Intelligente og autonome robotter
Robot- og droneteknologi er solide styrkepositioner i Danmark. I de kommende år bliver det vigtigt at fastholde og udbygge positionerne, så robotteknologi fortsat kan medvirke til en øget produktivitet, konkurrenceevne og i flere tilfælde også bidrage til den grønne omstilling. I dag er det især inden for robotter til fremstillingsindustrien, at den store volumen ligger, men der sker også en hastig udvikling inden for robot- og droneløsninger til fx landbrug, logistik og byggeri m.m. Vigtige teknologiske katalysatorer for fremtidens robotter er øget intelligens (AI) og autonomi. Indsatsen vil udbygge Test-, Demonstrations- og Udviklingsfaciliteter (TDU) hos Teknologisk Institut, der kan bidrage til, at Danmark fastholder og udvikler sin stærke, globale position inden for robotteknologi. Dette i tæt dialog med og inddragelse af den danske robotindustri.
Agil produktion
Fremstillingsindustrien og fødevareindustrien bliver i stigende grad stillet over for forventninger om at håndtere øget produktvarians, små seriestørrelser og dermed en øget kompleksitet i produkter og produktion, samtidig med at ressourceforbruget mindskes. Det kræver udvikling af mere agile produktionsmetoder og tilhørende teknologier at opnå en mere konkurrencedygtig produktion. Indsatsen vil bl.a. udvikle og demonstrere, hvordan rekonfigurerbare produktionssystemer, agile automationsceller og avanceret in-line kvalitetskontrol kan understøtte denne omstilling af den danske fremstillingsindustri og fødevareindustri. Det kræver bl.a. en forskning og udvikling inden for en række teknologiske områder som digitale tvillinger, kunstig intelligens, nye sensortyper, kollaborative robotter og avancerede industrirobotter. Samtidig vil indsatsen også undersøge, hvordan nye digitale services og forretningsmodeller kan understøtte omstillingen samt sikre de enkelte virksomheders fremtidige konkurrencekraft.
Additive fremstillingsteknologier – Innovativ værdiskabelse i dansk fremstillingsindustri
Additive fremstillingsteknologier som 3D-print og Inkjet-printteknologier vil revolutionere produkter, værdikæder og forretningsmuligheder i den danske fremstillingsindustri. I indsatsområdet vil vi udvikle de nødvendige GTS-services, der faciliterer dette for især danske SMV’er, som efterspørger adgang til dyrt udstyr, viden og ikke mindst pilotproduktion for at kunne overvinde barriererne for industriel implementering af de forskellige additive fremstillingsteknologier.Dansk fremstillingsindustri er kendetegnet ved et stort SMV-segment med produktion i mindre serier, ofte i nicheområder. Fremstillingsindustrien i Danmark er i disse år midt i en digital omstilling. Additive teknologier er den naturlige produktionstekniske forlængelse heraf, og indsatsområdet skal således bidrage til, at produktivitet, agilitet og bæredygtighed fortsat kan matche efterspørgslen i det globale marked. Teknologisk Institut vil med dette indsatsområde arbejde for, at forskellige additive teknologier alene og i synergi med eksisterende produktionsplatforme muliggør det nødvendige paradigmeskift i dansk fremstillingsindustri. Danske virksomheder vil således fortsat kunne udvikle ny kosteffektiv, miljø- og ressourceoptimeret produktion af høj kvalitet inden for landets grænser. Derved sikres både arbejdspladser og CO₂-reduktion samt en betydelig eksport af kvalitetsprodukter til det globale marked.
Bæredygtige materialer
Der er fokus på klimaet som aldrig før, og bæredygtighed er blevet en vigtig konkurrenceparameter. Danmarks 2030-klimamål nås kun, hvis brugen af ressourcer ses i et helhedsperspektiv, hvor genanvendelse er indtænkt i produktdesignet. Gennem indsatsen samles virksomheder i koordinerede udviklingsfællesskaber, hvor bæredygtigheden af råvaren og fremstillingsmetoden skal sikre, at produkter designes til genanvendelse. Ambitionsniveauet for indsatsområdet er meget højt, og Instituttet påtager sig det teknologiske lederskab for at udvikle og koordinere de løsninger, der skal sikre, at bæredygtige materialer bidrager effektivt til grøn omstilling og sammenbinding af nationale indsatser på tværs af produkters livscyklus og værdikæder. Instituttet opbygger en teknologisk infrastruktur og giver industrien let adgang til rådgivning, analyser, testbeds og fælles udvikling. Det primære fokus vil være på plastprodukter, emballage, substitutionsteknologier samt nye materialer, der sikrer både funktion og bæredygtighed. Indsatsområdet skal sikre en koordineret innovationsindsats, som øger danske virksomheders konkurrenceevne og sikrer fremtidens eksport.
Dansk Innovationscenter for Renluftteknologi
Et dansk innovationscenter for renluftteknologi vil understøtte og sikre udbygningen af den danske styrkeposition på renluftsområdet ved at realisere det globalt store og uudnyttede markedspotentiale, der er defineret i Luftvisionen. I innovationscentret skal der udvikles nye teknologier og metoder til identifikation og karakterisering af de luftudfordringer, vi står overfor, som bl.a. omfatter stigende luftforurening og udledning af drivhusgasser. Innovationscentret skal samtidig fremme og styrke de mange vigtige tiltag, der igangsættes for at undgå emissioner og fjerne uønskede stoffer fra luften for derved at sikre renere luft, ikke kun i Danmark, men også internationalt. Målet med indsatsen er, sammen med de danske virksomheder, producenter og myndigheder, at sikre den nødvendige udvikling af teknologi og metoder, således at disse problemstillinger kan takles effektivt. Dette skal opnås gennem stærke partnerskaber, hvor Teknologisk Institut vil levere ydelser og adgang til det nødvendige udstyr og kompetencer til at udvikle produkter og metoder eller kvantificere effekter af implementerede løsninger.
Grøn omstilling af den danske vandsektor
En grøn omstilling af den danske vandsektor understøtter ikke alene regeringens og FN´s klimamål for 2030, men også eksportpotentialet for den danske vandbranche. Omstillingen sker gennem udvikling af klimaoptimal teknologi til renere vand og gennem bedre udnyttelse af potentialet i vandstrømme i form af energi og ressourcer.Målet med indsatsen er igennem partnerskaber med hele vandsektoren, herunder forsyninger, teknologileverandører, universiteter og videninstitutioner, at opnå bæredygtig produktion og distribution af rent drikkevand, øget vandeffektivitet i industrien, energieffektiv spildevandsbehandling samt minimering af miljøfremmede stoffer til vandmiljøet gennem udviklingsaktiviteter og opbygning af viden- og testcenter.
Metrologi i den digitale omstilling
Den digitale omstilling inden for metrologi muliggør nye teknologiske landvindinger, der vil forbedre danske virksomheders konkurrenceevne og som samtidig kan skabe optimeringer i energisektoren med CO2-reduk¬tion til følge. Avanceret digitaliseret måleteknik og dataanalyse er nu modnet til et niveau, hvor teknologierne kan flyttes fra laboratorierne og ud i virksomhederne. En speciel indsats rettes mod at få en førerposition på området og mod indførelse af moderne digitaliseret metrologi i industri- og energisektoren.
Indsatsen sikrer, at Teknologisk Instituts ydelser inden for metrologi udbygges med nye kalibrerings- og testfaciliteter, fjernkalibrering og onlinemåling. ”Data analytics”, dvs. nye avancerede analysemetoder og usikkerhedsanalyser baseret på kunstig intelligens, introduceres for at forbedre målinger online og i sensornetværk. Rådgivning til virksomhederne om indførelse og optimal anvendelse af digitale måleteknologier udbygges. Virksomhedernes fremtidige metrologiske behov dækkes, og indførelse af moderne digitaliseret metrologi i industri- og energisektoren understøttes.
Grønne installationer – Energieffektive og bæredygtige installationer til virksomheder og bygninger
Installationer i bygninger og industri er led mellem energiforsyningen og energiforbruget og er dermed afgørende for den grønne omstilling. Danske virksomheder skal udvikle nye konkurrencedygtige installationer og serviceydelser til bygninger, industri samt handels- og servicesektoren til de voksende markeder for grønne installationer.Grønne installationer er konkurrencedygtige, energieffektive og bæredygtige ift. livscyklusbetragtninger og bidrager til at opfylde kriterierne for bæredygtigt byggeri. Begrebet dækker bredt bygningsinstallationer, som fx opvarmningsanlæg og ventilationsanlæg, og installationer til industrielle processer – som fx procesventilation og køling.
Instituttet vil opbygge et nyt ”Udviklingsforum for Grønne Installationer”. Med nye avancerede internationale udviklingslaboratorier som centrum bliver det rammen om videnopbygning, forsknings- og udviklingssamarbejder, specialiserede test, dokumentation, demonstration, metodeudvikling og kompetenceopbygning.
Målet er udvikling og implementering af grønne installationer, der vil levere omkostningseffektive, optimerede ydelser – herunder indeklima-, arbejdsmiljø- og produktionsforbedringer. Installationerne vil være intelligente og udnytte IoT-teknologier, og anvendelsen vil blive støttet af brugervenlige dimensioneringsværktøjer og driftsmetoder. Endelig skal de opfylde de nye og omfattende krav knyttet til ecodesign, nationale og internationale standarder under CEN og DS, mærkningsordninger og funktionsafprøvning mv. Løsningerne vil være konkurrencedygtige, så de kan markedsføres og implementeres hurtigt med henblik på at medvirke til at indfri danske og internationale klimamål.
Indsatsområdet udvikler og tilbyder teknologiske serviceydelser baseret på nye rammebetingelser og ny viden. Indsatsen skal sikre, at danske virksomheder får et videnløft og udvikler produkter og ydelser, der møder udfordringerne og udnytter de muligheder, der er knyttet til den grønne omstilling – nationalt og på eksportmarkederne.
Energilagring og -konvertering
Den varierende elektricitetsproduktion fra sol og vind vil i fremtiden resultere i et stort behov for energilagring og -konvertering. I EU og i resten af verden øges investeringer i nye lagrings- og konverteringsteknologier betydeligt. Dette medfører en stigende international konkurrence på området. Danske komponentleverandører og -producenter har en international førerposition på dette område, men hvis denne skal bevares og udbygges, er det altafgørende, at danske FoU- og demonstrationsaktiviteter udbygges yderligere i et accelereret tempo, dels af hensyn til den hurtigt stigende internationale konkurrence, dels af hensyn til målsætningen om 70 % CO2-reduktion allerede i 2030. Især danske SMV’er har brug for FoU-støtte til at udvikle og demonstrere nye komponenter og løsninger til indsatsområdet.Indsatsområdet har fokus på at udvikle og demonstrere nye komponenter og systemer til fremstilling af bæredygtige flydende og gasformige brændstoffer (e-fuels) samt grønne kemikalier baseret på el fra solceller og vindmøller. Dette sker via Power-to-X (PtX) -teknologier, hvor nye processer og materialer til elektrolyse og katalyse samt indfangning, udnyttelse og lagring af CO2 (CCUS, Carbon Capture Utilization and Storage) er nøgleteknologierne. Andre centrale konverterings- og lagringsteknologier, der støtter op om og øger effektiviteten af PtX, er ligeledes en del af indsatsområdet. Det drejer sig fx om konvertering af el til varme i varmepumper samt lagring af el i mobile og stationære batterier samt varme og kulde i termiske lagre. Alle disse teknologier er nødvendige at inddrage i indsatsen. Dels for at øge effektiviteten og dermed markedsværdien af PtX, dels for at opnå en forbedret udnyttelse af den varierende elproduktion fra sol og vind. Indsatsområdet resulterer i, at danske virksomheder bliver verdensførende inden for fremstilling og anvendelse af e-fuels til skibs- og luftfart, store højtemperaturvarmepumper til industri og fjernvarme samt integration af batterier til transport og stationære anvendelser. Indsatsområdets aktiviteter vil blive gearet ved inddragelse af danske virksomheder i nationale og internationale demonstrationsprojekter i EUDP, H2020 og Horizon Europe. PtX-aktiviteterne i indsatsområdet vil desuden blive tæt koordineret med aktiviteterne i den fælles GTS-PtX-indsats sammen med Force Technology, DBI og Alexandra Instituttet. Indsatsen vil ligeledes blive gennemført i tæt samarbejde med det nye Mærsk center for Zero Carbon Shipping.
20’ernes energisystem
Teknologisk Institut vil med denne indsats understøtte omstilling, vækst og øget beskæftigelse i danske virksomheder, herunder mange danske SMV’er, der udvikler, producerer og leverer sektorkoblende løsninger til 20’ernes energisystem. Der er tale om et nyt marked, der skal initieres via nye teknologiske og markedsmæssige løsninger understøttet af den nyeste viden, unikke laboratorier samt adgangen til storskala demonstrationsforsøg.Udviklingen inden for nye og mere intelligente energikomponenter er gået stærkt de seneste år og resultaterne bliver helt centrale i fremtidens energisystemer. Dette indsatsområde har fokus på et tilsvarende behov for at udvikle teknologier, produkter og testmetoder, der understøtter optimal kobling af disse smarte energikomponenter både op imod hinanden (solcelleanlæg, varmepumper, energilagre og ladestandere til elbiler), på tværs af energiformer (el, varme og køl) og op imod tilgængelige cloud data såsom vejrdata og elpriser. Virksomheder inden for området skal sikres adgang til viden om fx standardisering, protokoller, datasikkerhed og reguleringsmæssige rammer ligesom de via EnergyFlexLab får adgang til et unikt udviklings- og testmiljø integreret med fysiske laboratorier for de individuelle energikomponenter. Med den opbyggede viden og de udviklede faciliteter vil Instituttet kunne teste driften af sektorkoblede systemer under realistiske dynamiske driftsbetingelser.
