Servitization via IoT i industrien
Danske maskinproducenter er udfordrede i forhold til at udnytte digitaliseringspotentialer til at skabe nye services og forretningsmodeller. Samtidigt er de virksomheder, der fremstiller udstyr til andre produktionsvirksomheder særligt vigtige for fremtiden i dansk produktion, grundet deres placering i værdikæden: hvis de ikke – eller for sent – kommer med på den kommende Industri 4.0-bølge, kommer resten af dansk produktion heller ikke med – med mindre de finder leverandører af deres produktionsudstyr andre steder.Udfordringerne består således primært i at få (adgang til) viden og erfaring med at udvikle og implementere teknologi, der kan optimere og udvikle produktion, samtidigt med at kunder tilgodeses med nye digitale serviceløsninger, underbygget af det leverede fysiske produkt. Dette er vigtige bestanddele i Industri 4.0 – som desuden er den mest fremtrædende trend indenfor industriel automatisering, dataopsamling og dataudveksling (Industri 4.0 bygger på bl.a. sensor-systemer, Internet-of-Things-teknologier og cloud-computing).
Denne aktivitetsplan vil demonstrere potentialet i implementering af ny internet-tilkoblet sensorteknologi i forbindelse med udvikling af nye serviceforretningsmodeller for danske maskinproducenter samt skabe videndeling med danske maskinproducenter via innovationsnetværket Service Platform. Aktivitetsplanen supplerer bl.a. DELTA’s eksisterende IoT-aktiviteter.
App’otek
Sundhedsapps udgør en central og stadig stigende rolle i sundhed for borgere og patienter. Mængden af sundhedsapps og den meget svingende kvalitet, samt i mange tilfælde manglende evidens udgør en risiko og konkret problem for både borgere og sundhedsprofessionelle, der skal vælge apps til eget brug, ordinere eller anbefale brug til andre. Aktivitetsforslaget på etablering af et App’otek med certificerede kvalitets-apps vil hjælpe borgere og sundhedsprofessionelle til lettere at kunne gennemskue hvilke apps, der er værd at bruge. Samtidig vil de seriøse app-leverandører få en markedsplads i App’oteket, som gennem samarbejde med lignende initiativer i Europa åbner for et reelt marked stort nok til at skabe forretning for virksomhederne.
Samarbejde om simulatorbaseret undervisning på DTU (dip.ing.) og maskinmesterskoler
Vi ønsker at nyttiggøre simulatorbaseret undervisning på DTU’s dip.ing.-uddannelse og Københavns og/eller Fredericia Maskinmesterskole.Vi vil give vores viden om kedler og deres drift videre til de studerende.
Vi ønsker at udbrede simulatorbaseret undervisning endnu mere og dermed videregive vores viden og erfaring til andre undervisningsinstitutioner.
Vi ønsker at give lettere adgang til simulatorbaseret undervisning.
Vi vil samarbejde med DTU’s dip.ing.-uddannelse og Københavns og/eller Fredericia Maskinmesterskole om brug af simulatorer i undervisningen – i første omgang hos FORCE Technology – men senere i et nyt koncept, hvor vi afprøver simulatorbaseret undervisning udenfor FORCE Technology, hvor de studerende får adgang til en simulator i ”skyen”.
Baseret på projektets resultater vil vi kunne tilbyde danske kedelproducenter efteruddannelse af driftspersonale internationalt via et fjernundervisningskoncept.
Bedre vejsikkerhed gennem brug af psykologiske teknologier
Aktivitetsplanen vil udnytte ny viden og teknologi til at belyse bagved liggende menneskelige faktorer i forbindelse med trafikulykker med særligt fokus på ulykker med lastbiler.Nye teknologier inden for blandt andet eye-tracking, måling af fysiologiske reaktioner, psykometriske analyser og personlighedsvurderinger kan give indsigt i, hvad mennesker sanser og oplever, hvilken psykologisk tilstand de befinder sig i og hvordan de vil reagere i forskellige situationer. Teknologierne anvendes i den allerede indgåede resultatkontraktaktivitet “Designpsykologisk Testcenter” i demonstrationsprojekter, dels med henblik på udvikling af produkter og services, dels med henblik på at skabe bedre brugbarhed (usability) og brugeroplevelse (user experience) af disse. Med denne ansøgning ansøges der om midler til et demonstrationsprojekt knyttet til teknologierne i “Designpsykologisk Testcenter”, som supplerer aktiviteterne i resultatkontraktaktiviteten, men hvor fokus primært er på udvikling af undervisningen af lastbilchauffører.
Formålet er altså at tilvejebringe indsigt i opmærksomhedsrelaterede problemer, som kan have indflydelse på sikker kørsel og uheldsforekomst (blandt andet “højresvingsulykker”) og deres eventuelle sammenhæng med personlighedsprofil og færdigheder. Indsigten kan bruges til udvikling af undervisning, men kan naturligvis også bruges til udvikling af teknologier i førerkabiner, vejudstyr, vejanlæg mv. og den kan bruges ved testning og udvælgelse af erhvervschauffører i transportvirksomheder (vognmænd).
Nanostrukturerede overflader – præparation og avanceret karakterisering (Nano-Præp)
FORCE Technology og DFM etablerede i 2015 grundlaget for en fælles national test-og rådgivningsfacilitet ifm. RK-aktivitetsplanen ”Dokumentation af mikro- og nanostrukturerede produkter” (2013-15). Faciliteten skaber mulighed for at teste, udvikle og verificere mikro- og nanostrukturerede materialer, produkter og værktøjer gennem sporbare karakteriseringsydelser.Vi har i de seneste 3 år erfaret, at det største potentiale inden for mikro- og nanostrukturering af overflader ligger inden for polymerområdet. Strukturering af polymeroverflader giver nogle unikke muligheder for at modificere og differentiere produkter, der kan produceres i stort volumen med lave omkostninger.
Vi ønsker med aktiviteten at udvide den nationale testfacilitet med et nyt samarbejde: Biomedicinsk Institut (BMI) ved Københavns Universitet – CFIM (Core Facility for Integrated Microscopy). BMI-CFIM råder over avanceret udstyr og har stor erfaring inden for metoder til prøvepræparation af bløde organiske og biologiske materialer. Deres kompetencer og udstyr vil styrke prøvepræparationsområdet i den nationale testfacilitet og give danske innovative virksomheder adgang til karakteriseringsydelser af international klasse.
Netværk for specialdetektering af brand
Virksomheder og organisationer sikrer sig imod brand for at beskytte liv og værdier. En central del af brandsikring består af sensorer, som kan detektere brand. Men i en række situationer kan de nuværende detektorer ikke dække virksomhedernes behov. Særligt aggressive miljøer og omgivelser som er farlige eller isolerede kan skabe dårlige vilkår for alm. branddetektorer. DBI oplever en stigende interesse for special-detektering blandt kunder som mangler effektive løsninger tilpasset deres særlige miljøer, heriblandt Novo Nordisk, Dong Energy, Mærsk, Carlsberg m.fl. (Se Interessent bilag). Samtidig findes en række danske teknologileverandører, som har viden og kompetencer til at udvikle løsninger til det specifikke miljø, men mangler kontakt til kunderne. Dette udækkede behov kan løses ved at skabe et netværk, hvor kunder og leverandører mødes og skaber innovative fælles løsninger.DBI vil i samarbejde med Maskinmesterskolerne i København og Fredericia skabe et netværk som involverer uddannelse, GTS og erhverv. Formålet er at dele viden, behov og afføde innovation til fremtidens specialdetektorer. Samtidig vil danske virk-somheder som er særligt interesserede i specialdetektering blive inddraget aktivt til innovationsaktiviteter for at løse erhvervslivets udfordringer.
Kursus: Cybersikkerhed og social engineering
Regeringens Nationale Strategi for Cyber- og Informationssikkerhed fokuserer på konsekvenserne ved cyberangreb både for ministerier og kommunale instanser, men også for dansk erhvervsliv1. De to største problemområder er cyberspionage og cy-berkriminalitet. Her er det Center for Cybersikkerheds (CFCS) trusselsvurderingsenheds afgørelse, at truslen er meget høj2. På trods af denne trussel udbydes der meget få kurser i cybersikkerhed i Danmark på nuværende tidspunkt3. Det er derfor anbefalingen til regeringen, at der bør udbydes flere kurser og uddannelser inden for cyber-sikkerhed3.Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) vil i samarbejde med Københavns Erhvervsakademi (KEA) udarbejde et valgfag, som går på tværs af KEAs digitale programlinjer samt et CFPA4 godkendt kursus for små- og mellemstore virksomheder (SMV). Kurserne tager afsæt i den brede faglige viden, som begge parter besidder, og en stor del af kurserne vil derfor bestå i at videndele og formidle projekt- og forskningsresultater. Projektets formål er at videreudvikle og understøtte de faglige kompetencer inden for cybersikkerhed i Danmark.
Dataanvendelse i praksis for SMV – kompetenceløft gennem talentprogram
Med denne aktivitet går Alexandra Instituttet (AI), Teknologisk Institut (TI) og Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) sammen om at udvikle et praksisnært talentprogram til erhvervsakademierne, der sikrer, at forskningsbaseret viden og værktøjer om big data kommer hurtigt ud at virke hos SMV.Anvendelsen af data spiller centralt ind i ambitionen om et bredt digitaliseringsløft i Danmark og rummer et stort potentiale for effektivisering og fornyet vækst i danske små og mellemstore virksomheder (SMV).1 Mange virksomheder har data, men ved ikke, hvordan de skal udnytte dem til at udvikle deres forretning. Disse virksomheder har behov for at få tilført ny viden og kompetencer, der kan bidrage til deres omstilling til anvendelse af data i forretningsudviklingen fx til bedre kundeindsigt, automatiseret beslutningsgrundlag og optimering af arbejdsprocesser.
Aktiviteten tager udgangspunkt i resultatkontrakterne Teknologier og værktøjer til udnyttelse af big data (AI 2016-18) og X6 IBIZ TechLab – Indsats til fremme af digitalisering af erhvervslivet særligt SMV (TI, DELTA, AI 2016-18), som netop udvikler kompetencer og demonstrationsprojekter, der skal hjælpe virksomheder til at skabe værdi af big data.
Aktiviteten har tre sammenhængende formål:
1. At udvikle et praksisnært talentforløb, der kan udbredes til alle landets erhvervsakademier.
2. At give SMV’er hurtig adgang til arbejdskraft, der kan identificere muligheder for anvendelse af data i den konkrete forretningsudvikling.
3. At opbygge infrastruktur til forskningsbaseret uddannelsessamarbejde mellem GTS og erhvervsakademi.
Big data er et strategisk udviklingsområde for Alexandra Instituttet, og aktiviteten kan trække på viden og erfaring fra en række big data-projekter hos de involverede parter. Det ligger i erhvervsakademiernes DNA, at uddannelser og F&U-projekter foregår i tæt samspil med erhvervslivet, og uddannelserne er oftest rettet mod job i det private erhvervsliv i de små og mellemstore virksomheder. Orienteringen mod arbejdsmarkedets behov gør, at der er obligatoriske praktikforløb på alle uddannelser. Derudover starter mange kandidater fra erhvervsakademierne egen virksomhed, hvor intelligent brug af data kan spille en afgørende rolle. GTS’erne skal kunne omsætte forskningsbaseret viden i samspil med erhvervsakademierne og udnytte denne hurtige vej til impact hos SMV. Der er således et særligt potentiale i at udbygge infrastrukturen mellem GTS og erhvervsakademierne, som ofte ikke er forudset i eksisterende resultatkontrakter.
Robot Investment
Denne aktivitetsplan har til formål at sikre den nationale udbredelse af værktøjet ’Robot Investment’ samt en løbende optimering mod den danske fremstillingsindustri. Den primære kanal til dette er at sikre et samarbejde samt uddannelse og opkvalificering af landets regionale aktører inden for innovation og erhvervsfremme, hvor der konkret tages udgangspunkt i de fem regionale Væksthuse (Væksthus Midtjylland, Væksthus Nordjylland, Væksthus Syddanmark, Væksthus Sjælland og Væksthus Hovedstadsregionen) samt de kommunale erhvervsråd. Flere af de regionale innovationsaktører er allerede en central del af Teknologisk Instituts netværk. Endvidere vil Robot Investment være et redskab, som innovationsagenterne vil kunne anvende i deres rådgivning af virksomhederne. En national udbredelse af værktøjet vil nedbryde flere af de største barrierer for indførsel af robotbaseret automatisering hos SMV.Robot Investment er udviklet bl.a. med sparring fra Væksthus Syddanmark, hvor erhvervskonsulenterne har ydet sparring i forbindelse med beslutningerne om design og funktionalitet. Væksthus Syddanmark har udtrykt et stærkt ønske om at bruge værktøjet aktivt i deres rådgivning. Gennem denne aktivitet sikres en bredere udrulning til de øvrige erhvervsfremmeaktører som nævnt ovenfor.
’Robot Investment’-værktøjet på hjemmesiden robotinvestment.eu fungerer som en hurtig og effektiv genvej til at skabe et overblik over automatiseringspotentialet hos en produktionsvirksomhed. I værktøjet indtaster virksomheden typen af robot, der ønskes investeret i (ny, brugt eller leaset), lønomkostninger og omsætning (disse tal kan også fås ved at bruge Eurostats statistikker for Danmark), antal ansatte involveret i en given proces og materialeomkostningerne for processen, samt hvor stor en del af processen, der forventes automatiseret. På baggrund af denne information udarbejder værktøjet omkostninger og fordele ved løsningen, samt tilbagebetalingstiden1. Denne information kan anvendes på flere måder. Værktøjet kan indledningsvist anvendes som et dialogværktøj, eksempelvis mellem en innovationskonsulent og produktions-virksomheden, men kan også senere bruges direkte af produktionsvirksomheden.
Når et overblik over automatiseringspotentialet hos fremstillingsvirksomheden erskabt, giver ’Robot Investment’ mulighed for at skabe kontakt mellem produktionsvirksomheden og de aktører på markedet, som kan levere den givne robotløsning til virksomheden. De danske leverandører af robotløsninger leverer input om deres for-skellige løsninger til Robot Investment. Disse leverandører vil målrettet blive kontaktet for at sikre input af høj kvalitet til det fremtidige værktøj.
Download aktivitetsplanen og brug link heri til at se en video om anvendelse af værktøjet.
Dataanvendelse i praksis for handels- og servicevirksomheder – kompetenceløft via efteruddannelse
I takt med den stigende digitalisering er der opstået en række nye krav til nutidens og ikke mindst fremtidens medarbejdere i de danske SMV. Ikke alene bliver det stadig mere vigtigt at kunne rekruttere medarbejdere med specialistkompetencer inden for IT og digitalisering, men måske endnu vigtigere er det, at der fremadrettet i virksomhederne er kvalificerede medarbejdere, som både har forståelse for IT og forretnings-udvikling på tværs af organisationen. Således står vi allerede nu i en situation, hvor 40 procent af de danske virksomheder har svært ved at rekruttere kvalificerede med-arbejdere, der både har kvalifikationer inden for IT og forretningsudvikling.Med et efteruddannelsesforløb for relevante undervisere på landets erhvervsakademi-er og for en række SMV vil denne aktivitetsplan sikre, at den nyeste forskningsbaserede viden om ”smarte”-teknologier til opsamling og håndtering af data samt til forbedring af kundeoplevelsen hurtigere integreres i det eksisterende uddannelsessystem. Et fokus der understøtter Teknologisk Instituts strategi for 2016-2018, hvor der lægges op til et intensiveret fokus på Internet of Things (IoT), SMART Cities, SMART Products og Big Data – også kaldet SMART-X.
Med udgangspunkt i aktiviteterne ’X6 IBIZ TechLab – Indsats til fremme af digitalisering af erhvervslivet særligt SMV’ (Teknologisk Institut, DELTA, Alexandra Insti-tuttet 2016-18) og ’Teknologier og værktøjer til udnyttelse af Big Data’ (Alexandra Instituttet 2016-18) vil undervisere på landets erhvervsakademier og virksomheder inden for brancherne handel og service få ny viden samt demonstration af ”smarte” teknologier til opsamling af data og interaktion med kunder. Data der kan give ind-sigt i kundernes adfærd og præferencer og være med til at skabe en bedre kundeoplevelse.
Aktiviteterne gennemføres i et samarbejde mellem Erhvervsakademi Aarhus, Alexandra Instituttet og Teknologisk Institut og omfatter:
1. Udvikling af et intensivt efteruddannelsesforløb
2. Gennemførelse af efteruddannelsesforløbet målrettet undervisere fra danske erhvervsakademier og SMV
3. Evaluering med forslag til Road Map for videre samarbejder.
En ny type videnspredningsaktiviteter, hvor viden fra de to omtalte aktivitetsplaner ad nye veje integreres i det eksisterende uddannelsessystem. Samtidig etableres en model for et fremtidigt samarbejde mellem GTS-netværket og erhvervsakademierne.
