Proaktiv sikring mod katastrofer

Senest opdateret d. 22/8-2016
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Service og offentlig innovation
Carsten Damgaard
Afdelingsleder, Forskning og udvikling

Orkaner, oversvømmelser, brand, terror, IT-kriminalitet. Mange uforudsete hændelser kan ramme virksomheder, og hver 10. virksomhed overlever ikke alvorlige driftsforstyrrelser udefra.
Derfor vil DBI udvikle et digitalt værktøj, der hjælper danske virksomheder til proaktivt at skabe et beredskab (Business Continuity Management) over for forskellige trusler og scenarier med henblik på at styrke deres robusthed og overlevelsesevne.

1. Markeds- og samfundsbehov

Blot nogle uger uden produktion kan trække tæppet væk under næsten enhver forretning, fordi tabt indtjening, markedsandele og arbejdspladser let kan blive overtaget af ofte udenlandske konkurrenter.

Imidlertid bliver virksomheder mere robuste og bedre til at overleve alvorlige hændelser, hvis de har forberedt sig på, at det kan ske. For eksempel kan man på forhånd have lavet aftaler om, hvor produktionen kan foregå, hvis en fabrik eller et lager bliver sat ud af spillet. Man taler om at styrke ’virksomhedens overlevelsesevne’, dens ’resilience’.

Klimaforandringer, terror og cyberkriminalitet er højt prioriteret på den politiske dagsorden nationalt såvel som internationalt. EU nævner specifikt virksomhedernes robusthed og overlevelsesevne (resilience) som et samfundsmæssigt indsatsområde i Horizon 2020. Der investeres allerede fra politisk side tocifrede milliardbeløb i forebyggelse og foranstaltninger.

Det er en naturlig opgave for DBI at hjælpe virksomhederne, så de sikrer liv og værdier bedre mod det uforudsete. Oversvømmelser efter skybruddet d. 2. juli 2011 lukkede mange butikker i København. Det samme kan ske for danske industrivirksomheder, hvis produktionslinjer, varelager eller digitale infrastruktur bliver ødelagt. Det skete f.eks. for Aalbæk Specialiteters pølsefabrik i Billund, da fabrikken brændte.

Britiske undersøgelser viser, at op mod 40 % af de virksomheder, der ikke er forberedt på at uheldet kan ramme dem, må lukke ned inden for et par år efter en større naturkatastrofe. Andre undersøgelser viser, at hvert år udsættes hver femte virksomhed for en større driftsforstyrrelse, der kan være forårsaget af naturkatastrofer eller kriminalitet. 10 % af disse virksomheder ophører med at eksistere som en direkte konsekvens af driftsforstyrrelsen.

Målgruppen for den ny teknologiske serviceydelse er i første omgang danske industrivirksomheder, herunder SMV’er. På længere sigt vil indsatsen rette sig mod det samlede erhvervsliv.

 

2. Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi

DBI ønsker at tilbyde danske SMV’er en ny teknologisk serviceydelse i form af et digitalt værktøj, som kan styrke dansk erhvervslivs evne til proaktivt at håndtere trusler på eksistensgrundlaget. DBI tilbyder dermed danske SMV’ere en konkurrencefordel, der i krisesituationer kan betyde virksomhedens overlevelse frem for lukning.

Ydelsen bygger tværgående på DBI’s kompetencer inden for brand, sikring og risikoanalyse, som derved bliver overført til mange virksomheder. Disse kompetencer er bl.a. erhvervet via deltagelse i EU´s FP7-program (DISASTER; H2020 Improver) og mange års rådgivning om sikring og brandsikkerhed.

Konkret skal det ny digitale værktøj hjælper SMV’erne til at få et aktivt beredskab (Business Continuity Management) over for forskellige trusler og scenarier. Værktøjet skal bygge på digitale kort, datamateriale, scenarier og risikoanalyser fra så forskellige kilder som kommuner og statslige styrelser, World Economic Forum, Det Europæiske Miljøagentur og FN’s kontor for Diaster Risk Reduction.

Fælles for sådanne data er, at de er udviklet med andre perspektiver end at styrke enkeltvirksomheders overlevelsesevne. Det er derfor DBI’s opgave at samle disse data, give dem en erhvervsvinkel og udvikle værktøjet, så den enkelte SMV på sin egen lokalitet kan anvende værktøjet til at undersøge sine risici og planlægge mulige modtræk.

Ved afslutningen af resultatkontraktperioden vil DBI have et gennemtestet digitalt værktøj som grundlag for en ny teknologisk serviceydelse til danske SMV’er.

Det digitale værktøj vil have stor nyhedsværdi, idet der i dag ikke findes værktøjer, der kan hjælpe SMV’er med proaktivt at sikre sig mod konsekvenser af naturkatastrofer og andre uforudsete hændelser.

 

3. Centrale aktiviteter

Der skal udvikles et digitalt værktøj til SMV’er. Arbejdet vil være opdelt i fire faser:

  1. Udvikling af serviceydelse: Udviklingen af det digitale værktøj skal ske ved at kombinere DBI’s sikringskompetencer med formidlingskompetencer fra producenter af computerspil. Dette er bl.a. inspireret af Geodatastyrelsen, som har gjort geodætiske data for hele Danmark tilgængelige i computerspillet Minecraft. Det digitale værktøj vil derfor gøre det muligt at bevæge sig rundt på virksomhedens lokaliteter som en virtuel afspejling af den virkelige verden.
  1. Test af serviceydelse: Det digitale værktøj vil i form af en demoversion blive testet i samarbejde med mindst 10 SMV’er fordelt på flere brancher og forskellige lokaliteter. Det skal være muligt i testforløb at gennemspille scenarier for virksomhedens produktion og varelager på baggrund af udefrakommende og uforudsete hændelser.

    Demoversionen skal være enkel og intuitiv at anvende. Værktøjet skal kunne vise, at det er teknisk muligt at ”lege” med forudsætninger og diverse scenarier for uforudsete hændelser. Værktøjet vil ikke indeholde totaløkonomiske beregninger.

    Demoversionen vil desuden indeholde et ’resilience-element’ i form af en børs for aftaler om at kunne ”låne/bytte” produktionslinjer og lagerkapacitet. Dvs. bilaterale aftaler mellem virksomheder med gensidige muligheder og forpligtelser for at kunne udnytte hinandens infrastruktur.

  1. Tilpasning af serviceydelse: Det digitale værktøj tilpasses på baggrund af testarbejdet. Fokus for tilpasningen vil være at forbedre brugeroplevelse og brugerinterface.
  1. Lancering af serviceydelser: DBI vil lancere den ny teknologiske serviceydelse i sidste halvdel af 2018.

 

4. Mulige samarbejdspartnere

For DBI bliver der tale om et nyskabende arbejde, som nødvendiggør inddragelse af den løbende forskning omkring erfaringer med opbygning af resilience på SMV-niveau. Her vil DBI trække på EU-projektet IMPROVER.

Aktiviteten kræver ligeledes et samspil med stat, kommuner og forsyningsselskaber omkring håndtering af skybrud og terrorberedskab. Forsikringsselskaber bliver også en vigtig samarbejdspartner.

DBI har allerede været i dialog med enkelte kommuner og styrelser, Forsikring og Pension, Københavns og Lunds universiteter. Derudover vil DBI samarbejde med Alexandra Instituttet og DHI.

Nøgleord

23 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Jeffrey Saunders (Chefkonsulent, SIGNAL Arkitekter)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 11:30

Proactive securing of physical assets against catastrophes is a critical issue that is currently under-prioritized, which poses a threat to business continuity and Denmark’s overall welfare. The issue is growing increasingly important due to the networked nature of business, where value is created in networks and reliant on direct sourcing from small and medium-sized enterprises. An interruption in one part of the network due to flooding, break-in, terrorism, power outage, etc. can have significant, cascading impacts along a value network.
Physical assets are major cost and value creation centers. As a result, this topic is becoming a central focus in facilities management and business continuity studies. According to the International Facility Management Association (IFMA), physical assets constitute 10-20% of businesses expenditures and between 25-50% of their assets. In a Business Continuity Index study from 2011, found that 85% of surveyed business experienced value network disruptions in the last twelve months – 40% due to disruptions caused by direct suppliers. (For more information about the importance of creating resilient organizations, please see following article på dansk from 2015 Klimaledelse håndbog: http://signal-arki.dk/wp-content/uploads/2015/01/07.02_7.1-Skab-resilien...).
DBI’s proposed project would go a long way to helping organizations prepare themselves for a world that is increasingly volatile, uncertain, complex, and ambiguous. The project would provide a valuable tool for helping SMEs prepare for the unexpected, establish more resilient organizations, and potentially thrive in a more complex business environment.

Carsten Damgaard (Leder – Forskning og Udvikling, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 23:24

Hi Jeffrey
Thank you for your comment. Your remarks on increasing vulnerability due to the networked nature of business offers an interesting angle as it pinpoints the complexity in creating a resilient business system.

It is highly relevant to add facility management studies to the competence base relevant for resilience.

Best regards

Carsten Damgaard

Peter Dreyer
Torsdag d. 7/5-15 kl. 14:51

Temaet kan jeg godt lide. Oversvømmelser m.m. kommer der mere af - spørgsmålet er måske nok, hvor hurtigt vejret eskalerer. I skriver “proaktivt at håndtere” - jeg synes man skal være mere konkrete og skrive om det handler om forebyggelse, beredskab, minimering af effekter eller det hele. Jeg synes også, at I skal undgå blande klimaforandringer, terror og IT-kriminalitet i teksten - faktisk synes jeg at teksten ville stå stærkere, hvis den var mere fokuseret og ikke spredt fægtning henover nogle stærke buzz-words. Jeg forestiller mig, at der i Norditalien, Østrig og Schweiz er ret stærke forskningscentre indenfor studiet af katastrofale oversvømmelser.

Carsten Damgaard (Leder – Forskning og Udvikling, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 16:27

Hej Peter
Tak for din kommentar.

vi har diskuteret din kommentar, og vi er delte.

På den ene side så bliver forslaget nemmere at arbejde med, hvis vi fokuserer på fx brand. Her er vi helt enige.

På den anden side så er udfordringen for virksomhederne, at de kan blive ramt af mange forskellige typer af alvorlige hændelser som fx oversvømmelse eller IT kriminalitet. Vi vil gerne udvikle redskaber, som hjælper virksomheder med at forberede sig på det uforudsete.

Vi kan som alternativ overveje at se det som en "Beredskabsplan 2.0", som videreudvikler det risikobillede og den beredskabsplan, som mange virksomheder laver i dag.

Vores mål er at gøre det konkret, og derfor vil vi sammen med virksomheder prøve metoder af og undersøger, om de har nogen reel praktisk værdi.

Venlig hilsen

Carsten Damgaard

Rasmus Dahlberg (PhD-stipendiat, Copenhagen Center for Disaster Research)
Lørdag d. 9/5-15 kl. 21:20

Der er ingen tvivl om, at resiliens er tidens store buzzword inden for samfundssikkerhed, hvilket ikke mindst kommer til udtryk i de aktuelle H2020-calls. Det er positivt i den forstand, at resilienskonceptet grundlæggende set indeholder mange spændende og relevante elementer, som kan komme virksomheder, myndigheder og borgere til gavn. Samtidig skal man være bevidst om, at der florerer megen varm luft og halve vinde - afstedkommet af netop de mange finansieringskilder til forskning og praksisudvikling inden for resiliens.

Det, der adskiller et resilient system fra et robust, er dets evne til gennem tilpasning og absorption at imødegå uventede stød. Hvor det robuste system enten afviser et stød eller er i stand til at springe tilbage til en normaltilstand, findes der ikke en "normal" i det resiliente system. Resiliens er en emergent egenskab ved komplekse systemer, som frem for at springe tilbage springer frem - dvs. stresspåvirkninger resulterer i positiv udvikling frem for slitage. Denne sonding, jf. Hollings beskrivelser af hhv. ecological og engineered resilience, er væsentlig, hvis man for alvor skal udfolde begrebets potentiale. At tale om en "børs" for SMV'ers deling af produktionslinjer og lagerkapacitet er umiddelbart spændende, men der er stor forskel på, om metaforen for systemtænkningen er urværket eller økosystemet; Designes der med en ingeniørmæssig tilgang med fokus på analyse og fordeling af kapacitet - eller udvikles der nærmere et marked, som, jf. Hayeks teorier, kan agere selvorganiserende, såfremt de rette forudsætninger er til stede?

Der er interessante tanker i forslaget, men det er vanskeligt på det foreliggende grundlag at se, hvad resilienstænkningen bygger på - og dermed vurdere det egentlige potentiale i tilgangen. En grundig begrebsafklaring, forankret i den nye, store litteratur som findes på området, må være en en forudsætning for at sikre, at projektet ikke ender som (endnu) et buzzword-projekt drevet frem af finansieringsmuligheder frem for reel anvendelighed.

Carsten Damgaard (Leder – Forskning og Udvikling, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut)
Søndag d. 10/5-15 kl. 22:19

Hej Rasmus
Tak for din kommentar.

Ja, der er meget fokus på resilience i EU's forskningsprogrammer, men især i et overordnet samfundsperspektiv og ikke målrettet små og mellemstore virksomheder.

DBI oplever at stat fx Beredskabsstyrelsen, kommuner fx Vejle og store virksomheder arbejder med resilience i praksis. Nogle virksomheder ser det som en naturlig videreudvikling af business continuity management.

Imidlertid er udfordringen for mange små og mellemstore virksomheder, at de ikke har et ressource- og kapitalberedskab, som giver dem de sammen muligheder for arbejde med resilience som de store. Derfor er det relevant at undersøge, hvordan vi kan hjælpe dem.

Vores tilgang vil være at gennemføre et eller flere demonstrationsprojekter i samspil med virksomheder, så vi i en praktisk kontekst kan prøve af, hvad der virker. Her vil vi udnytte, at vi allerede deltager i et EU-finansieret projekt med fokus på resilience.

DBI lever af at skabe værdi for små og mellemstore virksomheder - evner vi ikke det, så køber de ikke vores ydelser. Det betyder, at den viden og de redskaber, som vi udvikler, skal skabe så meget værdi for virksomhederne, at de vil købe det. Og det opnå vi kun, hvis vi udvikler vores ydelser sammen med virksomhederne.

Jeg håber også, at vi kan trække på din store viden om resilience til at træffe de rigtige valg.

Venlig hilsen

Carsten Damgaard

Simon Jakobsen (Byggeleder, Enemærke og Petersen)
Søndag d. 10/5-15 kl. 22:37

Generel kommentar:
Samme "metode/system bør kunne løse udfordringer med skiftende behov ift. supply/demand af ressourcer og kapacitet. Det ville også holde systemet "smurt" så det ikke kun er aktuelt i krise-situationer.

Kommentar til Side 2, afsnit 4. ...enkelte SMV på sin egen lokalitet kan anvende værktøjet til at undersøge sine risici og planlægge mulige modtræk."

Men hvad er SMV behov? Der skal input fra brancherne med, det er dem der har fingrene i det, der bedst kan vurdere hvor det går galt

Kommentar til Side 2 afsnit "Udvikling af serviceydelse:" "....digitale værktøj vil derfor gøre det muligt at bevæge sig rundt på virksomhedens lokaliteter som en virtuel afspejling af den virkelige verden."

Dette er helt sikkert en morsom feature, Jeg kan dog godt betvivle om det vil skabe nogen reel værdi? Særligt hvis det gør bruger-oplevelsen tungere pga de store datamængder. En skematisk oversigt over produktionslinier, lagerkapacitet, infrastruktur og lign er måske mere aktuelt. I en krisesituation bliver det vigtigt at sammenligne muligheder nemt og overskueligt, og hurtigt.

Kommentar til side 3 afsnit 3. "Demoversionen vil desuden indeholde et ’resilience-element’ i form af en børs for aftaler om at kunne ”låne/bytte” produktionslinjer og lagerkapacitet. Dvs. bilaterale aftaler mellem virksomhe-der med gensidige muligheder og forpligtelser for at kunne udnytte hinandens infrastruktur."

Denne del virker meget interessant!
En oplagt mulighed ville være at teste i et landskab/branche som i forvejen har meget skiftende kapacitet og behov. Fra mit professionelle perspektiv kunne det være aftaler mellem SMV håndværksfag. (VVS, EL, osv.) som leverer som underentreprenører til de større hovede/Totalentrepriser.

UE'ere skal oprette en aftale om at afregne timer 1:1 internt, og HE/TE skal "fordre" med information om pludseligt opståede behov eller overkapacitet. (det vi i byggeriet kalder at mande op/ned) Det kunne blive en vind/vind situation iom at de SMV kunne minimere deres ikke-fakturerbare timer, og HE/TE Kunne trække på en større/bredere kapacitet, end bare den virksomhed der har kontrakten.

Den model kunne tjene til at afspejle "katastrofe light" som er byggeriets hverdagsvilkår.

Jeg går nok videre med tanken internt i egen organisation, men der kunne være en form for synergi her.

Carsten Damgaard (Leder – Forskning og Udvikling, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 22:46

Hej Simon
Tak for dine kommentarer.

Vi vil meget gerne udvikle værktøjer i samarbejde med de virksomheder, som vi ser som fremtidige brugere. Vi vil både satse på, at vi kan gennemføre en afdækning af behov fx via interviews, og at vi kan udvikle nogle praktiske eksempler sammen, så vi finder ud af, om det som virker på papir også kan give værdi i virkeligheden.

Også tak for din idé om at satse på en skematisk oversigt fremfor en visuel model. Idéen kommer med, så den kan testes på lige fod med de andre.

Vi vurderer også, at børsen kan blive et stærkt værktøj. Det er her lige som på de andre ideer vigtigt at teste, om det virker i praksis. Derfor er det også relevant for os at tale videre om, hvis I også går videre med ideen.

Venlig hilsen

Carsten Damgaard

Klaus Bolving (Direktør & Netværksleder, CenSec & Innovationsnetværket for Produktion)
Søndag d. 10/5-15 kl. 23:37

Jeg tror, at det ønskede digitale resilience system skal designes i flere lag eller dimensioner. Dels skal systemet evt. opdeles i tidsmæssige "faser" hhv. før, under og efter en kritisk incident. Dvs. forebyggelse og håndtering af en incident samt genetablering og fortsættelse af driften efter incidenten. Derudover bør systemet også designes i overensstemmelse med de "lag" af påvirkninger, en incident medfører af teknisk, strategisk og organisatorisk art.
Man kan derudover spørge, om systemets kerneværdi skal handle om "early warning", eller om værdien måske opnås i form af digital/automatisk vejleding til, hvordan man håndterer en incident.
Det kan blive et meget spændende og perspektivrigt projekt, som jeg håber, der kan samles interesse for. Derfor vil jeg gerne bidrage i en dialog om, hvordan det digitale system designes på en måde, så det tydeliggøres, hvordan det skaber værdi for industrierne.
Vi kan skrive mere sammen om emnet efterfølgende, da jeg gerne vil uddybe mine få bemærkninger, der beror på en baggrund inden for praktisk og teknisk risk management (sejlads i ubåde og krigsskibe i relativt højrisikomiljø samt uddannelse i og analyse af organisatorisk risk management i bl.a. offshore og skibsfart).
Emnerne indgår generelt i CenSec's vidensområder, så vi deltager gerne i det videre arbejde med projektet.

Carsten Damgaard (Leder – Forskning og Udvikling, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 22:54

Hej Klaus
Tak for din kommentar. Det er nogle relevante overvejelser, du kommer med. Jeg kan godt lide tanken om både at opdele i de tidsmæssige faser og tænke i forskellige lag. Samtidig giver det også en høj kompleksitet, så det er centralt at teste behovene i praksis.

Det er også en god idé at kigge på, om vi kan overføre viden fra dem måde, som forsvaret arbejder med denne type af udfordringer. Et andet relevant område kan være den tænkning, som ligger til grund for scenarioplanlægning i forbindelse med fremtidsforskning og strategiudvikling.

Med hensyn til et samarbejde med CenSec, så er jeg glad for tilbuddet. Det er meget relevant på grund af den adgang I har til relevant virksomheder, og naturligvis fordi der er et tæt samspil til CenSecs vidensområder.

Venlig hilsen

Carsten Damgaard

Kristian Boe Hansen (Projekt Manager, Newish ApS)
Mandag d. 11/5-15 kl. 08:35

Et meget interessant område, der helt sikker kræver mere fokus. Jeg er enig i hvad de ovenstående har bidraget med - men mangler og læse noget om en økonomisk simulering model, hvori; tab af produktion, kost, re-location, forsikringsudgift, -omkostning og potentiel godtgørelse for rekonstruktion osv.. Der vil være en masse emner der kan tages til i overvejelse. Er der noget jeg ellers kan bidrage med så sig endelig til.

Carsten Damgaard (Leder – Forskning og Udvikling, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 23:08

Hej Kristian
Tak for din støtte.

Jeg forstår godt behovet for en økonomisk simuleringsmodel.

Nogle af de eksempler, som jeg kender til, handler om at virksomheden mistede sit kundegrundlag, fordi kunderne fandt andre leverandører, mens virksomheden var "nede". Men det er svært at sige noget præcist om, hvor lang tid man skal være nede, før kunderne er væk.

Derfor tror jeg først og fremmest, at man kan lave en form for huskeliste, som gør, at man indregner alle potentielle økonomiske tab.

Måske har du andre idéer, og jeg er derfor glad for dit tilbud om at bidrage.

Venlig hilsen

Carsten Damgaard

Rasmus Dahlberg (PhD-stipendiat, Copenhagen Center for Disaster Research)
Mandag d. 11/5-15 kl. 14:33

Supplerende kommentar: Jeg er meget enig med de andre bidrag, som stiller spørgsmål ved værdien af grafisk simulering af virksomhederne.

Adam Svendsen (Dr, Copenhagen Institute for Future Studies - CIFS/IFF)
Mandag d. 11/5-15 kl. 16:17

Covering both natural to man-made disasters from the outset is a useful approach to adopt- this means that the issues are being addressed in a comprehensive, holistic (or ‘joined-up’ thinking) manner, requiring ‘whole-of-government/stakeholder’ approaches, bringing with them all of their associated services, synergies, etc.

Also listing ‘cyber’ more upfront is useful, as it is a major and top agenda item - also it would allow for greater co-operation with DK’s national competencies in those areas, particularly when it relates to infrastructure concerns.

Greater reference to wider related ’prevention’ and ‘preparation’ markets and their tools/services, and how they might also be included (e.g. as stakeholders) might be of further help.

The information/scenario sources currently listed in the above proposal would offer ‘top-down’ input to the tool and its sourcing. Need to also ensure there is sufficient capacity and capability for (suitably verified for accuracy) ‘end-user’ input into the system from the ‘bottom-up’ - e.g. from the companies concerned (and their employees) themselves. This could be expressed in terms of harnessing ‘Collective Intelligence’ or COLINT inputs and trends via more (but suitably calibrated and approved) ’crowd-sourcing methods’. Both of those ‘top-down’ and ‘bottom-up’ approaches need to be in balance overall in the tools for optimal functionality.

One of the current ‘big’ worries relates to cyber attacks, especially on infrastructure and SMEs, with worries SMEs are particularly underprepared for this (for example, when compared to/with larger businesses) and that communication flows (and any tools facilitating such information flows/sharing) must work well (and better) in both directions - e.g. private (companies) sector to public (government) sector and vice versa.

As DBI covers both of those above public-private sectors, we can argue that it is best placed (or at least in a favourable position) in terms of ‘added value’/USPs to bridge/fill those sorts of ‘gaps’ with the tool it is proposing.

Maybe also include another step at the end of the included list of steps - i.e. STEP 5: ‘Optimisation’ of the tool over time- so that it constantly evolves, and can harness the ‘top-down’ and ‘bottom-up’ inputs and sourcing approaches in constant balance, and also have the scope to find and develop better and ‘righter’ balances over time. (In my view some tools can fail as they are delivered too much ‘as is’ and, in their static natures, do not evolve sufficiently dynamically later.

Starting with an ‘off-the-shelf’ product is fine, but then it needs to be further refined over time - enabling for optimising, learning, education - otherwise it will soon cease to have value and relevance. This last approach also opens up questions of ‘end-user’ support and development of the tool over time and into the future - including licencing models, further exploitation ideas, etc.

Drawing on the computer games world for insights, etc., is a valuable approach, as much can be learnt from computer games- and as the computer gaming and VR, etc., worlds rapidly evolve- the tool proposed can also harness those technological (hardware and software) development trends to maintain its ‘edge’ so it can offer more sustainable solutions (albeit in the manner of ‘ongoing management’ approaches).

Strong developer and end-user engagement and interaction is indeed vital to maintain the product/tool’s ‘STARC’ (Specificity, Timeliness, Accuracy, Relevance, and Clarity) attributes/criteria for end-users. As discussed in my comment above, the ability for ‘bottom-up’ or ‘from the ground-up’ ‘end-user’ input to be maintained - e.g. during an ‘optimisation’ step - is useful to maintain the currency of the tool.

If the anticipated level of co-operation does not come more naturally, as an option, a new structure can be created around which different partners can cluster and then a culture of co-operation can then usually follow better or flow more easily from that different arrangement, including areas such as socialisation.

Alternatively, DBI and the proposed tool could work in a ‘hub-and-spokes’ arrangement- allowing for greater bridging, networking, connectivity, etc.

It is helpful if the proposed tool covers all of the suggested and possible stakeholder and end-user domains, as far as is possible (and in a suitably controlled manner, e.g. for reliability reasons).

Ida Texell (Förbundsdirektör/räddningschef, Brandkåren Attunda)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 05:41

I en allt mer sammankopplad värld med en (ev) förändrad definition av vad som är trygghet och säkerhet kommer olika aktörers förmåga att samproducera åtgärder att vara viktig. Att utveckla en aktörsgemensam förmåga att tolka skeenden och hantera olika situationer är viktigt. Åtgärdsproduktion för ett tryggt och säkert samhälle i framtiden kommer att kräva allt mer samarbete mellan frivilliga, privata aktörer, offentliga myndigheter och staten. Att hitta en förenande gränssnitt vid hantering av olika skeenden är viktigt för hur framtidens robusta samhälle ska utvecklas. Kommentarerna ovan är mycket kloka och jag instämmer i det absoluta värdet av att projektet genomförs och bidrar till en internationell förebild.

Axel Olesen (Associeret, Instituttet for Fremtidsforskning)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 21:52

Undertegnede synes også, at der er tale om et både innovativt og væsentligt projekt. Jeg kan tilslutte mig mange af de afgivne kommentarer, men vil gerne supplere med et par betragtninger af ikke-teknologisk karakter.
For det første synes jeg, at man bør overveje, om værktøjet ikke bør være så bredt som muligt, netop fordi afbrydelser af driften kan komme fra mange forskellige kilder. Konkret tænker jeg fx på afbrydelse af elektroniske og fysiske kommunikationsmuligheder i kortere perioder. Uden at vide noget om det i detaljer kan det vist ret nemt blive konsekvensen af det mest uheldige vulkanudbrud på Island.
For det andet synes jeg, at der ligger meget store potentialer i tanken i forhold til brandingen af Danmark og danske virksomheder internationalt. Danske virksomheder brander sig naturligvis på alle mulige specifikke områder og Danmark som nation brander sig også på sustainability mv., men noget af det, som udlændinge ofte fremhæver, er, at tingene jo simpelthen fungerer rimeligt godt. En stor effekt ved anvendelse af systemet kunne være, at denne value proposition kunne udvides til, at tingene fungerer rimeligt godt også når de ikke ville fungere i andre lande. Når fx Apple lægger deres facilitet i Viborg, er det vel også derfor – altså både ud fra en opfattelse af, at tingene virker og at det bliver håndteret fornuftigt, når noget går galt.
Denne ”Sikker Havn” tankegang gælder jo i høj grad nationaløkonomisk, men med bred anvendelse af DBIs system kunne den gælde i endnu bredere forstand. Det er måske noget som vi som danskere har lidt svært ved at se som et aktiv, fordi vi er vante til, at tingene virker, men som i en mere turbulent verden kan blive et meget stort aktiv.

Carsten Damgaard (Leder – Forskning og Udvikling, DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 23:19

Hej Axel
Tak for dine forslag.

Det er interessant at udvide værktøjet, så det kan favne de mange forskellige mulighedheder for driftsforstyrrelser. Det kan øge værdien af det færdige værktøj, men giver samtidig en langt mere kompleks udviklingsopgave.

Tanken om at gøre virksomhedernes evne til at håndtere nedbrud til en konkurrencefordele er meget relevant. Mange af virksomhederne eksportere jo til andre virksomheder, som er dybt afhængige af, at tingene kommer til tiden. Kan en virksomhed derfor dokumentere, at den er gearet til selv de mest uforudsete driftsforstyrrelser, så står den bedre i konkurrencen.

Venlig hilsen

Carsten Damgaard

Roman Bayer
Onsdag d. 13/5-15 kl. 07:45

Hello!

I was asked to add my comments about your research project here and so I am happy to share my thoughts:

1) As the first point it is mentioned that your tool will have a feature that allows "to move around on the company's premises". To me this seems to be a nice add-on feature rather than a priority, because in my eyes BCM is more about developing strategies and plans to cope with resource issues after disasters rather than to see what physically impact the disaster can have for instance on a company's building. But it may also be that I did not quite understand the actual purpose of this feature.

2) It is mentioned that "The tool will not contain overall financial calculations". I am a bit surprised why you will not include finances. Because, if I put myself in the position of a businessman or CEO of a company then all my thoughts would circle around the main topic of finances and what the cheapest or most cost-efficient solution would be.

With best regards, Roman

Ivana Matas Hansen (Risk Management Ingeniør)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:13

Super interessant og absolut vigtig emne. Fik ikke læst alle ovenstående kommentar, men dem jeg fik læst har mange gode inputs. En ting som mange virksomheder frygter er ligeledes fyringer/tab af nøglemedarbejdere. At de i den tid virsomheden er nede mister medarbejderne til konkurrenter. Jeg kender kun til to store virksomheder (der er sikkert flere, men ikke mange) som har en produktionskopi et andet sted - så i tilfælde af en skade i fx. Kina overføres produktionen til en anden site i løbet af et par dage. Det vil så sige at virksomheden blot regner med at medarbejderne er med på flytningen til den anden virksomhed. Med det sagt, så er det selvfølgeligt fordi deres post-objective er "ikke at mærke" en større hændelse og dermed ikke miste kunder, leverandører, markedsandele... men dette er ikke tilfældet for alle. Så ved ikke hvor meget det her er en del af jeres værktøj, men risikoappetiten/post objectives burde defineres ligeledes.
Jeg glæder mig til at høre mere om projektet, da der er så mange forskellige aspekter der spiller ind, og så mange forskellige virksomheder og måder at gøre tingene på - nogle fokuserer på "quick fixes" gøre det så billigt som muligt, for andre er kvaliteten vigtigst og en "must" - i det menes at der skal anskaffes produktionstilladelser, byggetilladelser bla bla så man har ikke mulighed til at blot lave en quick fix. Tænk fx. på alle medicinvirkosmheden som har "clean rooms".

Held og lykke med projektet.

Mvh
Ivana

Per Austin (Sikringsrådgiver, NIRAS)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 14:27

Hej Carsten jeg har læst alle de spændende forslag der er indskrevet på bloggen. Super spændende læsning. Som forslag kunne jeg godt tænke mig, at der blev udarbejdet en elektronisk inspektionsplatform der i hverdagen og månedsvis kan synliggøre paratheden for katastrofer. Uden at blive alt for teknisk forstiller jeg mig, at den er GPRS styret og i kontakt med andre installationer (faste og luftbårne) for at afgive den mest valide inspektion. Eksempelvis er virksomheden klar til vejrlige forhold såsom storm eller kraftig nedbør. Det kan være et forhøjet risikoniveau fra myndigheder der gør, at virksomheden i perioder skal have et lock down. Alt i alt et moblit inspektions system der også har BCP platform.

Niels Mørup (Beredskabschef, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:36

Alle hændelser starter og slutter i kommunen og ovenstående hændelser vil have stor impact på borgere, virksomheder og institutioner. I mange tilfælde vil der være nedsat kommunale stabe og den lokale beredskabsstab i politikredsen vil ligeledes være etableret og i alle stabe forsøger man ar skabe overblik og indsætte ressourcer til imødegåelse af hændelserne . Derfor bør politiet og KL knyttes til projektet.

Laura Melkunaite (Researcher)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 18:47

In the current environment where natural and man-made disasters are becoming more complex in their nature and there has been a steady rise in disaster losses at international, national and community levels, resilience became a core concept for business as well as society. Although there is an extensive body of literature discussing the concept of resilience on the theoretical level, there is still a lack of scientific endeavour to analyse and apply the concept for the purposes of the “actual” businesses. Moreover, despite the broad discussion about the need to apply the so-called “bottom-up” approach to resilience, there is still a need to include the perspective of local businesses in building their resilience. Therefore, the aforementioned project of DBI is particularly relevant in the current context. If implemented successfully, this digital tool has potential not only to gather and produce “real life” knowledge for building resilience of the country’s SMEs but will also create a certain ‘information sharing network’ composed of different public and private actors,which is of key importance in building resilient business. It will be very interesting to see the results of the project.

Best of luck!
Laura

Stephen Rice (Mr, SKRNI)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 09:49

Hi Carsten, I really enjoyed reading this paper and the possibilities surrounding interaction with end users and risk assessment. It is similar to a concept which I have previously looked at surrounding reducing the cost of crimes to businesses by getting them to engage with an interactive software risk based platform.

In terms of useful feedback for you, we found that users were more likely to engage with a product if there was a major insurance company who could potentially offer them incentives or premium reductions. I am delighted to see the SME interaction from the beginning as this is something which is vital to the build and attraction for other SMEs. Nobody knows the market better.

One suggestion I have though from our research, was that there needs to be something which hooks people to continually risk assess. It is ok doing it once, but how do you get people to continually assess against threats. One thing we used was gamification. Making something which is engaging for the user and adaptable to their environment. Through gamification, the user can attain awards which can kee them interested and returning again and again for continued development.

Also it would be remiss of me as a learning and development specialist not to ask what measures are being put in place for capacity building around integration? how do you measure success and that there is a standard approach to integration? Perhaps a package which is built into the software which acts as a tutorial/guide?

Happy to give further details of my feedback if required. But a really brilliant paper and a very great idea.

Best of luck
Stephen