Vandressourcer, Miljø og Landbrug

Senest opdateret d. 11/4-2012
DHI
Resultatkontrakt 2013-2015 under temaerne Sundhed & fødevarer, Klima og miljø og Informations- og Kommunikationsteknologi
Michael Butts
Innovationschef

Vand er en værdifuld ressource og nødvendig for at sikre samfundets økonomi og udvikling. Denne udvikling (både i Denmark og resten af verden) øger presset på vandressourcer mht. både mængde og kvalitet. Der er derfor et stærkt behov for nye værktøjer samt viden til at opnå både bæredygtig og omkostningseffektiv forvaltning af disse ressourcer.

Ny viden og serviceydelser
Formålet med denne aktivitetsplan er at udvikle nye teknologier og ydelser på tværs af vandressource-forvaltning, miljøforvaltning og landbrug og at gøre dem tilgængelige for private virksomheder, vandforsyningsvirksomheder, rådgivere, offentlige myndigheder og andre interessenter til at løse både nuværende og fremtidige behov. Forsknings- og udviklingsaktiviteter vil fokusere på følgende fire temaer: 1) Effektiv og bæredygtig vandressourceforvaltning, 2) Miljøbelastning på oplandsskala, 3) Operationel "on-line" vand- og miljøforvaltning & 4) Tilpasning og adaptiv forvaltning. Mere specifikt vil de omfatte:
Effektive og bæredygtige vandressourcer
1. Nye værktøjer til operationel allokering af vandressourcer fra forskellige kilder baseret på effektive optimeringsmetoder. Derudover, nye strategier til håndtering af modstridende krav til vandressourcer på tværs af interessenter baseret på socioøkonomiske og miljøindikatorer. Det kræver ny viden om den socioøkonomiske vurdering af vandressourcer og økosystemydelser samt de socioøkonomiske konsekvenser af forvaltning af vandressourcer
2. Ny viden om og afprøvning af de såkaldte ”robuste” metoder til vandressourceplanlægning under hensyntagen til usikkerhed og risiko
3. Nye beslutningsstøttesystemværktøjer til en bæredygtig forvaltning af både grundvand, overfladevand og de forbundne økosystem-ydelser, herunder skræddersyede beslutningsstøtteværktøjer og modelbrugerflader til ikke-tekniske brugere og interessenter for operationelle vandforvaltningsmodeller og beslutningsstøttesystemer
4. Nye teknologier til langsigtet planlægning og forudsigelse af sæsonvariation samt flerårige prognoser for klima, vandforsyning, vandefterspørgsel og miljømæssige stressfaktorer
Miljøbelastning på oplandsskala
1. Nye beslutningsstøtteværktøjer til forvaltning af vand og næringsstoffer på oplandsskala der beskriver fosfor transport samt sediment-relateret transport
2. Nye procesmodeller for transport af pesticider og miljøfremmede stoffer samt påvirkninger af ferskvandsøkosystemer og grundvand, Det vil inkludere nye procesmoduler for strømning og transport i drænet landbrugsjord
3. Nye modelleringskompetencer inden for saltvandsindtrængning, jordsaltholdighed og jordgeokemi til beskyttelse af grundvandet og oprensning
Operationel "on-line" vand-og miljøforvaltning
1. Ny grundvandsovervågning og beslutningsstøttesystemer udviklet og udvidet til operationelle "on-line" vand- og miljø-forvaltning på oplandsskala. Disse ny værktøjer vil udnytte seneste IT udviklinger som f.eks. ”cloud computing”
2. Åben modellering- og åbne datagrænseflader til støtte af mere effektivt projektarbejde og integration med eksterne værktøjer, f.eks. optimering (PEST) eller vand socioøkonomiske betragtninger
3. Anvendelse og evaluering af ny satellit-baserede information til operationel modellering, samt modellering af oplande med begrænset datamængde eller manglende distribuerede data. Udnyttelse af nye geofysiske datakilder som f.eks. temperaturmåling med fiberoptiske kabler, der kan forbedre beskrivelsen af grundvand overfladevand interaktion
Tilpasning og adaptiv forvaltning af vandressourcer
1. Klimabeslutningsstøtteværktøjer og modellering af klimatilpasning indenfor vandressourcer, vandmiljøet, økosystem-ydelser og landbrug
2. Nye øko-hydrologiske modelværktøjer til åer, søer og vådområder, der beskriver det dynamiske samspil mellem kemiske forhold, geomorfologiske og andre fysiske forhold og påvirkning på ferskvandshabitater og organismer. Især er der brug for hydrologiske modeller, som kan samtidigt beregne vand, stoftransport og økologiske variable
3. Nye værktøjer baseret på både modellering og indikatorer til støtte for integration af vandrammedirektivet og klimaændringer i vandressource- og miljøplanlægning
Centrale aktiviteter
Som beskrevet nedenfor er vand både et økonomisk og miljømæssigt gode. Udfordringerne er at kunne håndtere det stigende pres på vandressourcerne og vandmiljøet fra vækst, samtidig med at klima-og miljømæssige målsætninger opnås. Dvs. reducering af spild og mere effektiv og bæredygtig udnyttelse af de tilgængelige grundvands- og overfladevandressourcer. Dette kan ske både ved bedre langsigtet planlægning og beslutningstagning på den ene side og kortsigtet operationel forvaltning, på den anden.
Den bedste udnyttelse af vand har mange mulige fortolkninger, f.eks. fra et socioøkonomisk perspektiv (risici for vandforsyning, landbrugsmæssig anvendelse og kunstvanding, energi, osv.), eller et miljømæssigt perspektiv (rent drikkevand, økosystemydelser, habitatbeskyttelse og naturgenopretning). Det kræver bedre viden om den aktuelle belastning på vandmiljøet, tilknyttet til en bedre forvaltning på oplandsskala og en bedre forståelse af alle aspekter af fremtidig vandefterspørgsel herunder økosystem-ydelser og klimaændringer. Dette skal følges op med nye fremgangsmåder til at reducere eller tilpasse sig aktuelle eller fremtidige belastninger på vandmiljø; ved at reducere forurenende stoffer og næringsstofbelastninger, beskytte grundvandsvandkilder, at genoprette og udbygge ferskvandsøkosystemerne, ved at håndtere skiftende landbrugsbehov og politik og ændringer i arealanvendelse, ved at øge landbrugsvandeffektivitet eller tilpasning til klimaændringer og variabilitet. Aktiviteter på at imødegå disse udviklingstendenser og behov består derfor af følgende centrale elementer eller temaer: 1) Effektiv og bæredygtig vandressourceforvaltning, 2) Miljøbelastning på oplandsskala, 3) Operationel "on-line" vand-og miljøforvaltning & 4) Tilpasning og adaptiv forvaltning.
Rationale for indsatsen
Vand er en værdifuld ressource og nødvendig for at sikre samfundets økonomi og udvikling. Denne udvikling (både i Denmark og resten af verden) øger presset på vandressourcer mht. både mængde og kvalitet. Der er derfor et stærkt behov for nye værktøjer samt viden til at opnå både bæredygtig og omkostningseffektiv forvaltning af disse ressourcer. Grundvandet er Danmarks primære vandressource, og beskyttelse af denne ressource kræver en balance mellem udbud og efterspørgsel men også en forståelse af interaktion mellem grundvand og overfladevand. Vandet er såvel et miljømæssigt som et økonomisk gode. Dette illustreres af to af de centrale mål i det europæiske Vandrammedirektiv (VRD): 1) at beskytte og forbedre vandøkosystemernes tilstand (og terrestriske økosystemer og vådområder, der er direkte afhængige af vandøkosystemer) og 2) at sørge for tilstrækkelig forsyning af god kvalitet overfladevand og grundvand, som er nødvendig for en bæredygtig, afbalanceret og rimelig vandanvendelse.
Forvaltning af både ressourcerne og miljøet kræver nye teknologier og knowhow til at reducere eller tilpasse sig aktuelle eller fremtidige stressfaktorer på vandmiljøet. Enten ved at reducere belastning af miljøfremmede stoffer og næringsstoffer, beskytte vandkilder og ferskvandsøkosystemer, eller tilpasning til de væsentlige drivkræfter som f.eks. klimaændringer og variabilitet, byudvikling og ændret arealanvendelse samt de konkurrerende og supplerende krav i: Vandrammedirektivet, Grundvandsdirektivet, Oversvømmelses- og Habitatdirektiverne, strategien for Grøn Vækst og vanddistriktsplaner. I Danmark er omkostningerne til beskyttelse af grundvandet og vandmiljøet blevet anslået til 200-700 million DKK årligt. De umiddelbare fordele ved nye værktøjer og viden til planlægning og forvaltning er derfor betydelige. Mange af de foreslåede aktiviteter er baseret på DHI’s strategi om at opbygge ny viden i vores modellerings-værktøjer og teknologier. DHI modeller og beslutningsstøtteværktøjer er kendt både af en bred vifte af vand- og miljømyndigheder, især kommuner, Naturstyrelsen og deres rådgivere. Omsætningen blandt private rådgivere indenfor vandsektoren, anslås til 1400 million DKK årligt, hvoraf 30-50% bidrager til eksporten.
Mulige samarbejdspartnere: Industrien (f.eks. Københavns Energi, Odense Vandselskab, Danfoss, Grundfos). Rådgiver(f.eks. Alectia, NIRAS, COWI; Carl Bro). Offentlige myndigheder (f.eks. Naturstyrelsen) offentlige sektorforskningsinstitutter (f.eks. DMU, DMI, GEUS). Universiteter (DTU, KU, KU-LIFE, RUC, Århus), International Centers of Excellence (UK Met Office, Wetland Research Unit, UC London, Nationalt Grundvandscenter, Australien).

28 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Troels Kærgaard Bjerre
Torsdag d. 3/5-12 kl. 12:58

Temaet "effektive og bæredygtige vandressourcer" er særdeles relevant. Der er behov for mere F&U indenfor dette område set i lyset af vandplanerne.

På grundvandsområdet er det i denne sammenhæng en stor udfordring at omsætte al vor viden til kriterier for bæredygtighed der giver "mening". Nogle af udfordringerne er beskrevet i artiklen "Vandplanerne medfører krav om reduktion af vandindvindingen", der kan læses på DANVA's hjemmeside.

Vandforsyningerne omkring de store byer i Danmark vil i de kommende år blive mødt med krav om omlægning af vandindvinding samt andre kompenserende foranstaltninger som følge af vandplanerne. Det vil uden tvivl være meget omkostningsfuldt. Udvikling af beslutningsstøtteværktøjer, der bygger på gennemtænkte kriterier for bæredygtighed og et robust datagrundlag vil i denne sammenhæng være særdeles værdifulde.

Troels Kærgaard Bjerre
Torsdag d. 3/5-12 kl. 13:19

Under temaet "tilpasning og adaptiv forvaltning af vandressourcer" vil det være relevant at overveje aktiv kildepladsstyring som et 4. punkt. Vel at mærke en mere moderne fortolkning af begrebet, hvor bæredygtighedskriterier indarbejdes. For hvordan styrer man egentlig en kildeplads bæredygtigt? Vi kan overvåge vandspejlet, vandkvaliteten og energiforbruget m.v. fra dag til dag, men kender i mange tilfælde ikke nødvendigvis konsekvenserne af vores handlinger på langt sigt. Hvordan omsætter vi overordnede bæredygtighedskriterier til konkrete handlinger på kildepladsniveau?

Jens Chr. Refsgaard
Mandag d. 7/5-12 kl. 09:20

Ny viden og udvikling af nye værktøjer til Miljø og Landbrug er et relevant tema og de foreslåede aktiviteter er alle meget relevante.

Jeg vil i stedet fokusere på et andet aspekt, som jeg finder meget væsentlig – nemlig hvordan DHI’s værktøjer positionerer sig i en kompliceret verden, hvor en bruger også har mange andre forskellige værktøjer, som adresserer de samme emner, at vælge imellem. I den danske forskningsverden har vi en interesse i at DHI’e produkter vidensmæssigt repræsenterer state-of-the-art og markedsmæssigt er verdensførende. Den interesse vil jeg mene, vi har til fælles med danske rådgivere, industri og myndigheder. I overensstemmelse hermed og i forlængelse af de tanker, der allerede er beskrevet i de foreslåede aktiviteter, mener jeg at DHI burde prioritere følgende:
• Sikre at alle produkter er veldokumenterede, både teknisk i form at manualer mv. og videnskabeligt i form af international journal papers.
• Give almindelige brugere bedre muligheder for at koble DHI software produkter med andre softwarepakker, både til processbeskrivelser (fx fordampningsalgoritmer), andre programpakker med procesmodeller (fx MACRO, DAISY), geologi (fx TPROGS), usikkerhedsanalyser (diverse Monte Carlo maskiner), parameteroptimering (fx PEST), og andre optimeringsalgoritmer. Det kan måske gøres ved generiske OpenMI koder, hvor der gives mulighed for at inddrage alle væsentlige variable og ikke kun dem der har været anvendt i en eksisterende OpenMI kobling med en anden konkret kode.
• Give meget erfarne brugere med stor programmeringserfaring mulighed for at arbejde inde bag den grafiske brugerinterface til at lave mere fleksible løsninger (udtræk af resultater, ændring af variable, kobling til andre programmer, mv.) end ellers er muligt.
• Cloud computing.

Anker L Højberg
Mandag d. 7/5-12 kl. 09:50

Der er generelt identificeret nogle F&U aktiviteter, hvor der er behov for en indsats for forbedring af den videns baserede vandressourceforvaltning i Danmark, så denne i højere grad lever op til kravene og målene i eksempelvis vandrammedirektivet.

Som sektorforskningsinstitution er der specielt tre af de foreslåede F&U aktiviteter som synes vigtige:

1) Nye procesmodeller til beskrivelse af vand og stoftransport fra drænet landbrugsjorde. Transport af pesticider og nitrat fra landbrugsarealer udgør en betydelig trussel for såvel grundvandet som ferskvandsøkosystemer. Disse stoffer anvendes over store arealer, hvorfor det er nødvendigt at betragte et opland samlet. Det er imidlertid vanskeligt at gennemføre oplandsskala transport simulering ved traditionel stoftransport simulering pga. heterogenitet indenfor et opland. Der er derfor behov for alternative processbeskrivelser specielt for beskrivelsen af transport fra drænede områder.
2) Åben modellering- og datagrænseflader. Det er meget vigtigt som sektorforskningsinstitution at det anvendte software har størst mulig fleksibilitet, så alternative koncepter og/eller hjælperutiner kan anvendes, såsom PEST eller tredjepartsprogrammer. I denne sammenhæng var det ønskeligt, at OpenMI kompatibiliteten blev udvidet, ligesom en dokumentation af mulighederne for kobling med OpenMI er ønskelig.
3) Nye øko-hydrologiske modelværktøjer. Målene i Vandramme Direktivet er hængt op på den økologiske tilstand i overfladevandet, og en udvikling af dette område er helt centralt. Da vandressourceforvaltningen sker på oplandsskala, er det vigtigt at sådanne nye modelværktøjer udvikles, så de kan anvendes i sammenhæng med oplandsskalamodellering, og ikke blot ved detailmodellering.

Thomas Jakobsen
Onsdag d. 9/5-12 kl. 12:13

Kommunerne skal gennemføre indsatser iht. vandplanerne og klimatilpasningsplaner. Det vil være økonomisk fornuftigt at etablere en fælleskommunal regional modelplatform for at sikre tværkommunale helhedsløsninger. Problemerne med oversvømmelserne i by og på land kræver kortlægning. Relevante indsatser skal identificeres og specificers. Den økonomisk bedste løsning kan således meget vel indebære en anlægsteknisk indsats i nabokommunen. Et samarbejde om problemets løsning kræver derfor en fælles forståelse, og dermed en fælles model baseret på fælles antagelser

Eva Bøgh
Mandag d. 14/5-12 kl. 15:18

Jeg er meget enig i aktualiteten af de emner der er blevet skitseret. Særligt finder jeg at der er behov for udvikling af nye typer procesmodeller og forbedret anvendelse af nye og eksisterende observationer fra forskellige ”typer” af oplande med henblik på at forstå hvilke hydrologiske processer der dominerer, hvilke hydrologiske modelkoncepter der er bedst anvendelige under disse særlige forhold, og hvorledes udviklingen af de hydrologiske forhold har påvirket/påvirker økosystemerne. En særlig stor udfordring er at relatere ”stor-skala” ændringer i klima og vandindvinding til lokale effekter på vandresurser og økosystemer, og det er i denne forbindelse nødvendigt at udvikle forbedrede analytiske metoder og redskaber til at vurdere konsekvenser af såvel klima, vandindvinding og arealanvendelser (landbrug, byudvikling, skov, vådområder) på de hydrologiske og økologiske forhold. Vurdering af databehov (typer og omfang) er også meget relevant i denne forbindelse.

llj
Tirsdag d. 15/5-12 kl. 09:20

Igennem mange år har der været en massiv vandindvinding i hovedstadsområdet. Det har givet anledning til, at tidligere naturligt våde områder har ligget tørre i måske 100 år, og dermed er benyttet til boligbebyggelse mm.
Med en større fokus på vandbesparelser, samt jordforureninger er vandindvindingen nogle steder neddroslet eller helt ophørt.
Dette kan give anledning til, at grundvandet stiger og ejendomme får vand i kælder, at omfangsdræn kommer på overarbejde eller at faskiner ikke længere kan bortlede vand etc.
Det kan derfor være relevant at belyse konsekvenserne ved ophør/neddrosling af vandindvinding i tæt bebyggede områder. Samtidigt kunne det være interessant med en gennemgang af mulighederne for at udnytte fx forurenet grundvand, så en indvinding kunne opretholdes, hvor det kan give store skader at stoppe indvindingen.

Michael Butts
Tirsdag d. 15/5-12 kl. 14:03

Kære Troels
Tak for dine positive kommentarer om vigtigheden af ”effektive og bæredygtige vandressourcer”. Vi ser også en stor udfordring i at definere bæredygtighed på en måde, som kan danne et fornuftigt beslutningsgrundlag, især på grundvandsområdet som er centralt for Danmark. Vi er meget interesserede i at inkludere en sådan udvikling af beslutningsstøtteværktøjer i vores aktivitetsplan i samarbejde med vandforsyninger og andre aktører.
Med venlig hilsen Michael Butts

Michael Butts
Tirsdag d. 15/5-12 kl. 14:04

Kære Troels
Tak for dit forslag vedrørende ”tilpasning og adaptiv forvaltning af vandressourcer”. Aktiv kildepladsstyring er noget vi tidligere har arbejdet med, men som du siger, ud fra helt andre kriterier end bæredygtighed. Vi ser mulighed for synergi med dit tidligere forslag.

Med venlig hilsen Michael Butts

Michael Butts
Tirsdag d. 15/5-12 kl. 14:06

Kære Thomas

Tak for dit forslag. Oversvømmelser i by og på land er meget aktuelle. En fælles kommunal regional modelplatform vil være en fornuftig måde at sikre helhedsløsninger. Endvidere kunne man forestille sig en slags beslutningsplatform, hvor alternative løsninger kan sammenlignes på tværs af kommuner.
Til information har vi et projekt sammen med Allerød kommune, hvor vi opstiller en model til brug for en lang række af deres problemstillinger. Projektet er interessant, idet der ud over modellen udvikles en web-baseret adgang, som muliggør at både kommunen samt borgere vil kunne tilgå udvalgte modelresultater, eller behandlede modelresultater, som kan benyttes direkte i behandlingen af forskellige problemstillinger. En del af dette projekt er at forstå hvilke resultater eller indikatorer, der er relevante for kommunen ifm. behandlingen af sager indenfor f.eks. indvindingstilladelser, vandløbsregulativer eller andet. Det endelige mål er at etablere en platform, hvormed kommunens sagsbehandlere vil kunne benytte og tilgå modeller som et værktøj i deres daglige sagsarbejde. Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker at høre mere om dette.

Med venlig hilsen Michael Butts

Michael Butts
Søndag d. 20/5-12 kl. 22:05

Kære Eva

Tak for dine positive kommentarer. Vi er meget enige i dine betragtninger. Især fordi procesbaseret modellering er et vigtigt redskab, hvis vi skal være i stand til at vurdere påvirkninger af forskellige tiltag vedrørende vand- og miljøforvaltning. Vi er begyndt at udvikle modeller, som kombinerer hydrologiske og økologiske processer, men der er behov for videreudvikling. Det interessante er at gøre modellerne i stand til at beregne påvirkning af vandløbsøkologi, både lokalændring i f.eks. vandløbsgeometri og oplands skala effekter som f.eks. vandindvinding. Vi er begyndt på det, men det er et nyt område. En forståelse for hvordan man bedst udnytter procesviden er, netop som du skriver, vigtig når der er mange forskellige mulige påvirkninger for derefter at omsætte det til målsætninger og beslutninger er et væsentligt forskningsområde.

Med venlig hilsen
Michael Butts

Michael Butts
Søndag d. 20/5-12 kl. 22:07

Kære Anker

Tak for dine positive kommentarer og sektorforskningsperspektiver.
1) Vi ser også nye procesmodeller for drænet jord som væsentlige. Dels som du nævner pga. transport af pesticider og nitrat fra landbrugsarealer og dels pga. ændringer i de hydrologiske forhold fra de forventede ændringer i vedligeholdelse af danske vandløb.
2) DHI var med helt fra starten i at definere og udvikle den åbne modelleringsprotokol OpenMI, og vi vil fortsat arbejde med at udvide OpenMI kompatibilitet samt dokumentation.
3) Vi er enige i at økohydrologiske værktøjer er helt centrale i forhold til Vandrammedirektiv. Vi er begyndt på området, men der er behov for større grad af udvikling og forskning især ved vurdering af den økologiske tilstand.

Med venlig hilsen
Michael Butts

Michael Butts
Søndag d. 20/5-12 kl. 22:09

Kære Jens Christian

Tak for din støtte til de foreslåede aktiviteter samt udvikling af ny viden og nye værktøjer, som vi har udpeget indenfor området Vandressourcer, Miljø og Landbrug.

Det er et helt centralt mål for DHI at forbedre tilgængeligheden af viden og teknologi udviklet af DHI. En af mulighederne for at etablere en åben grænseflade for DHI’s softwareprodukter er brug af OpenMI framework. OpenMI er allerede implementeret i en række af vores modeller, og brug af OpenMI vil kontinuerligt blive udvidet til at omfatte flere og flere af de numeriske modeller. For at kunne give adgang til DHI komponenter på en større skala, skal komponenterne gøres mere fleksible med veldefinerede og veldokumenterede softwaregrænseflader (API’er) og Software Development Kit (SDK'er). Teknologiudviklere vil gennem adgang til DHI software som komponenter - komplet med tilhørende SDK'er – være i stand til at integrere DHI viden og teknologi i deres egne produkter og løsninger.

DHI tilbyder allerede i dag Cloud computing som en mulighed. Denne mulighed vil blive udbygget i de kommende år. Ideen er at udføre regnekraft- og hukommelsesintensive simuleringer og opgaver på en central server/cluster (in-house eller befinder sig "i skyen"), samtidig med at brugerne kan interagere med applikationen gennem et mere letvægts-interface (tynde klienter).

I den kommende periode satser vi på at anvende disse nye teknologier i en række af konkrete problemstillinger i forhold til vandressourcer, miljø og landbrug. Udgangspunktet vil være en række generelle teknologiske nyudviklinger, som er beskrevet andre steder på bedreinnovation.dk, se- http://www.bedreinnovation.dk/aktivitet/digitale-muligheder-og-l%C3%B8sn...

Med venlig hilsen
Michael Butts

Lis Thodberg
Mandag d. 21/5-12 kl. 21:48

Jeg vil gerne støtte kommentarerne fra Egedal Kommune. Rudersdal Kommune har sammen med Hørsholm og Fredensborg Kommuner etableret et forpligtende samarbejde om Usserød Å, hvor fokus er både klimatilpasning, reduktion af oversvømmelsesrisiko og miljøforhold. Vi har - i al beskedenhed - vist, at det giver ekstraordinære resultater at samarbejde på tværs af kommunegrænser. Vi vil i den videre arbejde få brug for output fra netop dette projekt.

Flemming Gertz
Tirsdag d. 22/5-12 kl. 10:38

Tilstrækkelig præcis modelbeskrivelse af kvælstofstransport fra mark til recipient er stadig en meget stor udfordring som endnu ikke er løst.
Det er afgørende for landbruget at udpegning af sårbare og robuste arealer bliver mere præcis.
Herunder - fortsat udvikling af og forståelse for samspil mellem vandløb, eng, grundvand. Stor fokus på dræn, og drænsystemer: N, P, sediment og grundvandsbidrag i dræn.

Det vil ligeledes være vigtigt at der er fokus på at kunne modelbeskrive nye virkemidler, hvis en overordnet modelbeskrivelse af et opland skal kunne anvendes i planlægning. Herunder minivådområder, randzoner mv

Konsekvenser for ændret vandløbsvedligeholdelse på landbrugsarealer. herunder påvirkning af dræn.

Vi ser desuden os selv som samarbejdspartnere og vil gerne nævnes som sådan

mvh flemming gertz

Flemming Gertz
Tirsdag d. 22/5-12 kl. 10:48

Der er brug for en fortsat udvikling af de marine modeller med henblik på at kunne beskrive de betydende parametre. herunder betydning af de parametre som kan opfatts som virkemidler hen mod en bedre miljøtilstand: N-filtereffekt af ålegræs, stenrev, muslinger, effekt af fiskeri. Topdown systembetragtninger.

mvh flemming gertz

Irene Wiborg
Onsdag d. 23/5-12 kl. 21:22

der er mange gode tanker i jeres oplæg. enig med Jens Chr. Refsgaard om at det er vigtigt at tænke i hvordan DHI’s værktøjer positionerer sig i en kompliceret verden, hvor en bruger også har mange andre forskellige værktøjer, som adresserer de samme emner.
når vi taler vandplaner har vi brug for et stort fælles værkstedsområde hvor forskellige virkemidlers effekt vurderes. vi ses jer som interessante samarbejdspartnere i et sådant projekt men vi har brug for at samle kræfterne i lille Danmark så vi vil opfordre til stor grad af samtænkning på tværs af de vidensinstitutioner vi har på området. fra landbrugsside har vi brug for alt jeres ekspertice for at sikre at vi når målene i vandrammedirektiet på en omkostningseffektiv måde. når løsningerne er fundet i et område er der store muligheder for at sksportere metoderne til andre oplande i ind- og udland

mvh Irene Wiborg

Michael Butts
Torsdag d. 24/5-12 kl. 22:27

Kære Flemming

Mange tak for dine kommentarer. Du peger på en række vigtige områder som vi gerne vil adressere i vores forskningarbejde. Vi vil meget gerne udvikle både vores værktøj og kompetencer i disse områder med jer som samarbejdspartner.

Vi kan kun bakke op omkring nødvendigheden for en bedre forståelse af sammenspil mellem vandløb, eng, vådområder, grundvand og drænede områder i forhold til transport af vand-, N, P, og sediment transport. Vi har også sat os for at undersøge konsekvenserne af ændret vandløbsvedligeholdelse.

At fokusere på nye virkemidler i vores modeller er også vigtigt for os. Det er en udfordring, som vi gerne vil arbejde på. Det kræver modeller, som kan beskrive både de overordnede effekter på oplandskala til planlægning samt de lokale ændringer, du nævner, omkring randzoner og minivådområder.

Med venlig hilsen
Michael Butts

Michael Butts
Torsdag d. 24/5-12 kl. 22:29

Kære Flemming

Din kommentar vedrørende marine virkemidler giver mig lejlighed til at understrege, at vi skal have helhedsløsninger til kravene fra Vandrammedirektiv. Det vil sige, at der skal være sammenhæng mellem anvendelse af virkemidler på land og i det marine miljø. Dermed ser vi en vigtig synergi mellem vores aktiviteter i Vandressourcer, Miljø, Landbrug og Økologi, Akvakultur.

Med venlig hilsen
Michael Butts

Michael Butts
Torsdag d. 24/5-12 kl. 22:30

Kære Irene

Mange tak for din støtte til vores oplæg og din opbakning til emner omkring åbne modellering til kompleks forvaltningsproblemstillinger.

Vi støtter klart tanken om et fælles værksted til evaluering af effekten af forskellige virkemidler, både til at samle kræfter og til at adressere udfordringer i Vandrammedirektiv. Især mener vi, at DHI kan bidrag med udvikling af værktøj til evaluering af virkemidler, analyser af kosteffektivitets og oplandsmodellering, alle sammen til videre anvendelse i Danmark og til eksport.

Med venlig hilsen
Michael Butts

Michael Kristensen
Fredag d. 25/5-12 kl. 15:04

På baggrund af et stærkt oplæg er der givet mange relevante kommentarer. Det kan således være svært at komme med noget nyt. Alligevel er der et par ting, som set herfra vil være relevant at holde for øje:

Vandressourceforvaltningen i dk bliver mødt med mange forskeliige krav, som ikke altid trækker i sammen retning. Ud over at koble disse krav tættere på modelresultater, så vil det være relevant at kunne finde optimale løsninger, som tilgodeser en vægtning af diverse krav.

I dk er der forsket meget i emner som relatere sig til vandressourceforvaltningen, og der bruges i disse år millioner på grundvandskortlægningen. Trods mange fine resultater og vejledninger er det stadig muligt at møde anvendelse heraf, som må karakteriseres fra det sublime til det mindre lødige. Der synes at være et behov for at operationalisere den megen viden og gøre det mere strømlinet, at kunne komme fra data og til vandressource modeller, og anvende disse så det følger bedst praksis.

Her tegner sig en vision om 4. generations værktøjer, som mere direkte udnytter det datagrundlag, der er til rådighed i dk, og som tilføjer forskningsbaseret parametrisering til disse data. En programpakke, som tilbyder valg af færdige koncepter, således at opstillingen af en vandressourcemodel kan gøres hurtigt og smidigt, og med et resultat som lever op til bedst praksis. En resultathåndtering som understøtter de beslutninger, som skal tages, og som formidler usikkerheden på resultater.

Det ville være håbet at gabet mellem omkostningerne ved en best praksis model og en mindre lødig model kunne blive så lille, at valget ikke var svært, tillige med at slutbrugerne ikke skulle være specialister for at være sikre på hvilket produkt de får leveret.

Anders.Refsgaard
Mandag d. 28/5-12 kl. 21:30

Jeg er meget enig i nogle af Jens Christian Refsgaard's kommentarer omkring et være med på forreste linje med med modelredskaber, som kan hjælpe til at tage de rette beslutninger. Som rådgiver vil vi meget gerne også have veldokumenterede modeller med velskrevne manualer til rådighed fyldt med gode eksempler og regneøvelser. Det er det, der gør, at modelarbejdet i en hektisk hverdag kan hænge sammen og man ikke støder ind i "problemer" og "gemte knapper" fra tid til anden.

Ud over det, ville et mere fleksiblet beregningsnet være en stor fordel, når modeller skal anvendes til flere formål - mulighed for sømløs kobling af modeller med forskellige dimensioner på beregningsnettet og endnu mere anvendelse af "ustrukturerede" data. I kombination med mere interaktive grafiske elementer i brugerfladen ville det højne brugervenligheden af programmerne.

Michael Butts
Tirsdag d. 29/5-12 kl. 19:58

Kære Lise

Tak for dit indlæg. Du peger på en række områder som vi satser på at kunne adressere i vores forskningsaktiviteter. Især er konsekvenserne fra omlægning og neddrosling af vandindvinding meget vigtige i forhold til påvirkning på både tæt bebyggelse og våde områder. Her har vi brug for modelværktøj med større oplysning for at beskrive disse lokale effekter. Som Troels også har bemærket, er omkostningerne ved omlægning af (og også etablering af nye) indvindinger ikke uvæsentlige. Dertil kommer effekter fra fremtidige klimaændringer og fremtidig ekstremregn.

Med venlig hilsen
Michael Butts

Michael Butts
Tirsdag d. 29/5-12 kl. 19:59

Kære Lis

Mange tak for dit indlæg. Det er vigtigt som du påpeger, at de løsninger vi kommer frem til inden for miljø- og vandforvaltning er helhedsløsninger og dermed når på tværs af kommunale grænser. Spændende at høre om jeres stærke samarbejde. Vi er meget interesserede i at samarbejde med jer i forhold til jeres behov vedrørende klimatilpasning, oversvømmelse og miljøforhold.

Med venlig hilsen
Michael Butts

Michael Butts
Onsdag d. 30/5-12 kl. 16:40

Kære Michael

Mange tak for støtte til vores forslag og også for dit indlæg. Du peger på en helt central problemstilling i vand- og miljøforvaltning. Nemlig hvordan mand kan tilgodese mange forskellige og ofte modstridende interesser og krav. Det er et område, vi gerne vil videreforske inden for, fordi det har interesse i Danmark, Europa og internationalt. Vi er meget enige i, at modelresultater skal bringes tættere på beslutningstagerne og har derfor valgt at fokuser på skræddersyede beslutningsstøttesystemer. Det er vores mål at tilrettelægge sådanne systemer, så der stilles færre krav til brugerne. Især håndtering af usikkerhed i forhold til modelresultater kræver mere forskning.

En bedre udnyttelse af de store datamængder der i dag er tilgængelige og meget vigtigt for at optimere modelarbejdet og forbedre kvaliteten af resultaterne. Ved at implementere en effektiv datasøgning og konverteringsrutiner direkte i de numeriske modelleringsværktøjer, vil brugerne kunne spare tid og være sikker på at de altid gør brug af de mest relevante data for deres projekter. Dette er et emne som også er beskrevet under "Digitale muligheder og løsninger".

Dine kommentarer vedr. operationalisering af modeller og ”best practice” er meget relevant. Det en stor udfordring også selv om der findes relevant dokumenter så som ”Håndbog i grundvandsmodellering” (2005) kunne hele modelopsætningsprocessen gøres mere smidig. Det er noget, vi godt kunne tænke os at adressere sammen med dig og andre gode kollegaer i rådgiverbranchen.

Med venlig hilsen
Michael Butts

Michael Butts
Onsdag d. 30/5-12 kl. 16:39

Kære Anders

Mange tak for dine kommentarer. Din opfordring til at strømline modelarbejdet er modtaget. Vi ser også behovet for mere fleksible beregningsnet og tilsvarende interaktiv grafik. Det findes allerede i mange af vores modeller (f.eks. MIKE 21 Flow Model FM, MIKE 3 Flow Model FM, MIKE 21 Spectral Waves, MIKE FLood og FEFLOW) og vi arbejder på at udvide antallet af modeller som benytter fleksible beregningsnet. En for brugerne nem og effektiv kobling af modellerne i det geografiske domæne men også kobling af modeller til forskellige procesbeskrivelser er meget vigtig for at optimere modelarbejdet.

Med venlig hilsen
Michael Butts

Allan Køtter
Torsdag d. 7/6-12 kl. 13:35

Som Michael Kristensen nævner kan det være svært at komme med noget nyt, men jeg vil alligevel gerne give min stemme til F&U inden for dette område.

Mange af de forvaltningsmæssige opgaver inden for vandområdet ligger i kommunerne, som jo er relativt små administrative enheder. Og da vand løber på tværs af administrative grænser, er samarbejde og vidensdeling en nødvendighed. Samtidig er der også et stigende krav og behov for inddragelse af andre involverede parter - både offentlige myndigheder, private aktører og borgere.

Grundlaget for at opnå gode løsninger i ressourceforvaltningen er at have en fælles forståelse for problemstillingerne og for virkeligheden. Og et stort behov er derfor i mine øjne et værktøj, der kan understøtte dette. Dette kunne f.eks. online adgang til myndighedernes hydrologiske modeller, med mulighed for at køre scenarier og se resultaterne af disse. Dette ville bidrage til en bedre gennemsigtighed i vandforvaltningen end den der findes i dag.

Et sådan online-værktøj ville samtidig kunne understøtte modelsamarbejder på oplandsniveau. Hvis der samtidig kunne integreres opsamling af overvågningsdata samt direkte kobling til de centrale offentlige databaser, som andre også har nævnt ovenfor, ville vi være nået langt.

Med venlig hilsen
Allan Køtter

Michael Butts
Fredag d. 15/6-12 kl. 12:31

Kære Allan
Mange tak for dit indlæg og støtte til vores forskellige forslag. Som du påpeger ligger de forvaltningsmæssige opgaver hos kommunerne men for at opnå de bedste løsninger skal man arbejde på oplandsniveau på tværs af kommunerne. Dit forslag om et forvaltningsværktøj, til beslutningsstøtte på tværs af kommunerne vil være en af vores centrale aktiviteter i den kommende tid. Vi kan absolut støtte op om tanken om et online system, hvor information, kort, data og modelresultater kan dels blandt interessenter. Det skaber grundlaget for helhedsløsninger, effektiv brug af Danmarks grundvandressource og en gennemsigtig beslutningsproces. Vi er meget interesseret i at samarbejde med kommunerne om at udforme og afprøve sådant et værktøj.
Med venlig hilsen
Michael Butts