Velfærd 4.0

Senest opdateret d. 13/4-2018
Alexandra Instituttet
Teknologisk Institut
Resultatkontrakt 2019-2020 under temaerne Informations- og Kommunikationsteknologi og Sundhed & fødevarer
Morten Kyng
Head of Health IT Lab, Professor, Dr. Scient.

Vi vil kombinere ideer og teknikker fra Industri 4.0 med det bedste fra sundheds- og velfærdsområdet og derved skabe unikke muligheder hos både private og offentlige aktører for at optimere drift og samtidig forbedre kvalitet af velfærdsydelser.

Velfærdsteknologi kan løftes til et nyt niveau ved at kombinere driftsdata med borgerdata og sundhedsdata som grundlag for at optimere både velfærdsydelser og drift.

Men det kræver et samarbejde i værdikæderne fra underleverandør, virksomheder med egen produktion af udstyr, it-firmaer og aftagerne. Og det kræver nye, avancerede løsninger, der effektivt understøtter lovlig deling af data.

Nøgleord

28 kommentarer

Herunder er indlæg og kommentarer fra interessenter på aktiviteter og aktivitetsforslag.

Stig Wetterstrøm (CEO & Partner, PensionsSelskabet | pension & health care services)
Fredag d. 20/4-18 kl. 08:52

Emnet er så småt på vej indenfor pensionssektoren og det bliver helt sikkert en økonomisk gevinst for os alle i form af bedre priser og løsninger til pensionskunderne og lavere udgifter til det offentlige. Forhåbentlig betyder det at der bliver mere tid til varme hænder, for den personlige kontakt og dialog bliver svært at digitalisere sig ud af.

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Søndag d. 22/4-18 kl. 21:22

Interessant at pensionssektoren også begynder at se på de muligheder, der er for at skabe bedre løsninger ved at kombinere sundheds- og velfærdsdata med driftsdata – ikke mindst fordi pensionssektoren har lang erfaring med dataanalyse. Vi snakker gerne videre med jer om jeres tanker og ideer.
mvh /morten

Jakob Iversen (Carewarekompagniet)
Fredag d. 20/4-18 kl. 13:06

Spændende at den velfærdsteknologiske udvikling er på vej ind pensionssektoren. Vi ved fra andre lande, at det kan være en bærende drivkraft i udbredelsen af nye innovative løsninger i sær til gavn for borgerne.
Og så vil jeg godt udfordre tesen, i aktivitetsforslaget, om at udbredelsen af velfærdsteknologi er gået i stå. Det oplever vi ikke, tværtimod. Det vi oplever er, at fokus på hele tiden at opfinde nyt og lave projekter sammen med f.eks. GTS institutterne er aftagende. Vi oplever, at kommunernes fokus, ganske rigtigt, er flyttet fra projekt til drift. Det har den for kommunerne og virksomheder, positive effekt, at der implementeres mere og mere velfærdsteknologi, der virker og som gør gavn for borgere og medarbejdere frem for konsulentvirksomheder og projekthuse;-)

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Søndag d. 22/4-18 kl. 21:34

Super I oplever at der implementeres mere og mere velfærdsteknologi, der virker og som gør gavn for borgere og medarbejdere. Men det udfordrer ikke vores tese, snarere tværtimod :-)
Tesen er netop ikke at udbredelsen af velfærdsteknologi er gået i stå - men at fokus er skiftet, noget I også mærker. Dernæst antyder du at vi med vores forslag hellere vil gøre gavn for konsulentvirksomheder og projekthuse, mens du gør gavn for borgere og medarbejdere, tja …
Der findes konsulentvirksomheder og projekthuse, der ikke altid er deres penge værd – ligesom der findes firmaer, der leverer velfærdsteknologi til kommuner, der ikke altid er. Og jeg glæder mig så over, at I på jeres hjemmeside henviser til arbejde af Teknologisk Institut om spiseteknologier. Det er netop en sådan indsats til gavn for firmaer, der sælger til kommuner – og som gør gavn for borgere og medarbejdere – vi gerne vil lave. Nu ikke om spiseteknologier, men om at kombinere sundheds- og velfærdsdata med driftsdata for at skabe bedre løsninger. Hvis I har lyst til at deltage en sådan indsats hører vi gerne fra jer.
mvh /morten

Anne Mette Bang (Customer Exchange Manager, Cambio)
Tirsdag d. 1/5-18 kl. 18:31

Fantastisk der kommer fokus på dataopsamling og anvendelse i samspil med teknologiområdet. Dette vil i høj grad kunne understøtte ønsket og behovet for mere personlig medicin og behandling, og forhåbentlig på tværs af sektorer, et must hvis vi skal forbedre både forebyggelses- samt behandlingsinitiativer. Sammenstillingen af data på tværs af personer, udstyr, lokaler og omgivelser samt data analytics og machine learning skal være en del af kvalitets- og effektiviseringsindsatserne, og en del af individets egen indsats for både sig selv og samfundet. Dataopsamling, deling og analyse, er ikke målet, men det nødvendige middel for at kunne sikre forebyggelse for borgerne og behandling af patienterne. Cambio arbejder allerede i Sverige med dataopsamling og -analyse på tværs af sektorer, til gavn for både borgere, behandlere og sundhedssystemet.
/Anne Mette

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Torsdag d. 3/5-18 kl. 10:37

Dejligt at ideerne i forslaget passer med jeres interesser og perspektiv og at I er i gang med dataopsamling og -analyse på tværs af sektorer i Sverige. Det vil jeg gerne høre mere om og gerne diskutere hvordan driftsdata kan indgå.
mvh /morten

Ole Aasmoe (Konsulent og Executive coach, Varde Kommune)
Torsdag d. 3/5-18 kl. 10:04

Håndtering af datasikkerheden er et meget ømtålelig emne når det handler om at kombinere drifts- og persondata. Dels er GDPR desværre blevet malt som et spøgelse på industriens væg, og dels mangler der, efter min vurdering, både kompetencer og motivation hos leverandører og udviklere til klog og meningsfuld understøttelse af personhenførbare data i såvel store som små løsninger.
Jeg efterlyser derfor modeller der tager afsæt i at driftsdata og persondata forbliver adskilte indtil de befinder sig trygt i persondataejerens sikre domæne. Det bør være muligt at berige driftsdata med intelligente mønstre der unikt og sikkert gør det muligt at flette disse med relevante persondata asynkront ift. dataproduktionen uden at utilsigtet adgang til driftsdata i sig selv kompromitterer persondatasikkerheden. Det gælder selvfølgelig ikke al produktion af driftsdata, men det er mit gæt, at 2/3 af driftsdataproduktionen kan foregå asynkront og uafhængigt af persondata set fra den enkelte løsnings perspektiv.

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Torsdag d. 3/5-18 kl. 10:54

Ja, datasikkerhed er vigtig – og derfor er ”sikkerheds- og samtykkeløsninger, der er forståelige og transparente for de involverede” vigtige komponenter i projektforslaget.
Samtidig er ideen netop at udvikle ny viden, der kan bidrage til et kompetenceløft hos interesserede leverandører og aftagere. En del af dette handler om at udvikle nye modeller for håndtering af driftsdata og persondata, og her lyder det som et godt bud at se på ”modeller der tager afsæt i at driftsdata og persondata forbliver adskilte indtil de befinder sig trygt i persondataejerens sikre domæne.”
mvh /morten

Jens Branebjerg (BRANE ApS)
Onsdag d. 23/5-18 kl. 17:11

Som lille virksomhed der udvikler og levere et udstyr til kortlægning af plejehjemsbeboreres døgnrytme for at at give personaler indsigt i en enkelte beboeres trivsel, velvære og helbred, ser vi den store forskel fra industriens brug af sensorteknologier og til plejsektoren . Vi benytter sensor-plastre, mobiltelefoner og cloud- computing. Det er nyt for plejsektoren, selvom der er et enormt behov for bedre, oftere og mere avancerede målinger at beboernes tilstand. Jeg håber I i dette projekt kanbidrage til at afklare mulighedene med ny teknologi i pleje- og sundhedssektoren og bl.a vise sammen med danske firmaer og fremtidsorinerede aktører i plejsektoren, at der er behov for avancerede sensor-systemer som kan levere objektive data døgnet rundt. Varme hænder gør det ikke alene.

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Mandag d. 28/5-18 kl. 11:28

Spændende at høre hvordan I arbejder med kortlægge plejehjemsbeboeres døgnrytme. Jeg er enig i at dette på mange punkter adskiller sig fra industrien. Jeg tror samtidig at dette projekt kan være med til at afklare nye muligheder med ny teknologi, herunder muligheder for at anvende og lade sig inspirere af Industri 4.0.
En af de store udfordringer her er at forankre en sådan afklaring i borgernes og personalets hverdag, noget som også er et af vore fokuspunkter.

René Dybdal (Udviklingschef, Randers Social- og Sundhedsskole)
Torsdag d. 24/5-18 kl. 13:48

Jeg stiller mig i køen for at rose fokus for denne indsats, som her præsenteres i Velfærd 4.0. Som uddannelses-/vidensinstitution som beskæftiger os med at uddanne fremtidens primære medarbejdere til ældreområdet (Social- og Sundhedsassistenter og -hjælpere) og deltagende i udvikling af fremtidige digitale ydelser og produkter til denne sektor, der oplever vi, at meget af det eksisterende teknologi tiltænkt sektoren ikke anvendes efter hensigten. I nogle tilfælde skyldes det manglende uddannelse af medarbejdere som skal benytte teknologien i relation til deres arbejdsopgaver. I andre tilfælde bliver brugerne/kunderne og vidensinstitutioner som arbejder i spændingsfeltet mellem undervisning og praksis ikke inddraget i udvikling af produkter og ydelser. Resultatet af sidstnævnte er desværre ofte, at de ønskede hensigter med nye sundhedsteknologiske ydelser og produkter ikke rammer plet og derfor ikke anvendes til fulde (eller overhovedet i værste fald). En opfordring herfra vil derfor være at tænke yderligere samarbejdspartnere ind i projektet/indsatsen, såsom uddannelsesinstitutioner med stort kendskab til og kontakt til praksis samt kompetencer til at kunne teste og respondere på både ideer og koncepter til nye produkter og ydelser.

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Mandag d. 28/5-18 kl. 11:30

Hej René
Dejligt at du roser fokus i forslaget :-)
Dine pointer, om hvem der skal inddrages i udvikling af produkter og ydelser, er helt på linje med vore egne, så jeg synes, der er grund til at tage en nærmere snak herom – ikke mindst hvis projektet kommer i gang.

Thomas Hansen (Kite Invent)
Fredag d. 25/5-18 kl. 13:18

Projektet er utrolig spændende da det peger direkte på to vigtige punkter indenfor sundhedsteknologiudviklingen. For det første er der behov for mere agile innovations- og implementeringsmetoder af ny teknologi i sundhedsvæsenet. At udforske brugen af microservices, open source komponenter og innovative implementeringsmodeller er et must og her håber jeg dette projekt kan bidrage.

Den anden udfordring er, at få designet innovative løsninger, der kobler de mange nye teknologiske muligheder med IoT løsninger, cloud services, artificial intelligence og lignende teknologier med forretningens behov for effektive løsninger, der understøtter de aktuelle behov og passer ind i arbejdsgangene her. Dette områder håber jeg også Velfærd 4.0 projektet kan støtte op om.

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Mandag d. 28/5-18 kl. 11:30

Det er to meget vigtige punkter, du peger på – og jeg håber at Velfærd 4.0 kan levere substantielle bidrag til dem begge!
I det omfang du selv er interesseret i at arbejde med et eller begge, hører jeg meget gerne fra dig.

John Paulin Hansen (Professor, Technical University of Denmark)
Mandag d. 28/5-18 kl. 23:38

Velfærdsområdet kan lære af industriens erfaringer med brug af robotter. Her tænker jeg ikke på vaske- eller spise-robotter men på telerobotter. De vil gøre det muligt for et sengeliggende barn at følge undervisningen i klassen. Familier vil kunne besøge deres pårørende på en karantæneafdeling . Læger vil kunne deltage i en stuegang selvom de ikke befinder sig på hospitalet. Og en bag-vagt kan give mere sikre råd når hun kan se patienten med "egne øjne" gennem telerobotten. Det kræver at der bygges en platform som understøtter sikker implementering og positionering af telerobotter. Og at telerobotterne kommer ned i en pris, hvor alle kan være med (mindre end 10.000 kr per enhed). Det kan lade sig gøre hvis vi udvikler en fælles open-source platform til formålet og bruger understel fra kørestole. Sidstnævnte er nemlig billige, robuste og nemme at få fjernkontrol over. Og hvis vi sætter et 360 graders kamera med super høj opløsning på er det (næsten) som at være der selv.
Med venlig hilsen
John Paulin Hansen
DTU Management

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 11:48

Hej John
Det er et både spændende og relevant område du peger på, og mange forskere kender eksempler fra den årlige Computer Human Interaction konference, der de seneste år har tilbudt deltagelse via ’telepresense’ robotter. Men her er tale om udstyr, der i pris (den begynder ved 2.140 US $), robusthed, fleksibilitet m.v. ikke er velegnet til den type anvendelser, du nævner. Så jeg snakker gerne med dig om, hvordan man kan udvikle en fælles open-source platform og anvende robuste standardkomponenter for at skabe fleksible kvalitetsløsninger til en rimelig pris.

Morten Mathiesen (Kommunikationschef, Sekoia)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 15:04

Jeg kan kun støtte op om initiativer, som ønsker at afdække og realisere på potentialet for modne / kendte teknologier fra andre industrier, når det kommer til at hjælpe velfærden på vej. Vi har ikke meget at miste, såfremt vi arbejder delagtigt hen mod de mål, som involverede borgere, patienter mv. har for øje. Selv er jeg overrasket over "skuffelsernes dal" og mener at udtrykket, hvis ikke dette er et faktum(?), skyldes et for entydigt fokus på bundlinjeeffekten, der i flere større projekter er udeblevet. Spørgsmålet er bare, om ikke det er/var helt forventeligt, som med øvrig teknologimodning? Det tror jeg. Altså har det været helt korrekt at udvikle så tæt på driften som overhovedet muligt, og vælge den lidt dyrere organisatoriske implementering, for at sikre gevinstrealisering. Både på de bløde og de talhårde effekter. Det viser nordiske velfærdsteknologier igen og igen. Det store gennembrud lader nok vente på sig, men det er stadig på vej. Velfærd 4.0 virker som et naturligt skridt på vejen.

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 12:02

Hej Morten
Dejligt at du ser Velfærd 4.0. som et naturligt skridt på vejen mod de mål for bedre velfærd som involverede borgere, patienter mv. har. Og selvom det store gennembrud, som du skriver, nok lader vente på sig, så tror jeg at projektet, ved at videreudvikle ideer og muligheder fra Industri 4.0 inden for velfærdsområdet, kan skabe grundlagt for markante fremskridt i både kvalitet og økonomi for både kunder og leverandører.

Morten Hoff (Programchef CoLab Denmark, Syddansk Sundhedsinnovation)
Tirsdag d. 29/5-18 kl. 18:45

Stor tilslutning til oplægget og ikke mindst fokus på at samle data på tværs af brugere, sektorer og teknologier. Alt for ofte mistes gevinster fordi integration og fælles platform til samling og analyse af data forhindres i komplekse samspil mellem it-arkitektur, datasikkerhed, økonomiske særinteresser mm. Jeg vil derfor se frem til at initiativet og håbe, at der i særlig grad arbejdes med incitamenter for fælles indsamling og analyse af data da jeg ser dette som en væsentlig forudsætning for at lykkes i tværsektorielle projekter.

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 12:23

Hej Morten
Tak for de pæne ord :-) Jeg er meget enig i at det kræver en særlig indsats rettet mod it-arkitektur, infrastruktur og standarder, datasikkerhed og samtykke, økonomiske særinteresser og forretningsmodeller, hvis vi for alvor vil samle – og ikke mindst analysere – data på tværs af brugere, sektorer og teknologier. I det videre arbejde hermed snakker vi meget gerne med CoLab.

Joachim Kristensen (Direktør, Device Intelligence ApS)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 10:59

Velfærd 4.0 er et rigtig interessant forslag. Da vi i vores daglige virke allerede arbejder med disse emner ser jeg frem til at øget fokus på området og mulighed for samarbejde på tværs af leverandører, GTS-institutter og offentlige parter. Mulighederne fra Industri 4.0, IoT, sensorteknologi og lign. kan give store gevinster i hjælpemiddel og velfærdsteknologi sektoren. Håber at dette forslag kan give noget af den bagvedliggende viden der skal til samt hjælpe med at forberede alle parter i økosystemet med at komme i gang med dataopsamlingen og den medfølgende gevinst.

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 12:48

Hej Joachim
Jeg kender jeres firma bl.a. fra de sensorløsninger I har lavet til Århus kommune, og den type indsats passer godt til Velfærd 4.0. Jeg ser projektforsaget som en glimrende mulighed for at sammen at tage de næste skridt og udvikle det viden- og erfaringsgrundlag, der skal til for at accelerere samarbejde på tværs af leverandører, GTS-institutter og offentlige parter og – som du skriv er – hjælpe med at forberede alle parter i økosystemet med at komme i gang med dataopsamlingen og den medfølgende gevinst.

Jerry Vinther (Videncenterchef, EAL)
Onsdag d. 30/5-18 kl. 11:32

Vi bliver nødt til at tage Velfærdsteknologien til næste stadie, der ser jeg helt sikkert Industri 4,0 som en oplagt mulighed, der er mange muligheder i at benytte big data til at få flere input til hvordan vi udnytter det potentiale der er ved velfærdsteknologi. Store gevinster ligger forude, klar til at blive høstet.

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 13:03

Hej Jerry
Jeg er glad for, at du ser Velfærd 4.0 og inspirationen fra Industri 4.0 og ’Big Data’ som muligheder for at tage Velfærdsteknologien til næste stadie. Erhvervsakademiet Lillebælt er en central spiller i Region Syddanmark, og vi drøfter gerne hvordan et projekt som Velfærd 4.0 kan spille sammen med jeres uddannelser.

Daniel Lobian (CCO / Co-founder, Sarita CareTech)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 12:01

Værende et udviklingshus af velfærdsteknologi, har vi vidnet de kløfter som eksisterer blandt institutioner, kommuner, borgere og virksomheder. Vi mener at de bedste løsninger kan kun udvikles i tæt og transparrent samarbejde med de førnævnte parter, så et projekt som Velfærd 4.0 har vi længe eftertragtet.

Morten Kyng (Lab manager, Alexandra Instituttet)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 13:22

Hej Daniel
Jeg er helt enig i at de bedste løsninger udvikles i et tæt og transparent samarbejde, der involverer institutioner, kommuner, borgere og virksomheder. Og jeg er sikker på at Velfærd 4.0 kan være med til at skabe bedre forudsætninger for et sådant samarbejde. Så hvis projektet får midler mødes vi sikkert.

Sussi Bianco (Konsulenthuset Sussi Bianco)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 23:23

Som forretningsudvikler i CareWare-Next Konkurrencen/Acceleratoren har jeg et stort kendskab til startups og SMVer indenfor velfærdsteknologi. Mange arbejder på at finde nye forretningsmodeller, og offentlige partnere der vil samarbejde omkring dem.

I Velfærd 4.0 bider jeg derfor specielt positivt mærke i :
" Co-design med aktører og interessenter vedr. fysisk design, it og forretningsmodeller
Udvikling og afprøvning af nye samarbejdsformer, især mellem private leverandører og offentlige aftagere,
for at udvikle vores høje niveau inden for digitale løsninger. Udvikling og afprøvning af konkrete værktøjer
og forretningsmodeller, der kombinerer velfærdsydelser og driftsoptimering med inspiration fra Industri 4.0
og cirkulær økonomi."

Det er en udbredt problematik at velfærdssektorens siloer kan stå i vejen for at udvikle innovative løsninger, der håndterer hele værdikæden. Jeg støder jævnligt på ideer alle er enige om kan give en stor sundhedsøkonomisk / samfundsøkonomisk gevinst, men som blokeres af den komplekse sammensætninger af interessenter, og manglen på metoder der tilfredsstiller alle interessenter.s behov
Med de nye krav om Databeskyttelse har vi derudover en bremse på den digitalisering og aktive anvendelse af AI som vil kunne give sektoren et markant løft.

Velfærd 4.0 har potentiale til at kunne gøre en stor forskel på væsentlige punkter som vi lige nu ikke har løsninger på. Jeg bidragere gerne med kontakt til SMVer, der har behovet.

Morten Rasmussen (Direktør, Danish.Care)
Torsdag d. 31/5-18 kl. 23:59

På vegne af virksomhederne i branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi udtrykker jeg min støtte til forslaget i Velfærd 4.0, som meget direkte passer på den udvikling vi ser i virksomheder hvor dataopsamling og intelligent brug af viden om brugsmønstre bliver fremtidens konkurrenceparameter - og en mulighed for at nye små virksomheder kan komme i spil sammen med de mere etablere firmaer i branchen. Men der er behov for at få belyst hvordan brugen af data kan skabe reel værdi for bl.a. kommuner og brugere. Det kunne være nyttigt hvis der kan komme ny viden frem om dette.