Lyds virkning på helbred og velvære

DELTA vil med denne aktivitetsplan adressere et stigende samfundsproblem med flere støjkilder, der på den ene side kan medføre gener og negative konsekvenser for helbredet, men på den anden side skabe et behov for udvikling af nye løsninger og produkter fra industrien. Aktiviteten vil resultere i et serviceudbud af viden, modeller og metoder, der giver en bedre forståelse af lyds virkning på mennesker – og deraf bedre værktøjer til udvikling af støjreducerende tiltag og produkter samt planlægning af fremtidige byggerier, byområder og infrastruktur. Disse serviceudbud vil komme til gavn for en bred vifte af aktører: Producenter af støjreducerende udstyr og materialer (typisk SMV’er), rådgivende ingeniører, entreprenører, planlæggere i stat, region og kommune, byggeriet, energisektoren og sundhedssektoren samt i bredere forstand beslutningstagere og borgere.

GTS Login

Log ind som GTS bruger for at administrere dine indsatsområder og aktiviteter.

E-mail *
Password *