Ressourceeffektiv industriel produktion og ny innovativ vandteknologi

Senest opdateret d. 22/8-2016
DHI
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Klima og miljø og Produktionsteknologi
Gert Holm Kristensen
Innovationschef

Aktivitetsplanen sigter mod at udvikle teknologisk service, der kan accelerere og styrke industriel innovation rettet mod ressourceeffektiv produktion samt udvikling af ny og bæredygtig vandteknologi.

1. Markeds- og samfundsbehov

Vand er en uundværlig ressource i de fleste industrielle produktioner med fødevareindustrien som en af de helt store vandforbrugere. Globalt set har urbanisering, klimaeffekter og miljøhensyn resulteret i, at knaphed på vand - samt

øgede priser på vand og spildevand - har stor og stigende bevågenhed hos producerende industri. Også øgede miljøhensyn spiller ind, og det er ikke længere et særsyn, at virksomheder møder en barriere for vækst, idet de ikke har mulighed for at øge spildevandsudledningen, og yderligere vækst må ske gennem øget vandeffektivitet og nyttiggørelse af restprodukter.

En særlig målgruppe for aktivitetsplanen udgøres af danske vandmiljøteknologiske virksomheder, der helt overvejende består af virksomheder, der tilhører SMV-segmentet. Det globale marked for vandbehandlingsteknologi til rensning og – i stigende grad - genbrug af vand, industrielt procesvand og spildevand er enormt og stærkt voksende. Dansk vandmiljøteknologi har allerede en betydelig eksport, og der er gode muligheder for at øge denne gennem målrettet teknologisk innovation, der sigter mod at løse specifikke udfordringer for industrielle kunder eller forsyningsselskaber.

2. Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi

Aktivitetsplanen vil udvikle teknologisk service og specialistydelser rettet mod accelereret innovation inden for områderne:

  • Ressourceeffektiv industriel produktion
  • Ny innovativ vandteknologi

Ressourceeffektiv industriel produktion: Aktivitetsplanen vil i tæt samarbejde med industrien opbygge kompetence og teknologi, der kan styrke virksomhedernes konkurrenceevne og vækst under de herskende rammevilkår med fokus på høje priser på vand, spildevand, energi og råvarer. Der vil i resultatkontrakten være særlig fokus på fødevareindustrien, hvor der er etableret et Partnerskab, INNO+ VIP, der i tæt samarbejde skal udvikle kompetence og løsninger rettet mod Vandeffektiv Industriel Produktion.

Der vil blive udviklet metoder og IT-værktøj til brug for kortlægning af industrielle produktionsprocesser som baggrund for identifikation og evaluering muligheder for forbedringspotentiale inden for vand, energi og råvarer. Der vil i samarbejde med teknologileverandører blive udviklet og dokumenteret nye løsninger til optimering af ressourceeffektiviteten i form af genvinding af råvarer eller vand eller begge dele. Der vil blive udviklet løsninger, hvor restprodukterne nyttiggøres bedst muligt ud fra rentabilitets og bæredygtighedsbetragtninger.

Ny innovativ vandteknologi: Aktivitetsplanens aktiviteter vil bidrage til, at der i GTS-nettet er viden og kompetence til stede på højeste internationale niveau inden for avancerede vandmiljøteknologiske løsninger. Dette kan sikre en hurtig og effektiv innovationsproces samt, at den teknologiske udvikling og afprøvning er videnskabeligt funderet, og at dokumentationen derfor kan stå mål kravene fra både det nationale og internationale kunder. Identifikation og implementering af innovationsmuligheder vil kunne styrkes betragteligt ved hjælp af avanceret teknologimodellering, der fokuserer på de begrænsende fænomener ved teknologien.

Den teknologiske service vil blive udviklet og bragt i anvendelse i tæt samspil med kommercielle projekter med teknologileverandører gennem udvikling og afprøvning af mere ressourceeffektive teknologier/koncepter for rensning/genbrug af procesvand og spildevand samt genvinding af værdistoffer fra industrielle processtrømme. Udviklingsaktiviteterne vil inddrage funktionaliteten og anvendelsen af nye innovative teknologiske løsninger gennem øko-effektivitetsbetragtninger - og ikke blot fokusere på teknologien alene. Dette vil understøtte en samfundsudvikling i retningen af øget bæredygtighed og herved understøtte et træk i retning af cirkulær økonomi.

3. Centrale aktiviteter

Ressourceeffektiv industriel produktion

I samspil med industrien vil blive udviklet:

  1. IT der i kombination med målere og sensorer kan styrke virksomheders overblik over vandforbrug, genbrugsvand og benchmark-værdier.
  2. Nye teknologikoncepter og acceptmetodik baseret på branchekoder for vandgenbrug i fire fødevaresektorer.
  3. Metodik og IT-værktøj til spredning af ”Best practice” i vandeffektivitet inden for udvalgte fødevarevirksomheder/sektorer.
  4. IT-værktøj og målesystemer, der kan bidrage til at styrke cirkulær økonomi ved vandudveksling mellem industrier – Industriel symbiose.
  5. Viden, metodik og IT-værktøj til risikovurdering af industrielle udledninger af miljøfremmede stoffer og patogener – fx hospitaler, farmaceutisk industri.
  6. Metodik og indikatorer for økoeffektivitets-vurdering, der ud over driften også inkluderer investeringsfasen i øko-effektivitetsvurderingen.

Ny innovativ vandteknologi

Sammen med teknologileverandører – især SMV - vil blive udviklet:

  1. Nye standardiserede teknologiske løsninger for genbrug af vand til tekniske formål.
  2. Avanceret viden til udvikling af nye koncepter for energieffektiv filtrering af high-flow vandstrømme. Der er en stor efterspørgsel efter løsninger rettet mod rensning af regnafstrømning i byer, ballastvand, recirkuleret akvakultur, svømmebadsvand, fødevareprocesvand for genvinding af vand og organiske restprodukter, mineprocesvand for genvinding af vand og værdistoffer, mv.
  3. Mekanismeforståelse og modelbeskrivelse for nye separationsteknologier til specifik genvinding af værdistoffer fra procesvand i fødevareindustrien.
  4. Avanceret viden og mekanismebeskrivelser for ny energieffektiv membranfiltreringsteknologi til at imødegå den dobbelte udfordring med knaphed på vand og behovet for at reducere samfundets energiforbrug.
  5. Avanceret viden om mekanismer og metoder til polering af renset spildevand fra MBR-systemer for fjernelse af miljøfremmede stoffer eller salte med henblik på genanvendelse eller udledning til recipient.

4. Mulige samarbejdspartnere

En række ydelser og løsninger vil blive udviklet gennem INNO+ VIP – Vandeffektiv Industriel Produktion. I partnerskabet deltager 20 repræsentanter for fødevareproduktion, produktionsteknologi, miljøteknologi, universiteter og GTS. Aktivitetsplanen vil bidrage til, at de fornødne specialistkompetencer er til stede for at opnå teknologisk og markedsmæssig succes for de mange innovative virksomheder – primært SMV - der benytter MUDP-ordningen. Samarbejdet med Inno-MT vil blive anvendt som dialogforum og formidlingsplatform for ydelser og miljøteknologiske løsninger. De nære samarbejdsrelationer med virksomheder vil sikre, at de udviklede ydelser og løsninger er målrettet industriens behov, og at der således fra starten er et markedstræk efter både ydelser, kompetencer og teknologi.

Nøgleord

47 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Tom Juul Andersen (CEO, AquaDania a/s)
Mandag d. 13/4-15 kl. 10:32

Det er vel næppe nogen historisk nyhed, at nyskabelser/ forandringer sjældent kommer indefra men næsten altid kommer udefra.

Når nyskabelserne så kommer, ja - så driller de det etablerede system. Enten for at skabe sit eget marked eller "hype" en værdi for sidenhen at blive opkøbt. Det sidste er det mest almindelige i dag.

Denne fødekæde lever af, at der er rimelige vilkår for innovation. Og det er der fortsat ikke i DK.

Det er ganske elementært: Hvis du har fast løn, kantineordning, 6-7 ugers betalt ferie, pensionsordning etc, som du bruger på børn, hus, biler og 2 ferierejser om året ...... vil du så skifte det ud med ingen løn, ingen sikkerhed, ingen pension, ingen ferie etc PLUS risikoen for at dit projekt ikke har nogen markedsværdi efter X års hårdt arbejde?

Nej, vel? Så lad mig hylde de ordninger, som hjælper mønsterbryderne. Højlydt.

Vi (AquaDania a/s) har modtaget støtte, hvilket er fantastisk og afgørende. Det er - brancheuafhængigt og generelt - pokkers gode skattekroner at hælde efter fremtidens omsætning. Forhåbentligt på danske hænder.

Der er VOLDSOMT brug for nye bæredygtige, decentrale og lavteknologiske løsninger for vandbehandling rundt om i verden. Dem, der ikke har forstand eller råd, bør også have rent vand. På en grøn og forsvarlig måde.

Hér mangler der løsninger - både teknisk og markedsmæssigt. Det er ikke let at udvikle simple, grønne løsninger til et marked, som typisk ikke kan betale. Men man kunne da prøve?

Gert Holm Kristensen (Innovationschef, DHI)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 16:20

Kære Tom
Tak for din opbakning til aktivitetsplanen og for dine betragtninger om de betydelige udfordringer, der ligger i at være – som i dit tilfælde - selvstændig opfinder, teknologiudvikler og forretningsudvikler på én gang.
Vi er her i landet så heldige/dygtige, at vi blandt andet har det Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, der giver os mulighed for i samarbejdet med vores netværk af teknologileverandører at henvise virksomheder til en tilskudsordning, der retter sig specifikt mod udvikling, afprøvning og dokumentation af miljøteknologiske løsninger. Som du skriver, er det helt afgørende for innovationen, at sådanne muligheder er til stede.
Vi deler hos DHI helt din opfattelse af det betydelige globale behov for nye bæredygtige teknologier, der kan levere vand produceret – oftest decentralt - på basis af vedvarende energi, eksempelvis solvarme som i jeres tilfælde. Vi vil derfor gennem aktivitetsplanen elementer fortsætte det igangværende arbejde med udvikling af indikatorer og metodik for bæredygtighedsevaluering af nye teknologier og teknologiske koncepter.
Med venlig hilsen
Gert

Mette A. Lou (Procesingeniør, Grundfos BioBooster)
Mandag d. 20/4-15 kl. 12:29

Grundfos BioBooster arbejder med at skabe løsninger med decentral spildevandsrensning der er robuste, ubemandede og som sikre en god kvalitet af renset vand blandt andet til vandgenbrug i industrien.
Vi støtter et fortsat godt samarbejde hvor udvikling af ny teknologi til intelligent sikring af vandkvaliteten (fx målemetoder og overvågningsstrategi) er i fokus.

Gert Holm Kristensen (Innovationschef, DHI)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 16:38

Kære Mette
Mange tak for dine positive og relevante kommentarer til aktivitetsplanen. MBR-teknologien er jo ganske central i forbindelse med området genanvendelse af vand i industrien - ikke mindst hvor der stilles betydelige krav til kvaliteten af genbrugsvandet eller hvor der skal udledes til følsom recipient. Og i såvel genbrugssammenhæng som ved udledning til særlig følsomme recipienter er der er betydeligt behov for sikring af vandkvaliteten - dels gennem overvågning ved brug af vandkvalitetssensorer og dels gennem overvågning med moniteringsteknologi, der sigter mod overvågning af, at teknologien er intakt og derfor performer i henhold til specifikationerne. Afprøvning og dokumentation af nye sensorer til monitering af vandkvalitet bliver et centralt tema i det kommende Inno+VIP-partnerskab, og sikring af vandkvalitet i relation til industrielt genbrug bliver således også et centralt tema i den kommende aktivitetsplan, som vi ser frem til at samarbejde omkring.
Med venlig hilsen
Gert

Jacob Bregnballe (Business Director, AKVA group Denmark A/S)
Mandag d. 27/4-15 kl. 07:59

Fisk lever som bekendt i vand, og opdræt af fisk er den hurtigst voksende produktion af animalske fødevarer i verden. Behovet vokser i takt med befolkningstilvæksten, især i Mellemøsten, Afrika og Kina går det stærkt. Og det er ikke alene lavteknologiske, men især avancerede processystemer der efterspørges. Danmark er førende indenfor genbrug af vand til opdræt af fisk - såkaldt recirkuleringsteknologi. Fortsat innovation indenfor dette felt er nødvendigt, så vi kan introducere teknologien på flere planer end hidtil. Der er for eksempel behov for mere effektive lavteknologiske løsninger i Afrika, zero-discharge systemer i Vesten med total udnyttelse af hele vandressourcen her den vestlige verden. Samarbejde med uafhængige institutter med grundlæggende procesviden på højt niveau til støtte for en effektiv teknologisk innovation er bydende nødvendigt, især for små og mellemstore virksomheder - vi kommer ingen vegne uden. Også vigtigt at vi kan få uafhængig teknologiafprøvning og dokumentation på internationalt niveau, det gør det både sikrere og nemmere for os på eksportmarkedet.

Kenneth Janning (Ingeniør, DHI)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 13:08

Hej Jacob
Tak for din kommentar. DHI har arbejdet indenfor dette område 5-6 år og vi har bl.a. haft stor glæde af at arbejde sammen med mange af branchedeltagerne i innovationskonsortiet REFA. Vi er mere end nogensinde klar over, at det er et komplekst område hvor man skal have forskellige teknologier til at spille sammen internt og hvor hensynet til opdrættet samtidig introducerer et overordnet hensyn, som kræver viden om både fiskefysiologi og effekten fra renseteknologi. DHI vil fremadrettet arbejde sammen med danske branchedeltagere (som i høj grad udgøres af SMVére) om at udvikle og dokumentere både ny viden om renseprocesser og ny renseteknologi, som kan sikre Danmarks førende position som en af verdens førende eksportører af recirkulationsteknologi til et område, der har været og fortsat er i kraftig vækst. Vi tror også på at der i højvækstlande som f.eks. Kina/SØ Asien og Afrika er behov for at udvikle innovative effektive løsninger som samtidigt er økonomisk realistisk og som tilpasses erhvervets udviklingsniveau.

Jens Munck (m-tek)
Mandag d. 27/4-15 kl. 09:03

Efter at have arbejdet med spildevandsrensning og genanvendelse af renset vand i en årrække er det min opfattelse at teknologien generelt er tilstede.
Det områder der også bør fokuseres på er energioptimeringen af rensningsprocessen.
Der findes en lang processer for effektivt at rense spildevand fra renseanlæg til en given standard, i oplægget er nævnt forskellige biologiske og mekaniske processer, problemet er at opstille den rette kombination, dette kræver viden, som kun kan opnås i samarbejde med slutbrugeren.

Med hensyn til energioptimering af renseprocessen er det således, at energiforbruget til håndtering af spildevandet udgør mellem 5 og 10% af det samlede elforbrug. Det er en betydende andel, som mange udviklingslande næppe vil have ressourcer til.
Energien bruges til transport (pumper) og iltning af spildevandet(den betydende del). Det kunne derfor være relevant at vurdere de biologiske processer for COD, N og P fjernelse nøjere med hensyn til iltning, slambelastning o.l. for derved at kunne energioptimere processer.

På renseanlæg dannes en betydende mængde biomasse, som potentielt er en energi ressource, hvis den udnyttes, dette kan opnås ved at åbne biomassen, eks. ved termisk hydrolyse. Dette vil kunne give et betydende energitilskud i form af el-energi. Herudover vil biomassen som indeholder N og P bagefter anvendes til gødning. En yderligere mulighed er at sambehandle organisk affald med bioslammet, herved vil opnås en gødning med en fraktion af kulstof til jordforbedring.
Det er klart at energioptimeringen og udnyttelsen af biomassen stiller krav om viden indsamling og modelering. her tænkes bl.a. på oplandskontrol for bl.a. tungmetaller o.l.

Gert Holm Kristensen (Innovationschef, DHI)
Fredag d. 8/5-15 kl. 12:16

Kære Jens
Mange tak for dine gode kommentarer til aktivitetsplanen og din opbakning. Vi er helt enige i, at den særlige udfordring i forbindelse med teknologiske løsninger rettet mod rensning og genanvendelse af vand ligger i at finde den optimale og mest kost-effektive teknologikombination, der bringer det givne spildevand eller procesvand fra den aktuelle kvalitet til at overholde kravene til genbrugsvandet - og helst med en rimeligt sikker margin, så slutbrugeren er helt tryg ved løsningen. Som du skriver, findes der i dag et stort batteri af teknologier, der kan bringes i anvendelse - og det er ikke altid en let opgave at finde frem til den mest optimale. Vi vil i aktivitetsplanen arbejde med at udvikle metodik og indikatorer for at karakterisere - kvalitativt og kvantitativt - bæredygtighed af teknologikoncepter, idet vi mener, at en sådan metrik vil være attraktiv at benytte for teknologileverandører ved markedsføring af deres produkter/løsninger. Og energieffektivitet vil være et af de bærende elementer i dette, så vi er ganske enige i din kommentar om, at det bliver et vigtigt udviklingsområde for fremtidige teknologier og koncepter.
Med hensyn til dine kommentarer om energieffektivitet af de biologiske renseprocesser til fjernelse af organisk stof og næringsstoffer - med maksimal nyttiggørelse for øje - vil jeg henvise til vores aktivitetsplan: Effektiv Urban Vandinfrastruktur, hvor blandt andet netop udvikling af nye energieffektive processer med reduceret iltningsbehov er i fokus.
Med venlig hilsen
Gert

Allan Lihme (CTO, Upfront Chromatography A/S)
Mandag d. 27/4-15 kl. 14:50

I Upfront Chromatography A/S arbejder vi med nye metoder til adsorption og isolering af proteiner og andre værdifulde stoffer fra store væskestrømme. I mange tilfælde vil der være tale om fortyndede vandige opløsninger, typisk fra fødevare industrien, som kræver en effektiv og selektiv proces optimeret til behandling af store voluminer på kort tid. DHI´s plan for ”Ressourceeffektiv industriel produktion og ny innovativ vandteknologi” er af stor interesse for os og vi forventer os meget af et samarbejde med DHI i dette område. Som et lille selskab med et snævert ekspertiseområde vil vi have stor nytte af at kunne benytte os af DHI´s servicetilbud som beskrevet ovenfor.

Gert Holm Kristensen (Innovationschef, DHI)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 15:44

Kære Allan
Mange tak for din kommentar og opbakningen til elementerne i aktivitetsplanen. Jeres virksomhed arbejder inden for et uhyre spændende felt, hvor der på een gang - ved brug af de nye processer og teknologier - både kan skabes betydelige værdier via genvinding af værdistoffer fra processtrømme og samtidig skabes økonomisk sammenhæng i løsninger, der sigter mod genbrug af procesvandet ved efterfølgende rensning til et givet genbrugsformål. Behovet for behandling af store voluminer medfører, at I både skal arbejde med de selektive sorptionsprocesser og samtidig udvikle og optimere den procesteknologiske løsning i en skala, der kan gøre anvendelsen rentabel for jeres kunder. Netop koblingen mellem den fundamentale forståelse af avancerede procesmekanismer og den optimale teknologiske "indpakning" er elementer, vi lægger stor vægt på i denne aktivitetsplan. Så vi ser frem til et fremtidigt spændende samarbejde om dette.
Med venlig hilsen
Gert

Claus Hélix-Nielsen (VP for Public Private Partnerships and International Development, Aquaporin A7S)
Onsdag d. 29/4-15 kl. 11:15

Oplægget ’Ressourceeffektiv industriel produktion og ny innovativ vandteknologi’ fra DHI er af yderst stor relevans for Aquaporin, hvor disse områder netop dækker vores kerneaktiviteter.
Projekter indenfor dette felt ville styrke vores indsats, og ville have stor betydning for at kunne udvikle energieffektive membranløsninger rettet mod produktion af rent vand af høj kvalitet.

Vi arbejder blandt andet for øget industriel vandeffektivitet, og i denne proces er det yderst vigtigt at det rigtige samarbejde med organisationer der besidder state-of-the-art viden og kompetencer bliver etableret. Oplægget fra DHI opfatter vi som den helt rigtige platform for at disse partnerskaber og udvikling af ny teknologi kan realiseres.

Gert Holm Kristensen (Innovationschef, DHI)
Fredag d. 8/5-15 kl. 16:04

Kære Claus
Tak for din opbakning til planen og dine meget relevante kommentarer knyttet til vand af meget høj kvalitet. Behovet for rent vand af høj kvalitet i industrielle applikationer er stort og stigende, hvilket indikerer et betydeligt og attraktivt markedssegment for kost-effektive teknologiske løsninger. Dette understreger vigtigheden af at arbejde med teknologisk innovation, der sigter mod at afkoble den traditionelle binding mellem den meget høje vandkvalitet og det tilhørende høje energiforbrug. Vi der meget frem til fortsat godt samarbejde med jer på dette område.
Med venlig hilsen
Gert

Rasmus Friche (Projektleder, Xellia Pharmaceuticals ApS)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 09:45

Ressource effektivitet er afgørende - også for Xellia Pharmaceuticals ApS. Det gælder primært energioptimering, men også vand.
En af hovedbarriererne for at kunne arbejde dybt med vand i Pharma industrien er vandkvalitet og de garantier der skal til for at give ”modet” til at lave optimeringer og genbrug - selv i sekundære systemer. Følsomheden er enorm og der skal etableres ”livrem og seler” for at komme rigtigt i gang.
Aktivitetsforslagene fra DHI, herunder IT værktøjer og sensorer/målesystemer der kan støtte den proces er vejen frem.

Morten Møller Klausen (Senior Udviklingsingeniør, DHI)
Mandag d. 4/5-15 kl. 20:58

Tusinde tak for opbakningen til vores aktivitetsforslag inden for området Ressourceeffektiv industriel produktion og ny innovativ vandteknologi. Vi deler opfattelsen af at avancerede IT værktøjer koblet med avancerede målesystmer kan medvirke til øget sikkerhed for at kvantiteten og kvaliteten af vand der genbruges er tilpasset de krav der stilles i de primære eller sekundære processer hvori det genanvendes og dermed give industrierne "modet" til at gennemføre oplagte optimeringer rettet mod en mere ressourceeffektiv produktion.

Brian Thomsen (Diektør, Dansk Akvakultur)
Lørdag d. 2/5-15 kl. 17:51

I dag produceres ca. halvdelen af dambrugsproduktionen i nye anlæg, der i højere grad genbruger vandet via recirkulering. Der er behov for fortsat udvikling og optimering af denne type anlæg. Udledning af kvælstof er den primære begrænsende faktor for de fleste af denne type anlæg. Derfor er der behov for dels at optimere ressourceeffektiviteten udtrykt som ton fisk per kg udledt kvælstof til vandmiljøet og dels, at styrke anlæggenes konkurrenceevne.
Overgang til emissionsbaseret regulering øger kravene til indsamling, registrering og bearbejdning af et stigende antal driftsdata, og her er der behov for fortsat udvikling af udstyr og IT systemer, der kan understøtte og fremme en sådan udvikling.

Kenneth Janning (Ingeniør, DHI)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 13:33

Hej Brian
Tak for din kommentar. DHI har gennem årrække arbejdet med projekter indenfor recirkulationsteknologi i Danmark (hvoraf flere har været gennemført som et samarbejde imellem DA og DHI) og har med tydelighed set, at der er et behov for dels at optimere de eksisterende dambrugsanlæg og dels introducere ny teknologi som kan reducere kvælstofudledningen til recipienter. Vi mener det er vigtigt at hjælpe med at udvikle det rigtige teknologisetup som samtidig er økonomisk optimalt for dambrugerne (kunsten her er ikke at fjerne stofferne men at gøre det på en realistisk rentabel måde). Det er imidlertid også vigtigt at formidle viden om den teknologi som fiskemestrene skal beherske i dagligdagen for at anlæggene drives optimalt. Vi håber at vi gennem vores samarbejde med Jer kan fortsætte udviklingen og forståelsen for renseprocesserne i recirkulationsanlæggene og at den indsats vi i disse år lægger i at udvikle nye IT dataopsamlingssystemer kan hjælpe branchen hen imod den emmisionsbaserede regulering af dambrugsproduktion i Danmark.

Anne Marie Jakobsen (Specialkonsulent, Region Hovedsatden)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 13:22

Jeg ser gode udviklingsmuligheder og potentialer i punkt 1, 4, 5 og 6 med hospitalerne som omdrejningspunkt.
Pkt 1
Region Hovedstaden har fokus på ressourceeffektivitet.Der kunne derfor evt. være behov for dialog om udvikling af IT der i kombination med målere og sensorer kan styrke hospitalernes overblik over vandforbrug, genbrugsvand og benchmark-værdier. Det skal være et let anvendeligt system, der bidrager til effektivitet i driften.
Pkt 4 I Region Hovedstaden er der taget de første skridt til symbiosesamarbejder mellem et nyt hospital og industrier i lokalområdet med fokus på spildevandsrensning og bedre anvendelse af diverse vandstrømme. Der er fokus på driftoptimering og ressourceeffektivitet. Til implementering og styring kan der sandsynligvis blive behov for udvikling af IT-værktøj og målesystemer, der kan bidrage til at styrke cirkulær økonomi ved vandudveksling mellem industrier – Industriel symbiose.
Pkt. 5 Regionen har sammen med DHI og Naturstyrelsen gennem de senere år arbejdet målrettet med vidensopbygning og metodik til risikovurdering af hospitalernes udledninger af miljøfremmede stoffer og patogener. Der vil fremadrette være behov for udvikling af operationelle metoder og evt. it-værktøjer, der kan anvendes dels til at følge udledningen, men evt. også til at følge koncentrationer af multiresistente bakterier mv. fra hospitalet mhb. på kildeopsporing og derved større patientsikkerhed.
Pkt 6
Region Hovedstaden har fokus på at gøre hospitalsdrift så bæredygtig som muligt ved at koble økonomi med miljø, patientsikkerhed/personale/borger. Effekt afbalanceres med inversteringbehov. Regionen arbejder med udvikling af nye indikatorer. Derfor vil der sandsynligvis blive interesse for at udvikle metodik og indikatorer for økoeffektivitets-vurdering, der ud over driften også inkluderer investeringsfasen i øko-effektivitetsvurderingen.

Generelt har regionen i Den regionale vækst og udviklingsstrategi(ReVUS) fokus på ressourceeffektivitet og på at fremme ny teknologi/arbejdspladser med eksportpotentiale, partnerskaber mv.- også på vandteknologiområdet. Der arbejdes pt. med markedsmodning af forskellige vand/spildevandsteknologiske løsninger ved afprøvning/justering ved test i praksis på hospitaler med ekstern støttemidler . Der vil også fremover være interesse for at bidrage til teknologimodning på hospitalerne.

Ulf Nielsen (DHI)
Fredag d. 8/5-15 kl. 12:13

Kære Anne Marie
Tak for dine gode og meget målrettede kommentarer.
Omkring IT og målere/sensorer er det absolut interessant at udvikle overvågningssystemer til hospitalerne. Vi vil meget gerne samarbejde om intelligent overvågning som giver driften på hospitalerne det overblik som de savner idag.
I relation til symbiosesamarbejder mellem hospitaler og nærliggende industrier - industriel symbiose - ser vi også rigtig gode muligheder i at integrere hospitalets udfordringer og løsninger i det lokalområde, som hospitalet er placeret i. Et godt eksempel er sammenfaldende udfordringer for pharma-industri og hospitaler, som begge skal løst deres spildevandsudfordringer.
Risikovurdering af hospitalernes udledninger vil ganske rigtigt også fremover være centralt. Det er meget interessant, som du peger på, at overvågningen af fx resistente bakterier i udledningerne kan anvendes til at overvåge og dermed forbedre patientsikkerheden.
Økoeffektivitetsberegninger har vi også store forventninger til og det vil meget relevant at indarbejde/udvikle indikatorer til at forhåndvurdere og evaluerer de meget store investeringer på hospitalerne
Vi ser frem til et spændende og udbytterigt samarbejde omkring implementeringen af Den regionale vækst og udviklingsstrategi i relation til hele vand- og vandteknologiområdet

Mark Kalhøj (Technical Manager, DESMI Ocean Guard)
Tirsdag d. 5/5-15 kl. 16:11

Det er nogle meget spændende emner.

Godkendelse af et ballastvandsbehandlingssystem er tidskrævende og forbundet med store økonomiske omkostninger. Godkendelsen omfatter nogle hovedkomponenter som er vigtige for behandlingen og disse kan som udgangspunkt ikke udskiftes uden gencertificering. Filtrene betragtes som hovedkomponenter og omkostningerne til godkendelse af nye filtre / filterleverandører er i dag meget høje og som teknologierne udvikler sig vil disse omkostninger stige, såfremt der ikke udvikles en model for accept af ligeværdige eller bedre produkter / hovedkomponenter som der kan skiftes imellem.

Branchen for ballastvandsbehandling kunne derfor godt bruge et sammenligningsstudie, hvor specifikke filterteknologier fra de specifikke filterleverandører til ballastvandsmarkedet blev sammenlignet i samarbejder med DNV-GL, Lloyds, ABS, USCG, IMO osv., så producenterne af ballastvandsbehandlingssystemer for øget konkurrenceevne gennem større udvalg af underleverandører.

Martin Andersen (DHI)
Onsdag d. 6/5-15 kl. 14:34

Kære Mark
Det er en relevant problemstilling du bringer på banen - og da filtrene som du siger kun er en delkomponent af systemet falder de ikke ind under de eksisterende certificerings-tests (IMO G8 og USCG). DHI deltager gerne i samarbejde med branchen, myndigheder og relevante certificeringsorganer i at etablere financiering til sådanne tests som ville kunne gennemføres på DHI's testcentre i Danmark og/eller Singapore. Evt. vil vores medlemsskab af det europæiske ETV-system kunne skabe værdi for både filter- og systemleverandører samt jeres slutbrugere i shipping-industrien, da det vil sikre den nødvindige uafhængighed og gennemsigtighed af de gennemførte tests: http://iet.jrc.ec.europa.eu/etv/

Henrik Østergaard (Leder El og Automation, De Danske Gærfabriker A/S)
Fredag d. 8/5-15 kl. 11:46

De Danske Gærfabrikker ser arbejdet med forbedret vand- og energieffektivitet som meget essentielt i vores forretning og vi støtter derfor varmt de foreslåede aktiviteter og kan være interesserede i at deltage i innovationsaktiviteter på dette område. Det er på ingen måde trivielt, da vi som fødevarevirksomhed på ingen måde kan gå på kompromis med mulige risici ift. forurening af vores produkt. Også muligheder for udtrække værdistoffer fra vores restprodukter er noget der kan have vores interesse. Vi ser frem til at høre mere.

Martin Andersen (DHI)
Lørdag d. 9/5-15 kl. 08:12

Kære Henrik
Mange tak for din interesse i vores aktivitieter. Vand- og energieffektivitet i fødevareindustrien er et område hvor vi har en lang række aktiviteter igang - ikke meds det 5 årige nye samfundspartnerskab om Vandeffektiv Industriel Produktion som netop er startet. Her vil vi netop arbejde for forbedret vandeffektivitet gennem at skabe løsninger der kan dokumenteres dybdegående og spredes ud i den resteriende del af fødevarebranchen - løsninger hvor der ikke gåes på kompromis med fødevaresikkerheden. Vi vil se frem til at inddrage De Danske Gærfabrikker A/S i et muligt samarbejde om hvordan resultaterne fra partnerskabet kan bringes i anvendelse hos jer.

Udtrækning af værdistoffer fra restprodukter er også et meget spændende område hvor ny teknologisk udvikling flytter mulighederne og kosteffektiviteten i dette markant i disse år. Vi vil meget gerne drøfte yderligere med jer om hvordan I kan inddrages i vores kommende innovationsaktiviteter på dette område i samarbejde med relevante teknologileverandører og evt. andre fødevareindustrier.

Jens Munck (m-tek)
Fredag d. 8/5-15 kl. 13:18

Hej Gert
Tak for dine kommentarer jeg er meget enig.
Med hensyn til energiudnyttelse af biomassen på R/A er det essentielt, at der kan fremstilles en vandkvalitet ud fra det rensede spildevand, der kan benyttes som kedelfødevand for damp fremstillingen til den termiske hydrolyse.
Bl.a. derfor er jeres program yderst relevant.

Gert Holm Kristensen (Innovationschef, DHI)
Fredag d. 8/5-15 kl. 15:40

Hej Jens
Tak for dit svar. Det er et vigtigt element, du der peger på. Der kan spares rigtig meget vand hos danske forsyningsselskaber og danske virksomheder ved at producere genbrugsvand til tekniske formål ved opgradering af procesvand eller spildevand. Så nye tekniske koncepter på dette område er stærkt ønskede. Det er også et område, der vil blive centralt i det netop opstartede Innovationspartnerskab: Vandeffektiv Industriel Produktion.
Med venlig hilsen
Gert

Lis Thodberg (Director, NNE Pharmaplan )
Søndag d. 10/5-15 kl. 20:20

Vandforbruget i den danske farmaceutiske industri udgør i dag en stor del af den danske industris samlede vandforbrug. Branchen forbruger >2,2 mio. m3 vand (2012), svarende til 23 % af vandforbruget i den danske industri. Til sammenligning er vandforbruget i fx fødevarebranchen 33 % (>3,1 mio. m3) og 2 % i byggebranchen (<0,2 mio. m3). Miljøstyrelsen vurderer (kilde: Ressourceeffektivitet - forslag til definition samt praktiske eksempler på anvendelse af begrebet 2005), at industrien generelt forbruger i størrelsesordenen 80 m³ vand pr. ton produkt og der foreligger ingen oplysninger om fordeling af vandforbruget på enhedsoperationer. Der eksisterer heller ikke nøgletal for vandforbrug og – udledninger, som har en kvalitet, så de kan anvendes som grundlag for den løbende overvågning af forbrug og udledning.
Det høje vandforbrug afspejles i mængden af udledt spildevand, og der vurderes at være et stort potentiale for at reducere vandforbruget – ligesom det i de sidste årtier er sket inden for fødevarebranchen.

Den farmaceutiske industri er koncentreret i Nordsjælland, hvor der er et stort pres på grundvandsressourcerne grundet befolkningstætheden i Storkøbenhavn. Derfor er der samfundsmæssigt en gevinst ved at reducere vandforbruget i den farmaceutiske industri.

Om end potentialet for vandgenbrug og reduktion af det samlede vandforbrug i den farmaceutiske industri er stort, kompliceres indsatsen af de høje kvalitetskrav til industriens produkter (GMP). Det er essentielt, at fremtidige vandbesparende procedurer/metoder og teknologier ikke udgør nogen risiko for slutproduktets kvalitet.

De farmaceutiske industrier i Danmark og globalt er typisk såkaldte ”sustainability leaders” og arbejder struktureret og dokumenteret på at reducere produktionens impact på det omgivende samfund. Virksomhederne har typisk mål for at reducere vandforbrug og – udledning pr. produceret enhed.

Som i andre brancher - og som det også fremgår af oplægget - så hænger vandhåndtering og energiforbrug tæt sammen og en indsats bør derfor omfatte samlede vand- og energieffektive løsninger.

Vi opfordrer således til at indsatsen udvides med samarbejdspartnere i den farmaceutiske industri og deres rådgivere og leverandører.

Som det påpeges af Xellia i en af øvrige kommentarer, så er den farmaceutiske branche særligt udfordret fordi produkt- og produktionssikkerhed ikke på nogen måde må kompromitteres af nye løsninger, ny teknologi etc. Vi opfordrer derfor til at initiativer gennemføres ved aktivt at inddrage virksomhedernes driftsansvarlige og største leverandører.

Vi opfordrer også til at begrebet ”innovativ vandteknologi” i langt højere grad end oplægget afspejler for nuværende, inddrager udvikling og afprøvning af nye samarbejdsformer, nye innovationsmodeller, nye overvågnings- og rapporteringsregimer etc indenfor vand og energi. Det er vores overbevisning, at virksomhederne på denne måde er endnu bedre rustet til at indgå i f.eks. industrielle symbioser og de andre nye samarbejdsformer, som vi vil se dukke op i nær fremtid – som konsekvens af det øgede fokus på ressourceoptimering og cirkulær økonomi etc.

Martin Andersen (DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 20:36

Kære Lis
Mange tak for din interesse i og kommentarer til vores aktivitetsforslag. Vi ser som dig store muligheder i forbedret vand- og ressourceeffektivitet i den pharmaceutiske industri, der, som du påpeger, i væsentligt omfang er placeret i de områder i Danmark, som oplever begrænsninger i vandressourcen. Også håndteringen af spildevand og dets potentielle indhold af miljøfremmede stoffer er et område som vi ser muligheder for at samarbejde med pharmaindustrien omkring - og bla. trække på vores erfaringer fra håndtering af hospitalsspildevand. Herved vil vi gerne bidrage til at Danmark fortsat er et attraktivt sted at placere pharmaceutisk industriel produktion, på trods af høje miljøkrav og omkostninger til vand- og spidevandshåndtering.

Vi har i de senere år draget en række erfaringer fra fødevareindustrien omkring nye samarbejdsformer - f.eks. i pilotsamarbejdet "Vandeffektive Mejerier" og samfundspartnerskabet "Inno+ VIP" (Vandeffektiv Industriel Produktion) - hvor vi addreserer mange af de samme problemstillinger omkring produktsikkerhed og myndighedshåndtering, som du adresserer. Vi er meget interesserede i sådanne samarbejdsformer med den pharmaceutiske industri omkring de udfordringer som du nævner i dit indlæg - og samarbejder gerne med NNE omkring etableringen af disse.

Susanne Knøchel (Professor, sektionsleder, Fødevarevidenskab, Københavns Universitet)
Mandag d. 11/5-15 kl. 00:21

På Københavns Universitet arbejder over 100 forskere med vand i forskellige afskygninger fra grundvand, vandingsvand,over "urban water" løsninger til genbrug af vand i industrien. Selvom Danmark er begunstiget i forhold til vand, er der stigende problemer med mængde og kvalitet både i forhold til drikkevand og afløbsvand og mange andre steder er disse problemer ved at gå ind i en kritisk fase. Så der er stærkt brug for nye måder at behandle vand på, overvåge og dokumentere kvaliteten samt hjælpe myndigheder til at fokusere på reelle problemer og mulighederne for at overkomme dem. Vores interesser er bl.a. vandbehandlingens effektivitet i forhold til uønskede mikroorganismer og stoffer, innovative monitorerings og feedback-løsninger samt evt. påvirkninger af smag, kvalitet eller sikkerhed af produkter. Vi regner med at vi sammen med de øvrige partnere i projekterne REWARD og Vandeffektiv Industriel Produktion vil komme et godt stykke af vejen, men vi er også overbevist om at der findes endnu flere virksomheder og teknologier, der vil kunne drage fordel af de indsamlede erfaringer undervejs. Der er bestræbelser igang i flere lande og det ville være dejligt, hvis vi i Danmark kunne drage fordel af at have skabt en større, samlet platform for vidensindsamling og -afprøvning

Gert Holm Kristensen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 14:18

Kære Susanne

Mange tak for dit diskussionsindlæg og din støtte til aktivitetsplanen. Du peger på en række meget relevante problemstillinger knyttet til genbrug af vand og de konkrete teknologiske og reguleringsmæssige innovationsbehov og problematikker i forbindelse med at få løftet industriens vandeffektivitet i Danmark via besparelser og vandgenbrug.

Der er ikke tvivl om, at jeres forskning inden for områderne knyttet til risikovurdering og sikkerhed mod mikrobiologisk kontaminering samt vandkvalitetsmonitering og processtyring vil have en central placering i de kommende års bestræbelser for at øge industrielt vandgenbrug - ikke mindst inden for de fødevare- og fødevarerelaterede brancher, hvor der er stort behov for både rense- og moniteringsteknologi, der kan bidrage til sikre vandgenbrugsløsninger, som industrien trygt kan implementere. I denne sammenhæng er solid videnskabeligt baseret dokumentation af teknologiers performance til fjernelse af mikroorganismer af helt afgørende betydning. Vi ser meget frem til at arbejde sammen med jer og de øvrige parter i Innovationspartnerskabet for Vandeffektiv Industriel Produktion om at etablere en platform, hvorfra ny viden om metoder og teknologi til industrielt vandgenbrug kan spredes bredt både til fødevaresektoren og til andre sektorer.

Med venlig hilsen
Gert

Haris Kadrispahic (Head of Projects, LiqTech International A/S)
Mandag d. 11/5-15 kl. 10:53

’Ressourceeffektiv industriel produktion og ny innovativ vandteknologi’ Er et fantastisk initiativ, som DHI skal have stor ros for.
Projekter er med til at styrke udvikling af vore membranløsninger og generelt bidrager til fortsat udvikling af danske teknologiløsninger.
Vi betragter DHI som en vigtig samarbejdspartner, hvis ekspertise har stor betydning for vores videreudvikling.

Morten Møller Klausen (Senior Udviklingsingeniør, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 14:22

Kære Haris, Tusinde tak for opbakningen til vores aktivitetsforslag inden for området Ressourceeffektiv industriel produktion og ny innovativ vandteknologi. Vi er helt enige i at en række af de vandteknologiske løsninger der skal udvikles og vil blive udviklet i forskellige applikationer i de kommende år vil involvere anvendelsen af membranteknologi. Vi ser samarbejdet med SMV teknologileverandører som et bærende element i denne udvikling og vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med jer. Mvh Morten

Tore Svendsen (CTO, Bio-Aqua)
Mandag d. 11/5-15 kl. 11:23

En lang række danske virksomheder, både indenfor fødevaresektoren, men også i andre brancher, har et ønske om at øge deres vandgenbrug. Ofte er der desværre en række simple forhindringer der enten helt umuliggører eller som minimum besværliggører dette. Dette kan være lovkrav, det kan være at det er den første af sin slags, det kan være at man ikke helt slipper for særbidrag mv. I Danmark er der, som også beskrevet i aktiviteten, en lang række SMVer indenfor vandbehandling. Disse virksomheder er typisk opbygget omkring en speciel teknologi, som de er eksperter i. Disse virksomheder har allerede i dag teknologien til at løse mange af problemerne omkring vandgenbrug, men det er vanskeligt for en mindre virksomhed at have musklerne til at komme igennem ovenstående forhindringer med deres løsning, og man vælger derfor at satse indenfor et andet område. Alt i alt betyder det, at det ligger en lang række potentielle projekter, der ikke bliver realiseret, selvom både incitamentet og teknologien er tilstede. Der er derfor brug for fyrtårnsprojekter og aktiviteter som de beskrevne, for derigennem at få løsningerne ud på markedet. Kun herigennem kan de danske virksomheder indenfor vandbehandling udnytte deres kæmpe potentiale.

Morten Møller Klausen (Senior Udviklingsingeniør, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 11:56

Kære Tore,
Tusinde tak for opbakningen til vores aktivitetsforslag inden for området Ressourceeffektiv industriel produktion og ny innovativ vandteknologi. Vi er helt enige i at der idag er en række barrierer for at øge genbrug af vand i industrielle systemer herunder ikke mindst fødevareindustrien men at danske SMV´er indenfor vandteknologi besidder kompetencer og teknologier der i sig selv eller via samarbejde i fyrtårnsprojekter kan medvike til at overkomme disse barrierer med støtte fra det danske vidensmiljø. Vi ser frem til et fortsat godt samarbejde med jer. Mvh Morten

Martin Vestergaard (Production Manager, AquaPri)
Mandag d. 11/5-15 kl. 13:12

I AquaPri arbejder vi med opdræt af fisk i alle typer af opdrætsanlæg; fra traditionelle jorddamme, modeldambrug, fuldt recikulerede anlæg og havbrug. Vi har haft stor glæde af at deltage i REFA projektet, hvor DHI har bidraget med ekspertviden og et væld af analyser. Det har gjort det muligt at teste ideer af til mere effektiv vandbehandling og øget biostabilitet i vores anlæg. Stabilitet er en nøglefaktor til at opnå rentabel drift.

Det er nu klart for os at de 2 vigtigste forudsætninger for stabilitet, er fjernelse af partikulært materiale suppleret med online overvågning af en række parametre så rettidig indgriben kan sikres. Nogle af disse teknologier findes allerede, men udfordringen i en privat virksomhed er priserne, idet markedet bestemmer salgsprisen og vi derfor i modsætning til fx rensningsanlæg ikke blot kan sende regningen for øgede omkostninger videre til slutbrugeren.

Det er et ønske fra vores side om det vil være muligt at inddrage udvikling og test af systemer til energi- og costeffektive løsninger til highflow filtrering af partikler 2-40 my som kan håndtere flows i størrelseordenen 500-2000 liter/sekund.

Kenneth Janning (Ingeniør, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 11:07

Hej Martin
Tak for din kommentar. Dit ønske omkring arbejde med energi- og kosteffektive løsninger til high-flow filtrering er mere end nogensinde relevant at arbejde videre med. Ikke mindst i lyset af de resultater og en nye viden vi har opnået gennem innovationskonsortiet REFA hvor vi fik vist at filtrering både påvirker vandkvalitet, kinetik af biologiske processer (biofiltre) og formentligt også har en stor betydelig indflydelse på de hygiejniske forhold i anlæggene. Vi ser high-flow filtrering som en nøgleproces i akvakultur - ikke kun i landbaseret opdræt men formentligt også til havs hvor marint opdrætsproduktion kan påvirkes af udefrakommende faktorer som f.eks. algeopblomstring.

Ole Grønborg (Direktør, Ultraaqua)
Mandag d. 11/5-15 kl. 13:37

Ultraaqua A/S udvikler og sælger avancerede vandbehandlings løsninger. Vi producerer UV desinficerings systemer der primært eksporteres samt anlæg til offentlige svømmebade primært i Sverige. Vi arbejder med hospitals spildevandsanlæg og indtil for nyligt anlæg til rensning af ballastvand. Vores samarbejdspartnere er flere af Danmarks største industrier, de førende rådgivere og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Ultraaqua R&D leder et FP7 forskningsprojekt og deltager i mange andre inklusive Inno+. Ultraaquas væsentligste samarbejdspartner i innovations sammenhænge er DHI.

Efter at have arbejdet med ressourceeffektiv industriel vandrensning og innovative vandteknologier i en årrække bliver det mere og mere tydeligt hvor lidt vi ved, og hvor meget potentiale der er i markedet. Næsten dagligt dukker nye ideer op der kan føre virksomhedsgruppen fremad og skabe flere arbejdspladser. Når man rejser i verden er det tydeligt hvor langt vi er fremme på det her felt. Også set i sammenligning med vores nærmeste naboer. Den innovations facilitering som DHI står for på området er helt afgørende for at de rigtige parter mødes, at den rigtige knowhow bliver tilgængelig og at innovationsprocessen stormer frem.

En vigtig erfaring for Ultraaqua A/S har været at samarbejde altid fører længst. Hospitalsprojektet i Herlev i samarbejde med DHI og Grundfos Biobooster er et godt eksempel herpå. Ligeledes er samarbejdet mellem Desmi, Maersk og Ultraaqua i firmaet Desmi Ocean Guard, hvor DHI ligeledes har spillet en afgørende rolle. Uden DHI som facilitator samt teknisk og videnskabelig ankerpunkt i Danmark vil megen innovation på vandområdet stoppe.

Fødevaresektoren som er ny for Ultraaqua A/S bliver rigtig spændende at arbejde med i Inno+, vi tror virkelig på at der er et stort potentiale for at øge konkurrenceevnen hos de involverede virksomheder og at der kan opfindes løsninger med solidt eksportpotentiale.

Gennem uvildig teknisk afprøvning af systemer til UV, ballastvand, hospitaler og svømmebade har DHI ligeledes været en vigtig samarbejdspartner. Hvis jeg skal nævne et område som er næsten overset og som virkelig har potentiale til at øge Dansk eksport af miljøteknologi er det støtte til validering og afprøvninger efter internationale standarder. Mange SMEer får udviklet rigtig gode teknologier men afprøvning og ikke mindst validering er ekstremt kostbart og en reel barriere for øget eksport. Det gælder mere eller mindre alle markeder vi arbejder på, og kravet til teknisk validering efter standarder synes at eksploderer på verdensplan.

For Ultraaqua er fortsat innovation vigtig på svømmebadsområdet,i hospitalssektoren, indenfor UV og akvakultur og i fødevaresektoren. Men mest vigtigt er det, at DHI fortsat opbygger kompetencen på området, således at faciliteringen af teknisk innovation kan forstærkes til glæde for alle danske virksomheder og eksporten af vandteknologier. Så vil nye interessante områder hvor vi kan bidrage og øge vores omsætning opstå har vi erfaret.

Gert Holm Kristensen (Innovationschef, DHI)
Mandag d. 11/5-15 kl. 16:17

Kære Ole

Mange tak for dit bidrag til diskussionen og din støtte til aktivitetsplanen. Også mange tak for din ros til instituttets arbejde – det er noget, der luner. Vi synes, det har været – og er - fantastisk inspirerende at arbejde tæt sammen med en så innovationsorienteret og højt kvalificeret virksomhed som jeres.

Vi lægger meget vægt på at sikre – via international videnindhentning - at vi har et solidt greb om den nyeste grundlæggende forståelse af de fundamentale mekanismer i både fysisk/kemiske og biologiske renseprocesser. En sådan grundlæggende mekanismeforståelse er helt essentiel for design af teknologiafprøvninger – ikke mindst når kendte teknologier skal afprøves og dokumenteres i nye applikationer, hvilket ofte er tilfældet, når det handler om innovation i markedet. Og markedsinnovationen i Innovationspartnerskabet Vandeffektiv Industriel Produktion – hvor I kommer i tæt indgreb med jeres nyeste markedssatsning – industrielt vandgenbrug - kommer i høj grad til at handle om netop dette: anvendelse af kendte teknologier – i tilpassede koncepter – og i nye applikationer med industrielt procesvand, hvor sammensætningen ofte ikke kendes, og der ikke haves forhåndserfaringer med teknologiens formåen og kapacitet.

Du peger i øvrigt på et meget vigtigt punkt – at solid dokumentation og verifikation af performance kan bane vejen for øget eksport af teknologi, så det vil vi rigtig gerne bakke op om, at der etableres forbedrede støttemuligheder for.

Vi glæder os til fortsat samarbejde om både teknologiudvikling og markedsudvikling.

Med venlig hilsen
Gert

Jakob Søholm (Segment direktør, Grundfos BioBooster)
Mandag d. 11/5-15 kl. 22:40

Efter at have arbejdet omkring temaet, genbrug af renset spildevand, i mange år, så står det klart for mig at udover selve rense teknologien, så vil det være det at kunne garantere kvaliteten over tid, være af afgørende betydning for at fremme udviklingen af vandgenbrug.
Så alt forskning omkring know-how, analysemetoder, sensorik, online overvågning og monitoring m.m. af vandkvaliteten i forhold til hvad vandet skal bruges til og som vil kunne udvikles til alment accepterede standarder er der et enormt behov for.

Henrik Borg Kristensen (Seniorkonsulent, Landbrug & Fødevarer)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 11:14

Fødevareerhvervet anvender på grund af strenge krav til hygiejne store mængder vand, og der er bredt set i erhvervet en stor interesse i de omtalte udviklingsaktiviteter, som kan være med til at sikre et lavere vandforbrug. Selvom fødevareerhvervet allerede har opnået store fremskridt med hensyn til vandbesparelser, er det vores vurdering, at der fortsat er et stort uudnyttet potentiale.

Som det også er skitseret i forslaget er det vigtigt, at der ses på løsninger, som samlet set vil medføre en mere ressourceeffektiv produktion, dvs., at der ses på både energi, vand og råvarer. Da fødevaresikkerhed er et helt afgørende element, vil det også være nødvendigt at give dette en central placering i aktiviteten.

Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at aktiviteten vil være med til at sikre en mere ressourceeffektiv fødevareproduktion, og vi kan derfor støtte op om aktivitetsforslaget.

Palle Lindgaard-Jørgensen (Senior Konsulent, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 08:27

Kære Henrik Borg Kristensen
Mange tak for dine kommentarer og støtte til aktivitetsforslaget. Vi er glade for at I som repræsenterer en bred interesse indenfor hele fødevaresektoren kan se behovet for ny viden og teknologi som kan adressere de udfordringer der er indenfor fødevaresektoren. Vi er enige i at en øget resurseeffektivitet ikke kan ske på bekostning af fødevaresikkerheden og derfor er det også DHI´s strategi på dette område at indgå i bredere partnerskaber med partnere som har viden på dette område, ligesom vi også vil arbejde tæt sammen med fødevarevirksomhederne for at kunne udvikle målrettet viden som er tilpasset den enkelte virksomheds behov.

Palle Lindgaard-Jørgensen, senior konsulent, DHI

Jesper Ellegaard (CEO, PURE H2O A/S)
Tirsdag d. 12/5-15 kl. 16:01

Pure H2O vil gerne understøtte følgende emner:

* Forretningsmodeller der leverer resultater.
* CSR vand
* Bangladesh produktivitetscase
* Små robuste systemer der kan bidrage til rural economy i rural areas
* TUK TUK Water, hvorunder mobil RO/UF teknologi kobles med forretningsmodel, der inkludere micro business set up og leverancer til de fjerneste egne (PureH2O vil forfølge en test i Pune, Indien såfremt finansiering kan skaffes, der findes allerede en relativ fin pay back case)
* ETP – Effluent Treatment Plant water fra tekstil industrien i Indien/ Bangladesh/Pakistan – her kan vi ganske enkelt gøre en markant forskel gennem teknologi overførsel – til gavn for alle. (Farvefjernelse via Nano filtrering)
* Kina: ikke råd til 50% koncentrat vand via små ”under the Sink” systemer – navnlig i den nordøstlige del af Kina
* Emergency Water set up – levering af rent vand, ethvert sted til enhver tid – oprettelse af Water Emegency system, der kan deployeres over hele kloden.
* Etablering og drift af Water ATM´s
* Bike Water

Hertil kommer en række mere eller mindre eksotiske muligheder for at levere vand og reducere det faktum at dagligt bruges der blandt kvinder og børn 140 millioner timer på at hente vand. Tænk på produktivitetsgevinsten der ligger og venter.

Gerald Heinicke (DHI)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 14:57

Kære Jesper,
Tak for dit bidrag til diskussionen, med en lang liste over gode projektidéer. Pure H2O hører til den række af danske SMVer, der formår at udvikle innovative vandteknologier og eksportere dem til hele verden.

Vi på DHI vil også fremover arbejde for at understøtte de nyskabende virksomheder i at udvikle nye teknologier til produktion af sikkert drikkevand og til rensning af proces- og spildevand, så at det kan genbruges. Vi vil fx hjælpe med videnskabeligt input angående teknologiudvikling og afprøvning og formidle samarbejde gennem vores netværk af virksomheder, GTS-institutter og universiteter.

Som du nævner i dit indlæg, er der stadig et stort behov for nyskabende decentrale teknologier, som kan være med til at løse verdens vandproblemer.

Jørn Rasmussen (Direktør, DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 16:26

På vegne af Bjarne Pedersen, seniorenergikonsulent, Carlsberg Danmark

Vi er hos Carlsberg i Danmark blandt de bedste målt i forhold til andre kollegaer i verden, men måden at tænke på kan optimeres yderligere. Ofte er focus rettet mod besparelser, men yderligere forbedringer skal finde sted gennem en minimering af tab. Vi ser derfor de beskrevne tiltag i bedre innovation som værende understøttende for vores fremtidige indsats områder.

Martin Andersen (DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 20:57

Kære Bjarne
Tak for din kommentar. Vi er imponerede over de resultater som Carlsberg Danmark har opnået ift vandeffektivitet og placeret jer i den absolutte top globalt på dette område. Vi ser frem til at arbejde tæt sammen med Carlsberg Danmark i samfundspartnerskabet Inno+ VIP, hvor vi håber at skabe mere radikal innovation og i fælleskab med førende danske teknologileverandører og vidensinstitutioner skabe yderligere besparelser som kan forbedre jeres konkurrenceevne ift. produktion af øl og læskedrikke og dermed fastholde danske arbejdspladser.

Vi er også glade for at I gennem samfundspartnerskabet stiller jeres opnåede viden og erfaringer til rådighed for andre fødevareproducerende virksomheder i Danmark så vi kan udbrede "best practice". Vi ser frem til samarbejdet i de kommende 5 år.

Ulf Nielsen (DHI)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 17:06

Kære Jakob
Mange tak for din kommentar. Vi er helt enige i at netop opgaven med at kontrollere og risikovurdere kvaliteten af vand til genbrug/nyttiggørelse er helt central for at få udbredt vandgenbrug i større stil. Vi vil arbejde på at teste og afprøve koncepter for kvalitets- og driftskontrol, herunder udvælgelse af indikatorparametre, og opstille acceptværdier tilknyttet den påtænkte anvendelse ud fra miljø- og sundhedsrisikovurderinger

Kristian Raaby Poulsen (R&D Manager, Arla Foods Ingredients Group P/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 19:28

Vi er hos Arla Foods Ingredients Group P/S meget bevidste om vores ressourcer.

Hermed er 2 konkrete forslag:

Ad A)

Til produktionen af valle- og mælkebaserede ingredienser bruges der mange processer der er bygget op omkring membranfiltrering. De fleste af disse processer er baserede på de såkaldte spiralformede membranelementer, fordi de er billige i både indkøb og drift. Men disse filtreringsanlæg bruger meget energi, kemi og vand under rengøring. Til udskyl efter hver rengøringstrin trin bruges der ca. 3 gange anlæggets dødvolumen, for at sikre en tilstrækkelig udskylning, så kontaminering af efterfølgende produktion undgår. I et spiralelement er det, på grund af dens konstruktion og deraf følgende komplekse flow-/trykforhold på permeatsiden, meget svært at sikre total udskylning uden at ”overskylle”. Resultatet heraf er et meget stort vandforbrug samt produktion af store mængder relativt tyndt spildevand med en COD værdi på typisk 4-800 ppm.

Der vil kunne spares meget energi og vand, hvis der blev udviklet membraner, membranelementer og produktionsanlæg, med flowforhold som kan udskylles med 1 gange dødvolumen og samtidigt er konkurrencedygtig på både investering og driftsomkostninger.

Ad B)

Der søges et tiltag om udvikling af simple rengøringsmidler til brug ved rengøring af membranfiltreringsanlæg, sådan at potentialet for at genbruge vandet eller de enkelte rengøringsmidler øges. Endvidere så øges vores fokus på at udnytte potentialet i vores spildevand. Et af områderne, som et sådan projekt kunne rumme, er at udvinde mineraler i vores spildevand til eksterne tekniske formål, såsom gødning, vejsalt, osv.

Gert Holm Kristensen (Innovationschef, DHI)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 13:14

Kære Kristian

Mange tak for dit bidrag til debatten med meget konkrete forslag til projektaktiviteter, der vil kunne mindske ressourceforbrug i fødevareindustrien.

Du peger på tre meget centrale forhold:
- vandbesparelser i rengøringsprocesserne
- reduceret forbrug af (rengørings)kemikalier
- genvinding af ressourcer (mineraler) fra procesvandet.

Dit ønske om reduceret vandforbrug til udskyl af spiralmoduler er særdeles relevant og peger enten i retning af et egentligt redesign af modulerne, hvor man bibeholder et spiralmodulets fordele med et stort areal pr filterenhed uden at acceptere tryk/flow/spacer-forhold, der medfører stort vandforbrug ved udskyl eller udvikling af CIP-løsninger, der via regenerering og vandgenbrug reducerer det samlede vandforbrug ved udskyl.

Ved udvikling af simple rengøringsmidler, som du også foreslår, kunne man eventuelt læne sig op ad, at membranerne i de senere år er blevet betydeligt mere robuste over for syre-base-indhold - hvilket muligvis ikke er udnyttet i videreudvikling af rengøringsmidlerne. Vi kan jo overveje at tage dine to første forslag op som aktiviteter i Innovationspartnerskabet Vandeffektiv Industriel Produktion.

Dit sidste punkt med udvinding af mineraler fra procesvandet/spildevandet er et emne, der er endog særdeles påtrængende i hele Europa - dels genvinding af mineralerne og dels - i måske endnu højere grad - fjernelse af mineralerne forud for udledning til recipient, hvor stramme krav til indholdet af opløste salte allerede i dag er en barriere for øget vandeffektivitet og industriel vækst. Her mangler idag i høj grad teknologier, der energieffektivt kan fjerne mineralerne fra vandet og bringe dem på en relativt tør form, hvilket oftest vil være en forudsætning for efterfølgende nyttiggørelse.

Endnu en gang tak for dine meget præcise forslag - vi skal huske dem ved den endelige udformning af aktivitetsplanen.

Med venlig hilsen
Gert

Preben Birr-Pedersen (CEO, CLEAN)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 22:32

CLEAN ser et stort potentiale inden for begge områder, Ressourceeffektiv industriel produktion og Ny innovativ vandteknologi og støtter DHI's aktivitetsforslag. f