Intelligente operationelle vandløsninger

Der udvikles intelligente operationelle vandløsninger, som udnytter nye digitale teknologier inden for Big Data og kunstig intelligens. Et betydeligt innovationspotentiale, der adresseres, er anvendelsen af de nye digitale teknologier i samspil med eksisterende modelleringsværktøjer. Aktivitetsplanen vil fokusere på udvikling af operationelle serviceydelser, der dækker de forskellige trin i værdiskabelsen af realtidsdata og modeller, til overvågning, diagnosticering, prognoser og optimering af styring af vandinfrastruktur.Aktivitetsplanens primære målgruppe er rådgivere, SMV’er og start-ups, der kan integrere de udviklede digitale services i egne serviceydelser, samt en række slutbrugere: vandselskaber, rederier, offshore vindselskaber, havne, kommuner m.fl..
Aktivitetsplanen vil inkludere følgende aktiviteter:
A. State-of-the-art afdækning, behovsafklaring og definition af case studier. Målgruppen vil blive inddraget til behovsafklaring og afdækning af muligheder for brug af Big Data og kunstig intelligens til udvikling af operationelle serviceydelser inden for forskellige forretningsområder. Case studier defineres for de problemstillinger, hvor de største potentialer identificeres.
B. Case studier. Der vil blive udvalgt case studier som udgangspunkt for udvikling af teknologikomponenter og serviceydelser, test og fuldskalademonstration. De vil dække bredt forskellige forretningsområder (marin, urban, vandressourcer) og anvendelser inden for automatiseret overvågning og fejldiagnosticering, prognosemodeller og optimering af styring af vandinfrastruktur.
C. Udvikling af teknologikomponenter og serviceydelser. Inden for de tre anvendelsesområder vil der blive udviklet værktøjer, som kombinerer forskellige datakilder og fysiskbaserede modeller med Big Data og kunstig intelligens teknologier. For udvalgte problemstillinger og case studier vil der blive udviklet digitale services, som implementeres i en åben cloudbaseret platform.
De udviklede serviceydelser vil bidrage til værdiskabelse inden for en lang række områder i vandsektoren. Det forventes, at mindst 50 aktører fra målgruppen vil være aftagere af de udviklede serviceydelser inden for 3 år. Aktiviteten vil forankre og udbygge Danmarks styrkeposition inden for intelligente vandløsninger, og der forventes en betydelig eksport af serviceydelserne.

GTS Login

Log ind som GTS bruger for at administrere dine indsatsområder og aktiviteter.

E-mail *
Password *