Skibsperformance-evaluering med fokus på energieffektivitet og sikkerhed

Senest opdateret d. 22/8-2016
FORCE Technology
Resultatkontrakt 2016-2018 under temaerne Energi, Informations- og Kommunikationsteknologi og Transport
Claus Daniel Simonsen
Afdelingschef

Rederier, værfter, udstyrsleverandører og skibsdesignerne sigter på at reducere energiforbrug og miljøskadelige emissioner. Dette udfordrer skibsingeniørernes formåen og sikkerheden. Projektet tager tre tekniske udfordringer op, som efterspørges af markedet mhp at understøtte innovationen i virksomhederne: Prædiktion af motorkraft for skibe i bølger vha. CFD, monitorering af skibsperformance via statistiske metoder og nye metoder til rutevejledning for skibe med avancerede fremdrivningssystemer.

En sammenfatning af aktivitetsforslaget kan læses i PDF-dokumentet.

1. Markeds- og samfundsbehov

I jagten på energibesparelser og miljøforbedrende foranstaltninger er der inden for skibsbranchen en mængde leverandører, som fremfører ideer og produkter til formålet. Skibsbranchen har derfor behov for at kunne planlægge, evaluere og beslutte nye foranstaltninger på et højt kvalificeret og objektivt grundlag med sikkerheden i fokus.

På verdensplan designes et stort antal nye skibe og samtidig retrofit’es en stor andel af den eksisterende flåde hvert år mhp. energibesparelser og opfyldelse af strengere miljøkrav. En stor del heraf vil understøtte innovation og kunne drage fordel af det projektet frembringer til gavn for både samfund, skibsfarten og leverandører til den maritime sektor. De udviklede metoder og teknikker vil foreligge ved projektets afslutning.

I Danmark findes en stor underskov af store og små leverandører og aftagere af serviceydelser, konsulentydelser og produkter, som retter sig imod energibesparelser og miljøforbedringer på skibe. Ud over skibsrederne og klassificeringsselskaberne er det leverandører af konsulentydelser, produktleverandører, skibsværfter og deres underleverandører. Nogle vil på baggrund af projektets resultater kunne udvikle egne services. Andre vil kunne drage fordel af at FORCE udbyder dem.

2. Ny teknologisk serviceydelse, kompetence og teknologi

De tre delprojekter vil levere nye værktøjer og procedurer til støtte for den stigende efterspørgsel efter energibesparende og miljøforbedrende tiltag.

Rutevejlednings- og monitoreringsværktøjerne vil kunne anvendes direkte hos rederne, der vil kunne reducere emissionen fra skibene samt opnå økonomisk gevinst ved reduktion af brændstofforbruget. Underleverandører af energieffektiviseringstiltag vil med værktøjerne få nemmere ved at dokumentere tiltagets reelle effekt, hvilket kan fremme deres salg. Metoder til prædiktion af motoreffekt i bølger vil kunne hjælpe designere, rådgivere og underleverandører til at sikre sig viden om, hvordan skib og propeller opfører sig i bølger. Hermed sikres et godt design, som er energieffektivt og som overholder eventuelle krav til minimum motoreffekt af sikkerhedsmæssige hensyn. Dette kommer også redere og myndigheder til gode i form af henholdsvis energieffektive designs og designs som opfylder regler og krav.

Der vil blive udviklet strategier til ruteplanlægning med henblik på optimal udnyttelse af avancerede fremdrivningssystemer. Disse strategier vil efterfølgende kunne implementeres af leverandører af rutevejledning og i FORCEs egne systemer.

Der vil blive udviklet metoder til avancerede monitoreringsteknikker af skibes operation, som kan implementeres af leverandører af monitoreringssystemer og i FORCEs egne systemer.

Endelig vil der blive udviklet viden og procedurer til beregning af krævet motoreffektbehov i bølger ved hjælp af en CFD model for det komplette skib (skrog, ror og propeller) i bølger. Resultater vil blive sammenlignet med målinger på modeller i tankforsøg og skibe i drift, så der opnås viden om metodernes anvendelighed og begrænsninger. Denne viden kan dels benyttes af andre leverandører af CFD-ydelser, som selv vil regne på problematikken, dels af FORCE som udbyder af beregningsservicen udviklet i projektet.

FORCE har en række faciliteter i form af forsøgstank, beregningsværktøjer og kompetencer, som små og mellemstore virksomheder typisk ikke ligger inde med til udviklingsformål. Samtidig er det for store opgaver til at de kan bæres af kundefinansierede projekter. Det er således uden for rækkevidde at gennemføre projektet på normale markedsvilkår.

3. Centrale aktiviteter

Viden og procedurer om added powering i bølger vil bestå af følgende aktiviteter: Forstudie, definition og verificering af numerisk model, modelforsøg, sammenligning mellem forsøg og beregninger, produktionskørsler samt studier af resultater på både powerniveau og strømningsniveau.

Added powering komplementerer og bygger på resultaterne af et igangværende RK-projekt omhandlende CFD beregning af added resistance i bølger, som ikke inddrager effekten af bølger omkring propellen og konsekvensen for propellens effektivitet. Resultaterne ser lovende ud, så inklusion af ror og propeller i modellen er et naturligt næste skridt selvom det bliver meget avancerede simuleringer, som kun meget få har lavet indtil nu.

Udvikling af strategier til ruteplanlægning vil bestå af følgende aktiviteter: Forstudie, matematisk formulering af optimeringsproblemet, udvælgelse af teknologier, prototyper, implementering, afprøvning og opsummering. Ruteoptimering bygger på erfaringer med eget ruteplanlægningsprogram, som bla. er udviklet ved et RK-projekt til beregning af skibes bevægelser.

Udvikling af metoder til måling og monitorering af skibe i drift vil indeholde følgende aktiviteter: Forstudie, udvælgelse af teknologier, prototyping, implementering og opsummering. Måling og monitorering bygger på og samler erfaringer med FORCE’s performancemonitoreringssystem og et ph. d.-projekt som undersøgte statistiske metoder til performancemonitorering. Erfaringer fra projektet ”Vessel Performance Monitoring” under INNO+ vil danne sammenligningsgrundlag mht metodernes fordele og ulemper.

4. Mulige samarbejdspartnere

Aktiviteten vil blive forsøgt yderligere gearet med deltagelse i EU-projektet EDGE under Horizon 2020.

Added powering tænkes udført i samarbejde med IIHR University of Iowa, som er førende indenfor CFD-beregninger på skibe. Det foregående added resistance projekt blev udført sammen med IIHR, så det er oplagt at fortsætte samarbejdet omkring added powering i bølger.

En del af aktiviteterne tænkes udført som eksamensprojekter fra DTU. Der vil blive samarbejdet med DMI og DHI i forbindelse med vejr, vind, bølger og strømdata.

Der vil blive etableret en følgegruppe bestående af medlemmer fra industrien. Den tænkes samlet mindst en gang årligt til præsentation af status og resultater.

Nøgleord

23 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Michael Prehn (underdirektør, Danske Maritime)
Torsdag d. 30/4-15 kl. 15:22

Danske værfter og udstyrsleverandører savner en platform, hvor de kan teste og udvikle energieffektive løsninger, sparre med eksperter vedr innovative løsninger og samtidig forsikre sig om, at disse løsninger ikke går ud over sikkerheden. IMOs regelsæt om energieffektivitet (EEDI) kan indebære at at fartøjers manøvreevne reduceres. Projektet kan, udover at støtte innovationen på energireducerende områder, hjælpe med at afdække de sikkerhedsmæssige aspekter og sikre at sikkerheden ikke kompromitteres. Der har de seneste år allerede været testet og implementeret en række energireducerende foranstaltninger til skibe. De fremtidige mere komplekse løsninger vil formnentlig kræve vanskeligere og mere omfattende tests, som det kan være svært for virksomhederne og specielt SMV’erne at udføre selv. Mange af de højteknologiske løsninger der vil kunne udvikles i Danmark af store og små leverandører af serviceydelser, konsulentydelser og produkter, som retter sig imod energibesparelser og miljøforbedringer på skibe vil kunne drage nytte af dette både til innovationen i den enkelte virksomhed og gennem samarbejder hvor flere virksomheder i fællesskab udvikler energibesparende foranstaltninger.

Søren Hattel (Team leader, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:44

Tak for tilbagemeldingen. Værktøjer og metoder til evaluering af energieffektiviseringstiltag under hensyntagen til de sikkerhedsmæssige aspekter er vigtige, men de kan, som det også nævnes i kommentaren, være svære at udvikle og teste for den enkelte SMV grundet begrænsede ressourcer. Med dette projekt vil der blandt andet opbygges viden og erfaring, som kan komme industrien til gode i forhold til anvendelsen af evalueringsmetoder.

Jens Ring Nielsen (Chief Technology Engineer, MAN Diesel & Turbo Frederikshavn)
Mandag d. 4/5-15 kl. 08:52

MAN Diesel & Turbo er blandt de førende leverandører af fremdrivningssystemer (motorer og propellere) til skibe og er i den forbindelse konfronteret med kunders krav til optimal og energieffektive fremdrivningsløsninger.
Added resistance/power i bølger er et af de områder, hvor predikteringen ikke er på højde med dagens standard på grund af kompleksiteten af de relatede vejrfaktorer. Den foreslået CFD tilgang vil være et betydeligt løft af kvaliteten i bestemmelse af den øgede modstand.
Set i forhold til den obligatoriske indførsel af EEDI, der nu omfatter de fleste skibetyper, er der et naturligt ønske om at sænke den installerede effekt, men som kan komme i konflikt med en minimum effekt for at opnå en sikker sejlads i dårligt vejr. Det foreslået projekt vil her udgøre et vigtigt værktøj i en mere sikker bestemmelse af en "minimum safe" installeret effekt.
Vi vil foreslå at effekten af vindens påvirkning også inkluderes i projektet.

Søren Hattel (Team leader, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:45

Tak for en positiv tilbagemelding. Evaluering af added powering i bølger i nærværende projekt vil blive gjort ved hjælp af avancerede CFD værktøjer, hvor inklusion af ror, propeller og skrog i bølger er et nyt og avanceret anvendelsesområde, hvor der kræves en relativ stor indsats for at opbygge en brugbar procedure, validere metoden samt undersøge dens begrænsninger. At have vindmodstanden er en god ide, men vil komplicere beregningsmodellen yderligere. Vi besluttede derfor at afgrænse modellen og udelukkende fokusere på den hydrodynamiske del.

Jakob Steffensen (Senior Manager, DFDS)
Torsdag d. 7/5-15 kl. 17:26

Hos DFDS har vi samarbejdet med FORCE Technology i flere sammenhænge over en årrække. Vi har bla udviklet et system til fartoptimering af rutesejlads. I DFDS sætter vi innovation og samarbejde i ”Det Blå Danmark” meget højt og ser det som en vigtig del af vores mulighed for at dygtiggøre os og holde vores drift konkurrencedygtig.

I DFDS har vi i øjeblikket fokus vendt imod forbedringsmuligheder gennem måling og opsamling af data under skibets drift og efterfølgende statistisk analyse heraf. Denne metode står i kontrast til den klassiske metode, hvor analysen baseres på avancerede matematiske modeller af skibets fysik. Vi ser et vigtigt potentiale i udnyttelsen af store datamængder fra et stadigt stigende antal sensorer ombord på skibene. En ny form for analyse heraf baseret på en kombination af de klassiske metoder og statistisk baserede metoder, som projektbeskrivelsen foreslår, er en spændende ny udvikling, som vil kunne bringe nøjagtigheden og brugbarheden af data og efterfølgende analyse til et vigtigt nyt niveau.

I takt med der bliver stillet større krav til vores drift mht. skibenes emissioner, rensning af røg, benyttelse af miljøvenlige brændstoffer og generel reduktion af energiforbrug bliver vores fremdrivningssystemer mere og mere avancerede og der er behov for at vi får redskaber til at udnytte de avancerede systemers muligheder bedst muligt. Blandt andet er der behov for værktøjer, som kan give vejledning om, hvordan de avancerede systemer skal kobles ind og ud for at udnytte systemerne bedst muligt.

Vi mener at dette projekt kan give os væsentlig innovation og ny indsigt i disse aspekter, og vil være til gavn for både rederier og leverandører

Søren Hattel (Team leader, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:46

Tak for tilbagemeldingen. Vi ser frem til at kunne bidrage med viden omkring nye monitorerings- og ruteoptimeringsmetoder, som kan være til gavn for den maritime industri.

Ole Svenstrup Petersen (Innovationschef, DHI)
Fredag d. 8/5-15 kl. 10:24

DHI har i samarbejde med FORCE påbegyndt udviklingen af et dynamisk tidsdomaine værktøj til vurdering af risikoen for grundstødning af skibe i bl.a. navigationskanaler udsat for komplexe metocean konditioner (bølger, strøm, vind og tidevand). Det er tanken at værktøjet skal kunne håndtere et meget stort antal skibspassager (> 105) under forskellige metocean konditioner (etableret ved brug af DHI’s MIKE modeller) og hvor FORCE’s seakeeping modeller anvendes til beregning af skibets response for en give sea state. På basis af beregningerne vil det være muligt at vurdere sandsynligheden for grundstødning , og således at værktøjet også kan anvendes til optimering af nye samt udbygningen af eksisterende sejlrender som er i hastig vækst. Det nye ved metoden er at den tager hensyn til skibshydrodynamikken for faktiske tidsdomæne metocean konditioner/sea states, hvilket sikrer en mere præcis beskrivelse af forholdene og er mindre konservativ end hidtidigl praksis.

Søren Hattel (Team leader, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:47

Tak for opbakningen til projektet. Det er vigtigt, at der løbende arbejdes med at undersøge nye metoder til beregning af skibes respons i bølger. Nærværende projekt giver viden om anvendelsen af avancerede CFD værktøjer til beregning af bevægelser, modstand og powering for skibe i bølger og er bidrager hermed til dette arbejde.

Mogens Schrøder Bech (Kontorchef, Søfartsstyrelsen)
Søndag d. 10/5-15 kl. 19:41

Aktiviteterne er yderst relevante og ligger i tråd med de forhold, der lå bag arbejdet med beskrivelsen af projektet Blå arbejdspladser via grønne løsninger i Regeringens INNO+ katalog med det efterfølgende Blue INNOship projekt.
På denne baggrund er det vigtigt, at aktiviteterne i Blue INNOship og i nærværende resultatkontraktforslag (RK forslag) kommer til at støtte hinanden. Dette forhold nævnes også af Force.
Som det fremgår, er det vigtigt, at RK’en opbygges således, at danske virksomheders konkurrenceevne understøttes; såvel redere, udstyrsindustri og servicevirksomheder. Herunder skal peges på behovet for at skabe et bedre grundlag for kommercielle beslutninger, jfr. INNO+ katalogets formuleringer om ”Beslutningssystem for retrofitting (opgradering) af skibe med forbedrede systemer og processer”. Men behovet er selvsagt også tilstede ved anskaffelser af nye skibe.
Det maritime område er præget af en lang række reguleringer omkring miljø og energieffektivitet, men løsninger til opfyldelse af reguleringerne må ikke kompromittere sikkerheden. I denne forbindelse er der behov for, at RK-arbejdet også kan give et bidrag til diskussioner omkring sikkerhed og nye/ændrede regler.

Søren Hattel (Team leader, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:46

Tak for den positive tilbagemelding. Energieffektivisering og sikkerhed spiller i dag en vigtig rolle og det er vigtigt at have designværktøjer, der kan adressere begge elementer. Det er netop det, der er ideen med nærværende projekt.

steen sabinsky (direktør, Europas Maritime Udviklingscenter)
Mandag d. 11/5-15 kl. 09:55

Den danske maritime klynge er en meget stærk klynge, både internationalt og internationalt.

Det er vigtigt at styrke allerede stærke klynger og forskning og udvikling er af afgørende betydning hvis Danmark skal bevare sin internationale førerposition inden for den maritime industri og den maritime klynge.

Vi mener at forskningsområde "Skibsperformance-evaluering med fokus på energieffektivitet og sikkerhed vil gavne både grøn teknologi, økonomi, medvirke til en større sikkerhed samt gavne F&I indenfor det maritime. Hvis Danmark skal være førende indenfor Grøn teknologi, optimerer performance både teknologisk og menneskeligt, er det vigtigt at bakke om om dette område.

Derfor fuld støtte til området
Steen Sabinsky
Direktør
Europas Maritime Udviklingscenter

Søren Hattel (Team leader, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 10:47

Tak for opbakningen til projektet.

Peter Sinding (Head of Fuel Efficiency, Dampskibsselskabet NORDEN A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 11:11

Hos NORDEN A/S og givetvis også ved de øvrige danske redderier bliver vi løbende mødt af forslag til energibesparende tiltag og nye energi optimerede designs. Ofte er bespartelserne dårligt dokumenteret og typisk ikke baseret på skibenes faktiske operationsprofil. Det er derfor helt afgørende for redderierne at vi har muligheder for at få nye designs eller retro fits afprøvet i avancerede modeller og under forhold der repræsenterer de operationsforhold vi arbejder med.

Forslaget om ruteplanlægnings værktøjer benyttet til at dokumentere besparelser ved nye skibsdesigns, retrofits eller brug af alternative fremdrivningsformer rammer meget præcist ned i de behov vi har.

Det samme og måske i kombination med ruteplanlægningsforslaget gør forslaget om forbedrede studier af fremdrivning i bølger. Dette emne er i høj grad relevant for de ECO designs der i dag udbydes. Disse er skibe med relativ lav installeret power og typisk skibe der er beskrevet ud fra deres stillevands performance. Det er i høj grad relevant at kunne få disse designs performance testet i konditioner der ligger tættere på de faktiske operations konditioner.

Søren Hattel (Team leader, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 12:30

Mange tak for NORDENs opbakning til projektet.

Anders Hovgaard Møller (Vessel Performance Manager, TORM A/S)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 13:50

Rederierne mødes til stadighed med tilbud om ECO designs fra værfterne og krav fra kunderne angående effektiv drift.
Et værktøj der bedre tillader sammenligning af eksisterende designs og diverse konkurrerende designs under forhold, der er repræsentative for de faktiske operationelle forhold, vil uden tvivl være af stor interesse.
Endvidere vil det naturligvis være afgørende at afdække konsekvenserne af de kompromiser, der er indgået for ,at opnå den påståede bedre effektivitet i de nye designs.

Søren Hattel (Team leader, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 13:54

Tak for kommentaren. Det er netop denne balancegang imellem effektivitet og sikkerhed, som vi med dette projekt vil adressere.

Hans Otto Kristensen (Direktør, HOK Marineconsult ApS)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:47

Jeg har med interesse læst FORCE´s projektforslag om skibsperformance evaluering med fokus på energieffektivitet. Specielt mere viden om added i power i bølger finder jeg personligt meget interessant, ikke mindst i lyset af at mens disse kommentarer skrives befinder jeg mig i IMO i London hvor jeg sidder og arbejder i en gruppe med problemstillingen om tilstrækkelig effekt i dårligt vejr. Jeg håber at FORCE kan finde en effektiv og retvisende metode der viser hvorledes man kan beregne den ekstra modstand i bølger, og ikke mindst får fastlagt hvilken indflydelse skibets hovedparametre har på denne effekt, så rederne kan få valgt de rigtige skibs hoveddimensioner fremover, så man får minimeret fremdrivningseffekten i dårligt vejr og dermed indirekte får øget sejladssikkerheden. Jeg hilser det også velkomment at FORCE er i stand til at afprøve teorierne med efterfølgende modelforsøg i bølger, hvilket er meget vigtigt for tiltroen til sådanne nye metoder.

Søren Hattel (Team leader, FORCE Technology)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 16:00

Tak for den meget aktuelle kommentar med reportage direkte fra IMO.
At IMO arbejder med emnet understreger blot vigtigheden af dette arbejde.
Vi ser frem til med dette projekt at kunne bidrage til at bringe lys over de problemstillinger der opstår i kølvandet på de modstridende krav om sikkerhed og øget effektivitet.

Hans Otto Kristensen (Direktør, HOK Marineconsult ApS)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 15:47

Jeg har med interesse læst FORCE´s projektforslag om skibsperformance evaluering med fokus på energieffektivitet. Specielt mere viden om added i power i bølger finder jeg personligt meget interessant, ikke mindst i lyset af at mens disse kommentarer skrives befinder jeg mig i IMO i London hvor jeg sidder og arbejder i en gruppe med problemstillingen om tilstrækkelig effekt i dårligt vejr. Jeg håber at FORCE kan finde en effektiv og retvisende metode der viser hvorledes man kan beregne den ekstra modstand i bølger, og ikke mindst får fastlagt hvilken indflydelse skibets hovedparametre har på denne effekt, så rederne kan få valgt de rigtige skibs hoveddimensioner fremover, så man får minimeret fremdrivningseffekten i dårligt vejr og dermed indirekte får øget sejladssikkerheden. Jeg hilser det også velkomment at FORCE er i stand til at afprøve teorierne med efterfølgende modelforsøg i bølger, hvilket er meget vigtigt for tiltroen til sådanne nye metoder.

Jesper Stubkjær (Chefkonsulent, Danmarks Rederiforening)
Onsdag d. 13/5-15 kl. 16:54

Danmarks Rederiforening bakker op om dette vigtige projekt, som er særdeles aktuelt i forhold til igangværende overvejelser i regi af FN's søfartsorganisation vedr. netop EEDI og motorkraft.

Jan Larsen (Direktør, Professor PhD , Danish Sound Network/ DTU Compute)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 18:05

Forslaget berører en væsentlig miljø problemstilling og gennem tidligere ph.d. projekt har vi på DTU Compute bidraget til performance modellering gennem samarbejde med FORCE. Vi ser dette projekt som en mulighed for at kunne udbygge samarbejdet, f.eks. i form af m.sc.- og ph.d.-projekter.

En af de centrale aktivitetsområder i Sektionen for Kognitive Systemer, DTU Compute er machine learning på tværs af store og heterogene datasæt. Sådanne modeller vurderes at kunne være stor betydning for nogle af de centrale aktiviteter i forslaget. Det grundlæggende Bayesianske modelleringsframework - som vi arbejder med - vil kunne samle såvel kendt fysisk viden og usikker statistisk driftsinformation i én model med henblik på modellering af f.eks. performance, identifikation af væsentlige parametre samt optimering af disse.

Jan Larsen, ph.d., lektor DTU Compute

Kent Damgaard (Direktør, Karstensens Skibsværft)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 20:38

Karstensens Skibsværft bakker op om Force's projekt.
Energibesparende tiltag vil jo altid være til gavn for hele samfundet.
Isoleret set fra vort synspunkt så vil interessen primært dreje sig om en kontinuerlig forbedring af CFD værktøjerne for optimering af skrogdesign.
Vi har i forvejen et, efter vores opfattelse, givtigt samarbejde med Force om vores nybygningsdesigns. Vi anvender i høj grad sammenligningsprincippet, men savner en større database, for at kunne relatere CFD-beregninger til virkeligheden. Dette praktiske aspekt er vigtigt at inkludere i et projekt om skibsperformance evaluering (optimering).
I en af de ovenstående kommentarer er refereret til hoveddimensioner og disses indflydelse i forhold til modstand i bølger. Både i bølger og faldt vand vil det være interessant at opnå effektive beregningsmetoder.
Optimering af propelleranlæg vil også være en naturlig del af projektet. Her arbejder vi sammen med vores forskellige leverandører, såsom MAN og Wartsila, men en uvildig og kapable tredjepart vil givetvis være gunstig. Mht propelleroptimering er vores udfordring balancen mellem fri sejlads egenskaber og trækkraft (bollard pull).

Mathilde Lindhardt Damsgaard (Head of Hydrodynamics and performance analytics, MMT)
Torsdag d. 14/5-15 kl. 22:48

Performanceoptimering fortsætter med at være højaktuelt; så dette er et rigtig spændende forslag, indenfor et emne der er stor efterspørgsel omkring. Ligeså muligheden for, på systematisk vis at evaluere effekten af forskellige foreslåede retrofit-designs, der kunne give et værktøj til bedre at vælge de løsninger der passer til det enkelte behov - og eftervise det i drift efterfølgende. Også effekten af – og interaktionen i – bølger mangler fortsat yderligere udvikling.