Laboratoriet for plantesundhed
Dansk planteproduktion inden for både gartneri, frugtavl og landbrug er en international forretning, hvor mange planteprodukter forædles i Danmark, produceres (delvist) under varmere himmelstrøg, færdigproduceres i Danmark og efterfølgende eksporteres til det meste af verden. For at sikre en fortsat stor eksport fra Danmark er det derfor vigtigt at have laboratorier, der kan sikre sunde produktionskulturer.Med sundhed forstås sikkerhed for, at plantematerialet ikke blot er fri for velkendte specifikke patogener, men generelt fri for alle hæmmende organismer. Indtil nu har man testet for velkendte patogener, men med den moderne DNA-teknologi er det blevet muligt at analysere meget bredere. I forbindelse med aktivitetsplanen ’I4 Det Dyrkningstekniske Servicelaboratorium’ (2016-2018) er dette arbejde igangsat inden for nogle få kulturer.
Aktiviteten tager således udgangspunkt i AgroTechs erfaring med og infrastruktur til DNA- baserede analyser af patogener og almen plantepatologi, og sigter mod at øge betydningen af dette arbejde markant, ved at skabe et øget samarbejde i innovationssystemet.
Det skal ske ved, at Teknologisk Institut – nærmere betegnet divisionen AgroTech – sammen med universiteter, erhvervsakademier, produktionshøjskoler, producenter m.m. danner en ”Analyse-faggruppe” med det formål at udbygge de DNA-baserede analyser af plantesygdomme og dokumentere sundhedstilstanden. Gruppen skal arbejde med at identificere og prioritere de vigtigste indsatsområder. Studerende skal tiltrækkes, så de sammen med Instituttet og vores unikke infrastruktur kan arbejde med DNA-baserede analyser og diagnostik. Herved sikres et større flow af viden fra universiteternes forskning til egentlige ydelser, som laboratoriet kan udbyde til gavn for danske planteproducenter.
Som resultat af arbejdet bliver Instituttet i stand til at udbyde flere DNA-baserede analyser tilpasset de danske planteproducenter, ligesom undervisningssystemet bliver i stand til at formidle mulighederne for deres studerende. Den afledte effekt er, at planteproducenter får endnu flere muligheder for DNA-baserede analyser samt at forskningen inden for området øges.
Præcisionslandbrugs nye muligheder med downstream-satellit data
Efter opsendelse af Sentinel-satellitterne er mulighederne for at hjemtage satellitdata til omsætning af relevant biologisk information i det åbne land øget betydeligt. Da der endnu ikke er klare sammenhænge i data fra satellitbilleder (downstream-data) til landbrugsrelaterede optimeringer, er der er en række udfordringer, der skal løses for, at SMV kan udnytte disse data til udvikling af nye produkter og services. Downstream-data kan ved hjælp af agronomisk viden, statistisk bearbejdning og modellering give biologisk information, der kan bruges til beslutningsstøtte, styring i marken og/eller til naturforvaltning – fx således at der gødes præcist, hvor der er behov, fremfor jævnt over hele marken. Herved sikres en forbedret ressourceudnyttelse (energi, gødning, pesticider) og muligheder for en miljømæssig korrekt forvaltning.Effektiv udnyttelse af downstream satellitdata giver mulighed for udvikling af nye produkter, services og et teknologisk løft for producenter af maskiner, udstyr, teknologi og software til landbruget samt private og offentlige naturforvaltere. Det skaber en stigende efterspørgsel på uvildig test vedrørende anvendelse, udvikling og implementering af teknologier til landbruget, hvilket allerede opleves i dag.
Teknologisk Institut – nærmere betegnet divisionen AgroTech – sigter med denne aktivitetsplan mod at udvikle teknologiske serviceydelser, som vil understøtte sektorens anvendelse af downstream-data til at optimere og forbedre deres ud-styr/teknologi, samt etablere protokoller og faciliteter til test og validering.
Præcisionslandbrugs nye muligheder med downstream-satellit data
Efter opsendelse af Sentinel-satellitterne er mulighederne for at hjemtage satellitdata til omsætning af relevant biologisk information i det åbne land øget betydeligt. Da der endnu ikke er klare sammenhænge i data fra satellitbilleder (downstream-data) til landbrugsrelaterede optimeringer, er der er en række udfordringer, der skal løses for, at SMV kan udnytte disse data til udvikling af nye produkter og services. Downstream-data kan ved hjælp af agronomisk viden, statistisk bearbejdning og modellering give biologisk information, der kan bruges til beslutningsstøtte, styring i marken og/eller til naturforvaltning – fx således at der gødes præcist, hvor der er behov, fremfor jævnt over hele marken. Herved sikres en forbedret ressourceudnyttelse (energi, gødning, pesticider) og muligheder for en miljømæssig korrekt forvaltning.Effektiv udnyttelse af downstream satellitdata giver mulighed for udvikling af nye produkter, services og et teknologisk løft for producenter af maskiner, udstyr, teknologi og software til landbruget samt private og offentlige naturforvaltere. Det skaber en stigende efterspørgsel på uvildig test vedrørende anvendelse, udvikling og implementering af teknologier til landbruget, hvilket allerede opleves i dag.
Teknologisk Institut – nærmere betegnet divisionen AgroTech – sigter med denne aktivitetsplan mod at udvikle teknologiske serviceydelser, som vil understøtte sektorens anvendelse af downstream-data til at optimere og forbedre deres ud-styr/teknologi, samt etablere protokoller og faciliteter til test og validering.
GTS-nettets Innovationsagentordning
Forskning har vist, at virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner, har en højere bruttotilvækst per medarbejder end virksomheder, der ikke gør. Med det som udgangspunkt er Innovationsagenternes hovedformål at formidle avanceret teknologisk viden i en form, så det understøtter SMV i at kunne udnytte teknologisk innovation som driver af deres specialisering, produktivitet og vækst.Innovationsagenterne har eksisteret som en national ordning siden sommeren 2010 og har formået at gennemføre innovationstjek hos mere end 3.300 SMV siden start i 2007. Ordningen har videreført mere end 2000 virksomheder til innovationsprojekter i samarbejde med universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, private rådgivere, innovationsnetværk, GTS’er eller væksthuse. Det har forbedret SMV’s evne til at indgå i samarbejder med innovationssystemet. Det har endvidere givet fornyet mulighed for vækst hos virksomheder, der hidtil ikke eller kun i begrænset grad har gjort brug af innovativ teknologisk viden i deres forretningsudvikling.
Indsamlede data viser, at hvert andet tjek har ført til et udviklingssamarbejde med GTS-systemet, tæt på 20 % af innovationstjekkede virksomheder involveres også i innovationsnetværksaktiviteter og mere end 10 % indgår et samarbejde med universitet eller akademi. Innovationsagenterne skaber derudover også forretningsmuligheder for private rådgivere, idet næsten hver fjerde virksomhed bliver videreført til en privat rådgiver. Det er via igangsættelse af de samarbejdsforløb, at Innovationsagentordningen er med til at styrke SMV’s kapacitet til at efterspørge og udnytte avanceret teknologisk viden som en central forudsætning for forretningsmæssig innovation. I forhold til GTS-systemet har ordningen vist effektpotentialerne ved at styrke det horisontale samarbejde i viden- og erhvervsfremmesystemet om SMV-indsatsen.
På den baggrund og med resultaterne af en ekstern evaluering har Styrelsen for Forskning og Innovation inviteret til en ansøgning til videreførelse af Innovationsagentordningen for perioden 2016-2018.
Vi foreslår i den kommende 3-årige periode med udgangspunkt i erfaringerne, den eksterne evaluerings anbefalinger og styrelsens ønsker at tage afsæt både i de opnåede resultater og i de innovationsmuligheder, som identificeres for værdikæder og sektorer og direkte adresseres i statens innovationsstrategi.
Med denne ansøgning ønsker vi at skabe et ambitiøst afsæt for med fokus på forbedring af innovationstjekprocessen at levere endnu mere værdi for de virksomheder, der modtager et innovationstjek i fremtiden. Det vil vi gøre ved at:
• Skærpe ordningens teknologiske profil, så virksomhederne bedre kan skelne os fra andre tilbud i erhvervsfremmesystemet
• Koncentrere formidlings- og samarbejdsressourcerne på de aktiviteter, der giver os adgang til de bedste virksomhedskandidater og samtidig de bedste videnpartnere til at realisere projekterne med virksomheden
• Øge professionaliseringen af ordningen, systematisering og videreudvikling af redskaber til innovationstjek på basis af egne og internationale erfaringer samt tilgængelig forskning om teknologisk innovation og barrierer for dette i SMV
• Skærpe screeningsprocessen af virksomheder for innovationskapacitet og -parathed således, at innovationstjekket får de bedste muligheder for at skabe resultater for virksomheden
• Tilpasse ressourcerne efter virksomhedernes innovationspotentiale og behov for vejledning og sparring som en forudsætning for, at innovationsprojektet bliver igangsat
• Øge det garanterede antal tjeks og videreførsler, med fokus på højnelse af kvalitet i især videreførelserne. Derfor vil vi forpligte os til at igangsætte egentlige innovationsprojekter hos en andel af de videreførte virksomheder. Med igangsættelse forstår vi en dybere dialog om mål, metoder og ressourcer, så det sikres, at innovationsprojekterne forankres i virksomhedernes udviklingsstrategier
• Følge op på igangsatte innovationsprojekter ved foruden at evaluere tjekket også at evaluere kvalitativt på videreførsler og innovationsprojekter og kvantitativt på økonomi på et udvalg af tjekkede virksomheder
• Udbrede kendskab til igangværende forskningsprojekter, herunder resultatkontrakter i GTS-nettet blandt SMV med henblik på at sikre fortsat teknologisk innovationshøjde i ordningen og for deltagende virksomheder
Innovationsagentordningen vil fortsat udmøntes som et unikt fælles GTS-projekt med involvering af alle ni GTS-institutter. Hermed sikres bredden i forhold til branchemæssig erfaring, innovations- og teknologikompetencer samt regional rækkevidde. Teknologisk Institut vil fortsat agere projektleder og vært for sekretariatet.
Jordbrugets Virtuelle Udviklingscenter (JVU)
Målet med Jordbrugets Virtuelle Udviklingscenter (JVU) er at udvikle en IT-infrastruktur til vurdering af nye innovative teknologiprodukter med det formål at øge produktiviteten og at reducere landbrugsproduktionens miljøpåvirkning. På den måde skabes vækst i både leverandørindustrien samt i selve landbrugsproduktionen. Systemet opbygges i moduler og har i første omgang fokus på at opbygge viden om klima- og miljøpåvirkninger af to af de vigtigste og potentielt miljøforurenende primærproduktionsområder i Danmark, dvs. husdyrproduktion og væksthusdyrkning.Målgruppen er miljøteknologiske virksomheder, teknologileverandører, rådgivere, myndigheder samt primærproducenter.
Det dyrkningstekniske Service Laboratorium
Formålet er at sikre det danske jordbrugs- og fødevareerhverv en nem adgang til avancerede analyser og metoder, der er bedre, mere præcise og hurtigere end de metoder, der findes i dag. Dette gøres ved at opbygge en nødvendig infrastruktur med et dyrkningsteknologisk servicelaboratorium, der samler og udvikler ydelser indenfor plantebioteknologi, plantepatologi, og afgrødekvalitet. Målgruppen er jordbrugs-sektoren og sektorens leverandører. Aktiviteten bidrager til at løse samfunds-udfordringen med øget global ressourceknaphed og voksende efterspørgsel på fødevarer, foder og bioenergi, der betyder stigende krav om effektivitet i produktionen af fødevarer og andre biologiske produkter.
Højteknologiske markforsøg
Formålet er at understøtte den danske jordbrugs- og fødevareerhverv med nye metoder, viden og dokumentation af præcisionslandbrugets teknologier. Dette gøres ved at opbygge en nødvendig infrastruktur til forsøgsgennemførsel, sensorintegration og dataprocessering der med nye webapplikationer kan bringe sensormålinger frem mod resultater til beslutningsstøtte, dokumentation af performance og nyudvikling af teknologier. Højteknologiske markforsøg udvikler teknologiske serviceydelser til målgruppen som dækker hele jordbrugssektoren, sektorens leverandører og rådgivere. Aktiviteten bidrager til at dataintensive teknologier kan implementeres og bidrager til forbedret udbytte i planteproduktionen med effektive og intelligente teknologier, som forbedrer den samlede økonomi i jordbrugssektoren.
Bæredygtige biobaserede ressourcer
Teknologisk Institut ønsker at opbygge kompetencer, infrastruktur og serviceydelser målrettet virksomheder, der beskæftiger sig med produktion og anvendelse af biobaserede ressourcer, indenfor de mange nye anvendelsesmuligheder, der findes i det biobaserede samfund. Dette gøres bl.a. ved opbygning af netværk til videninstitutioner med stærke faglige kompetencer indenfor området, således at Teknologisk Institut kan skabe en fælles indgang for virksomheder, der ønsker at udvikle, afsætte eller opkøbe biobaserede ressourcer (vegetabilske og gødnings-baserede) til f.eks. ingredienser (fødevarer, foder, farma), protein (fødevarer og foder), fibre (byggematerialer), energi (biogas, bioethanol, syngas, forbrænding) og næringsstoffer (gødning, foder).
FoodtureLab – Fra gastronomi til industriel produktion
Med Foodture Lab ønsker Teknologisk Institut at skabe vækst i fødevareindustrien ved at sikre større viden og infrastruktur, der gør det muligt for industrien at skabe flere differentierede produkter. På fødevareområdet er der mange aktører og initiativer overfor SMV’erne og der er et stort behov for et ”one-point of contact” for at denne hjælp reelt bruges og skaber værdi. Der skal udvikles ydelser med fokus på produktudvikling (råvare- og ingredienssammensætning, fermentering, produkt- og forbrugerindsigt), bæredygtighed i produktionen, samt udvikling af de første opskaleringstest i Teknologisk Instituts Test Pilot Plant, herunder rådgivning om produktstabilitet efter opskalering. Arbejdet gennemføres i et tæt samarbejde med flere af øvrige parter på området, herunder i særdeleshed Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet.
Innovationsagenter
Analyser[1] viser, at det kan betale sig at investere flere ressourcer i innovation, forskning og udvikling. Virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner og løbende udvikler nye produkter, processer og services, opnår ganske enkelt en højere værditilvækst pr. medarbejder, end virksomheder der ikke gør. Alligevel tager den daglige drift fortsat det største fokus i mange danske SMV.Innovationsagenternes formål er netop at lave et fokusskifte i SMV og sætte innovation på dagsordenen gennem teknologisk viden og inspiration. Ordningen er et samarbejde, der går på tværs af alle ni GTS-institutter. Innovationsagenterne formår gennem opsøgende innovationsarbejde og mange års erfaring at møde SMV i øjenhøjde og tage fat i de mest presserende udfordringer. Igennem et 20 timers innovationstjek identificerer Innovationsagenten i samarbejde med virksomheden de indsatsområder, hvor anvendelse af viden og teknologiske løsninger kan styrke SMV’s konkurrencekraft og eksportmuligheder.Innovationsagenterne samarbejder med universiteter, andre uddannelsesinstitutioner, innovationsnetværk, det samlede GTS-system samt brancheforeninger, private rådgivere og andre erhvervsfremmeaktører. Et samarbejde, der gør det nemmere at sætte SMV i kontakt med eksperter, der kan hjælpe dem videre med deres konkrete udfordringer.De ca. 35 Innovationsagenter har siden 2007 gennemført mere end 2.000 innovationstjek, og gennemfører over de næste tre år 450 årlige innovationstjek i danske SMV med henblik på at afdække innovationsbehovet i den konkrete virksomhed, stimulere innovationslysten og være facilitator, så innovationspotentialet realiseres. Innovationsagenterne sikrer, at minimum 280 af disse SMV får etableret kontakt til relevante eksperter, der kan hjælpe virksomhederne med at gennemføre konkrete innovationsprojekter. Derudover henviser Innovationsagenterne til øvrige relevante tilbud i innovationssystemet, fx videnkupon og videnpilot.Innovationsagenterne fungerer som innovationsmentorer og sparringspartnere for SMV med henblik på at styrke innovationskompetencen i ledelsen og sætte fokus på at udvikle evnen til, at virksomheden fremadrettet selv bliver i stand til at identificere deres innovationsbehov og reagere på det.[1] http://www.fi.dk/publikationer/2011/analyserapport-erhvervslivets-forskning-udvikling-og-offshoring