Vand og Sundhed

Senest opdateret d. 12/4-2012
DHI
Resultatkontrakt 2013-2015 under temaerne Sundhed & fødevarer og Klima og miljø
Claus Jørgensen
Senior Mikrobiolog

Rationalet bag denne aktivitet er at forbedre den videnskabelige og modelmæssige baggrund for en kvantitativ bestemmelse af de sundhedsmæssige risici, der er ved menneskelig kontakt med forurenet vand. Her med skal vandforvaltningerne blive i stand til at vælge de sundhedsmæssigt set mest optimale og bæredygtige løsninger inden for de givne fysiske og økonomiske rammer. Endvidere vil det nyudviklede værktøj sætte teknologiudviklere i stand til at specificere krav til effektivitet af renseteknologier og sensorer til overvågning.

Ny viden og serviceydelser
Arbejdet inden for ”Vand og Sundhed” vil udnytte eksisterende viden og generere ny viden om sammen-hængen mellem vand og menneskers sundhed for at skabe et forbedret grundlag til vurdering af sygdoms-risici i forbindelse med håndtering af spildevand, sekundavand, regnvand, badevand og drikkevand i byområder og i det åbne land. Aktiviteten vil identificere og analysere signifikante risici for menneskers sundhed, der kan forventes i vandkredsløbet. Gennem avanceret modellering og kvantificering af sygdoms-byrden, vil denne viden give det danske samfund nye værktøjer til at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af menneskelig kontakt til vand under normale og ekstreme situationer, herunder nedbørs-hændelser og efterfølgende problemer med afledning af regnvand. Mere specifikt vil det give ny og forbedret viden vedrørende:
1. Forekomst og spredning af udvalgte patogener og kemikalier i drikkevand og spildevandspåvirket overfladevand, fx i forbindelse med oversvømmelser og spildevandsoverløb.
2. Karakterisering af virulens, herunder antibiotikaresistens, toksicitet af potentielle risikofaktorer.
3. Scenarier for hvordan mennesker, dyr og planter eksponeres mod forskellige typer af vand, herunder sekundavand, spildevand og drikkevand.
4. Udvikling af avancerede modeller til at bestemme størrelsen af risikoen for smitsomme sygdomme gennem kontakt til vand nu og set i relation til f.eks. klimaændringer og ændringer i arealanvendelse.
5. Indikatorer for sundhedsmæssig bæredygtig udvikling af den urbane vandsektor med inddragelse hele det hydrologiske vandkredsløb.
Denne viden vil gøre det muligt for teknologiudviklere at identificere, hvor det er vigtigt at etablere fysiske barrierer mellem sundhedsmæssige farer og mennesker, bestemme krav til rensningseffektivitet, identificere de vigtigste parametre for overvågning af vandkvaliteten og overvågning af de barrierer. Denne viden gør det også muligt for vandforvaltningerne at inddrage de sundhedsmæssige risici, når det skal besluttes, hvordan det urbane vandkredsløb skal forvaltes. Arbejdet vil danne grundlag for nødvendig fremtidig lovgivningsmæssig tilpasning til de fremtidige udfordringer.
Inden for ”Vand og Sundhed” udvikles nye teknologiske serviceydelser som f.eks.:
 Kvantitative modeller over de vandrelaterede sundhedsrisici under normale forhold og under ekstreme regnhændelser. Disse skal bla. anvendes af teknologiudviklerne og af vandforvaltningerne ved tilpasning til klimaændringer.
 Et værktøj med sundhedsmæssige indikatorer til at overvåge udviklingen af bæredygtighed i det urbane vandkredsløb.
 Modeller til vurdering af risikoen ved anvendelse af sekundavand i husholdninger og landbrug og ”oversættelse” af acceptabel risiko til vandkvalitetskrav og krav til effektivitet af renseprocesser
Det vil endvidere forbedre eksisterende teknologiske serviceydelser som f.eks.:
 GIS-baseret værktøj til vurdering af sundhedsmæssige risici ved hospitalsspildevand. Datagrundlag forbedres, og der tilføjes modellering af risikoreduktion ved behandling af hospitalsspildevand.
 Udvikling af de nuværende kvalitative risikovurderinger, der anvendes til risikostyring af vandforsyninger (DDS) og spildevandsrenseanlæg (DSS), til kvantitative risikovurderinger;
Centrale aktiviteter
Fareidentifikation og farekarakterisering
Denne aktivitet skal identificere de farer, der er knyttet til forskellige dele af vandets kredsløb. Der vil være fokus på drikkevand, sekundavand, som et alternativ til vand af drikkevandskvalitet, spildevand og
overfaldeafstrømning påvirket af spildevand i byområder og i det åbne land. Farerne er patogener f.eks. vira, parasitter, bakterier (herunder antibiotikaresistente) og kemikalier, f.eks. lægemidler. Farekarakteriseringen omfatter bl.a. bestemmelse af infektiøse doser af patogener, smitteveje (gennem mund, hud eller lunger) samt vurdering af toksicitet og økotoksicitet af kemikalier. Denne aktivitet vil også omfatte identifikation og anvendelse af relevante analysemetoder til kvantitative data.
Scenarier og eksponering
De væsentligste eksponeringsscenarier identificeres og beskrives. Scenarier er situationer og begivenheder, hvor mennesker potentielt kan komme i kontakt med de patogene mikroorganismer og toksiske stoffer, der er til stede i vandet. Situationerne kan være erhvervsmæssige, via drikkevand, i forbindelse med hudkontakt og oral kontakt i under oversvømmelser, ved rekreative aktiviteter, og f.eks. gennem fødekæden, når der har været brugt vand af sekundær kvalitet i landbruget. Eksponering er en kvantitativ eller semikvantitativ bestemmelse af den dosis det enkelte individ udsættes for.
Modeller og værktøjer til kvantificering af risiko og sygdomsbyrde
Hydrauliske modeller, der beskriver scenarierne, kobles til kvantificering af risikoen for at blive syg efter kontakt med forurenet vand og estimering af sygdomsbyrden. Modellerne skal operationalisere den viden, der er opnået fra de to foregående aktiviteter, ved at vise hvor der er risiko, og hvor stor den er, således at den kan anvendes i vandforvaltningen, af teknologiudviklere og af myndigheder. Der vil ske en forbedring af datagrundlaget for GIS-baserede værktøjer til vurdering og forudsigelse af miljø- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med afledning af spildevand fra hospitaler. Modeller og værktøjer skal (så vidt muligt) dokumenteres ved kalibrering mod målinger eller epidemiologiske undersøgelser. Resultaterne vil endvidere give det sundhedsmæssige input til udvikling af værktøjer til overvågning af sundhedsmæssig bæredygtig udvikling i det urbane vandkredsløb.
Demonstration
Gennem samarbejde med vandforvaltere, udviklere af renseteknologier og sensorer samt myndigheder vil anvendelsen af den sundhedsmæssige risikovurdering blive demonstreret.
Rationale for indsatsen
Rationalet bag denne aktivitet er at forbedre den videnskabelige og modelmæssige baggrund for en kvantitativ bestemmelse af de sundhedsmæssige risici, der er ved menneskelig kontakt med forurenet vand. Her med skal vandforvaltningerne blive i stand til at vælge de sundhedsmæssigt set mest optimale og bæredygtige løsninger inden for de givne fysiske og økonomiske rammer. Endvidere vil det nyudviklede værktøj sætte teknologiudviklere i stand til at specificere krav til effektivitet af renseteknologier og sensorer til overvågning.
De seneste års oversvømmelser har vist, at risikoen for at blive smittet ved kontakt med spildevand og overfladevand er en reel trussel mod menneskers sundhed i Danmark i dag. Eksponeringen sker gennem fritids- og erhvervsaktiviteter, under og efter oversvømmelser, gennem drikkevandet mv. Derfor står vandforvaltningerne med den opgave at skulle håndtere overløb fra kloaker, oversvømmelser, overfladevand og forurenet drikkevand på en måde, der minimerer de sundhedsmæssige risici. Hertil kommer, at der er mere fokus på brug af sekundvand til formål, hvor vi er nu vant til at bruge vand af drikkevandskvalitet såsom, toiletter, bilvask, vanding af husdyr, rengøring, industriel anvendelse, osv. Den videnskabelige baggrund for estimering af de sundhedsmæssige risici i forbindelse med kontakt med spildevand og brug af vand af sekundær kvalitet er utilstrækkelig. Derfor er vandforvaltningerne i dag ikke i stand til at bestemme, hvor og hvordan man får den mest reduktion af sundhedsrisiko for pengene. Hertil kommer, at udbyderne af teknologier til vandbehandling ikke har de tilstrækkelige værktøjer til at bestemme, hvor effektive deres teknologier skal være for at nå et acceptabelt niveau af risikoen i en given situation.
Mulige samarbejdspartnere: DTU Miljø, SSI, DTU Food, Rigshospitalet, KU, vandselskaber, myndigheder, Grundfos, Inst. of Hygiene and Public Health University of Bonn, London School of Economics, National University of Athens, Smitskyttsinstitutet og WHO.

30 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

rf658572gmail.com
Tirsdag d. 15/5-12 kl. 11:35

Interessant projekt. Jeg har føjlende kommentar.

Jeg har forstået ("min" kort resume) at projektet vil fokussere på at indsamle data, omkring forkomst og spreding af patogener for at kunne beskrive/estimere en risikovurdering.

Hermed kan det skabes i værdfald en indsigt i problemstillingen; men jeg har svært at se hvordan vandværkerne kan udvikle teknologi med disse data; hvad hel præcist skal de gøre, for eksempel, efter en oversvømmelse - for eksempel ind i byen?

Punkt 5 under "Ny viden" er nok mest relevant; og få den kendskab samt med data; efter projetet har man opnået videns del; hvordan og hvilke type af teknologi vandværkerne vil så viderudvikle, kan måske give mere perspektiv i dette projekt.

Claus Jørgensen
Onsdag d. 23/5-12 kl. 10:52

Viden om hvor, hvilke og hvormange patogener der optræder i miljøet er afgørende for at kunne beskytte befolkningen mod infektion. Vandforsyningernes rensning og sikker distribution er en meget væsentlig barrier mellem patogener i miljøet og befolkningen, men der er mange andre situationer, hvor der er en risiko for at blive inficeret, f.eks. ved badning, i forbindelse med oversvømmelser, anvendelse af sekundavand, etc.

Når der skal udvikles renseteknologier, der skal fungere som barrierer mellem patogener og forbruger f.eks. ved vandgenbrug, er det nødvendigt at kende risikoen ved den specifikke anvendelse for at bestemme hvor effektiv teknologien skal være for at den reducerer risikoen til et acceptabelt niveau.

mvh

Claus Jørgensen, DHI

sfrantzen
Torsdag d. 24/5-12 kl. 09:06

Kommentarer til det foreslåede projekt ”Vand og sundhed”

I forbindelse med Grundfos interesse i vand og vandbehandling, finder Grundfos det væsentligt at der findes værktøjer til en kvantitativ bedømmelse af de sundheds ricsisi, der er forbundet med forekomsten af pathogener og kemiske stoffer i vand.
Værktøjet kan hos Grundfos finde anvendelse i udviklings projekter indenfor vandbehandling, idet det kan bruges til at fastsætte relevante krav til vandkvaliteten og rensnings effektiviteten, af produkter til vandbehandling, i de tilfælde hvor lovgivningen ikke gør det. Indenfor sensor teknologien, vil værktøjet kunne finde anvendelse ved at identificerer den relevante måleområder for en sensor teknologi.

Claus Jørgensen
Torsdag d. 24/5-12 kl. 09:58

Tak for kommentaren. Det er netop nogle af de ydelser, der vil komme af dette projekt.

Det grundlæggende element i den foreslåede vand og sundheds aktivitet er beregning af sandsynligheden for at blive syg ved at sammenligne den dosis et individ udsættes for via vandet, f.eks. ved oral indtagelse, med virulens og individets følsomhed. Herefter kan man afgøre om risikoen er acceptabel. Hvis risikoen ikke er acceptabel, skal der interveneres, så risikoen reduceres, f.eks. ved at rense. Et af de scenarier, hvor det kan anvendes, er ved genanvendelse af vand, hvor der fremover i DK og globalt vil være et stigende behov for bedre og mere sikre teknologier.

I projektet vil vi udvikle og anvende dette værktøj i en række scenarier, herunder vil vil koble beregning af sandsynligheden for at blive syg med DHIs dynamiske hydrauliske modeller, f.eks. i forbindelse med oversvømmeser.

Claus Jørgensen, DHI

Søren Lind
Torsdag d. 24/5-12 kl. 13:12

F&U aktiviteter under "Vand og sundhed" er meget relevante set med Københavns Energi's øjne. Specielt modeller til vurdering af risikoen ved anvendelse af sekundavand i husholdninger og "oversættelse" af acceptabel risiko til vandkvalitetskrav og krav til effektivitet af renseprocesser ser vi frem til.
Vedrørende kvantitativ risikovurdering og styring af risici i drikkevandsdistributionssystemer synes vi det er et yderst relevant emne som vi til stadighed arbejder med ifm DDS.

Jes CK
Fredag d. 25/5-12 kl. 14:25

Et af vandselskabers vigtigste formål er at sikre folkesundheden gennem forsyning med sikker og stabil vandforsyning samt undgå kontakt med spildevand i boligmiljøet og i badevand. Håndtering af ekstrem regn i bymiljøet er en ny lignende udfordring for folkesundheden.
Ifølge Kbh. Kommunes Klimatilpasningsplan skal ekstrem regn håndteres på overfladen, dvs. der vil være kontakt mellem mennesker og vand på byens flader.
Vi skal således inkludere både økonomi, miljø og også sundhedsrisici, når vi vælger løsninger. Vi skal f.eks. indregne midlertidige bassiner i byen og placeringen af disse(torve, pladser eller parker) og vurdere evt. opspædning med spildevand for at indregne disse risici.
Endelig kan vi ved vores medvirken påvirke at resultatet er et produkt, som kan bruges i vores arbejde, dvs. relaterer sig til "vores verden".

Claus Jørgensen
Tirsdag d. 29/5-12 kl. 10:08

Tak for kommentaren og rart at se at der er behov for de udviklingsaktiviteter vi foreslår.

Claus Jørgensen
Tirsdag d. 29/5-12 kl. 10:38

Drikkevand og overfladevand har været effektivt adskilt fra spildevand i DK efter udbygning af kloaknet og spildevandsrensning. De senere års eksempler på overløb, oversvømmelser af gader og kældre, og forureninger af vandforsyninger viser, at risikoen for eksponering mod spildevand og dermed risikoen for at blive syg er stigende. Der er derfor et generelt behov for at kunne vurdere denne risiko for fortsat at kunne sikre folkesundheden. Håndtering af ekstrem regn er et ummiddelbart forestående problem, der skal læses. Det kan dette projekt være med til.

Projektet er et eksempel på, at der i samspillet mellem GTS og forsyningsselskaber udvikles redskaber, der kan anvendes direkte med det formål at sikre folkesundheden. Resultaterne vil være anvendelige for alle forsyningsselskaber i DK.

mvh

Claus Jørgensen, DHI

Katrin
Tirsdag d. 29/5-12 kl. 13:20

Fra Statens Serum Instituts synspunkt er dette et yderst relevant projekt. I løbet af de seneste år har vi set adskillige eksempler på sygdom hos mennesker efter oversvømmelser i byområder – for eksempel efter badning eller ganske simpel rengøring og oprydning af egen oversvømmet kælder.
På SSI har vi på nuværende tidspunkt et behov for at kende den nøjagtige sundhedsrisiko for befolkningen især efter oversvømmelser – men også ved almindelig kontakt med vand. Hvilke patogener findes i vandet og i hvor stor koncentration? Hvor kan man formode at smitterisikoen er størst? Hvad kan der ske i fremtiden, hvis klimaændringer forårsager større og mere hyppige ekstreme regnskyl? Kendskab til disse faktorer er meget vigtige for SSI, når vi blandt andet skal udarbejde anbefalinger til befolkningen om den bedste adfærd for at undgå smitsomme sygdomme.
Resultaterne fra dette projekt vil derfor ikke alene give os bedre viden om sandsynligheden for at blive syg ved vandkontakt både på nuværende tidspunkt og i fremtiden men også gøre det muligt for os specifikt at rådgive den danske befolkning om nødvendige forholdsregler efter kraftige regnskyl. Som det står, fokuserer projektet desuden på et samarbejde mellem sundhedsvæsenet og vand-industrien, hvilket for os er en fordel, når vi for eksempel skal efterforske sygdomsudbrud eller vurdere den sundhedsmæssige effekt af teknologiske tiltag.

Claus Jørgensen
Tirsdag d. 29/5-12 kl. 14:58

Med dette projekt vi det blive muligt at identificere hvor og hvornår der er risiko for at blive syg. Det giver mulighed for at etablere risikokort, der kan anvendes i forebyggende rådgivning om hvordan risikoen skal håndteres, dels under normale omstændigheder til at forhindre kontakten mellem det forurenede vand og befolkningen, og dels under og efter beredskabssituationer, hvor især rednings og oprydningsmandskab er udsatte.

mvh

Claus Jørgensen, DHI

Jakob Søholm
Tirsdag d. 29/5-12 kl. 23:43

Der mangler helt sikkert kvalificeret viden omkring lægemidler og andre stoffer fra hospitalserne og den sundhedsrisiko disse har for vores sundhed, når de udledes til vandene omkring os og evt. ophobes i vandkredsløbet. Dette projekt synes at kunne skabe ny værdifuld viden omkring hvilke stoffer, der specielt er problematiske i vandskredsløbet og som bør reguleres/fjernes inden udledning og hvilke rensegrader der bør være, men det vil også være interessant i den forbindelse at få input til om indsatsen bør ske decentralt ved kilden eller centralt på de store renseanlæg.
En viden som jeg bestemt vil se frem til at vi kan anvende i markedsudviklingen af vore produkter, men vel også relevant for myndighedernes arbejde i EU omkring vandrammedirektivet.

MVH
Jakob Søholm, Grundfos

Lynetten
Onsdag d. 30/5-12 kl. 09:56

Lynettefællesskabet har i en årrække arbejdet med resistensproblematikken og lægemiddelrester i relation til spildevandsrensning. I den forbindelse er et første generationsværktøj til risikovurdering/styring af ovennævnte blevet udviklet af DHI. Med placeringen af renseanlæggene i København nær ved strande og havnebade er der et behov for en karakterisering og styring af ovennævnte risici.

Med venlig hilsen

Kim Rindel
Lynettefællesskabet I/S
Refshalevej 250
DK-1432 København K
Tlf. : +45 32 68 56 40
Fax : +45 32 54 31 22
E-mail: kr@lyn-is.dk

Jeppe Amossen
Onsdag d. 30/5-12 kl. 15:29

HEED Diagnostics udvikler sensorer til detektion af mikrobielle forureninger, og det er essentielt, at vi kan levere relevante svar, hvor det har størst betydning.

Den viden og de værktøjer der frembringes i projektet vil kunne direkte indgå i vandforvaltningernes vurderinger af nødvendigheden af de svar vi kan levere.
Vi ser ny viden om sundhedsrisici ved tilstedeværelsen af bakterier som dokumentation for vigtigheden af mikrobielle tests og som et redskab til at udvælge tests med størst sundhedsmæssig relevans. Samtidig vil modellerne kunne bruges til at identificere kritiske teststeder, og dermed muliggøre effektiv kvantificering af sundhedsrisici forbundet med potentielle forureningskilder.

Der bliver i projektet en eftertragtet kobling mellem videnskabelig dokumentation af konsekvenserne af mikrobielt indhold og værktøjer, der kan anvendes af vandforvaltningerne til optimal sikring af folkesundheden.

Claus Jørgensen
Onsdag d. 30/5-12 kl. 15:56

Når vandkvalitet undersøges idag, er det normen, at man får resultatet fra laboratoriet et antal dage efter prøverne er udtaget. Det er utilfredsstillende i situationer, hvor analysen skal afsløre en risiko for at blive syg, f.eks. i drikkevandforsyning eller på badelokaliteter. Der arbejdes derfor både i Danmark og i resten af verden intenst på at udvikle sensorer, der kan analysere billigt, med høj frekvens og kort analysetid, med det formål at varsko når risikoen bliver uacceptabel høj.

Resultaterne fra dette projekt vil identificere hvilke parametre risikoen er forbundet med, hvor risikoen er højest og hvilken koncentration, der giver en acceptabel risiko.

Danske teknologiudviklere vil dermed kunne anvende resultaterne af projektet til at identificere, hvor det er mest optimalt at placere sensorer, hvilke parametrer de skal detektere og hvilken detektionsgrænse de skal have.

mvh

Claus Jørgensen

Ulf Nielsen
Torsdag d. 31/5-12 kl. 11:00

Ja, jeg er helt enig. Både myndigheder, hospitaler og teknologileverandører har et stort behov for at få afklaret miljø- og sundhedsrisikoen ved udledning af urenset hospitalsspildevand. Det er netop planen med projektet, at vi udarbejder et koncept for risikovurdering, som kan anvendes både i forhold til udledning til kloak/kommunalt renseanlæg og til direkte udledning til vandområder. Konceptet vil blive specielt målrettet teknologi-leverandører, da det vil afklare performancekrav til teknologierne - altså hvilke miljø- og sundhedskrav, som teknologierne skal kunne overholde. Og hvilke indikatorer som kan anvendes til at måle på målopfyldelsen.

Ulf Nielsen
Torsdag d. 31/5-12 kl. 11:22

ja, der er behov for at få afklaret, hvad risikoen er for at blive smittet med sygdomsfremkaldende antibiotikaresistente bakterier i kloak/på renseanlæg og i badevand som påvirkes af overløb eller renset spildevand. Og der er samtidigt behov for afklaring af i hvilket omfang urbane punktkilder (såsom hospitaler og plejehjem) er væsentlige bidragsydere til belastning af vandområderne med overlevelsesdygtige resistente bakterier. Hvis de urbane punktkilder er væsentlige kilder åbner dette mulighed for udvikling og implementering af kosteffektive løsningsteknologier.

Claus Jørgensen
Fredag d. 8/6-12 kl. 12:43

Indsendt af Hilde Balling, Sundhedsstyrelsen.

I det beskrevne oplæg er der fokuseret på avanceret modellering og kvantificering af sygdomsbyrden, som vil give nye værktøjer til at vurdere de sundhedsmæssige konsekvenser af menneskelig kontakt til vand under normale og ekstreme situationer. Det fremgår endvidere, at modeller og værktøjer så vidt muligt skal dokumenteres ved kalibrering mod målinger eller epidemiologiske undersøgelser.

Sundhedsstyrelsen finder, at en tæt kobling til den rutinemæssige overvågning af vand- og spildevandssystemer og til analyser af konkrete hændelser vil kunne øge værdien af projektet. Det foreslås derfor konkret indpasset i projektet, der ellers vil fremstå meget teoretisk. Det vil hermed være muligt i større omfang at afprøve teoretiske modeller i praksis og herved i større omfang tilpasse dem de konkrete forhold.

Ved at samarbejde med forsyningsselskaber og tilsynsmyndigheder, dvs. primært kommunerne, vil det være muligt at få adgang til store mængder konkrete data og dermed konkrete muligheder for afprøvning af de mere avancerede modeller. Desuden vil det være muligt i stort omfang at få fortløbende vurderinger af fagpersoner i branchen om de opstillede scenarier er realistiske. Herved vil udbyttet af det samlede projekt med stor sandsynlighed kunne optimeres.

Claus Jørgensen
Fredag d. 8/6-12 kl. 12:52

Korrekt. Der er absolut nødvendigt at validere risikomodellerne ved at holde dem op mod målinger. Det vil vi dels ved at sammenligne modellens forudsigelse af vandkvaliteten med resultatet af målekampanger eller vhja af historiske data, og dels, hvor det er muligt, ved at sammenligne risikomodellens resultater med epidemiologiske undersøgelser af hvor mange der bliver syge.

Claus Jørgensen, DHI

Claus Jørgensen
Fredag d. 1/6-12 kl. 13:58

DHIs Vand og Sundheds aktiviteter vil have fokus på sygdoms risikoen ved ekstreme regnhændelser og oversvømmelser i byen. Med de store investeringer, der kommer på området, er det vigtigt, at det samtidig sikres, at der ikke gås på kompromis med folkesundheden. Vi forudser, at kvantitative sundhedsmæssige vurderinger bliver en fast del af den fremtidige planlægningsproces.

mvh

Claus Jørgensen, DHI

jesper.andersen
Fredag d. 1/6-12 kl. 14:49

Hej Claus,

Desinfektionsmiddelproducenterne herunder Brenntag mangler viden om spredning og forekomst af patogene mikroorganismer fx i forbindelse med oversvømmelser og spildvandsoverløb. Det betyder at risikoen ved patogene mikroorganismer håndteres ganske usikkert, fordi kommunale retningslinjer langt hen ad vejen bygger på vejledning/viden som leveres af desinfektionsmiddel industrien.

Venlig hilsen
Jesper H. Andersen
Brenntag Nordic,Disinfection
DK-2750 Ballerup
Email: jesper.andersen@brenntag-nordic.com

Claus Jørgensen
Fredag d. 1/6-12 kl. 14:57

Hej Jesper
Tak for kommentaren. Vi ser en meget bred anvendelse af resultaterne fra vores arbejde inden for vand og sundhed. Ikke mindst at identificere hvor der er risiko, og hvor meget den skal reduceres for at blive acceptabel, herunder i forbindelse med anvendelse af desinfiktionmidler. Vi ser det helt klart som et formål at kunne give evidensbaseret vejledning i forbindelse med oversvømmelser.

mvh

Claus Jørgensen, DHI

Bo Lindhardt
Søndag d. 3/6-12 kl. 17:53

Arbejdet med at tilvejebringe en større viden om spredninger af patogen mikroorganismer til tilfælder at kraftig regn er meget relevant. Det vil kunne bidrage til at skabe et bedre fagligt grundlag for risikovurderingener. Nordvand finder at det er et interasnt projktoplæg.

mvh
Bo Lindhardt
Chef for Vand, Nrodvand

Claus Jørgensen
Mandag d. 4/6-12 kl. 09:24

Det helt overordnede formål med projektet er at identificere og kvantificere de vigtigste sammenhænge mellem forekomst af pathogener og kemikalier i miljøet og risikoen for at blive syg, for, på et oplyst grundlag, at kunne etablere de nødvendige barrierer, der beskytter befolkningen. Det er kendt at sandsynligheden for forurening af drikkevandet stiger ved kraftig regn, men de direkte sammenhænge er ofte ikke kendte.

Projektet vil bidrage til bedre risikovurderinger i vandforsyningerne og give udviklere en bedre baggrund for at designe de rette teknologier.

Claus Jørgensen, DHI.

dines
Mandag d. 4/6-12 kl. 10:54

Ideerne som er beskrevet er meget interessante og relvante set med de københavnske spildevandsselskabers øjne.
Det er en god udbygning og fortsættelse på projekter vi allerede arbejder med omkring anvendelse af kemisk desinfektion af overløb, mhp at opretholde en god hygiejnisk kvalitet med et mindre opmagasineringsvolumen.

Claus Jørgensen
Mandag d. 4/6-12 kl. 11:13

Desinfektion af kloakoverløb er et godt eksempel på anvendeligheden af resultaterne af dette projekt. Med modellerne kan vi beregne hvor mange færre, der vil blive syge, hvis kloakoverløbene desinficeres. Eller det kan gøres omvendt: hvor god skal rensningen være for at opnå en acceptabel risiko for at blive syg?

mvh

Claus Jørgensen, DHI

Morten Løber
Mandag d. 4/6-12 kl. 11:29

DI finder dette enme relevant, bl.a. set i relation til metodevurdering af, hvor man lokalt "skal gøre af oversvømmleserne"... Skal de ledes i større kloakker, eller skal de spredes på større areler til efterfølgende nedsivning. Her vil vi få et værktøj til risikovurdering med denne indsats.

Imidlertid mangler indsatsen en vinkel på effekten: Der tages udgangspunkt i menneskers sundhed, udtrykt som borgene i Danamrk. Imiodlrtid bør I også inddrage vinklen "sundvand som grundlag for produktion" i værdien af jeres indsats - f.eks. er fødeareindustrien og pharmaindustrien i Danmark afhængige af sundt vand som produktionsfaktor.

Når I opgør risikoen for oversvømmelseshændelser, bør I holde det op imod de hændeler, der også sker i vandforsyningen som følge af menneskelig aktivitet. Hvad betyder anormalt flow i rørene som følge af f.eks. brandøveler for afrivnng og spredning af biofilm på indersiden af rørene.

Med venlig hilsen

Morten Løber
Dansk Industri
molo@di.dk / 33773935

Claus Jørgensen
Mandag d. 4/6-12 kl. 14:32

Fødevareindustrien er afhængige af, at der til stadighed leveres vand af høj kvalitet, fordi risikoen for spredning af sygdomme via fødevarerne er et sjældent men potentielt meget stort sundhedsmæssigt problem, og fordi det kan have alvorlige økonomiske konsekvender for virksomheder, der får leveret forurenet vand. De danske vandforsyninger er begyndt at indføre DDS (HACCP for vandforsyninger), som er med til at give en mere sikker forsyning. Vi mener, at DDS som koncept langt hen ad vejen er udviklet i Danmark og klar til implementering i både store og små vandforsyninger. Der, hvor de største og vanskeligste problemer ligger, er i distributionssystemerne. Et af de konkrete projekter vi vil foreslå drejer sig netop om DDS i distrubutionssystemer, som vil bidrage til mere sikker forsyning af vand til industrien. Her kan også processer i distributionsnettet indgå.

Claus Jørgensen, DHI

Rasmus Boe-Hansen
Torsdag d. 7/6-12 kl. 21:55

Dette er bestemt et interessant projekt for Krüger.

I disse effektiviserings tider kan det trods velvilje fra de driftsansvarlige være svært at retfærdiggøre væsentlige investeringer i forbedret sikkerhed. Dette skyldes i høj grad en mangel på gode og standardiserede værktøjer til kvantitativ risikovurdering, der er tilpassede de nye forsyningsvirksomheder. Risikovurderingen bør dog efter min mening ikke begrænses til de sundhedsmæssige konsekvenser, men udbredes til at også at omfatte bl.a. servicemål, driftsikkerhed, arbejdsmiljø og image.

Claus Jørgensen
Fredag d. 8/6-12 kl. 10:34

Jeg er enig i, at den sundhedsmæssige risikovurdering kun er en parameter ud af flere, når der skal tages beslutninger. Der er trods alt en række økonomiske, fysiske, praktiske og driftsmæssige rammer for, hvad der kan gøres.

Arbejdsmiljø er tænkt at skulle indgå, som et af de eksponerings scenarier vi vil vurdere i forbindelse med oversvømmelser efter kraftig regn.

Det er dog uden for det overordnede mål for projektet at udvikle modeller vedrørende servicemål, driftsikkerhed etc., men det er et mål at gøre vurderingerne tilgængelige for både rådgivere og forsyningsselskaberne, så det kan indgå i beslutningsprocesserne. Desuden vil vi forankre risikovurderingerne i DHIs portefølje af IT-værktøjer, så det bliver bredt tilgængeligt for hele det danske samfund.

mvh

Claus Jørgensen, DHI

Jan Rasmussen
Fredag d. 1/6-12 kl. 13:19

Københavns Kommune arbejder med at tilpasse byens vandinfrastruktur til nutidens og fremtidens ekstreme regnhændelser med henblik på så vidt muligt at mindske skader på bygninger, mennesker og miljø. Dette arbejde kommer til at koste mange penge, så vi har brug for værktøjer, der kan hjælpe os til at få så meget ud af det som muligt, herunder også en kvalificeret vurdering af de sundhedsmæssige konsekvenser af forskellige klimatilpasningsstrategier.Vi ser meget frem til at kunne anvende resultaterne af dette arbejde.