Smart-metering kompetencesikring for forsyningsingeniører

Senest opdateret d. 10/10-2016
Teknologisk Institut
Supplerende resultatkontrakter 2017-2018 under temaerne Særlige Indsatser
David Tveit
Direktør

Der er aktuelt nationalt og internationalt stor fokus på de muligheder, der ligger i udnyttelse af smarte/intelligente produkter og systemer. Det fremgår fx af GTS-rapporten ”Smarte produkter, smart produktion og IoT” fra november 2015, se link. Der er samtidig øget fokus på måling af energi- og andet ressourceforbrug, og analyser peger på, at markedet for ”Energy Management” vil fordobles mod 2020 (se link).

Danmark har traditionelt en stærk positionering, når det gælder energi- og ressource-effektive produkter og systemer for vand og fjernvarme, herunder smart-meters (intelligente forbrugsmålere med fjernkommunikation). Området er en styrkeposition for Danmark med betydelig eksport – og med yderligere potentiale (se fx link). Danske forsyningsselskaber har været hurtige til at indkøbe og installere ny teknologi, fx ”smart-meters”, og med henblik på bl.a. energieffektivisering.

Forsyninger og producenter efterlyser i forlængelse heraf tiltag til at understøtte den fulde udnyttelse af de muligheder, som de nye smart-meters giver, og efterlyser samtidig kvalificeret arbejdskraft.

Nærværende aktivitet adresserer efterspørgslen på ingeniører med viden og kompetencer inden for udnyttelse af smart-metering inden for vand og fjernvarme.

Behovet skal bl.a. dækkes af professionshøjskolerne gennem uddannelse af fremtidens ingeniører. Instituttet samarbejder derfor i aktiviteten med VIA Engineering (under VIA University College), som bl.a. uddanner forsyningsingeniører og ønsker viden om smart-meters og sensornetværk integreret i undervisningen. Aktiviteten vil sikre videnspredning til VIA Engineerings forsyningsingeniøruddannelse med fokus på udnyttelse af smart-metering inden for vand og fjernvarme.

Teknologisk Institut har gennem nuværende aktivitetsplan ’H2 Metrologi til Industri og Samfund’ (2016-2018) og tidligere aktivitetsplan ’H1 Metrologi og Måleteknisk Support’ (2013-2015) opbygget viden og specialkompetencer omkring smart-meters samt kvalificering af data og disses anvendelse til forudsigelser af driftsparametre mv.

Aktiviteten understøtter via uddannelsen af diplomingeniører samt gennem bachelor-projekter og ingeniørpraktik Instituttets videnspredning til forsyningsselskaber og producenter af måleudstyr. Samarbejdet vil endvidere understøtte og medvirke til at udbygge både VIA’s og Teknologisk Instituts forskning og udvikling på området og bidrage til værditilvækst i innovationssystemet.

Nøgleord

16 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Carsten Nielsen (VIA Engineering)
Fredag d. 30/9-16 kl. 12:52

Vi oplever stor interesse fra vore samarbejdspartnere inden for forsyningsområdet for at udnytte de stigende datamængder der er til rådighed fra interne og eksterne målere til optimering af forsyningsanlæg og distribution. Hvis det skal lykkes kræver det at de kommende ingeniører på forsyningsområdet kan arbejde på tværs af de traditionelle ingenørdicipliner f.eks. ICT, maskin og byggeri.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Fredag d. 7/10-16 kl. 11:03

Optimering af forsyningsanlæg og distribution er et område, der ligger divisionen for Energi og Klima meget på sinde, både når det gælder energiforsyningen og inden for vandforsyningsområdet.
Derfor er vi taknemmelige for at få mulighed for at bringe vores tværgående viden inden for smart metering i spil i relation til fremtidens ingeniører.

Carl Hellmers (direktør, Fredericia Fjernvarme)
Tirsdag d. 4/10-16 kl. 15:13

Forsyningsvirksomheder har allerede nu et stort behov for at udnytte datamængderne fra forbrugsmålerne. Effektivisering af såvel produktion og distribution er oplagte emner, og ligeledes dataopsamling om konkret forbrug i bygninger og erhverv vil øge mulighederne for optimering og effektivisering og hermed hjælpe til et mindre resourceforbrug. Derfor vil ingeniører med særlig viden herom være særdeles værdifulde og efterspurgte.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Torsdag d. 6/10-16 kl. 16:02

Vi er meget opmærksomme på, at forsyningsvirksomhederne i disse år i stort omfang investerer i smart meters, og at på sigt over 700.000 fjernvarmemålere giver mulighed for at udnytte datamængderne fra forbrugsmålerne til en optimering af energiforbrug og miljøpåvirkninger. Indsigt i dataene og deres usikkerhed, herunder hensyntagen til fejlbehæftede data, er væsentlige elementer i dette arbejde. Samtidig gør den stigende kompleksitet i de optimeringsmæssige sammenhænge, herunder valg af forsyningernes temperaturer og flow til forskellige forecast, det relevant bl.a. at udnytte de Machine Learningsværktøjer, som i disse pågår en voldsom udvikling - bl.a. afledt af medicinal- og robotindustrien. Vi håber, at vi gennem resultatkontrakten kan være med til at viderebringe viden herom - også til de fremtidige forsyningsingeniører.

Bo Eskerod Madsen (CEO, PhD, ReMoni)
Torsdag d. 6/10-16 kl. 15:22

Det lyder som en god ide at sikre uddannelsen af fremtidens arbejdskraft på området. Vi arbejder med at udvikle nye målere, og udnytte data fra dem intelligent. Samtidig har vi et godt samarbejde med VIA omkring studerende og praktik, og et meget positivt indtryk af de meget kompetente medarbejdere ved flowcenteret under TI. Vi vil således være meget positive over for den foreslåede understøttelse af området, og ser frem til et godt fremtidigt samarbejde.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 9/10-16 kl. 07:49

Tak for opbakning til forslaget – og til samarbejde om dets gennemførelse. Vi ser det i høj grad nyttigt, at spille sammen både med målerudviklerne og brugerne af målerne om de behov, der skal dækkes undervisningsmæssigt, men også om de muligheder, der mere kortsigtet ligger i en udnyttelse af målerdataene.

Søren Hermansen (Direktør, Samsø Energiakademi)
Torsdag d. 6/10-16 kl. 21:57

Smart metering er fremtidens registrering og administration af flow, forbrug og produktions administration.
Det er uhyre vigtigt at uddanne folk til at udvikle og anvende området. Vi ser frem til resultater.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 9/10-16 kl. 07:49

Vi er meget enige med Samsø Energiakademi i vurderingen af smart metering, og håber samtidig med initiativet at kunne bidrage til en på sigt effektiv udnyttelse af mulighederne for driftseffektive og optimale løsninger.

Steen Schelle Jensen (Head of Product Management, Kamstrup A/S)
Fredag d. 7/10-16 kl. 10:33

Der ligger et meget stort potentiale i at udnytte hyppige data fra smart meters til langt mere end blot afregning. Hyppige data digitiliserer distributionsnettet og giver nye muligheder for at drifte nettet mere optimalt og tættere på grænserne. Alt sammen for at sikre en høj energieffektivitet og undgår tab og spild i nettet. Der er allerede nu meget data til rådighed, men i mange sammenhænge bliver de ikke udnyttet fuldt ud. Derfor støtter vi fra Kamstrups side at der bliver støttet op omkring dette i uddannelsessektoren. Dels for at få noget værdie og fremdrift for de danskle forsyningsselskaber, men også fordi Danmark her har stort potentiale til at få et forspring der skaber flere arbejdspladser og øget eksport.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 9/10-16 kl. 07:51

Tak for din konkretisering af de muligheder, der ligger i at udnytte dataene fra smart meters til at opnå en forsyningsmæssig høj energieffektivitet. Vi finder det opmuntrende at høre, at en stor og eksportførende virksomhed som Kamstrup støtter op om forslaget og de potentialer, som også vi mener ligger i det.

Søren Dyck-Madsen (Klima-og energimedarbejder, Det Økologiske Råd)
Fredag d. 7/10-16 kl. 15:07

På el-området har man i nogle år snakket meget om smart metering. Og der er da også nået nogle fremskridt, men anvendelse af data fra smart meters er fortsat i sin vorden, blandt andet fordi vi først kan forvente smart meters installeret i alle målepunkter i slutningen af 2020.
Også på områderne for vand og fjernvarme vil der i den grad blive brug for viden om, hvad smart meters kan bruges til, hvordan de mange data bruges bedst og enklest til at opnå fordele på både forbrugs-, distributions- og produktionssiden.
Installationen af smart meters f.eks. på fjernvarmen er ved at ske, men uden en egentlig samlet plan for, hvad de smarte meters skal og kan bruges til udover at levere fjernaflæsning. Vi ser store potentialer i at anvende data fra smart meters til at sænke fremløbstemperatur, til at afregne efter faktisk produktionspris for fjernvarmen på dagen eller i timen, til at indpasse et element af maksimalt effekttræk i prissætningen af fjernvarmen, og generelt til at forbedre den samlede funktion, og dermed også give mulighed for indpasning af langt mere opgraderet omgivelsesvarme fra omgivelserne - jord, vand, luft, geotermi og spildvarme m.fl.
Der liggere t kæmpe potentiale i at blive smartere, og det er der i den grad brug for, at der er folk, som er uddannet specielt i at kunne se disse muligheder - i en kombination af, hvad der er teknisk muligt og hvad der er brug for i praksis for at opnå nogle af de mange systemforbedringer, som ligger forude.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 9/10-16 kl. 15:39

Tak for den fine præcisering af de muligheder, der ligger i at anvende smart meters til andet end fjernaflæsning. Vi er samtidig helt enige i, at det vil give mulighed for endnu bedre end i dag at integrere forskellige energikilder og lagringsmuligheder. Her kan det også spille ind, at det bliver stadig billigere at indbygge sensorer med supplerende informationer i forhold til dataene, der kommer fra smart meters. Derudover glædeligt at få bekræftet Teknologisk Instituts og VIA Engineerings opfattelse af, at det er vigtigt at satse på dette i forhold til fremtidens ingeniører.

Leif Sønderberg Petersen (Chefkonsulent, MSc, DTU afdeling for Innovation og Sektorservices)
Fredag d. 7/10-16 kl. 18:32

Smarte elmålere er allerede en vigtig del af et elnet med store mængder vedvarende energi. Udviklingen er nået forholdsvis langt i elsektoren, mens den er nærmest ikke eksisterende inden for vand og fjernvarme sektorerne. Det er paradoksalt, for ser man på et almindeligt husholdningsbudget er de potentielle besparelser på vand- og fjernvarmeregningen langt større end på elregningen. Der er ingen tvivl om at de gevinster der er opnået i elnettet kan overføres på vand og fjernvarme sektorerne. Det vil endvidere blive en central del af fremtidens integrerede energisystem, hvor el, vand og fjernvarme skal spille sammen i langt højere grad end i dag. En vigtig del af denne udvikling er at uddannelserne opgraderes til gavn for innovationen i disse sektorer og indførelse af smart metering i vand og fjernvarme sektorerne.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 9/10-16 kl. 07:58

Tak for opbakningen til tiltaget. Vi er helt enige i, at smart metering er forholdsvis veletableret på el-området. Det kan der være flere årsager til, men naturligvis kan og bør der trækkes lære af udviklingen her, når man ser på mulighederne inden for vand og fjernvarme. Samtidig ligger der imidlertid på fjernvarmeområdet flere muligheder for at udnytte informationerne fra målerne i optimering af det samlede system, som bl.a. påpeget i det foregående indlæg – og hvor der er behov for særlig indsigt. Vi kan imidlertid klart følge, at de forsyningsmæssigt ultimativt bedste løsninger først nås, når informationerne fra alle forsyningsarternes målere kombineres – samt at dette i uddannelserne bør være det lange sigte.

Kim Behnke (Vicedirektør, Dansk Fjernvarme)
Lørdag d. 8/10-16 kl. 16:30

Ros for forslaget og oplægget.

Fjernvarmeområdet har de senere år formået at udrulle fjernaflæste smart meter løsninger i stor stil. Fjernvarmesektoren er reguleret som non profit og omkostningen til de nye målere pålægges kunderne som en målerleje.

For kunderne har de nye målere nok bidraget til nemmere aflæsning, når det sker automatisk. Mange fjernvarmeselskaber har desuden tilbudt at kunderne kan følge deres forbrug meget tættere på web eller app platforme. I fjernvarme er det ikke kun forbruget, som er vigtigt, men også afkølingen. Mange kunder er glade for at blive sammenlignet med en "normal" situation.

Der er udviklet nye services, hvor lækageovervågning er vigtig, eftersom det dels giver lavere forsikringspræmie, dels giver hurtig respons og derved mindre ødelæggelse af ejendommen. Men også direkte kunderådgivning ud fra aktuelle data frem for en årsopgørelse giver kunderne påskønnet værdi.

Målerlejen er typisk på omkring 100 kr. årligt, og besparelsen på forsikringen ca. 275-300 kr. Altså en god løsning for kunderne.
Den helt store nytte er dog et helt andet sted. Fjernvarmeselskaberne kan i realtid hjemtage målinger fra større eller mindre områder og dermed bruge måledata til optimering af driften. Her er der mange penge at hente.

Anvendelse af målerdata gennem fjernaflæsning og realtid i fjernvarme og vandforsyningen er dog truet af EU persondataforordningen, som træder i kraft marts 2018. Herefter vil det ikke længere være tilladt at anvende fjernaflæste målerdata til andet end fakturering og få andre ting af kritisk betydning for forsyningen.
Anvendelse af data til driftsoptimering vil kræve indhentning af kundesamtykke fra alle berørte. Dertil kommer at data, som giver anledning til mulig identificering af den enkelte kunde og dennes adfærd slet ikke må hjemtages. Det vil sige at de populære web og app løsninger kan blive udfordret.

Der arbejdes på at få udarbejdet en dansk bekendtgørelse om håndtering af måledata for fjernvarme og vand, lige som der er en på elområdet. Herved kan en national retsakt begrænse konsekvenserne af EU forordningen.

Disse forhold betyder at der er stærkt behov for at sikret efteruddannelse af de medarbejdere hos leverandørerne og forsyningsselskaberne, som arbejder med disse måledata. Der indføres nemlig nye bøder på 4 % af den samlede koncerns omsætning i tilfælde af brud på reglerne. Det betyder at selv et lille vand eller fjernvarmeselskab kan få bøder på over 100.000 kr.

Der er brug for skærpet opmærksomhed på de data og kommunikationssystemer, som etableres for målerdata, der er brug for troværdige krypteringssystemer, tilsyn i forsyningsselskaber og præcise kontrakter med leverandører osv.

Det er rigtigt nemt at blive "forelsket" i de tekniske muligheder smart meter, fjernaflæsning, realtidsdata osv. tilbyder MEN pas på ikke at glemme at der er tale om persondata og de er under voldsom skærpet regulering.

Det gælder også FUD projekter, hvor nye ideer gerne skal kunne testes og demonstreres. Det vil være skammeligt om der skal sidde en advokat med ved ingeniørernes udviklingsarbejde!

Fra Dansk Fjernvarme er der indledt et samarbejde med DANVA om efteruddannelse af medlemmernes medarbejdere. Danmark har store vigtige industrier som KAMSTRUP og Landis&Gyr, der også skal være opmærksom på krydsfeltet mellem teknik og jura inden for smart meter og persondata.

Nye vigtige udviklingsprojekter f.eks. med støtte fra Innovationsfonden bør derfor have arbejdspakker med fokus på juridiske forhold ved brug af smart meter.

David Tveit (Direktør, Teknologisk Institut)
Søndag d. 9/10-16 kl. 15:42

Tak til Kim Behnke for stor opbakning til forslaget, men også for at have hejst et flag om vigtigheden af samtidig at have stor fokus på de juridiske forhold omkring udnyttelse af forbrugsdata.
Vi vil i det videre arbejde fortsat have hovedfokus på at forfølge de teknologiske muligheder og udfordringer – herunder eksempelvis også forhold angående kryptering af data, men har stor forståelse for, at et tæt samspil med dem, der har hovedfokus på de juridiske udfordringer er essentielt.
Derfor ser vi bestemt gerne, at dette fra start inddrages i nærværende initiativ, samt at der i dette også indgår en afklaring af, hvordan udfordringen bedst tilgodeses i andre kommende projektsammenhænge vedrørende smart metering.