Nye biotek-teknologier til erhvervsrettede uddannelser
Biotekbranchen har brug for adgang til velkvalificeret arbejdskraft på alle niveauer for at omsætte forskning og teknologiudvikling til værdiskabende arbejdspladser. Særligt den eksponentielle vækst i viden og teknologier inden for biotek stiller store krav til løbende opdatering af uddannelserne og kvalificering af underviserne.Dette behov skal også omsættes i de anvendelsesorienterede og praksisnære uddannelser og ikke kun på universiteterne, idet mange ’omics’ teknologier og avancerede molekylærbiologiske metoder netop udføres af laboranter, professionsbachelorer og miljøteknologer. Værdikæden i innovationssystemet understøttes af uddannelsessystemets kvalitet og muligheder for at uddanne medarbejdere med de efterspurgte kompetencer og kvalifikationer.
Formålet med denne aktivitetsplan er at etablere et formaliseret samarbejde mellem Teknologisk Institut og Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) med fokus på overførsel af Instituttets viden og kompetencer inden for bioteknologi. Konkrete aktiviteter er case-baserede oplæg med fokus på anvendelse af nye teknologier, studerendes praktik og projektforløb ved Instituttet samt afholdelse af temadage, hvor undervisere hos EAAA opdateres på nye teknologier inden for biotek.
Samarbejdet styrker den anvendelsesorienterede uddannelse på biotekområdet og videnspredning til bioteksegmentet, hvor de studerende ansættes. Denne aktivitetsplan bringer Instituttets viden, faciliteter og kompetencer på biotekområdet i spil i det anvendelsesorienterede uddannelsessystem.
Den langsigtede vision er, at der kan etableres et lignende samarbejde med andre biotekuddannelsesinstitutioner. Dermed kan Instituttet være med til at sikre udveksling af teknologisk viden mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv, og sikre de praksisnære biotekuddannelsers inddragelse i innovationssystemet.
Laboratoriet for plantesundhed
Dansk planteproduktion inden for både gartneri, frugtavl og landbrug er en international forretning, hvor mange planteprodukter forædles i Danmark, produceres (delvist) under varmere himmelstrøg, færdigproduceres i Danmark og efterfølgende eksporteres til det meste af verden. For at sikre en fortsat stor eksport fra Danmark er det derfor vigtigt at have laboratorier, der kan sikre sunde produktionskulturer.Med sundhed forstås sikkerhed for, at plantematerialet ikke blot er fri for velkendte specifikke patogener, men generelt fri for alle hæmmende organismer. Indtil nu har man testet for velkendte patogener, men med den moderne DNA-teknologi er det blevet muligt at analysere meget bredere. I forbindelse med aktivitetsplanen ’I4 Det Dyrkningstekniske Servicelaboratorium’ (2016-2018) er dette arbejde igangsat inden for nogle få kulturer.
Aktiviteten tager således udgangspunkt i AgroTechs erfaring med og infrastruktur til DNA- baserede analyser af patogener og almen plantepatologi, og sigter mod at øge betydningen af dette arbejde markant, ved at skabe et øget samarbejde i innovationssystemet.
Det skal ske ved, at Teknologisk Institut – nærmere betegnet divisionen AgroTech – sammen med universiteter, erhvervsakademier, produktionshøjskoler, producenter m.m. danner en ”Analyse-faggruppe” med det formål at udbygge de DNA-baserede analyser af plantesygdomme og dokumentere sundhedstilstanden. Gruppen skal arbejde med at identificere og prioritere de vigtigste indsatsområder. Studerende skal tiltrækkes, så de sammen med Instituttet og vores unikke infrastruktur kan arbejde med DNA-baserede analyser og diagnostik. Herved sikres et større flow af viden fra universiteternes forskning til egentlige ydelser, som laboratoriet kan udbyde til gavn for danske planteproducenter.
Som resultat af arbejdet bliver Instituttet i stand til at udbyde flere DNA-baserede analyser tilpasset de danske planteproducenter, ligesom undervisningssystemet bliver i stand til at formidle mulighederne for deres studerende. Den afledte effekt er, at planteproducenter får endnu flere muligheder for DNA-baserede analyser samt at forskningen inden for området øges.
Modul til Energiteknologuddannelsen
Omstillingen af den danske energiforsyning fra fossile brændsler til vedvarende energi har sat en accelererende udvikling af viden og teknologi i gang med fokus på energifleksibilitet og intelligente løsninger til både forsyningssiden og forbrugssiden.Teknologisk Institut er via seneste Resultatkontraktaktivitet ’A1 iBygning – intelligente bygninger til et intelligent energisystem’ (2016-2018) ved at udvikle sig til en væsentlig aktør på området.
Udgangspunktet for nærværende aktivitet er markedets behov for praktiske energi-rådgivere med viden om intelligent byggeri og fleksibelt energiforbrug.
Aktiviteten har afsæt i et nyt etableret samarbejde med Københavns Erhvervs Akademi, og opgraderer erhvervsakademiernes Energiteknologuddannelse med et nyt centralt modul ’Intelligent Energifleksibelt Byggeri’.
Modulet udvikles i et samarbejde mellem de 3 relevante erhvervsakademier og Teknologisk Institut. Arbejdet baseres på resultater fra den igangværende aktivitetsplan ’A1 iBygning – intelligente bygninger til et intelligent energisystem’ (2016-2018), og fra den afsluttede aktivitetsplan ’A1 Energirenovering 2020: Energieffektivisering, Vedvarende Energi og Smart Grid’ (2013-2015). Hertil viden og erfaringer fra en række udviklings- og demonstrationsprojekter, der alle har fokus på udfasning af fossile brændsler i byggeriet.
Udbygningen af Energiteknologuddannelsen omfatter energifleksibilitet; intelligent styring af varme-, ventilation og belysning; adfærd, komfort og energiforbrug samt energilagring. Alt set i sammenhæng med energieffektivisering og optimal udnyttelse af vedvarende energi.
Modulet med opdateret viden, værktøjer og praktiske øvelser bidrager til videnspredningen fra GTS til erhvervsuddannelserne og, via de uddannede Energiteknologer, til industrivirksomheder, forsyningsselskaber, rådgivere, installatører, entreprenører, industrier og kommuner. Hovedparten af ansættelsesstederne er SMV.
Køretøjstelematik i erhvervsuddannelserne
Formålet med denne supplerende aktivitetsplan er at tilføre ny viden til transportfagets erhvervsuddannelser inden for anvendelse af køretøjstelematik, herunder data fra On Board Diagnostics (OBD) systemet på biler, busser og lastbiler.Udgangspunktet for aktiviteten er de seneste års meget markante og positive teknologiudvikling på området, som både åbner nye muligheder for produktudvikling, men også udfordrer uddannelsessektoren. Hos slutbrugerne anvender virksomheden Amminex fx OBD-data i sine NOX-reducerende løsninger til tunge køretøjer, og har stort behov for at kunne kommunikere med køretøjernes datanetværk for fortsat at kunne udvikle fremtidens emissionsløsninger. Teknologisk Institut har erfaring med OBD og telematik gennem tidligere projekter samt via Instituttets flådeanalyser.
Aktiviteten indeholder videnhjemtagning fra internationale kilder, netværkssamarbejde i innovationssystemet med særlig fokus på udvalgte transport-erhvervsskoler. Der udvikles og formidles et idékatalog til skolerne og igangsættes studieprojekter. Gennem samarbejdet med erhvervsskolerne skaber aktiviteten en kompetenceoverførsel, som imødekommer en efterspørgsel efter OBD- og telematikkompetencer i markedet.
Aktiviteten vil medvirke til at tydeliggøre Teknologisk Instituts rolle og position i innovationssystemet som leverandør af køretøjsteknisk viden.
Aktivitetsplanen supplerer aktivitetsplanen ’A4 Grøn og bæredygtig transport’ (2016-2018) og understøtter specifikke nationale strategier for ren luft i byerne, Intelligente Trafik Systemer (ITS) og EU’s køretøjsgodkendelser. Aktivitetsplanen under-støtter også Instituttets strategiplan om mobilitet og teknologivalg i transportsektoren, brugerinvolvering og -adfærd samt Smart-X visionen.
Smart-metering kompetencesikring for forsyningsingeniører
Der er aktuelt nationalt og internationalt stor fokus på de muligheder, der ligger i udnyttelse af smarte/intelligente produkter og systemer. Det fremgår fx af GTS-rapporten ”Smarte produkter, smart produktion og IoT” fra november 2015. Der er samtidig øget fokus på måling af energi- og andet ressourceforbrug, og analyser peger på, at markedet for ”Energy Management” vil fordobles mod 2020. Se links til begge dele i aktivitetsplanen.Danmark har traditionelt en stærk positionering, når det gælder energi- og ressource-effektive produkter og systemer for vand og fjernvarme, herunder smart-meters (intelligente forbrugsmålere med fjernkommunikation). Området er en styrkeposition for Danmark med betydelig eksport – og med yderligere potentiale (se fx yderligere link i aktivitetsplanen). Danske forsyningsselskaber har været hurtige til at indkøbe og installere ny teknologi, fx ”smart-meters”, og med henblik på bl.a. energieffektivisering.
Forsyninger og producenter efterlyser i forlængelse heraf tiltag til at understøtte den fulde udnyttelse af de muligheder, som de nye smart-meters giver, og efterlyser samtidig kvalificeret arbejdskraft.
Nærværende aktivitet adresserer efterspørgslen på ingeniører med viden og kompetencer inden for udnyttelse af smart-metering inden for vand og fjernvarme.
Behovet skal bl.a. dækkes af professionshøjskolerne gennem uddannelse af fremtidens ingeniører. Instituttet samarbejder derfor i aktiviteten med VIA Engineering (under VIA University College), som bl.a. uddanner forsyningsingeniører og ønsker viden om smart-meters og sensornetværk integreret i undervisningen. Aktiviteten vil sikre videnspredning til VIA Engineerings forsyningsingeniøruddannelse med fokus på udnyttelse af smart-metering inden for vand og fjernvarme.
Teknologisk Institut har gennem nuværende aktivitetsplan ’H2 Metrologi til Industri og Samfund’ (2016-2018) og tidligere aktivitetsplan ’H1 Metrologi og Måleteknisk Support’ (2013-2015) opbygget viden og specialkompetencer omkring smart-meters samt kvalificering af data og disses anvendelse til forudsigelser af driftsparametre mv.
Aktiviteten understøtter via uddannelsen af diplomingeniører samt gennem bachelor-projekter og ingeniørpraktik Instituttets videnspredning til forsyningsselskaber og producenter af måleudstyr. Samarbejdet vil endvidere understøtte og medvirke til at udbygge både VIA’s og Teknologisk Instituts forskning og udvikling på området og bidrage til værditilvækst i innovationssystemet.
Fremtidens procesteknologer – samarbejde med Erhvervsakademi Lillebælt
Danmark står overfor en gigantisk bioøkonomisk vækst, og danske virksomheder vil have et løbende, og voksende, behov for kvalificerede medarbejdere i takt med udviklingen af bioøkonomien. Denne aktivitetsplan vil dække dette behov ved at over-føre den nyeste internationale bioøkonomiske viden til erhvervsakademiuddannelsen, i første omgang til Erhvervsakademi Lillebælt, og dermed øge videndelingen og værditilvæksten i innovationssystemet.Danmark har potentialet til at blive et stærkt bioøkonomisk vækstcenter, og dermed være blandt frontløberne til at udvikle nye bioøkonomiske værdikæder, der fører til jobskabelse (Det Nationale Bioøkonomipanel, 2014). For at fastholde virksomheder og jobs i Danmark skal der være kvalificeret arbejdskraft til rådighed på alle niveauer.
Erhvervsakademiet Lillebælt skal som øvrige erhvervsakademier og professionshøj-skoler holde fokus på kvalitet og relevans. En forestående institutionsakkreditering for Erhvervsakademiet Lillebælt i 2017 har sat ekstra fokus på at sikre kvalitet og relevans af uddannelsernes videngrundlag. Viden om hvad der er relevant opnås i høj grad igennem samarbejder med forsknings-/udviklingsinstitutioner som fx Teknologisk Institut. Dette projekt vil i høj grad være med til at understøtte samarbejdet og vil løfte videngrundlaget for processtudieretningen på den procesteknologuddannelse.
Den beskrevne aktivitet vil imødekomme Erhvervsakademiet Lillebælts behov for at have adgang til den nyeste viden, opbygget gennem aktivitetsplanen ’G2 Det biobaserede samfund’ (2016-2018). Denne bidrager til at understøtte udviklingen af nye forretningsområder og jobs i danske virksomheder. Viden herfra er yderst relevant at gøre tilgængeligt hos Erhvervsakademi Lillebælt, da det i høj grad vil være studerende herfra, der skal varetage de praktiske opgaver i virksomhederne. Dette vil foregå gennem opdateret praktisk og teoretisk viden om mekanisk og enzymatisk forbehandling af biomasse, produkt- og procesudvikling gennem nøgleteknologier, omfattende pelletering og ekstrudering samt bioraffinering af komponenter fra plantebiomasser.
Uddannelse på vej
Formålet med aktivitetsplanen er, at ”lappe” hullerne i uddannelsessystemet inden for vejområdet, hvor der bl.a. mangler materiale, moduler og ajourføring af undervisere, som skal sikre at den nyeste aktuelle viden og praksis implementeres på de mellem-lange uddannelser og på efteruddannelserne. Herunder udestår et arbejde med at gøre uddannelserne mere tidssvarende og sikre, at de matcher erhvervslivets behov såvel som fanger interessen hos de nye studerende.Rekruttering af vejingeniører og anden arbejdskraft med vejtekniske kvalifikationer er meget svært, da der bliver uddannet alt for få i forhold til den efterspørgsel, der er på netop denne faggruppe. Manglende ajourføring af undervisere, kursusmoduler og undervisningsmateriale har en negativ indvirkning på tilstrømningen af studerende. Det kræver derfor en bred indsats – over hele uddannelsesspektret – at vende denne udvikling. Nærværende aktivitetsplan supplerer den uddannelsesmæssige indsats i den igangværende aktivitetsplan ’E1 Huller i Vejen’ (2016-2018), som har sit fokus på de videregående uddannelser (universiteterne), med et fokus på at udarbejde opda-teret vejteknisk uddannelsesmateriale og kursusmoduler til professionshøjskolesystemet (diplomingeniører, bygningskonstruktører mv.) samt målrettede vejtekniske efteruddannelsesforløb for de erhvervsaktive, hvor den nyeste viden bringes i spil.
Den nyeste viden omkring anlæg, vedligehold og sammentænkning af integrerede løsninger i den danske vejinfrastruktur omhandler klimatilpasningsløsninger, bæredygtige løsninger med fokus på cirkulær ressourceøkonomi, samt en række andre innovative løsninger, der medvirker til at skabe grundlaget for en bred, effektiv opti-mering og tilpasning af infrastrukturløsninger i den danske vejsektor. Resultater fra ’E1 Huller i vejen’ (2016-2018), og dialog med brancheorganisationerne og uddannelsesinstitutionerne, understreger behovet for udbredelse til relevante faggrupper gennem egentlig uddannelse af også de udførende.
Med nærværende aktivitetsplan imødekommes vejsektorens store efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft, og samtidig sikres en endnu bredere implementering, forankring og nyttiggørelse af den nye viden fra eksisterende RK-aktiviteter i hele vejsektoren, herunder forankring i de udførende led. Derfor indgår udvikling og afprøvning af uddannelsesmateriale i denne aktivitetsplan, der målrettes såvel studerende på professionshøjskoler som sektorens erhvervsaktive gennem målrettet efteruddannelse, så de rustes bedst muligt til fremtidens udfordringer, herunder understøtning af sektorens mange SMV.
Præcisionslandbrugs nye muligheder med downstream-satellit data
Efter opsendelse af Sentinel-satellitterne er mulighederne for at hjemtage satellitdata til omsætning af relevant biologisk information i det åbne land øget betydeligt. Da der endnu ikke er klare sammenhænge i data fra satellitbilleder (downstream-data) til landbrugsrelaterede optimeringer, er der er en række udfordringer, der skal løses for, at SMV kan udnytte disse data til udvikling af nye produkter og services. Downstream-data kan ved hjælp af agronomisk viden, statistisk bearbejdning og modellering give biologisk information, der kan bruges til beslutningsstøtte, styring i marken og/eller til naturforvaltning – fx således at der gødes præcist, hvor der er behov, fremfor jævnt over hele marken. Herved sikres en forbedret ressourceudnyttelse (energi, gødning, pesticider) og muligheder for en miljømæssig korrekt forvaltning.Effektiv udnyttelse af downstream satellitdata giver mulighed for udvikling af nye produkter, services og et teknologisk løft for producenter af maskiner, udstyr, teknologi og software til landbruget samt private og offentlige naturforvaltere. Det skaber en stigende efterspørgsel på uvildig test vedrørende anvendelse, udvikling og implementering af teknologier til landbruget, hvilket allerede opleves i dag.
Teknologisk Institut – nærmere betegnet divisionen AgroTech – sigter med denne aktivitetsplan mod at udvikle teknologiske serviceydelser, som vil understøtte sektorens anvendelse af downstream-data til at optimere og forbedre deres ud-styr/teknologi, samt etablere protokoller og faciliteter til test og validering.
Udnyttelse af rumsystemer til øget vækst
I denne ambitiøse aktivitetsplan samarbejder Alexandra, FORCE Technology og Delta om at adressere behovet for både up- og downstream aktiviteter i den nye nationale rumstrategi. Der leveres videnspredning i tæt koordination og samarbejde med inno-vationsnetværkene Innopro/Censec og Infinit. Aktiviteterne er rettet mod anvendelser til gavn for mange danske SMV’ere og dertil er der aftalt samarbejde med Gomspace på konkrete nanosatellit demonstrations cases. Flere danske virksomheder forventes involveret i konkrete demonstrationscases til inspiration for målgruppen.
Droner – fra udvikling til implementering
Aktiviteten fokuserer på at understøtte danske droneteknologileverandører og systemintegratorer i at levere dronesystemer, der i dag ikke findes på markedet. Dette gøres gennem udvikling af en række demonstrationscases, der tager afsæt i konkrete behov identificeret inden for bygge- og landbrugsbranchen. Disse cases har fire overordnede formål.1) At demonstrere hvorledes sensortyper som hyperspektral kamera, termografi og NIR kombineret med de nyeste metoder inden for kunstig intelligens (deep learning og machine learning) kan bruges til at detektere og opsamle data vedr. sygdomme i planter, sprækker i konstruktioner og skader på infrastruktur. Disse data ønsker servicevirksomheder inden for bygge- og landbrugs-branchen at kunne levere til deres kunder.
2) At påvise en god business case på anvendelse af droner.
3) At demonstrere dronesystemer der opfylder de nyeste regler og love.
4) At udvikle teknologimoduler (sensorer og databehandling) der kan danne grundlag for teknologiske serviceydelser målrettet teknologileverandører og systemintegratorer, så de bliver i stand til at levere de rette løsninger til ser-vicevirksomhederne. Et teknologimodul kan f.eks. bestå af et termografisk kamera og tilhørende deep learning algoritme, som kan detektere sprækker i beton. Et teknologimodul kan genbruges på tværs af cases. F.eks. kan det samme modul benyttes til at detektere sprækker i broer, veje og bygninger.
Rationalet for dette er, at Danmark har ganske få producenter af flyvende droner (UAS – Unmanned Aerial System), men efterhånden en del brugere af standardløs-ninger, dvs. droner der anvendes til at tage billede eller video, men uden databehandling. Udviklingen af de mere avancerede dronesystemer har været drevet af nogle få entreprenante iværksættere og forskere, men det har været svært at skabe et forretningsgrundlag for disse. Fokus for denne aktivitetsplan er derfor kun i begrænset omfang på selve dronefartøjet, men mere på at udvikle nye dronesystemer (drone + sensor + databehandling + lovliggørelse) som sammen med den rette applikation viser en god business case.
Der tages udgangspunkt i de to brancher byggeri og anlæg samt landbrug, da de er identificeret som to af de områder med størst potentiale for at anvende dronebaserede services og hvortil dronesystemer er mest markedsmodne. Disse to brancher er endvidere udvalgt af den foreslåede innovationsnetværksindsats på strategiområdet ’Droner’ af Robocluster, InnoByg og Inbiom som denne aktivitet er tæt koordineret med.
