Sensorer og monitering i fremtidens luftmiljø (AeroSense)

Med de senere års udvikling af mikrosensorer til måling af gasser og partikler er der åbnet en ny verden af spændende muligheder for introduktion af kosteffektive løsninger i renluftsektoren. Med aktiviteten ønsker vi at skabe et stærkt udviklings- og testmiljø for gas- og partikelsensorer, som virksomheder i den danske renluftsektor (målgruppen) kan få adgang til, når sensorer i nye måletekniske teknologier og løsninger skal testes og valideres. Med AeroSense vil vi udvikle og demonstrere nye teknologiske serviceydelser inden for:
• Kalibrering af sensorer og mikrosensorsystemer.
• Design, test og validering af sensorbaserede løsninger, herunder test i forhold til de forskellige miljøforhold, som systemerne skal operere under.
• Moniteringsløsninger mhp. kontinuerligt at kunne følge og overvåge udvikling og variationer i forureningsparametre.
Igennem en række demonstrationsprojekter vil vi synliggøre og demonstrere potentialerne ved brug af mikrosensorer til overvågning af luftmiljø.

Droner på nye missioner – materialer og miljø

Anvendelsen af droner kan revolutionere den måde, man foretager målinger på i dag. Droner kan gøre målesystemer mobile, hvilket giver nogle særlige fordele ift. at måle på svært tilgængelige steder på en kost-effektiv måde. Droner har hidtil primært været anvendt til visuelle målinger/dokumentation, kortlægning og/eller inspektion via påmonteret foto/videoudstyr og datatransmission. FORCE Technology og Alexandra Instituttet ønsker med aktivitetsplanen at give andre måleteknologier luft under vingerne. Med aktivitetsplanen vil vi sende droner ud på nye udfordrende missioner. Vi ønsker at udvikle helt nye dronebaserede løsninger baseret på mikrodesign med hhv. gassensorer og ultralydsscannere samt at etablere en drone management platform med moduler, der understøtter disse applikationsområder. Aktivitetsplanen er målrettet både de mange SMV’er, der arbejder med udvikling af hardware og software inden for området samt de servicevirksomheder og slutbrugere, der kan få gavn af de udviklede løsninger.

GTS Login

Log ind som GTS bruger for at administrere dine indsatsområder og aktiviteter.

E-mail *
Password *