Vi hos Louis Poulsen ser frem til Ecodesign-forordningen, da den vil give en ensrettet ramme for vores arbejde og fortolkning på dette område. Vi arbejder allerede med cirkulære designreviews i vores udviklingsprojekter ved hjælp af vores egen skabelon, som vi vil tilpasse, når EU er klar med den endelige forordning. Vi ønsker dog at være proaktive og har derfor startet vores egen tilgang før den officielle vedtagelse. Vi ønsker også at integrere flere cirkulære materialer i udviklingen af fremtidens designs. Dette ser vi som en unik mulighed for at styrke bæredygtigheden i vores produkter og dermed øge konkurrencekraften for dansk design. En central udfordring, vi står overfor, er adgangen til ensartede og homogene materialer, som er afgørende for at realisere vores mål om cirkularitet. I dag er det eksempelvis relativt enkelt for mindre producenter som os at erhverve aluminiummaterialer af høj kvalitet med en betydelig genanvendelsesandel. En mere moden industri, der tilbyder lignende standarder, databaser og tilgængelighed for andre materialer, herunder andre affaldsstrømme, vil være afgørende for at fremskynde vores overgang til cirkulære løsninger og dermed styrke vores bæredygtighedsindsats. Desuden anser vi take back-ordninger som essentielle for at holde materialerne i markedet så længe som muligt og understøtte vores eksisterende forretning. Ved at implementere sådanne ordninger kan vi ikke kun reducere affald, men også sikre, at værdifulde materialer bliver genanvendt effektivt. Vi er overbeviste om, at en holistisk tilgang til produktdesign, som inkluderer holdbarhed, reparerbarhed og genanvendelighed, vil være nøglen til at imødekomme de krav, der stilles til fremtidens produkter. Gennem tværfagligt samarbejde og dybdegående viden om materialer, elektronik og digitale teknologier kan vi finde og teste de bedste løsninger, der vil føre os mod en mere cirkulær fremtid.

Et helt lavpraktisk eksempel på hvordan data spaces kunne tages i brug i et bredere EU perspektiv er kobling af ressource forbrug i produktion. For større virksomheder skal data tilgængelighed skaleres som minimum til europa og gerne hele verden og dette stiller udfordringer i forhold til f.eks. at have energi mix og Co2 belastning i realtid tilgængelig. Hvad gør man når data ikke er der, hvordan informerer man brugere om transparens om baggrund for data, uden at det bliver for komplekst og mudrer hovedbudskabet. Dette ville være godt at have flere retningslinjer for. Compliance retningslinjer(best pratice) globalt for anvendelse af data ville være gode at få produceret i dette forslag

At AI kommer til at have en enorm rolle i innovation og i relation til vores generelle samfundsstruktur de næste år kan næppe underdrives. Dette indsatsområde er utroligt relevant for virksomheder i forhold til at adoptere teknologierne og i forhold til at skabe mere transparens i forhold til når systemerne er i drift. Dette er i alt fra analyse af maskindata, til anvendelse LLM modeller til at finde svar i manualer, til at generere velformulerede emails og anbefalinger. Eksempler på konkrete løsninger og de betragtninger der er gjort - og ikke mindst måske burde være gjort er ekstremt gavnlige for os i industrien så emnet bliver ud fra et anvendelses perspektiv frem for software teknik

Et vigtigt element i anvendelse af nye sensorer er demonstration. Det er dyrt og bøvlet selv at afprøve nye teknologier, men en demonstrationsfacilitet kunne gøre dette meget meget lettere. Dette kunne f.eks. være et process anlæg hvor mange af de nye foreslåede sensorer anvendes. Eventuelt i samabejde med en virksomhed eller universitet der allerede har en demo facilitet (det første der lige kommer ind i tankerne er Kold mejeri i Kolding, men mange andre kunne være relevante). Nye sensorer er essentielt for fjernmonitorering og bedre diagnostik for forbedret driftøkonomi og bæredygtighed, så det støttes varmt herfra

AI er den nye revolution inden for lyd. Vi er allerede begyndt at se effekten af AI på billed- og tekstområdet, og har endnu tilgode at opleve den på lyd. Eftersom lyd er vores basale kommunikationsmedie vil denne revolution have en enorm impact på mange forskellige områder, med mange afledte effekter. Et billede siger mere end tusind ord. Og det gør et lydbillede også. Lyd er allestedsnærværende, og ofte let tilgængeligt via simple mikrofoner og sensorer. Når vi bearbejder lyd med AI, betyder det et paradigmeskift. Som indebærer, at vi kan genbruge dele af vores eksisterende vidensbase, men også er nødt til at tænke nyt og genoverveje de metoder, vi bruger. Traditionelle audiobehandlingsmetoder baserer sig oftest på lineær signalbehandling. AI-baserede metoder er ofte mere komplekse og kan indebære ulineære komponenter, hvilket udfordrer de basale antagelser, vi er vant til at arbejde med. Dette kræver fordybelse og investering i metodikkerne: Hvilke metodikker kan stadig anvendes? Hvornår opfører metodikkerne sig andreledes, end vi er vant til, og hvorfor? Er der mulighed for at justere dem? Eller skal vi have fat i helt nye metoder? Og ikke mindst er der ekstreme landvindinger at hente på performance siden. Hvor meget kan de ny ye AI-baserede metoder? Hvor har de begrænsninger? Og hvor hurtigt går udviklingen?