Digital produktion af billeder og animation med nye værktøj, arbejdsprocesser og markeder

Denne resultatkontrakt har som mål at forbedre muligheden for at afsætte digitalt producerede billeder og videoer lavet i det kreative digitale erhverv til andre danske virksomheder og offentlige institutioner. De digitalt producerede billeder og videoer vil give virksomhederne en mere effektiv kommunikation og markedsføring – og dermed en større gennemslagskraft i den internationale konkurrence. I dag er udfordringen, at traditionel produktion af fotografier og film er meget omkostningsfuldt, og derfor ikke udbredt, selvom der er et kæmpe potentiale i at anvende godt visuelt materiale i salg, marketing, emballage og kommunikation – specielt for små og mellemstore virksomheder der skal forsøge at skabe opmærksomhed om sig selv. Resultatkontrakten skal bidrage til en mere effektiv produktionsproces af visuelt materiale ved at gøre det digitalt. Det betyder, at aktivitetens fokus er på at optimere de kreative virksomheders arbejdsprocesser ved at udvikle nye organiseringsformer og ny software, som kan gøre dem i stand til effektivt at levere visuelle produktioner af høj kvalitet til nye målgrupper udenfor det traditionelle underholdningssegment. Samtidigt vil vi skabe grobund for de nye markeder ved at udvikle forretningsorienterede værktøjer, der kan understøtte salget og forretningsudviklingen for de kreative erhverv og deres kunder.

GTS Login

Log ind som GTS bruger for at administrere dine indsatsområder og aktiviteter.

E-mail *
Password *