Højværdiplast – genanvendelse og bæredyg-tig substitution

Vi vil med udgangspunkt i den danske ekspertise på miljøområdet gå foran i kampen mod plastaf-fald i miljøet og klimapåvirkning fra brug af fossile ressourcer og sikre danske virksomheder mulig-heden for markant værdiskabelse gennem genanvendelse af højværdiplast. Med denne aktivitetsplan vil vi ruste danske plastvirksomheder til kommende markedskrav og lovgivning omhandlende plast. Aktivitetsplanen skal 1) udvikle teknologier og strategier for genanvendelse af plast med renere kva-litet og med højere værdi og 2) udvikle bæredygtige alternativer i bio- og fiberbaserede materialer.Forbrugernes forventninger, nationale og internationale handlingsplaner for plast og virksomheder-nes egne krav til bæredygtige produkter er i disse år ved at skabe et paradigmeskift for anvendelsen af plast. Et paradigmeskift, der vil omstille forsyningskæderne for såvel fødevarebranchens emballa-ge og plastbranchens råvarer til at omfatte cirkulære kredsløb.
Indsatsen skal sikre, at de primære målgrupper for aktiviteten (fødevareindustrien, plastvirksomhe-der og genvindingsindustrien) har de teknologiske forudsætninger for at udnytte de nye forretnings-muligheder, som både lovgivning og markedsefterspørgsel vil skabe. Aktivitetsplanen vil udarbejde løsninger og teknologier til bedre genanvendelse og bæredygtige alternativer i en form, så de umid-delbart kan implementeres i industrien.

Affaldsforebyggelse – Mindre madspil og nye, bæredygtige emballager

Teknologisk Institut vil med denne aktivitetsplan understøtte regeringens overordnede målsætning om at skabe et ”Danmark uden affald”. Det skal ske ved at anvende den cirkulære økonomitankegang på tværs af fokusområderne og tilbyde teknologiske serviceydelser med henblik på nulspildsproduktion som den nye vision.For at løfte denne opgave kobles nye og eksisterende teknologiske services med værdistrømsanalyser og nye forretnings- og indtjeningsmuligheder gennem en tværdis-ciplinær indsats for grøn omstilling i hele værdikæden for fødevarer og emballager.
Målgrupperne er små og mellemstore virksomheder, der opererer i fødevare- og em-ballageværdikæderne og som har behov for ekstern ekspertise for at organisere, strukturere og kvalificere arbejdet mod nulspildsproduktion, ligesom der er behov for nye teknologier for at nå dette mål. Derfor fokuseres på følgende hovedaktiviteter:
* Nulspildsproduktion: Udvikling af ny værdistrømsanalyse til ”nulspildsproduktion”.
* Bæredygtig Emballage: Udvikling af emballage i bæredygtige materialer.
* Spildreducerende emballager og holdbarhedsforlængelse af fødevarer: Udvikling af emballager med fleksible størrelser og holdbarhedsforlængende egenskaber.
* Madspildsreduktion gennem dataanalyse: Udvikling af system til indsamling og intelligent anvendelse af data.
* Konvertering af madspild: Udvinding af værdiprodukter fra madspild.
Aktivitetsplanen bygger videre på resultater fra både igangværende og gennemførte resultatkontraktaktiviteter og FoU-projekter på Teknologisk Institut og sigter mod at udvikle nye teknologiske serviceydelser i form af modeller, rådgivning og teknologier. Der samarbejdes tæt med innovationsnetværkene INBIOM, Inno-MT, Dansk Ma-terialeNetværk og FoodNetwork om bl.a. match-making, formidling og opnåelse af kritisk masse.

Højteknologiske markforsøg

Formålet er at understøtte den danske jordbrugs- og fødevareerhverv med nye metoder, viden og dokumentation af præcisionslandbrugets teknologier. Dette gøres ved at opbygge en nødvendig infrastruktur til forsøgsgennemførsel, sensorintegration og dataprocessering der med nye webapplikationer kan bringe sensormålinger frem mod resultater til beslutningsstøtte, dokumentation af performance og nyudvikling af teknologier. Højteknologiske markforsøg udvikler teknologiske serviceydelser til målgruppen som dækker hele jordbrugssektoren, sektorens leverandører og rådgivere. Aktiviteten bidrager til at dataintensive teknologier kan implementeres og bidrager til forbedret udbytte i planteproduktionen med effektive og intelligente teknologier, som forbedrer den samlede økonomi i jordbrugssektoren.

Fremtidens renoverede byggeri i et totalværdiperspektiv

Fremtidens renoveringer kommer til at bestå af mere komplekse sammensatte løsninger, der udfordrer kendt teori og praktiske erfaringer. Erfaring fra klassiske renoveringer med fokus på vedligehold og energibesparelser viser nye typer følgeskader, som kun kan undgås fremover ved udvikling af ny viden på området. Hertil kommer at det sjældent er rentabelt at renovere alene med energireduktion som mål. Renoveringer i et totalværdiperspektiv bliver fremtidens renoveringer, dvs. med fokus på mere end vedligehold og energibesparelser. Totalværdi inkluderer blandt andet indeklimaforhold, fugttekniske forhold, tæthed, funktionstilpasning, arkitektonisk tilpasning, miljø- og ressourceforhold, levetid og produktivitet. Nye materialer og nye renoveringsløsninger er essentielle for at sikre at fremtidens renoveringer foretages uden risici for fugtmekaniske- og konstruktive følgeskader. Desuden skal renoveringer leve op til ressource- og energibesparelseskrav samt forholde sig til flere af ovennævnte totalværdiparametre.
Denne aktivitetsplan arbejder med fremtidens renoveringer i totalværdiperspektiv og har med afsæt i Teknologisk Instituts kompetenceområder fokus på:
• Indeklimaklassificering
Udvikling af indeklima- eller sundhedsklasser
Udvikling og harmonisering af Indeklimamærket
• Udvikling af registrerings- og monitoreringsløsninger
Udvikle nye registrerings- og monitoreringsløsninger til bygningsundersøgelser og indeklimamålinger
• Udvikling af klimaskærmsløsninger
Udvikle og fuldskalateste nye facadeløsninger.
Udvikle fugttekniske løsninger til nye komplekse klimaskærmsrenoveringer
Udvikle og afholde udvidet fugtteknisk uddannelsesforløb
• Udvikling og tilpasning af totalværdimodeller
Markedsafsøgning og udvikling af totalværdimodeller samt omsætning af disse til konkret anvendelse
Der udvikles indeklimaklassificeringer, registreringsløsninger til avancerede bygningsundersøgelser, klimaskærmsløsninger og totalværdiværktøjer samt kurser, vejledninger og dokumentationsfaciliteter.
Målgruppen er byggebranchen med et hovedfokus på SMV inden for udførende håndværkere og entreprenører. Flere ydelser vil også henvende sig til byggevareproducenter, arkitekter, rådgivere og bygherrer.

GTS Login

Log ind som GTS bruger for at administrere dine indsatsområder og aktiviteter.

E-mail *
Password *