Højværdiplast – genanvendelse og bæredyg-tig substitution

Vi vil med udgangspunkt i den danske ekspertise på miljøområdet gå foran i kampen mod plastaf-fald i miljøet og klimapåvirkning fra brug af fossile ressourcer og sikre danske virksomheder mulig-heden for markant værdiskabelse gennem genanvendelse af højværdiplast. Med denne aktivitetsplan vil vi ruste danske plastvirksomheder til kommende markedskrav og lovgivning omhandlende plast. Aktivitetsplanen skal 1) udvikle teknologier og strategier for genanvendelse af plast med renere kva-litet og med højere værdi og 2) udvikle bæredygtige alternativer i bio- og fiberbaserede materialer.Forbrugernes forventninger, nationale og internationale handlingsplaner for plast og virksomheder-nes egne krav til bæredygtige produkter er i disse år ved at skabe et paradigmeskift for anvendelsen af plast. Et paradigmeskift, der vil omstille forsyningskæderne for såvel fødevarebranchens emballa-ge og plastbranchens råvarer til at omfatte cirkulære kredsløb.
Indsatsen skal sikre, at de primære målgrupper for aktiviteten (fødevareindustrien, plastvirksomhe-der og genvindingsindustrien) har de teknologiske forudsætninger for at udnytte de nye forretnings-muligheder, som både lovgivning og markedsefterspørgsel vil skabe. Aktivitetsplanen vil udarbejde løsninger og teknologier til bedre genanvendelse og bæredygtige alternativer i en form, så de umid-delbart kan implementeres i industrien.

GTS Login

Log ind som GTS bruger for at administrere dine indsatsområder og aktiviteter.

E-mail *
Password *