Sikker og effektiv besejling

Senest opdateret d. 11/4-2018
FORCE Technology
Resultatkontrakt 2019-2020 under temaerne Transport
Ole Lindberg
Specialist

Projektet udvikler en højpræcisions hydrodynamisk skibsmodel til nøjagtig beregning af skibes bevægelser på lægt vand, i havne og kanaler, og understøtter dermed sikker og effektiv besejling af trafikerede og snævre farvande.

Hensigten med projektet er at understøtte optimal udnyttelse af de danske vandveje ud fra sikkerheds- og effektivitetsmæssige overvejelser. Dette indebærer at sejladsforløb skal planlægges på baggrund af rationelle risikoanalytiske vurderinger således at f.eks. tidevands- og vejrvinduer udnyttes helt til grænsen. Dette kan gøres ved at der benyttes helt nye modeller til beregning af skibes bevægelser på lægt vand, i havne og i kanaler i maritime simulatorer til risikobaseret analyse og design. Det er formålet med dette projekt, at udvikle en sådan beregningsmodel, som kan beregne bølger og vandstrømninger omkring skibe og bestemme hydrodynamiske kræfter med høj præcision.

 

Nøgleord

46 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Palle B Jensen (Nautisk Inspektør, Scandlines Danmark ApS.)
Mandag d. 23/4-18 kl. 15:55

Det er Scandlines opfattelse, at med den stadigt højere udnyttelse af arealer til søs, samt den forøgede maritime trafik intensitet og deraf kommende begrænsninger i skibenes muligheder for sikker sejlads, vil et sådant hydrodynamisk værktøj være en nødvendighed for at undgå store skader i fremtiden. Scandlines deltager gerne i arbejdet, hvor det skønnes nødvendigt med input fra erhvervet.

Peter Sørensen (Vice President, FORCE Technology)
Tirsdag d. 24/4-18 kl. 08:30

Mange tak for din kommentar. Godt at se at I kan se nødvendigheden af dette værktøj. Scanlines besejler jo farvande og havne begrænset af snævre farvande og forholdsvist lidt vand under kølen; og dette værktøj vil forbedre realismen i simuleringerne og dermed bidrage til en forbedret vurdering af ricisi og dertil en forbedret træning.
Med venlig hilsen
Peter K. Sørensen

Steen Davidsen (Havnedirektør, Hvide Sande Havn)
Onsdag d. 25/4-18 kl. 12:28

I Hvide Sande er indsejlingen til Hvide Sande Havn sammenfaldende med afvandingskanalen mellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Den stigende trafik af større fartøjer - herunder specialfartøjer - taler for et bedre vurderingsgrundlag for optimering af besejlingsmulighederne, herunder i forhold til drift af afvandingsslusen og bedst mulig udnyttelse af vejrvinduerne

Niels Arndal (Civ. Ing., FORCE Technology)
Torsdag d. 26/4-18 kl. 10:03

Tak for din kommentar. Dejligt at I kan se mulighederne for at bruge dette værktøj til at optimere jeres havn og forøge mulighederne for at kunne sikre besejling under udnyttelse af vejrvinduerne.

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 26/4-18 kl. 10:53

Mange tak for din kommentar. Med vores forslag kan vi hjælpe Hvide Sande Havn med at udnytte mulighederne helt til grænsen. Hvide Sande Havn har mange udfordringer med bølger, vind, strøm, sediment transport og tidevand. Desuden har Hvide Sande Havn en forpligtelse til at holde afvandingsslusen fra Ringkøbing Fjord åben pga. udstrømningen fra feks. Skjern å, men også for at forbedre vandmiljøet ved at lade saltvand strømme ind fra Vesterhavet. Den åbne sluse giver strømninger i havnen som vi kan beregne med den nye hydrodynamiske model. Under træning vil styrmænd får en mere virkelighedstro oplevelse af manøvrering i havnen. Hvide Sande Havn udvider i disse år deres forretningsmuligheder ved at tage større og større skibe ind til havnens to værfter. Den nye hydrodynamiske model bliver et forbedret beslutningsstøtte værktøj, der kan anvendes når besejlingen af havnen med store skibe skal analyseres.

Susanne Thiilqvist (Havnekaptajn, Køge Havn)
Onsdag d. 2/5-18 kl. 13:19

Det er Køge Havns opfattelse, at med den stadigt større udnyttelse af de tilgængelige sejladsområder til søs, samt den forøgede maritime trafik som medfører begrænsninger i skibenes muligheder for sikker sejlads, vil et sådant hydrodynamisk værktøj være en nødvendighed for, at minimerer skader i fremtiden og øge sikkerheden til søs.

Niels Arndal (Civ. Ing., FORCE Technology)
Torsdag d. 3/5-18 kl. 08:42

Mange tak for din kommentar. Med vores forslag kan vi hjælpe Køge Havn med at udnytte mulighederne helt til grænsen. Under træning vil styrmænd får en mere virkelighedstro oplevelse af manøvrering i havnen. Den nye hydrodynamiske model bliver et forbedret beslutningsstøtte værktøj, der kan anvendes når besejlingen af havnen med store skibe skal analyseres.

Harry Bingham (Professor, DTU)
Onsdag d. 2/5-18 kl. 13:59

Det er et ambitiøse og spændende projektforslag. At regne i realtid på skib-skib, skib-bølger, og skib-bund interaktion er en svært opgave, som vil nok krave en kreative formulering samt store regnekraft og hurtige numeriske algorithmer. Her på DTU-Mekanik, ser vi frem til at samarbejde på projektet, især omkring formuleringen og valg af modeller.

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 3/5-18 kl. 11:02

Mange tak for dit svar. Vi ser frem til samarbejdet med den maritime gruppe på DTU Mekanik. Et samarbejde der allerede har stået på i mange år, hvor FORCE Technology har haft stor glæde af Professor Harry B. Bingham og den maritime gruppe.
Det er et meget udfordrende projekt og derfor er det vigtigt at have eksperter som Harry B. Bingham med ombord. Han kan bidrage til at vi træffer de bedste valg mht. valg af fysisk og matematisk modeller, numeriske algoritmer og løsningsmetoder.

Pascal Blanchet (Kaptajn / Senior Marine Specialist, Maersk line)
Torsdag d. 3/5-18 kl. 14:34

Maersk er meget optaget af sikkerhed og effektivitet i forbindelse med drift af skibe. FORCE Technology leverer træning af vores maritime personel og analyser af besejlings forhold af kanaler og havne Maersk Line anløber. Det er til stor gavn at FORCE Technology konstant udvikler deres simuleringsværktøjer indenfor hydrodynamik og manøvrering. Yderligere ser vi behov for at kunne simulere sejlads i is og i farvande hvor massefylden i vandsøjlen ikke er konstant.
Dette forslag vil give et markant løft af real-tids hydrodynamikberegningerne i den maritime simulator og vil væsentlig forbedre analysen af besejlings forhold i kanaler og havne. Større og større skibe kalder havne der ikke oprindelig var designet til den slags traffic. Det er og magtpåliggende at bruge vores skibe indenfor en sikker ramme. Derfor er det meget vigtigt at vi med større sikkerhed kan definere hvor grænsen går.
De foreslåede beregningsmodeller giver os en værdifuld information om hvordan skibene vil opføre sig i forskellige manøvre situationer og hjælper os til at garantere sikker og effektiv drift.

Jens Bay (M.Sc. projektleder, FORCE Technology)
Tirsdag d. 15/5-18 kl. 13:43

Tak for en interessant kommentar. Det er forståeligt at Maersk også har set et stigende behov for at
skibshydrodynamikken ved simuleringer skal være på et meget mere detaljeret niveau i forbindelse
med f.eks. design af nye superskibe for a sikre et højt sikkerheds- og effektivitetsniveau. Samt at denne
detaljerede hydrodynamik også giver navigatører der er på kursus, en meget bedre fornemmelse af
hvordan et fremtidigt skib vil opføre sig ved sejlads på lavt vand, kanaler og ved passage af andre skibe
i og omkring havne og snævre sejlrender.

Realtids hydrodynamikberegningerne betyder jo en beregning af kræfter på skibet og dermed dets
bevægelser bliver mere nøjagtige and detaljerede end de nuværende tabel baserede beregningsmetoder.

Vi glæder os til bl.a. at have Maersk som deltager i en følgegruppe til projektet, hvor Maersk kan bidrage med
sine erfaringer og ideer.

Andreas Christiansen (Hirtshals Havn)
Tirsdag d. 8/5-18 kl. 09:54

Vi bruger jævnligt Force i forbindelse med simuleringer af havnemanøvre og besejlingsanalyser og et projekt som dette vil helt sikkert gøre disse simuleringer mere realistiske. Et mere realistisk billede af besejlingsforholdene vil være med til at kunne opgradere udnyttelsen af de eksisterende forhold i havnen og på sigt kunne være med til at give et mere anvendelig billede af en eventuel omstrukturering af havnens værker.

Niels Arndal (Civ. Ing., FORCE Technology)
Tirsdag d. 8/5-18 kl. 14:49

Mange tak for din kommentar. Med vores forslag kan vi gøre simuleringerne mere effektive og realistiske, hvorved der bliver mulighed for Hirtshals Havn at udnytte det till at evaluere eventuelle omstruktureringr af havnen. Under træning vil styrmænd så få en mere virkelighedstro oplevelse af manøvrering i havnen. Den nye hydrodynamiske model bliver et forbedret beslutningsstøtte værktøj, der kan anvendes når besejlingen af havnen med store skibe skal analyseres.

Søren Westerskov (Lodschef, DanPilot)
Tirsdag d. 8/5-18 kl. 11:55

Skibets bevægelser i vand er påvirket af flere faktorer. Ikke mindst havbundens beskaffenhed og i særdeleshed når skibet kommer ind på lægt vand. Lodsens opgave er at kende til disse forhold men som oftest er kendskabet baseret på emperi og lang tids erfaring i det specifikke område hvor lodsen har sit virke.
Udviklingen i går mod at lodserne skal betjene flere områder og det sætter det lokale kendskab under pres. Til gengæld øges det håndværksmæssige omkring shiphandling da der lodses flere skibe over tid som konsekvens af flere havne.
Det gør at kravet til efteruddannelse og kendskab til hydrodynamik øges . Da efteruddannelse af lodser i overvejende grad udføres i simulator medfører dette at kravet til de modeller der bruges i simulatoren er så naturtro som overhovedet muligt. Dvs. de matematiske skibsmodeller skal være korrekte for at lodsen kan opbygge sin erfaringsbank baseeret på de forskellige skibstyper der er tilgængelige i simulatoren.
Det er vores erfaring at de modeller der bruges ved FORCE i overvejende grad hidtil har opfyldt disse krav. Det vil dog blive hilst velkommet såfremt modellerne kan blive endnu mere præcise i relation til shiphandling.
En udfordring er dog at når lodsen er ombord på lodsninger da bruges blandt andet UKC-beregninger (formler) der er akkrediteret af PIANC. Mig bekendt er der ingen af disse formler der er præcise - det er tilnærmelser. Hertil kommer at konsekvensen heraf er af brugen af disse formler er konservativ med den afledte følge at den sikkerhedsmargin der yderligere lægges på gør at skibet som konsekvens lastes mindre end det er muligt.
I den forbindelse er det værd at nævne at søopmålingen i Danske havne flere steder i søkortet er opmålt til ZOC B hvilket gør at når den endelige UKC beregning forelægges trækkes der forlods 1,2 m fra ved en vanddybde på 10 m. Ved større vanddybde fratrækkes en endnu større tal. Det vil kræve nye opmålinger af havnene for at forbedre ZOC og dermed tillade optimeret UKC jf. PIANCs anbefalinger.
Det er min opfattelse af projektet kan medvirke til at øge sikkerheden og optimering af vandvejene såfremt der kan udvikles en beregningsmodel, som kan beregne bølger og vandstrømninger omkring skibe og bestemme hydrodynamiske kræfter med høj præcision.

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Onsdag d. 16/5-18 kl. 15:12

Mange tak for opbakningen til projektet.

Skibssimulatorer er værdifuldt værktøj til at træne lodser i sikker og effektiv navigation og manøvrering og kan bidrage til at opbygge viden og erfaring. Med stadigt større skibe i danske havne, sejlrender, kanaler, osv. udfordres de eksisterende vandveje med mindre marginaler for sikkerheden og det stiller større krav til nøjagtigheden af skibssimulatorer, således at lodsernes simulatortræning bliver så realistisk som muligt.

I dette projekt vil vi forbedre beregningen af hydrodynamik omkring skibe. Den teknologiske udvikling indenfor processor teknologi, specielt indenfor grafikkort til videnskabelige beregninger, giver os mulighed for at udføre beregninger langt hurtigere end tidligere. Disse nye muligheder vi vil udnytte til realtidsberegning af strømninger og bølger omkring skibene.

Dette projekt vil også forbedre beregningerne af UKC. Med forbedret hydrodynamiske beregninger bliver trykket på skibets overflade mere nøjagtigt og dermed også, hvor dybt skibet sætter sig, når det sejler ind på lægt vand.

Hans Otto Kristensen (Direktør, HOK Marineconsult ApS)
Torsdag d. 17/5-18 kl. 10:49

Jeg har fuld forståelse af skibets sætning (squat) er en del af beregnings resultaterne, men savner et svar på om den øgede modstand på lægt vand også bliver et resultat af det nye beregningsværktøj jvfr. mine tidligere kommentarer herom.

Mvh Hans Otto Kristensen

Hans Otto Kristensen (Direktør, HOK Marineconsult ApS)
Onsdag d. 16/5-18 kl. 12:27

Jeg har med interesse læst projektbeskrivelsen og der er ingen tvivl om at emnet sejladssikkerhed er vigtig. Jeg foreslår at man i projektet ikke glemmer selve fartøjet/skibet og dets interaktion med omgivelserne. Skibets evne til at sejle sikkert afhænger i høj grad af interaktionen mellem skib og det omgivende miljø dvs. farvandet. Interaktionen mellem ror, propeller og forskellige fremdrivningskonstellationer foreslås indbygget i modellen, så den bliver så inkluderende som muligt. Vælges forkert fremdrivnings/manøvreringskoncept kan det i høj grad få alvorlige konsekvenser, hvilket jeg gennem mange år har erfaret. Jeg behøver næppe at nævne skibene ASK og URD, som er det værste projekt jeg har været involveret i - men som jeg i øvrigt fik løst med meget stor hjælp fra FORCE´s manøvre ekspertise og en tilhørende konstruktiv dialog for godt 27 år siden.

Et andet forhold, der kan give anledning til store diskussioner er indflydelsen af lægt vand på skibets effektbehov. Jeg har på det seneste erfaret, at der selv mellem modeltankene er nogle ret alvorlige diskussioner om hvilken metode, der er bedst egnet til at bestemme farttabet/effekt forøgelsen på forskellige vanddybder. Jeg har gennem de sidste par måneder opdaget, at ITTC anbefaler Raven´s metode fra 2016 (præsenteret på PRADS 2016 i København) og har også haft diskussioner med Raven hos MARIN om forskellige detaljer ved metoden. Jeg har gennem mere end 40 år anvendt Schlichtings-Lackenbys metode fra 1963 (The Shipbuilder and Marine Engine Builder, September 1963, s. 446 - 450) i dens komplette udgave uden brug af den såkaldte tilnærmelsesformel. For en måned siden mødte jeg professor Strasser i IMO i London til MEPC 72, og fik en længere samtale med ham om emnet og Strasser og jeg var begge helt enige om at den udvidede Schlichting-Lackenby metode var mest korrekt.

Med de diskussioner i baghovedet foreslår jeg, at FORCE også i det beskrevne projekt får inkluderet en korrekt matematisk modellering af fart effekt forholdene på lav vanddybde. Det sidste halve år har lært mig, at det er vigtigt for en række danske indenrigsfærgeprojekter, hvor jeg selv er involveret i et par af dem.

Med disse bemærkninger ønsker jeg jer held og lykke med jeres projekt fra

Hans Otto Kristensen, HOK Marineconsult ApS

Peter Sørensen (Vice President, FORCE Technology)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 09:04

Kære Hans Otto Kristensen
Tak for din kommentar og interesse for projektet samt dine gode forslag. Det vil sikkert glæde dig, at skibets interaktion med omgivelserne er medtaget i projektet ligesom korrekt matematisk modellering af fart tab på lav vanddybde er tænkt med. Da projekt perioden kun er 2 år denne gang vil det være for ambitiøst at dække forskellige fremdrivnings/manøvrekoncepters interaktion med ror og propeller. Denne problemstilling kan imidlertid dækkes af den ”virtuelle testbænk”, vi har foreslået under Virtuelt hydro- og aerodynamisk laboratorium og videnbase (https://bedreinnovation.dk/virtuelt-hydro-og-aerodynamisk-laboratorium-o...).
Hilsen
Peter

Allan Peter Engsig-Karup (Lektor, DTU Compute)
Onsdag d. 23/5-18 kl. 07:32

Det er et meget spændende projekt og der er mange spædende forskningsmæssige og ingeniørmæssige problemstillinger i opbygning af en ny hurtig numerisk model der kan bruges til mere nøjagtige ingeniørsimuleringer. Vi har på DTU compute i mere en 10 år opbygget ekspertise i at lave avancerede numeriske metoder der passer med de matematiske modeller der skal løses og hvordan man optimalt udnytter moderne beregningsplatforme (fx. GPUer, cf. http://gpulab.compute.dtu.dk). Vi har bla. andet i nogle år beskæftiget også aktivt med både modeller for bølger, men også modeller for at håndtere bølger og deres vekselvirkning med faste og flydende konstruktioner nøjagtigt (fx. se http://www2.compute.dtu.dk/~apek/OceanWave3D/). Blandt andet har vi aktivt i flere år kigget på udvikling af robuste og nøjagtige numeriske metoder til håndtering af flydende konstruktioner som skiber. Til ingeniørmæssige formål er det vigtigt at kunne kvalificere metoderne så de ønskede resultater kan opnås (fx. nøjagtig bestemmelse af kinematik og resulterende kræfter på konstruktioner), og på DTU Compute vil vi kunne bidrage med ekspertisen. Tiden er til at lave denne type modeller ved brug af high-performance computing og numeriske metoder der virker og udviklingen går stærkt så det er bare med at hoppe ombord.
/ Allan P. Engsig-Karup, Lektor, Scientific Computing, DTU Compute

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Mandag d. 28/5-18 kl. 14:29

Mange tak for din kommentar.

DTU computes ekspertise indenfor matematik, bølge fysik, numerik og scientific computing kan bidrage til at løfte realtids hydrodynamik projektet til det højeste international niveau. Vi vil søge samarbejde med DTU Compute omkring valg af matematiske modeller, numeriske metoder, optimale algoritmer og paralleliserings software og hardware.

Ja, tiden er moden til at vi anvender high-performance computing til realtids hydrodynamik modellering.

Mvh
Ole Lindberg

Hans Arne E. Kristiansen (direktør, Danske Havne)
Fredag d. 25/5-18 kl. 12:41

Danske Havne støtter tiltag som dette, der bidrager til at optimere kapaciteten af havnene baseret på rationelle beslutningsgrundlag ved, at bl.a. tidevands- og vejrvinduer kan udnyttes fuldt ud. Vi forventer, at de omtalte mere præcise modeller til beskrivelse af skibes bevægelser på lægt vand og i begrænsede farvande vil betyde en øget konkurrenceevne gennem den bedre udnyttelse.

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Mandag d. 28/5-18 kl. 14:52

Mange tak for din kommentar.
I dette projekt vi vil forbedre danske havnes beslutningsgrundlag, så havnene forsat kan drives sikkert og effektivt. Vi vil udvikle en ny model til realtids beregning af skibs hydrodynamik på lægt vand, i begrænsede og i havne. Danske havne kan bruge den nye model til mere nøjagtig beregning af operations grænser, forbedret vurdering af havne design og træning af styrmænd og lodser i havnene.

Mvh
Ole Lindberg

Peter Hermansen (Havnechef, Grenaa Havn A/S)
Mandag d. 28/5-18 kl. 13:02

Med udviklingen i trafikken bliver der et stadig større behov for at udnytte den eksisterende havnekapacitet, hvilket kræver bedre redskaber til at fastlægge sikkerhedsgrænser og dermed et endnu mere kvalificeret beslutningsgrundlag. Derfor støtter Grenå Havn projektet og vil følge med i udviklingen.

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Mandag d. 28/5-18 kl. 15:39

Mange tak for din kommentar.
Dette projekt vil kunne forbedre træningen af styrmænd og lodser der besejler bla. Grenaa Havn. Vi kan forbedre træningen under indsejlingen via sejlrenden, under manøvrering havnens svajebassin eller mens skibene lægger til kaj. Vi vil forbedre beregningerne på skibe der skibet sejler ved egen fremdrift og/eller manøvreres i samarbejde med slæbebåde.

Udviklingen af nye og forbedrede beregningsmodeller til skibs hydrodynamik kan hjælpe en havn som Grenaa Havn til at bevare og forbedre effekviteten og sikkerheden.

Mvh
Ole Lindberg

Kim Kroun (Maritim chef, Lindø port of Odense)
Mandag d. 28/5-18 kl. 15:23

Lindø port of Odense støtter projektet og ser et potentiale i brugen af simulatorer, for optimeret udnyttelse af vandvejene og øget sikkerheden til søs.

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 09:33

Hej Kim

Mange tak for din kommentar.

Lindø port of Odense besejles via uddybede sejlrender og en gravet kanal helt ind til Terminal City. Der er meget lidt vand under kølen og ringe plads til manøvrering. Nøjagtig simulering dette sejladsforløb kræver de rette matematiske modeller, optimale numeriske algoritmer og hurtige beregninger på moderne hardware. I dette projekt vil vi udvikle en ny hydrodynamisk model, der vil forbedre den simulerede realisme af et sejladsforløbet til bla. Lindø port of Odense. Modellen kan bruges til både træning af lodser og analyser i forbindelse uddybning og andet anlægsarbejde.

Mvh
Ole Lindberg

Thor Ugelvig Petersen (Head of Ports and Offshore Technology, DHI)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 09:17

DHI støtter projektet omkring bedre modeller for skibes bevægelser på vand, både ved transport og O&M aktiviteter er dette relevant og nødvendigt for at optimere planlægning, performancesupport/monitering, forecast, etc. Ydermere er der et godt overlap til DHI's udviklingsaktiviteter indenfor anløb til havne, hvor de seneste års udviklinger af designmetoder (probabilistisk) muliggør signifikant optimeret design. Resultaterne fra nærværende projekt vil kunne indarbejdes som en vigtig del i at fortsat at optimere og arbejde med usikkerheder i design.

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 09:19

Hej Thor

Mange tak for din kommentar.
DHI og FORCE Technology har et langt og godt samarbejde, bla. har vi i samarbejde udviklet det prisbelønnede NCOS system optimering af sejlrende design og besejlings planlægning. Med en forbedret hydrodynamisk model kan vi, i samarbejde, lave endnu bedre værktøjer analyse af besejling på lægt vand og i kanaler.

Mvh
Ole Lindberg

Jesper Raakjær (Udviklingschef, Aalborg Havn Logistik)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 11:44

Aalborg Havn ser stort potential i simulering af besejlingsforhold. Det er i den sammenhæng vigtigt, at udviklede modeller bliver brugervenlige og økonomisk attraktive at anvende. I den sammenhæng har Aalborg Havn interesse i at blive test case i forhold til udvikle en billig model for simulering af besejling af Aalborg Havn med udgangspunkt i specifikke skibe.

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 10:30

Hej Jesper

Mange tak for din kommentar.
Besejling af Aalborg Havn er en meget interessant og udfordrende test case. Indsejlingen til Aalborg Havn er via en lang kanal og der meget lægt vand hele vejen ind fra Hals Barre. Det er en fordel for os at udvikle målrettet til bestemte anvendelser og Aalborg Havn er utrolig interessant.

Vi tilstræber at udvikle moderne, brugervenlige programmer, der er til at betale for danske SMV'er.

Vi ser frem til at samarbejde med bla. Aalborg Havn omkring udvikling af fremtidens maritime hydrodynamiske beregninger.

Mvh

Ole Lindberg

Søren Brink (Havnedirektør, Hundested Havn)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 15:24

Hundested Havn ser med udviklingen i skibstrafikken på fjorden og ved indsejlingen er der et øget behov for at udnytte og forbedre de kajmeter vi har på nuværende tidspunkt. Det kræver nye og tilpassede værktøjer til at understøtte sejladssikkerheden, hvor der kan benyttes et forbedret og udviklet beslutningsgrundlag. Hundested Havn kan støtte op om projektet og vil følge udviklingen.

Michael Macdonald Arnskov (Salgschef, FORCE Technology)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 13:52

Hej Søren,
Tak for din kommentar.
Udfordringerne ved anløb af større krydstogtskibe belyses meget fint i artiklen i Frederiksborg Amts Avis den 25. maj 2018 omhandlende Hundested Havn. Formålet med vores projektet er netop, at udvikle modeller, der gør det muligt at fastlægge sikkerhedstolerancer med større præcision. På den måde kan havnens kapacitet udvides, alene ved at have et bedre beslutningsgrundlag. Derved bidrager projektet både til at effektivisere driften, men også ved f.eks. udvidelser af sejlrender og lignende, hvor det vil medvirke til at optimere løsningerne, idet det nødvendige udvidelsesomfang kan fastlægges med større præcision. Der vil selvfølgelig altid være skibe som udfordrer grænserne, men projektet vil flytte disse grænser ved i et større omfang at inddrage de faktiske fysiske forhold, der gør sig gældende på lægt vand. Derved kan mere konservative vejledninger og praksis afløses af egentlige modelberegninger, som netop giver den øgede præcision som er forudsætningen for at kvalificere beslutningsgrundlaget. Set på længere sigt vil det være et centralt element i den enkelte havns digitale udvikling. Derfor har vi store forventninger til projektet og værdsætter opbakningen fra Hundested Havn og andre havne.
Med venlig hilsen
Michael Macdonald Arnskov

Poul Andersen (Lektor, DTU Mekanik)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 10:28

I undervisning af skibsingeniørstuderende (civil-niveau) har vi gennem nogle år anvendt FORCEs manøvresimulator i en simplificeret version. Formålet er at give de studerende en viden om, hvordan det er at manøvrere med et skib under realistiske betingelser, så realistiske som det kan simuleres i en avanceret manøvresimulator. Denne anvendelse sker parallelt med undervisningen i den teoretiske del af styring og manøvrering med manøvreligninger og strømninger omkring et manøvrerende skib incl. ror og propeller.

De studerende har stort udbytte af at bruge manøvresimulatoren. Dels får de et indtryk af, hvordan det er at sejle et skib, og dels får de set den praktiske anvendelse af de forskellige teorier. Selv om anvendelsen af manøvresimulatoren til vores brug ikke altid kræver den yderste nøjagtighed, vil det planlagte projekt give os yderligere muligheder for anvendelse i undervisningen, f. eks. med bevægelser af skibet i bølger.

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 10:54

Hej Poul

Mange tak for din kommentar.
Vi bestræber os på at udvikle simulatoren man får en realistisk oplevelse af at manøvrere et skib. Med dette projekt kan vi give de studerende en forbedret oplevelse af manøvrering på lægt vand, i havne, sejlrender og kanaler. Vi vil gøre vores bedste for at bidrage til endnu bedre skibssimulator undervisning på DTU.

Mvh
Ole Lindberg

Jacob Johannesen (Naval Architect, DFDS)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 12:44

Vi bruger jævnligt simulatorer til at øve vores navigatører i de manøvreudfordringer vi møder her i de Nordeuropæiske farvande. På mange af vores ruter kommer vi undervejs i indsnævrede farvande - enten på lægt vand eller i smalle kanaler. Samtidig er tendensen at vores nybygninger bliver større og større og manøvreringen følgeligt yderligere besværliggjort. Derfor vil det have stor nytte om de numeriske værktøjer forbedres, så simuleringen af disse forhold bliver så virkelighedsnære som muligt, som dermed vil medvirke til en mere sikker og effektiv drift.
Mvh
Jacob Johannesen

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 21:50

Hej Jacob

Mange tak for din kommentar.
I en udvikling der går mod stadigt større skibe, som er udfordrende at manøvrerer, specielt i begrænset farvand, er en forbedret hydrodynamisk beregningsmodel vigtig. På lægt vand og i begrænset farvand, vi vil kunne øge udbydet af simulator træningen og dermed bidrage til sikker og effektiv besejling for virksomheder som DFDS.

Mvh
Ole Lindberg

Anne Zachariassen
Torsdag d. 31/5-18 kl. 12:53

Aarhus havn støtter tiltag der kan medvirke til sikker sejlads i de danske farvande.
Bedre simuleringsværktøjer kan ud over en bedre udnyttelse af den eksisterende kapacitet samt bedre beslutningsgrundlag ved udvidelser også anvendes i træningssimulatorer til uddannelse af lodser og skibsførere .

Mvh
Anne Zachariassen
Teknisk chef, Aarhus Havn

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 22:03

Hej Anne

Mange tak for din kommentar.
Århus havn er en af Danmarks største havne og som besejles af store skibe. Her ses de hydrodynamiske effekter relateret til lægt vand og begrænset farvand tydeligt. Vi vil udvikle en forbedret hydrodynamiske model, der øger kvaliteten af simulator træningen i bla. Århus havn.

Mvh
Ole Lindberg

Miquel Pires (Projektchef, NIRAS)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 13:31

Det er godt at se, at Force (og DHI/DTU) går i front på dette område og fortsætter udviklingen af værktøjer til optimering af besejlingen af vandveje i DK såvel som i udlandet.
Det er især godt at se, at disse aktiviteter vil understøtte en bedre udnyttelse af eksisterende sejlrender samt et mere optimeret design af nye sejlrender. Oftest baseres disse på PIANC anvisninger (i indlendende faser), hvilket kan give et lidt for konservativt skøn af uddybningsmængder.
Det værdsættes, at der nedsættes en følgegruppe. NIRAS vil gerne støtte op om dette og deltage i følgegruppen.

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 22:18

Hej Miquel

Mange tak for din kommentar.
Som GTS institut er det vores opgave at gå foran og sørge for at den nyeste forskning og udvikling kommer i anvendelse. I dette projekt vil vi bruge det nyeste indenfor maritime hydrodynamiske modeler, numeriske metoder og paralleliserings software/hardware. Resultatet bliver en hydrodynamisk model, der kan lave nøjagtig beregning af strømninger omkring skibe på lægt vand, i havne og kanaler. Med denne model vil vi kunne minske usikkerheden i analyser af besejlingsforhold.

Mvh
Ole Lindberg

Theis Christensen (Havnekaptajn, Thyborøn havn)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 13:58

Som vestkysthavn er vi ofte udfordret når skibe anløber vores havn så Thyborøn havn støtter også tiltag som kan forbedre / medvirke til Sikker og effektiv besejling
Theis Christensen

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 22:32

Hej Theis

Mange tak for din kommentar.
Nøjagtig simulering af manøvrering i en havn som Thyborøn er udfordrende. Der kan være store bølger fra Vesterhavet og kraftig strøm i Thyborøn kanal. Den nye hydrodynamiske model vil give bedre simulering af strøm og bølger og forbedre kvaliteten af træningen under anløb til havne som Thyborøn havn.

Mvh
Ole Lindberg

Mvh
Ole Lindberg

Kjeld Dahl Sørensen (Tekn chef, Esbjerg Havn)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 16:51

Vi ved Esbjerg Havn har været meget tilfredse med de simuleringer, som FORCE har hjulpet os med gennem årene.
Både lodser, skibsfører og vore egne navigatører har følt sig overbeviste før de nyere havnebassiner blev etableret.
Stadigt større fartøjer i kombination med tidevandet gør forbedrede beregninger af skibenes bevægelser på lægt vand meget interessant for os. Vi støtter gerne op om projektet.
Kjeld Dahl Sørensen
Tekn. chef
Esbjerg Havn

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 22:48

Hej Kjeld

Mange tak for din kommentar.
En ny hydrodynamisk model vil forbedre simuleringen og træningen på lægt vand, med tidevand og i større skibe med lidt vand under kølen. Denne nye model kan lave endnu mere realistiske simuleringer og der endnu bedre analyser af nye havne designs.

Mvh
Ole Lindberg

Martin Jakobsen (Marine Operations Specialist, Maersk Supply Service)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 21:44

I Maersk Supply Service A/S kan det helt sikkert ses som en fordel at man kan udvikle bedre modeller til simulation da simulatortræning er en del af interne kurser.
Derudover sejler rederiets skibe ofte i havne med lægt vand, og hvis risikoen for grundstødning kan yderligere formindskes ved bedre beregningsmodeller for sejlads på lægt vand er det et tiltag som bifaldes.

Ole Lindberg (Specialist, FORCE Technology)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 22:56

Hej Martin

Mange tak for din kommentar.
Usikkerheden på beregning af "under keel clearance" (UKC) minskes med en forbedret hydrodynamisk skibsmodel. Dette vil forbedre analyserne af maritime operationer på lægt vand og derved gøre risikoen for grundstødning mindre.

Mvh
Ole Lindberg