Interaktiv visualisering af komplekse geometrier og datasæt

Alexandra Instituttet vil udnytte resultaterne af mange års forskning og investeringer i computerspilindustrien til at tilbyde avancerede og effektive visualiseringer af komplekse 3D-geometrier og store datamængder til andre brancher. Aktivitetens målgruppe vil primært bestå af virksomheder og rådgivere inden for byggeri, geografisk information, forsyning, energi og miljø. Disse virksomheder arbejder med data som eksempelvis:• Billeder fra drone, fly eller satellit
• 3D-geometrisk data fra bygnings- og bymodeller eller CAD
• Punktskyer og højdekort
• Volumetrisk data fra undergrunden eller undersøisk
Ofte har virksomhederne brug for at kunne visualisere deres data på en interaktiv måde for at kunne underbygge og støtte beslutningsprocesser . Dette kan dog være umuligt, hvis datamængden er så stor, at den ikke kan indlæses i hukommelsen. Inden for computerspil har man imidlertid udviklet teknikker til at udforske meget store virtuelle verdener i nærmest virkelighedstro detaljegrad , og der er således et stort potentiale i at overføre disse teknikker på ovenstående liste af data. Et andet ønske, som virksomhederne og deres kunder efterspørger, er at flytte visualiseringen ud som en webapplikation for øget tilgængelighed på tværs af platforme . Mange SMV’er kan dog have svært ved at følge med den hurtige udvikling inden for avancerede webteknologier, og det kan være risikabelt at investere i produktudvikling, så længe teknologierne ikke er fuldt understøttet i alle webbrowsere.
Hovedelementerne i aktiviteten vil omhandle:
• Udvikling af softwaremoduler til visualisering af komplekse datasæt ved hjælp af nyeste computerspilsteknologi.
• Anvendelse af helt nye hardware raytracing-enheder på grafikkort til at accelerere beregninger inden for målgruppens domæne.
• Målgruppen rustes til fremtidens webteknologier, som er i hurtig udvikling med bl.a. avanceret 3D-grafik, virtual reality og højtydene beregninger direkte i en webbrowser.
• Et hidtil næsten uforløst potentiale i 3D-bymodeller behandles. Nye frie landsdækkende skråfotos kan udvide mulighederne, men de enorme datamængder og processeringskrav kan være udfordrende for SMV’er.
• Brugerinddragelse og videnspredning igennem behovsanalyser, caseforløb, workshops og publikationer.

GTS Login

Log ind som GTS bruger for at administrere dine indsatsområder og aktiviteter.

E-mail *
Password *