Produktion i Danmark
Visionen for indsatsen er at styrke danske produktionsvirksomheders beskæftigelse, produktivitet og konkurrenceevne gennem at udnytte det potentiale for produktivitetsøgning, som ligger i anvendelsen af eksisterende og kendte state-of-the-art teknologier. Aktuelle analyser (Analyser gennemført i AIM-projektet. http://www.aim-projekt.dk/) peger på, at der er betydelige produktivitetsgevinster at høste ved f.eks. at anvende tilgængelige automatiseringsteknologier og styrke kompetencerne blandt faglærte arbejdere. De danske fremstillingsvirksomheder kan med fordel gøre brug af de nyeste materialer, fremstillingsprocesser og teknologier. Indsatsens vil understøtte en transformation af danske produktionsvirksomheder over mod fremtidens produkter og markeder gennem anvendelsen af avancerede materialer og processer samt gennem udvikling af produktionsteknologier, der understøtter en fleksibel og konkurrencedygtig produktion, hvilket er en forudsætning for en fremtid som global underleverandør. Indsatsen fokuserer på at høste de lavt hængende frugter ved at fokusere på implementeringen af eksisterende viden og teknologi, der på kort sigt giver produktivitetseffekter. Visionen er at skabe en ”innovationsmotor”, en læringsproces, som systematisk opsamler viden om produktivitetsfremmende tiltag og de demonstrerede effekter i eksisterende virksomheder, og som formidler de indhøstede erfaringer til andre virksomheder. Udover videnhjemtagning og formidling om produktivitetsfremmende tiltag, tager indsatsen en række andre virkemidler i brug for at synliggøre, demonstrere og implementere konkrete tiltag hos udvalgte virksomheder. Det drejer sig bl.a. om workshops, open labs og demonstrationsprojekter. Interesserede virksomheder kan deltage i innovationsforløb i en eller flere af de 6 faglige klynger:
Tema 1: Lasersvejseprocesser
Tema 2: Avanceret materiale- og procesteknologi, herunder mikro- og nanoteknologi
Tema 3: Digitalisering og automatisering
Tema 4: Digitaliseret dokumentation og kvalitet
Tema 5: Ressourceproduktivitet
Tema 6: De menneskelige aspekter i produktionssystemer
Forventede effekter af indsatsen
Produktivitetsløft hos de deltagende virksomheder, så de når på niveau med de bedste virksomheder i Europa i den pågældende branche
Introduktion til og orientering mod fremtidens industrier og industriproduktion
Medarbejdere i de deltagende virksomheder vil i forløbet blive opkvalificeret gennem deltagelse i klynge-aktiviteterne.
IBIZ-center (Innovationscenter for eBusiness)
Flere undersøgelser dokumenterer, at der ligger et væsentligt økonomisk potentiale i, at flere små og mellemstore virksomheder (SMV) bliver bedre til at udnytte nye it-løsninger. Dansk Erhverv og IT-Branchens undersøgelse fra marts 2012 dokumenterer eksempelvis, at kun omkring hver femte virksomhed i dag udnytter de digitale muligheder[1]. Betydningen af digitalisering for erhvervslivets produktivitet og innovation bekræftes også af en analyse fra CEBR på Copenhagen Business School[2].IBIZ-Center har siden 2007 arbejdet for at øge anvendelsen af it i SMV. IBIZ-Center har i denne periode årligt været i direkte kontakt med ca. 2.500 virksomheder, hvorved centeret har opnået solid erfaring med at nedbryde SMV’s barrierer for optag af it og digital innovation. Herigennem har IBIZ-Center erfaret, at SMV ofte selv oplever, at det er en kolossal udfordring at indføre ny it-teknologi, som reelt fører til mere effektive arbejdsgange.Det er IBIZ-Centerets erfaring, at SMV ofte oplever manglende: 1) overblik over eksisterende it-løsninger, 2) it-færdigheder til at anvende it-løsningerne samt 3) tid og lyst til at erstatte de anvendte løsninger, som væsentlige barrierer i deres forsøg på at anvende it i deres forretning. Dette fører ofte til, at SMV er tilbageholdende med at investere i ny it, hvorved fordelene ved digitalisering ikke opnås.I perioden 2013-2015 fortsættes de fysiske arrangementer (45 årligt) rettet mod den brede gruppe af mindre virksomheder, der endnu ikke udnytter e-business i deres virksomhed. IBIZ-Center vil derudover videreudvikle www.ibiz-center.dk (hvor der i dag er 4.000 besøgende om måneden) med et it-læringsrum, indeholdende bl.a. læringsvideoer af forskellige systemer, nye cases samt en liste over it-uddannelsestilbud. IBIZ-Center vil endvidere udvikle et nyt dialogværktøj, ’behovsafklaring’, der skal hjælpe virksomhederne med at finde frem til den, for dem, rigtige it-løsning. I forlængelse heraf vil IBIZ-Center endeligt i 2013 udvikle et nyt og mere omfattende leverandørregister – med en oversigt over både it-rådgivere og it-leverandører.IBIZ-Center samarbejder tæt med ca. 200 forskellige aktører, herunder eksempelvis lokale erhvervsråd, regionale væksthuse og lokale brancheorganisationer. På denne måde virker IBIZ-Center supporterende for lokale erhvervsfremmeaktører. Endelig samarbejder IBIZ-Center med offentlige myndigheder og brancheorganisationer som bl.a. Dansk Erhverv, DI, Håndværksrådet, GS1 og FDIH, der også udgør IBIZ-Centerets følgegruppe. [1] IT- Branchen og Dansk Erhverv marts 2012[2] Copenhagen Business School (august 2011): Digitalization and productivity: http://alturl.com/rsy3i
Opfinderrådgivningen
Opfinderrådgivningen er et unikt innovationstilbud, som ikke helt findes tilsvarende i andre lande. Opfinderrådgivningen tilbyder helt almindelige borgere, forbrugere og arbejdstagere mulighed for at få rådgivning om, hvordan de kan realisere deres ideer til nye produkter, løsninger eller koncepter gennem salg af licensrettigheder til eksisterende virksomheder.40 års erfaring med drift af Opfinderrådgivningen har vist, at innovationsprocesser med fordel kan starte med udgangspunkt i brugernes idéer til nye teknologier, produkter og services. Brugerne og eksterne fagfolks viden og ideer til produktudvikling bringes herved effektivt i spil i virksomheder og styrker deres konkurrenceevne. Virksomheders stigende interesse for at involvere borgere, kunder etc. i deres innovationsproces afspejler sig i en forøget tilstrømning af gode idéer til Opfinderrådgivningen.Opfinderrådgivningen screener hvert år ca. 1.000 unikke opfindelser, som i samarbejde med opfindere overføres til primært danske virksomheder gennem indgåelse af licensaftaler, hvor de fører til vækst og jobskabelse i virksomheden.Opfinderrådgivningen kan således:
Skabe produktion i Danmark og arbejdspladser i danske virksomheder via tilførsel af nye ideer til produkter, teknologier, services og forretningskoncepter.
Adressere vigtigheden og værdien af en mere åben innovationstilgang – hvor ny viden og innovation ikke kun skabes inden for virksomhedens vægge eller i lukkede bruger‐producent forhold i egen værdikæde.
Skabe en bedre arena for anerkendelse af almindelige borgeres tilgang og motivation til at få nye idéer, hvilket bidrager til at øge innovationskraften i hele samfundet.
Løfte og aktivere idépotentialet for danske borgere gennem aktivt samarbejde om udvælgelse og modning af de markedsmæssigt interessante idéer.
Bidrage til kompetenceudvikling hos brugere af Opfinderrådgivningen ved, at disse indgår aktivt i udviklingen og eksekveringen af deres idéer – kompetencer som ikke alene er essentielle for at lykkes med egne gode ideer, men kompetencer der ligeledes er efterspurgt på arbejdsmarkedet.
Opfinderrådgivningen har ydermere gennem tiden oplevet en stadig stigende efterspørgsel på deres praktiske erfaring med opfinderi, innovation og kommercialisering af opfindelser fra folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser. Særligt de senere år er denne efterspørgsel steget væsentligt, i takt med at kravene til integration af innovation og entrepreneurship i undervisningsudbuddet er stigende. Direkte afledt heraf giver Opfinderrådgivningens skoletjeneste uddannelsesinstitutioner adgang til praksisforløb, som bidrager til at udvikle elevernes praktiske færdigheder inden for innovation, opfinderi og entrepreneurship. Årligt undervises ca. 1.500 elever og studerende.Opfinderrådgivningen samt skoletjenesten er generelt koordineret med de væsentligste aktører i hhv. erhvervsfremmesystemet samt med uddannelsessektoren. Kontinuerlig udvikling af samarbejdsmuligheder med andre relevante aktører er i fokus.
Big Science Sekretariatet
Big Science Sekretariatet (BSS) har siden dannelsen i 2010 etableret sig som et centralt og synligt bindeled mellem dansk industri og de større europæiske forskningsinfrastrukturer, i daglig tale kaldet Big Science faciliteter. Formålet med BSS er at forberede danske virksomheder til at få del i nuværende og kommende opgaver fra Big Science faciliteterne, hvor Danmark er medlem – herunder især ESS, som er under opførelse i Lund, Sverige. Aktivitetsplanen vil samle viden om teknologier, udvikle ny viden og metoder samt tilbyde kommercielle og teknologiske serviceydelser, som er relevante for danske virksomheder for at få kommercielle ordrer hos Big Science faciliteterne med dertilhørende kompetenceløft i virksomhederne.Virksomhedernes kompetenceløft stimuleres ved:
At samle og formidle den nyeste viden om Big Science faciliteter til danske virksomheder bl.a. via hyppige kontakter mellem virksomhederne og repræsentanter fra faciliteterne.
At afholde fagspecifikke kurser/temadage og at igangsætte specifikke innovationssamarbejder mellem virksomheder, videninstitutioner og Big Science faciliteter.
At afkode, bearbejde og videreformidle kommercielle muligheder fra Big Science faciliteterne til de relevante danske virksomheder og at facilitere opbygningen af internationale konsortier med deltagelse af danske firmaer.
Visionen er, at BSS skal stimulere og sikre en væsentlig dansk virksomhedsdeltagelse i udviklingen, opbygningen og driften af større internationale forskningsfaciliteter, hvor Danmark er medlem, til gavn for innovation, udvikling af produkter og ydelser og dermed vækst i det danske erhvervsliv. BSS vil skabe en Big Science innovationsplatform i et tæt og stærkt samarbejde mellem danske virksomheder, GTS-institutter, universiteter og Big Science faciliteterne.BSS løfter opgaven at informere om mulighederne for potentiel Big Science forretning og formidler også konkret kontakt mellem virksomheder og eksperter. BSS eksisterer således i krydsfeltet mellem information, innovation og matchmaking hos de deltagende virksomheder.Målgruppen for BSS dækker over et bredt spektrum fra innovative små og mellemstore virksomheder (SMV) til multinationale virksomheder. Aktiviteterne er ikke branchespecifikke og dækker lige fra opbygning af elektronik og automatisering (måleudstyr, PLC-styring, acceleratorkomponenter, detektorer m.m.) til miljø- og energiteknologier og fremstillingsindustri (svejsning, bearbejdning, materiale-forskning og -udvikling).(billede: © CERN)
Medicinsk Bioteknologi – biomedicinske materialer, proteomics, molekylær- og mikrobiologi
Bioteknologiske virksomheder har fokus på accelereret udvikling og markedsintroduktion af nye produkter. Teknologisk Institut vil udvide sin teknologiplatform inden for medicinsk bioteknologi til udvikling, test, dokumentation og pilotproduktion af avancerede produkter til diagnose og behandling af sygdomme. Fokus vil være på services og faciliteter, der sikrer en hurtigere, billigere og mere målrettet udvikling af nye produkter inden for medicinsk bioteknologi. Aktiviteterne skal sikre, at virksomhederne får endnu bedre muligheder for at insource Instituttets faglige spidskompetencer og state-of-the-art-faciliteter og derved får mulighed for at fokusere på egne kernekompetencer.Aktiviteterne omfatter:
Udvikling af ny teknologi til produktion, karakterisering og dokumentation af avancerede og multifunktionelle medicinske biomaterialer.
Udvikling af nye metoder til forbehandling af patientprøver inden for proteinkemisk analyse.
Udvikling og dokumentation af nye proteomics-metoder til detektion og kvantificering af posttranslationelle modifikationer af proteiner, der kan fungere som biomarkører for fx cancer eller sygdomme i centralnervesystemet.
Opbygning af in vitro-biofilmtestmetoder, der anvendes til screening og dokumentation af antimikrobielle stoffers effekt over for fx resistente biofilminfektioner.
Udvikling af nye metoder til prøveforbehandling og efterfølgende molekylærbiologisk analyse af patientprøver til diagnose af infektioner.
I løbet af arbejdet udvikles følgende serviceydelser:
Metoder og ekspertise til udvikling og pilotproduktion af nye typer biomedicinske materialer, især til regenerativ terapi, heriblandt også avancerede kombinationsmaterialer med controlled release af aktive farmaceutiske komponenter og ved anvendelse af superkritisk CO2.
Afprøvning og dokumentation af biomedicinske materialers egenskaber og funktionalitet i dynamiske testsystemer.
Proteomics-baserede discovery-metoder til udvikling af biomarkører i flere prøvetyper (fx væv, urin, blod, cerebrospinalvæske).
Forbehandling af patientprøver til efterfølgende proteinkemisk analyse.
Ekspertise og metoder til test og udvikling af molekylærbiologiske assays, især til diagnose af infektioner ved fx fag-display, immuno-PCR, andre avancerede PCR-teknologier, proteomics samt billeddiagnose.
Screening, test og dokumentation af antimikrobielle stoffers effekt på biofilm.
Målgruppen for indsatsen er biotek-, mediko- og farmaindustrierne, hvor især den store underskov af små og mellemstore virksomheder har behov for adgang til de mest moderne faciliteter til udvikling, test og dokumentation af nye produkter. Produkternes stigende kompleksitet giver et øget behov for tværfaglig viden, der rækker ud over virksomhedernes kernekompetencer, og som derfor med fordel kan hjemtages fra eksterne samarbejdspartnere. Aktiviteten sigter mod at give de danske virksomheder optimale muligheder for at udvikle innovative produkter, der imødekommer markedets behov.
Innovationsagenter
Analyser[1] viser, at det kan betale sig at investere flere ressourcer i innovation, forskning og udvikling. Virksomheder, der samarbejder med videninstitutioner og løbende udvikler nye produkter, processer og services, opnår ganske enkelt en højere værditilvækst pr. medarbejder, end virksomheder der ikke gør. Alligevel tager den daglige drift fortsat det største fokus i mange danske SMV.Innovationsagenternes formål er netop at lave et fokusskifte i SMV og sætte innovation på dagsordenen gennem teknologisk viden og inspiration. Ordningen er et samarbejde, der går på tværs af alle ni GTS-institutter. Innovationsagenterne formår gennem opsøgende innovationsarbejde og mange års erfaring at møde SMV i øjenhøjde og tage fat i de mest presserende udfordringer. Igennem et 20 timers innovationstjek identificerer Innovationsagenten i samarbejde med virksomheden de indsatsområder, hvor anvendelse af viden og teknologiske løsninger kan styrke SMV’s konkurrencekraft og eksportmuligheder.Innovationsagenterne samarbejder med universiteter, andre uddannelsesinstitutioner, innovationsnetværk, det samlede GTS-system samt brancheforeninger, private rådgivere og andre erhvervsfremmeaktører. Et samarbejde, der gør det nemmere at sætte SMV i kontakt med eksperter, der kan hjælpe dem videre med deres konkrete udfordringer.De ca. 35 Innovationsagenter har siden 2007 gennemført mere end 2.000 innovationstjek, og gennemfører over de næste tre år 450 årlige innovationstjek i danske SMV med henblik på at afdække innovationsbehovet i den konkrete virksomhed, stimulere innovationslysten og være facilitator, så innovationspotentialet realiseres. Innovationsagenterne sikrer, at minimum 280 af disse SMV får etableret kontakt til relevante eksperter, der kan hjælpe virksomhederne med at gennemføre konkrete innovationsprojekter. Derudover henviser Innovationsagenterne til øvrige relevante tilbud i innovationssystemet, fx videnkupon og videnpilot.Innovationsagenterne fungerer som innovationsmentorer og sparringspartnere for SMV med henblik på at styrke innovationskompetencen i ledelsen og sætte fokus på at udvikle evnen til, at virksomheden fremadrettet selv bliver i stand til at identificere deres innovationsbehov og reagere på det.[1] http://www.fi.dk/publikationer/2011/analyserapport-erhvervslivets-forskning-udvikling-og-offshoring
Verdensklasseprodukter med reverberation
Danske virksomheders produktudvikling og produktion til internationale markeder er afhængige af adgang til og fornyelse af den danske teknologiske infrastruktur. Hvis produktion og produktudvikling skal opretholdes i Danmark er nærhed til testfaciliteter afgørende for at holde et såvel højt videnindhold samt dynamisk fornyelse. Aktivitetsplanen søger at udnytte, at DELTA har foretaget en tocifret millioninvestering i nye state-of-the-art testfaciliteter i Århus. Reverberation kammeret er Danmarks første, og Europas største. Kammeret er unikt, idet det er et af de få i verden, der kan udføre test ved at give en realistisk simulering, som ikke kan opnås i klassiske EMC testkamre. Derudover kan kammeret ”tunes” til forskellige frekvenser og påvirkningsmønstre. Det giver dansk apparat- og elektronikindustri en enestående mulighed for at udvikle produkter i særklasse, hvad angår robusthed over for elektromagnetiske felter – samt at simulere brugsmiljøer. Aktivitetsplanen bidrager således til at skabe en vigtig national infrastruktur til sikring af kvalitet og robusthed af et bredt spektrum af elektronik udstyr.Som en ny infrastruktur tilføjer det en vigtig dimension af robustheds test. I de klassiske testforløb bliver produkter afprøvet med hensyn til deres modstandsdygtighed over for høj og lav temperatur, fugt, kondens, vibration, samt moderat påvirkning af elektromagnetiske felter. I de senere år er det blevet klart, at produkter skal testes ved langt større påvirkninger inden for alle disse felter for bedre at kortlægge og forbedre svagheder i produktet. Testfilosofierne HALT/HASS, som påvirker med mere ekstreme temperaturer og vibrationer, har demonstreret deres værdi i forbedring af produkters levetid og pålidelighed. Samme tankegang udvikles i forbindelse med Reverberation faciliteten.Som et forholdsvist nyt område er det især kritisk, at viden hjemtages fra de ledende aktører på feltet. Det inkluderer samarbejde med internationale ’søster’ laboratorier samt udveksling af erfaringer fra Japan, USA, Tyskland og Holland, hvor der findes lignende faciliteter. Derudover skal der samarbejdes med universiteter, der udfører forskning på området og vidensprede til studerende omkring robust produktudvikling. Infrastrukturen medfører behov for at deltage i standardiseringsudvalg for at sikre nærkontakt med de ledende eksperter på området. Derved vil viden fra standardiseringsdeltagelse sikre, at danske virksomheder er på forkant med hensyn til design af produkter, der overholder nye standarder, bl.a. den kommende IEC Norm 61000-4-21.Aktivitetsplanen er således centreret omkring følgende områder:
Kompetenceopbygning
Internationalt samarbejde
Videnspredning
Nye teknologiske services
På basis af kompetenceopbygning og videnhjemtagning etableres et bredt serviceudbud, der omfatter allerede definerede testforløb og rådgivningsydelser, hertil kursusudbud.
Kompetencecenter for reproduceret lyd
Audio produkter har forskellige nuancer, som har betydning for forbrugernes præferencer alt efter musiksmag og den kontekst, som produkterne finder anvendelse i. Hvis produktet skal lykkes i den virkelige verden og ramme målgruppens præference, er det derfor afgørende, at der i specifikations- og udviklingsfasen af audio-produkter er adgang til måleparametre, som relaterer sig til den opfattede lydkvalitet.Formålet med etablering af Kompetencecenter for Reproduceret Lyd er at udvikle services til audio-industrien, der bringer elektroakustiske måleparametre og perceptive og affektive attributter sammen i agilt udviklede prediktionsmodeller. På den måde kan udviklingen i højere grad fokuseres mod et kvantificerbart mål, der har fundament i perception og brugeropfattelse. Aktivitetsplanen omfatter en række FoU aktiviteter:
Udvikling, afprøvning og oversigter på fysiske målinger/metrikker og perceptive og affektive attributter
Forsøg med beskrevne og dokumenterede sammenhænge imellem attributter og målinger
Sammenhænge mellem fysiske målinger og de sensoriske attributter etableres
Viden om JND (Just Noticeable Differences) for de forskellige metrikker og attributter sammenfattes og udbygges
Målinger på udvalgte kategorier – udover højttalere og forstærkere, dertil også headsets og mobilt udstyr
Udvikling af domænespecifikke modeller for ‘preference mapping’ mellem perceptuelle resultater og affektive resultater (subjektiv: ‘kan lide/ikke lide given lyd’)
Udvikling af samarbejdsplatform med AAU og DTU omkring Ph.D. forløb samt udnyttelse af forskningen hos disse universiteter.
Desuden vil Kompetencecentret have aktiviteter indenfor videnhjemtagning og videnspredning gennem nært samarbejde med udenlandske forskning og videnmiljøer samt udføre formidlingsaktiviteter med innovationsnetværk for Dansk Lydteknologi.Kompetencecentret etableres i tæt samarbejde med bl.a. Aalborg Universitet, DTU samt Innovationsnetværket Dansk Lydteknologi – og har nedsat et Advisory Board bestående af repræsentanter for målgruppen i den danske audioindustri.
Værktøjer og analysemetoder til trådløse sensornetværk og datastrømme
Denne aktivitet sigter mod at støtte danske virksomheder i at udvikle og udnytte trådløse sensornetværk (TSN).Flere af de vigtigste strategiske teknologier for de kommende år er grundlæggende baseret på data indsamlet fra trådløse sensornetværk. Det gælder bl.a. behovet for sensorer i Internet of Things og mulighed for reatidsdata i Next-Generation Analytics. Muligheden for at overvåge og reagere på ændringer i dynamiske omgivelser, det være sig fugtigt foder i landbruget, fyldte skraldespande i byen eller kritiske temperaturer i lagerhallen, effektiviserer og højner kvaliteten i forretningen.I mange år har nye trådløse teknologier været på vej, men adoptionen af disse går langsomt pga. den markant højere kompleksitet ved udviklingen af sådanne systemer. TSN kan imidlertid løse opgaver, der med kablede sensorer er for dyre eller måske fysisk umulige at løse. Det gælder fx hvis sensorerne skal installeres over et stort område, hvor installationsomkostningerne ved kabeltræk overstiger gevinsten ved sensorerne, men det gælder også hvor sensorerne skal sidde på noget, der bevæger sig (fx monitorering/tracking af flytbart inventar, varer på et lager, eller husdyr på en mark).Denne RK-aktivitet vil være fokuseret på de områder, der erfaringsmæssigt giver problemer, når man bevæger sig fra kablede til trådløse sensornetværk. Udvikling og brug af TSN stiller radikalt anderledes krav end kablede netværk. Her er et helhedssyn nødvendigt, hvor bl.a. et energieffektivt design og en hensigtsmæssig dataindsamling i sensornetværket skal planlægges nøje. Derudover kræves også nogle gode værktøjer til at analysere netværkets tilstand og kvaliteten af de data, det producerer i forbindelse med udrulning og drift.
Viden og vækst for SMV’er
Viden er en afgørende konkurrenceparametre for højteknologiske virksomheder, og formidling af viden om den teknologiske udvikling og om standardisering er et vigtigt element i den teknologiske infrastruktur. Mens store virksomheder har muligheder for at opretholde egne forskningsafdelinger med det formål at følge udviklingen, er det meget sværere for SMV’er at opretholde og styrke deres vækst gennem hurtig opsporing, tilegnelse og adoption af ny viden om metoder og teknologi. Med henblik på at opnå en nyttevirkning for danske erhvervsvirksomheder især SMV’erne gennem en styrkelse af virksomhedernes adgang til teknologisk viden som afsæt for deres vækst, vil DELTA gennemføre aktivitetsplanen Viden og vækst for SMV’er med det formål at indsamle, konsolidere og formidle viden på udvalgte teknologiområder.Aktivitetsplanen Viden og Vækst til SMV’er skal bidrage til at opfylde visionen om sikring af højteknologisk produktudvikling i Danmark, og dermed dansk produktion, vækst og beskæftigelse. Som konsekvens heraf er aktivitetsplanen en grundlæggende forudsætning for at kunne opretholde store dele af den teknologiske service igennem prøvning og certificering af danske produkter. Dertil er deltagelsen i international standardisering et væsentligt og måske endda hidtil delvist uudnyttet potentiale for yderligere videnhjemtagning. Aktiviteten er udviklet med nye aktiviteter, der vil øge videnspredningsaktiviteterne og skabe en tværfaglig basis for formidling, der sikrer indgreb med helt nye målgrupper og på et øget strategisk niveau end hidtidigt.Aktiviteterne vil sikre:
Etablering af en ny teknologisk infrastruktur og service inden for måleteknik.
Udbygning af den metrologiske infrastruktur.
Aktiv deltagelse i mere end 30 standardiseringsgrupper.
Videnoverførsel til dansk erhvervsliv indenfor områderne standardisering, metrologi og måleteknik.
Overordnet handler aktiviteten om viden til gavn for SMV’er, men de enkelte elementer i aktivitetsplanen fokuserer på forskellige delmål. Disse strækker sig fra konkret formidling af viden til virksomhederne, over en konsolidering af videnindholdet i DELTA’s ydelser, til nye ydelser udviklet med udgangspunkt i DELTA’s opbyggede viden indenfor specialområder. Aktiviteten understøtter således opbygningen af en teknologisk infrastruktur gennem standardisering, introduktion af nye testydelser og videnspredning. Elementerne i planen adresserer hvert sit aspekt af SMV’ernes behov for viden som katalysator for deres fremtidige vækst. Dette omfatter vækst gennem nye serviceydelser; vækst gennem videnspredning; og vækst gennem kontinuitet. Hele indsatsen er dimensioneret, så den tager højde for den samfundsmæssige udvikling og de dermed forbundne behov; de teknologiske trends og de muligheder, der opstår i deres kølvand; samt de erhvervsmæssige tendenser og udfordringerne disse giver anledning til.
