggevarers egnethed til anvendelsen.
Vurdering af byggevarers egnethed til en given anvendelse er således en stor udfordring for byggeriets parter. Dokumentation af egnethed til anvendelsen bygger i høj grad på erfaringsgrundlag og vejledninger, såkaldt alment teknisk fælleseje. Der hersker i branchen stor tvivl om dels, hvordan egnethed til anvendelsen kan/skal vurderes, og dels hvem der har ansvaret for at fremskaffe dokumentationen.
Problemstillingen er højaktuel i forhold til nyudviklede og/eller importerede byggevarer og for traditionelle byggevarer brugt i nye sammenhænge, hvor erfaring med anvendelsen er begrænset, og det almene tekniske fælleseje derfor ikke er færdigudviklet. Konsekvensen af mangelfuld vurdering – eller ligefrem fejlvurdering – af byggevarers egnethed til anvendelsen er stor økonomisk og kvalitetsmæssig risiko i byggeriet. Dette eksemplificeret ved de konsekvenser anvendelsen af MgO-vindplader i byggeriet har forårsaget, hvor Byggeskadefonden har skønnet samfundsomkostningerne til ca. DKK 950 mio. for det almene byggeri alene. Formålet med denne aktivitet er at skabe grundlaget for, at danske virksomheder kan blive rådgivet bedre, om hvordan og hvornår byggevarer kan siges at være egnede til formålet – og at fremskaffe dokumentation for dette – således at sikkerheden i byggeriet øges og den økonomiske og kvalitetsmæssige risiko ved anvendelse af især nye byggevarer og -materialer nedsættes. Til opfyldelse af formålet udvikles serviceydelser, der kan bygge bro over kløften mellem de funktionsbaserede krav i national lovgivning og de generelle krav til byggevarer i EU-lovgivningen (CE-mærkning) gennem følgende aktiviteter:
• Synliggørelse og afdækning af problemstillinger indenfor dokumentation af byggevarers egnethed til anvendelsen
• Udvikling af anvendelsesrelevante prøvningsydelser indenfor identificerede fokusområder
• Formidling af anvendelsesrelevant dokumentation i byggeriet
Bygninger som ressourcebank
Den nuværende indvinding af råstoffer i Danmark rækker til maksimalt 43 år, så det er nødvendigt at øge genanvendelsespotentialet for ressourcer fra byggeriet, så de kan bruges igen. Vores eksisterende bygningsmasse skal derfor betragtes som en ressourcebank med værdifulde materialer, og når bygningsdele rives ned – enten ved renovering eller total nedrivning – bliver nedrivningsprocessen et produktionssted for en stor mængde genanvendelige materialer. Der bliver nedrevet 2,4 mio. m2 bygningsareal om året, og det skønnes, at 80% af byggeaffald kommer fra renovering udført af SMV’er.Kernen i aktivitetsplanen er nedrivnings/renoveringsfasen i byggeriet, hvor bygningsmaterialer tages ned, da det er her, der er størst mulighed for at påvirke og dokumentere kvaliteten i materialerne, og dermed fjerne nogle af de centrale barrierer på området. I dette led i den cirkulære værdikæde i byggeriet kan fundamentet for sporbarhed og kvalitet af materialet skabes, så der efterfølgende kan bygges forsvarligt med genanvendte materialer i høj kvalitet. Det er ofte omkostningstungt at genanvende og genbruge byggematerialer, og aktivitetsplanen vil derfor have fokus på at frembringe løsninger på baggrund af viden og teknologiudvikling, der kan forbedre businesscasen for dette.
Målgruppen er entreprenører, affaldsmodtagere og -behandlere, arkitekter og ingeniører, materialeproducenter, bygherrer og nye start-up virksomheder på bygge- og nedrivningsområdet. Det forretningsmæssige potentiale udgøres af forbedrede nedrivningsprocesser (forundersøgelser, miljøsanering og nedtagning) og anvendelse af højkvalitets genanvendte materialer fra byggeriet.
For at imødekomme målgruppens behov vil Teknologisk Institut (TI) udvikle serviceydelser inden for prøvetagnings og miljøsanerings-teknologier, dokumentation af miljømæssig og teknisk kvalitet af nedrevet materiale samt uddannelse i nært samarbejde med bygge- og nedrivningsbranchen.
Planens 6 hovedaktiviteter er: 1) Dokumentation af miljøkrav via prøvetagning og miljøsaneringsteknologi, 2) Metoder til nedtagning, 3) Dokumentation af tekniske krav, 4) Uddannelse, , 5) Markedskrav og 6) Formidling og inddragelse. Bygge og nedrivningsbranchen inddrages i aktivitetsplanen blandt andet via en følgegruppe og resultater formidles via mundtlige, skriftlige og digitale kanaler, så de når ud til en bred kreds af aktører.
Aktiviteterne bygger videre på eksisterende aktivitetsplaner, hvor der er opbygget et stort erfaringsgrundlag fra den øvrige del af værdikæden, dvs. upstream og downstream i forhold til nedrivningsprocessen. Aktivitetsplanen vil inddrage og bygge videre på erfaringer om fx materialekvalitet, bygningspas, materialepas og genanvendelsespotentiale.
Byens bygninger – med fokus på facader og indeklima
Urbaniseringen er en af de mest markante megatrends, både nationalt og globalt. Alene i Københavns Kommune skal der bygges knap 5000 boliger årligt frem til år 2025 og tal fra Dansk Byggeri viser, at 27% af den danske befolkning vil bo i de fire største byer i 2025.Urbaniseringen betyder, at der i byerne skal bygges og renoveres hurtigere, billigere og med højere produktivitet. Byens bygninger bygges tæt, højt og hurtigt – og det stiller især krav til facadens lethed – herunder de materialer, der anvendes i facaden – og enkle monteringsløsninger. De skærpede energikrav der i dag stilles til byggeriet, medfører et behov for mere komplekse facade- og renoveringsløsninger, hvor brugen og sammensætningen af nye materialer og ny teknologi i facaden skal nytænkes. Løsningernes kompleksitet udfordrer byggetraditioner og praktiske erfaringer samtidig med, at anvendelsen af nye materialer øger risikoen for dårligt indeklima og flere fejl og mangler i udførelsen. Også de seneres års fokus på at bygge tæt og energivenligt har medført et behov for fornyet viden om indeklimaet i byens bygninger.
Teknologisk Institut har i foråret 2018 interviewet 359 danske virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i undersøgelsen ”Fremtidens teknologier i danske virksomheder” . Undersøgelsen viser, at mere end hver tredje virksomhed frygter, at tætte bygninger vil give dårligt indeklima, og at anvendelse af komplekse materialesammensætninger vil betyde dårligere holdbarhed eller vanskeligheder ved ombygninger. Undersøgelsen peger således på et behov for metoder, simuleringer og test til udvikling og dokumentation af lette facadeløsninger samt dokumentation af emissioner fra byggevarer til indeklimaet.
Teknologisk Institut sætter derfor i denne aktivitetsplan fokus på de udfordringer og problemstillinger, som præger ”byens bygninger” – inde og ude – herunder specifikt, at urbanisering og fortætningen i byerne ikke sker på bekostning af et sundt og godt indeklima samt kvaliteten og holdbarheden af ”byens bygninger”.
Aktiviteten vil køre i 2 spor:
Lette og holdbare facadeløsninger
Målet med dette spor er, at sikre udvikling og dokumentation af lette og holdbare facadeløsninger der, udover traditionelle energikrav, i højere grad er med til at sikre godt indeklima og en effektiv byggeproces Fokus for aktiviteterne er lette facader eksempelvis af træ, glas og beklædningstegl, da lette facader er mest aktuelle i forbindelse med højt byggeri og renovering i byer, da de er nemme at transportere og håndtere på en byggeplads.
Optimeret indeklima med fokus på luftkvalitet
Målet med dette spor er at opbygge viden og dermed udbygge serviceydelser om, hvordan afgasning fra materialer påvirker luftkvaliteten i byens bygninger. Der er fokus på emissioner, da der – i halen på et relativt stort fokus på at bygge tæt og energivenligt de seneste år – i stigende grad er behov for ny viden om indeklima og luftkvalitet i byens bygninger. Derudover tager aktiviteten afsæt i, at der som led i urbaniseringen ofte bygges med nye materialer, hvis effekt på luftkvaliteten ikke er dokumenteret.
Gennem resultatkontrakten udvikles derfor både kompetencer, teknologier og serviceydelser inden for de 2 spor. Ydelserne omfatter rådgivning, prøvning og dokumentation af facadeløsninger og luftkvalitet i bygninger, herunder relationen mellem indeklima og materialer anvendt til facader.
Målgruppen for aktiviteterne og de udviklede serviceydelser er byggeriets parter, primært arkitekter, rådgivere, bygherrer, materialeproducenter, systemleverandører og entreprenører. Alle disse faggrupper har hver især deres udfordringer med teknik, design, udførelse samt materialers påvirkning af indeklimaet ved både nybyg og renovering af bygninger med tidens byggematerialer og byggestil. Bygningsejere og administratorer har desuden et øget behov for at kunne dokumentere indeklima og herunder luftkvaliteten i deres bygninger.