Fra CE-mærkede byggevarer til sikker anvendelse i byggeriet – ”the missing link” for dokumentation af byggevarer
ktiviteten har alle byggeriets parter (bygherrer, rådgivere, producenter og entreprenører) som målgruppe og drejer sig om dokumentation af byggevarer og -materialers ’egnethed til anvendelsen’, som er et – måske overraskende – ureguleret område.Hvor EU-lovgivningen (Byggevareforordningen, CPR) stiller specifikke krav til CE-mærkning, og den dokumentation, der skal medfølge, bliver den nationale lovgivning (Bygningsreglementet) mere og mere funktionsbaseret. Det betyder, at der er et ’missing link’ mellem de teknisk baserede krav i den europæiske lovgivning og de funktionsbaserede krav i den danske lovgivning. Dette har skabt en generel usikkerhed i byggebranchen om ansvarsfordelingen i forhold til dokumentation af byggevarers egnethed til anvendelsen.
Vurdering af byggevarers egnethed til en given anvendelse er således en stor udfordring for byggeriets parter. Dokumentation af egnethed til anvendelsen bygger i høj grad på erfaringsgrundlag og vejledninger, såkaldt alment teknisk fælleseje. Der hersker i branchen stor tvivl om dels, hvordan egnethed til anvendelsen kan/skal vurderes, og dels hvem der har ansvaret for at fremskaffe dokumentationen.
Problemstillingen er højaktuel i forhold til nyudviklede og/eller importerede byggevarer og for traditionelle byggevarer brugt i nye sammenhænge, hvor erfaring med anvendelsen er begrænset, og det almene tekniske fælleseje derfor ikke er færdigudviklet. Konsekvensen af mangelfuld vurdering – eller ligefrem fejlvurdering – af byggevarers egnethed til anvendelsen er stor økonomisk og kvalitetsmæssig risiko i byggeriet. Dette eksemplificeret ved de konsekvenser anvendelsen af MgO-vindplader i byggeriet har forårsaget, hvor Byggeskadefonden har skønnet samfundsomkostningerne til ca. DKK 950 mio. for det almene byggeri alene. Formålet med denne aktivitet er at skabe grundlaget for, at danske virksomheder kan blive rådgivet bedre, om hvordan og hvornår byggevarer kan siges at være egnede til formålet – og at fremskaffe dokumentation for dette – således at sikkerheden i byggeriet øges og den økonomiske og kvalitetsmæssige risiko ved anvendelse af især nye byggevarer og -materialer nedsættes. Til opfyldelse af formålet udvikles serviceydelser, der kan bygge bro over kløften mellem de funktionsbaserede krav i national lovgivning og de generelle krav til byggevarer i EU-lovgivningen (CE-mærkning) gennem følgende aktiviteter:
• Synliggørelse og afdækning af problemstillinger indenfor dokumentation af byggevarers egnethed til anvendelsen
• Udvikling af anvendelsesrelevante prøvningsydelser indenfor identificerede fokusområder
• Formidling af anvendelsesrelevant dokumentation i byggeriet
Byens bygninger – med fokus på facader og indeklima
Urbaniseringen er en af de mest markante megatrends, både nationalt og globalt. Alene i Københavns Kommune skal der bygges knap 5000 boliger årligt frem til år 2025 og tal fra Dansk Byggeri viser, at 27% af den danske befolkning vil bo i de fire største byer i 2025.Urbaniseringen betyder, at der i byerne skal bygges og renoveres hurtigere, billigere og med højere produktivitet. Byens bygninger bygges tæt, højt og hurtigt – og det stiller især krav til facadens lethed – herunder de materialer, der anvendes i facaden – og enkle monteringsløsninger. De skærpede energikrav der i dag stilles til byggeriet, medfører et behov for mere komplekse facade- og renoveringsløsninger, hvor brugen og sammensætningen af nye materialer og ny teknologi i facaden skal nytænkes. Løsningernes kompleksitet udfordrer byggetraditioner og praktiske erfaringer samtidig med, at anvendelsen af nye materialer øger risikoen for dårligt indeklima og flere fejl og mangler i udførelsen. Også de seneres års fokus på at bygge tæt og energivenligt har medført et behov for fornyet viden om indeklimaet i byens bygninger.
Teknologisk Institut har i foråret 2018 interviewet 359 danske virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i undersøgelsen ”Fremtidens teknologier i danske virksomheder” . Undersøgelsen viser, at mere end hver tredje virksomhed frygter, at tætte bygninger vil give dårligt indeklima, og at anvendelse af komplekse materialesammensætninger vil betyde dårligere holdbarhed eller vanskeligheder ved ombygninger. Undersøgelsen peger således på et behov for metoder, simuleringer og test til udvikling og dokumentation af lette facadeløsninger samt dokumentation af emissioner fra byggevarer til indeklimaet.
Teknologisk Institut sætter derfor i denne aktivitetsplan fokus på de udfordringer og problemstillinger, som præger ”byens bygninger” – inde og ude – herunder specifikt, at urbanisering og fortætningen i byerne ikke sker på bekostning af et sundt og godt indeklima samt kvaliteten og holdbarheden af ”byens bygninger”.
Aktiviteten vil køre i 2 spor:
Lette og holdbare facadeløsninger
Målet med dette spor er, at sikre udvikling og dokumentation af lette og holdbare facadeløsninger der, udover traditionelle energikrav, i højere grad er med til at sikre godt indeklima og en effektiv byggeproces Fokus for aktiviteterne er lette facader eksempelvis af træ, glas og beklædningstegl, da lette facader er mest aktuelle i forbindelse med højt byggeri og renovering i byer, da de er nemme at transportere og håndtere på en byggeplads.
Optimeret indeklima med fokus på luftkvalitet
Målet med dette spor er at opbygge viden og dermed udbygge serviceydelser om, hvordan afgasning fra materialer påvirker luftkvaliteten i byens bygninger. Der er fokus på emissioner, da der – i halen på et relativt stort fokus på at bygge tæt og energivenligt de seneste år – i stigende grad er behov for ny viden om indeklima og luftkvalitet i byens bygninger. Derudover tager aktiviteten afsæt i, at der som led i urbaniseringen ofte bygges med nye materialer, hvis effekt på luftkvaliteten ikke er dokumenteret.
Gennem resultatkontrakten udvikles derfor både kompetencer, teknologier og serviceydelser inden for de 2 spor. Ydelserne omfatter rådgivning, prøvning og dokumentation af facadeløsninger og luftkvalitet i bygninger, herunder relationen mellem indeklima og materialer anvendt til facader.
Målgruppen for aktiviteterne og de udviklede serviceydelser er byggeriets parter, primært arkitekter, rådgivere, bygherrer, materialeproducenter, systemleverandører og entreprenører. Alle disse faggrupper har hver især deres udfordringer med teknik, design, udførelse samt materialers påvirkning af indeklimaet ved både nybyg og renovering af bygninger med tidens byggematerialer og byggestil. Bygningsejere og administratorer har desuden et øget behov for at kunne dokumentere indeklima og herunder luftkvaliteten i deres bygninger.
BUILD4.0 – Digital transformation af byggeriet
BUILD4.0 er byggeriets svar på Industri4.0 og omfatter brugen af nye teknologier og digitalisering i bygge- og anlægsbranchen. Den danske bygge- og anlægsbranche, som er præget af udfordringer med kvalitet og ringe produktivitet, har et stort markeds- og samfundspotentiale i forbindelse med digitalisering. For at høste det fulde potentiale kræves både internationalt samarbejde og videnhjemtagning, kompetenceløft, investering i udstyr, uddannelse samt omstillingsparathed i forhold til at l virksomhederne i hele værdikæden i bygge- og anlægsbranchen kan levere produkter og services som øger produktiviteten og kvaliteten i byggeriet og skaber merværdi for brugerne og ejerne af bygninger og anlæg.Teknologisk Institut gennemførte i foråret 2018 en omfattende undersøgelse af branchens forhold til BUILD4.0 gennem interview af ledere i over 350 danske virksomheder i branchen. Resultatet af undersøgelsen bekræfter et udtalt behov for videnopbygning på området, idet over halvdelen af de interviewede virksomheder stort set ikke anvender eller kender til nye, digitale teknologier i deres daglige virke, og udtrykker samtidig usikkerhed over, hvordan disse teknologier kan implementeres.
Virksomhedssegmentet, som vil efterspørge de udviklede serviceydelser og kompetencer, er alle led i værdikæden i byggeriet fra produktion og anvendelse af byggematerialer og byggevarer til drift og vedligehold af bygninger, dvs. bygherrer og bygningsejere, rådgivende ingeniørvirksomheder, producenter af byggematerialer og byggevarer samt entreprenører og håndværksvirksomheder.
Aktivitetsplanen baserer sig på Teknologisk Instituts domænekendskab til byggebranchen med specialistviden indenfor byggematerialer i hele livscyklus af bygninger og anlæg samt erfaring og kompetencer med at skræddersy og implementere automatiserings- og digitaliseringsteknologier til specifikke sektorer, herunder til SMVer. I aktivitetsplanen gennemføres aktiviteter, der fører til:
• nye processer til fremstilling af byggematerialer med fokus på holdbarhed, mindre brug af ressourcer, indbygget intelligens og større arkitektonisk frihed baseret på implementering af digitalt baserede teknologier, herunder anvendelsen af kunstig intelligens
• effektive og automatiserede besigtigelser af bygninger og anlæg, der gør det muligt hurtigere og billigere at vurdere tilstanden af en bygning og dermed behovet for reparation
• fjernovervågning af konstruktioner, så der kan sættes ind med reparation og vedligehold til rette tid og dermed spares på ressourcer til bygningsundersøgelser
• værktøjer til skadesgenkendelse, bygningstilstand og indeklima, så der hurtigere og billigere med mindre brug af destruktiv prøvning og dyre laboratorieundersøgelser kan diagnosticeres skader på bygninger og anlæg
• bred videnformidling via samarbejde om uddannelse, demonstration og udviklingsaktiviteter med virksomheder, universiteter, videninstitutioner, brancheorganisationer og innovationsnetværk.
