Kunstig intelligens til de kreative erhverv

Det kreative erhverv er under konstant pres for at forblive konkurrencedygtigt i et globalt marked. Den største udfordring på nuværende tidspunkt er det at skabe digitalt indhold på kort tid. Dette er en udfordring, fordi det er tidskrævende håndarbejde udført af kreative medarbejdere. Outsourcing af disse opgaver er en udbredt tilgang for at løfte opgaven. I vores arbejde med resultatkontrakten “Digital produktion af billeder og animation med nye værktøjer, arbejdsprocesser og markeder” (herefter RKDB) stødte vi gentagne gange på denne problemstilling hos både små og mellemstore virksomheder i Danmark.Et alternativ til outsourcing som flere virksomheder, især i spilbranchen, har fokus på, er at generere digitalt indhold automatisk via procedural modellering, fysiske simuleringer eller datadrevne teknikker såsom kunstig intelligens (AI). I forbindelse med workshops afholdt i regi af RKDB blev dette gentagne gange nævnt af repræsentanter fra både IO Interactive, Unity og flere mindre virksomheder inden for film- og spiludvikling.
Disse teknikker kan radikalt forbedre konkurrenceevnen i den kreative industri og skabe nye teknologiske muligheder, der leder til nye produkter og ydelser på det internationale marked.
Der er behov for, at der udvikles en platform for disse værktøjer i form af metoder og viden, der gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at tage disse i brug. Den nok største danske spilvirksomhed IO Interactive har allerede, i samarbejde med Alexandra Instituttet, taget de første skridt i retning af at udvikle sådanne værktøjer inden for deres eget (snævre) fokusområde, men der er et udtalt behov i branchen for, at metoder bliver udviklet og gjort tilgængelige i et generelt format samt at viden om brugbare metoder og værktøjer udbredes til en bredere kreds.
Ifølge Dansk Erhverv har de kreative erhverv størst vækstpotentiale og er hurtigst til at tage nye digitale løsninger i brug og sprede disse til andre erhverv. Nogle af Dansk Erhvervs anbefalinger til at indfri potentialet er at yde hjælp til at tage nye metoder i brug vha. bl.a. uddannelse samt støtte med rådgivning og konsulenter [1]. Derfor vil vi fokusere på de kreative erhverv, men disse teknikker vil, når de først er udviklet, nemt kunne spredes til et større publikum, f.eks. ingeniørbranchen og detailhandel.
Vi vil realisere dette i form af dels brugerdrevet udvikling af konkrete softwareværktøjer, der demonstrerer fremstilling af proceduralt genereret indhold samt workshops og masterclasses, der udbreder kendskabet til disse metoder og deres anvendelse.

GTS Login

Log ind som GTS bruger for at administrere dine indsatsområder og aktiviteter.

E-mail *
Password *