Danmark har i april 2024 udbudt 6 nye arealer til havvindproduktion med yderligere 6 GW i 2030. Dette fordobler den samlede danske kapacitet. Allerede i debatten om dette udbud nævnes usikkerhed om den egentlige forventede produktion pga. manglende indsigt i hvor, hvornår og hvor store havvindparker nabolande vil opføre i nærheden af de danske. Dette synliggør en af de problematikker der kommer med massiv udrulning af havvind. Hertil kommer miljøeffekter, betydning for drift og vedligehold og afledte effekter på lokal jobskabelse. Indsatsen vil arbejde målrettet med teknologisk services der med tests, data og værktøjer hjælper til at mindske usikkerheden og bane vejen for mere flydende havvind. Kunstig intelligens spås en særlig rolle i løsningerne.

Den store mængde strøm, som derfor allerede om 6 år genereres fra vind og andre nye grønne energiformer, overstiger klart det samlede danske strømforbrug og en del skal bruges til Power-to-X (PtX), der omdanner strøm til grønne brændstoffer som fx brint, ammoniak eller methanol. Det er rettidigt at indsatsen nu opbygger redskaber til håndtering af miljø-, logistik- og vandproblematikker ifm. PtX såvel som for en anden vigtig teknologi til opnåelse af klimamålene, Carbon Capture Storage (CCS).

Det er presserende at omstille skibsfart og havne til både at operere med elektrificering og grønne brændstoffer samt håndtere biologisk risiko, hvis fremsatte klima- og biodiversitetsmål skal nås. Disse brancher er således stillet over for en kæmpe udfordring over de kommende år og årtier. De skal, og er gået i gang med at opgradere skibe, biologisk risikohåndtering, motorer, infrastruktur samt drift- og sejlmønstre så maritim transport kan blive grøn. Indsatsen hjælper med test, digitale services og nye modeller til at fremme branchens løsninger på udfordringen.

Hvis du vil kommentere eller perspektivere dette, så vil vi blive rigtig glade for, hvis du vil bidrage til en livlig debat her på siden!