Aktivitetsplanen afspejler de kompetencer og teknologier, der er nødvendige for at muliggøre teknologiske services og ydelser indenfor 3D datavisualisering- og analyse.
Sporet fortsætter arbejdet med at identificere og udvikle kompetencer og teknologi med fokus på analyse og visualisering af et bredt spektrum af 3D-data. Aktiviteterne har til formål at samle dette arbejde i en fælles 3D visualiserings- og analyseplatform med en Open Source kerne, der kan accelerere danske virksomheders brug af 3D-data. Det er forventet, at denne platform kan muliggøre at disse virksomheder kan opnå nye indsigter i deres eksisterende data, samt sætte gang i opsamlingen af ny data med henblik på at effektivisere og løfte den grønne omstilling. Specielt vil der være fokus på, at industri- og produktionsvirksomheder, samt aktører i energisektoren, effektivt kan visualisere anlæg, maskineri, og produkter med henblik på målrettet vedligehold, monitorering, og optimering. Dette vil for eksempel kunne bruges til at detektere anomalier i produktionen eller slid på transformer-anlæg o.l. Her kan neural rendering for eksempel accelerere den digitale rekonstruktion af store anlæg fra drone-billeder eller andre optagelser med henblik på at analysere overflader for revner, rust, og slid. Interaktiv realtids-visualisering af punktsky scanninger, fotogrammetri, og lignende 3D-representationer kan deslige hjælpe produktionsvirksomheder med at analysere deres produkter og maskineri med henblik på at identificere fejl og mangler når de sker for at reducere ressourcespild. Samme visualisering og analyse kan være relevant for byggebranchen, for eksempel i forbindelse med genbrug af byggematerialer, samt for byplanlægning med 3D-modeller. Det er desuden forventeligt, at platformen og de heraf afledte services og ydelser vil være bredt anvendelige fx til inspektion af logistiske nøglekomponenter såsom broer og togskinner, samt større arealer såsom marker, havbund, og natur. Den samlede analyseplatform er konceptualiseret som en multimodal 3D engine, der samler arbejdet i kompetenceopbygning og teknologiudvikling under ét tag. Det er derfor relevant fortsat at udvikle og forny moduler og kompetencer indenfor 3D-data og analyse i forbindelse med cases med eksterne samarbejdspartnere, nærtliggende F&I projekter, og fokuseret udviklingsarbejde. Det er forventet at analyseplatformen kan operere på 3D-data som punktskyer, volumetrisk data, overflademodeller, samt billed- og videodata, og være understøttet af klassiske analyseteknikker samt state-of-the-art neurale netværk til analyse og visualisering. Det er derfor kritisk at sporets udvikling løbende bliver guidet i samarbejde med case-virksomheder, for at undersøge de specifikke behov, de ovennævnte domæner har. Dette vil også understøtte udviklingen af teknologiske services og ydelser. Målet er at udstille disse i test-, demonstrations-, og udviklingsfaciliteter (TDU’er) for at accelerere brugen af 3D-data i danske SMVer, med henblik på at understøtte disses bæredygtige vækst.

GTS Login
Log ind som GTS bruger for at administrere dine indsatsområder og aktiviteter.