Havet i arbejde – marin infrastruktur og energi

Havet har stor betydning for det danske samfund, som transportvej eller som energiresource. Vi vil udvikle nye teknologier der understøtter danske erhvervsmæssige styrkepositioner inden for offshore vind, maritim trafik samt klima og miljøsikkerhed – lokalt, regionalt og globalt.

Kyster under forandring

De danske kyster er under forandring. Storme som Bodil og Egon eroderer kysterne og de kystnære byer trues med oversvømmelse. Der er derudover et pres på kystens biologi fra tab af gravemateriale fra marine projekter og fra miljøfremmede partiklers spredning i miljøet. I denne aktivitet vil vi udvikle modeller og metoder, der kan støtte samfundet til at indrette sig fornuftigt overfor disse udfordringer og som samtidig virker styrkende på Danmarks konkurrenceevne på området.

Et produktivt vandmiljø – udvikling i balance

For vandmiljøet er en af disse års største samfundsudfordringer at sikre en udvikling i balance; på den ene side give plads til vækst i de erhverv, der er afhængige af og påvirker vandmiljøet -og på den anden side sikre god økologisk tilstand og kvalitet: i havet, fjordene, søer og vandløb. Det er vores ambition at bidrage til at løse samfundets udfordringer i vandmiljøet ved at integrere viden og teknologi i robuste beslutningsstøtteværktøjer, som sikrer vækst og miljøhensyn går hånd-i-hånd.

Vand og vækst: Udnyttelse og beskyttelse af vandressourcer

Den bedste udnyttelse af vand skal tilgodese mange forskelligartede krav til benyttelse (risici for vandforsyning, landbrugsmæssig anvendelse og kunstvanding, omkostningseffektivitet, osv.) og beskyttelse. (rent drikkevand, økosystem-ydelser, naturgenopretning, osv.)

Fremtidens produktdesign er cirkulært – kemikaliesikkerhed i produkter og processer

Danske virksomheder vælger traditionelt set materialer og kemiske produkter ud fra deres tekniske egenskaber. Men fremover er det ikke tilstrækkeligt. Planer i EU om indførelse af produktdesign med renere materialestrømme uden skadelige stoffer forventes vedtaget i 2016. Det stiller større krav til virksomhederne. Samtidig bliver virksomhederne mødt med krav om produktsikkerhed fra forbrugere og arbejdstagere og oplever, at journalister jævnligt sætter spot på kemikaliers skadelige effekter.

Precision medicine – – optimal udnyttelse af biomarkører i sygdomsdiagnostik og i lægemiddeludvikling

For at imødekomme danske virksomheders behov for at effektivisere tidlig lægemiddeludvikling og skabe nye diagnostiske produkter samt for at dække samfundets behov for at forbedre og effektivisere behandlingen af patienter, vil Bioneer udvikle teknologier til analyse og visualisering i sygt væv af forskellige typer af biologiske relevante markører (DNA-, RNA- og protein-biomarkører) med henblik på præcis patientsegmentering og diagnostik. Bioneer udviklingsaktiviteter i området er er delt op i 3 hovedområder.Udvikling af teknologi til analyse af RNA- og DNA-molekyler i vævssnit og celler:
Bioneer ønsker at udbyde state-of-the-art-løsninger til in situ-visualisering af DNA/RNA-markører i celler og vævsmateriale. Bioneer vil tilbyde en række nye teknologier (f.eks. ”branched DNA probe” teknologi) parallelt med egne innovative løsninger til formålet.
Standardisering af teknologier, hvormed RNA biomarkører kan analyseres i kliniske prøver:
Bioneer ønsker at udvikle og udbyde valideret og standardiseret RNA-lokaliseringsteknologi til klinisk diagnostik for at sænke de teknologiske barrierer for virksomheders, forskningsinstitutioners og ikke mindst kliniske rutinelaboratoriers anvendelse/implementering af RNA-markører
Måling af flere forskellige molekyler samtidigt (Multiplex-biomarkøranalyser):
Bioneer vil udbyde in situ multiplex biomarkøranalyse, som har fokus på at analysere forskellige typer af biomarkører i patientmateriale, hvor der kun er begrænsede vævsmængder til rådighed, og hvor den samtidige visualisering af forskellige biomarkører kan bidrage til forbedret sygdomsforståelse, diagnostik og patientsegmentering.
Aktiviteterne vil udvide Bioneers teknologiske serviceportefølje inden for biomarkøranalyser til gavn for kunder i den farmaceutiske industri, den farmakodiagnostiske industri, kliniske laboratorier i hospitalssektoren og specielt SMVer, som har medikotekniske produkter i udvikling, hvor biomarkøranalyser indgår som et vigtigt element.

Immunmodulering i lægemiddeludvikling og som stamcelleterapi

Bioneer vil udvikle en række nye kompetencer og services for at dække danske virksomheders behov for dokumentation af lægemidlers, ingrediensers og medikoudstyrs immunologiske effekter og sikkerhed. Bioneers teknologiske serviceportefølje inden for human immunologi, som i forvejen består af en række humane in vitro modeller, som simulerer deltrin af immunologiske sygdomme vil derfor blive udvidet væsentligt. Udviklingsaktiviteterne og de afledte services er delt op i 3 hovedområder.Vurdering af anticancer effekter af lægemiddelkandidater:
Bioneer udvikler en immunologisk in vitro platform, der kan anvendes til at screene lægemiddelkandidater for anti-cancer effekter og til at undersøge sikkerhedsfarmakologiske forhold. Bioneer vil tilbyde en sådan screeningsplatform til udvælgelse af egnede anti-cancer kandidatstoffer samt en model, hvori specifikke virkningsmekanismer af stofkandidater (Mode of Action, MoA) kan undersøges.
Vurdering af stamcellers funktionsduelighed i behandling:
Bioneer vil udvikle in vitro modeller til analyse af stamcellers immunmodulerende behandlingsmæssige effekterammen med virksomheder og forskningsinstitutioner, hvorved opbygges kompetencer til at sætte dagsordenen for hvilke standardiserede effektanalyser, der er dækkende dokumentation i forbindelse med stamcelleterapi. Standardiserede effektanalyser vil bidrage til at gøre stamcelleterapi behandlingsmulighederne mere robuste.
Immunologiske sikkerhedsanalyser:
Bioneer vil udvikle robuste og sensitive humane in vitro modeller, som også kan afspejle potentielle risikofaktorer i følsomme væv. Dette med henblik på analyse af immuntoksiske bivirkninger af medicinsk udstyr, lægemidler og ingredienser for at fremme danske virksomheders produktudvikling.

Patientspecifikke cellemodeller i lægemiddeludvikling

For at imødekomme de stadig stigende krav fra sundhedsmyndighederne i USA og EU, er der et stort behov for robuste og valide cellemodeller, som virksomhederne kan anvende i deres udvikling af nye lægemidler, herunder til dokumentation af virkningsmekanismer og sikkerhed. Bioneer vil opbygge en række nye innovative 3D-cellemodeller, herunder nervecellemodeller, lever – og hudcellemodeller. Samtidig vil Bioneer skræddersy nogle af modellerne ved hjælpe af den nyeste DNA-teknologi.Bioneer vil udbyde disse modeller til virksomheder, så de får adgang til unikke analyser for effekter af lægemiddelstoffer, ingredienser eller kosmetikstoffer i udvikling samt eventuelle uønskede effekter eller bivirkninger. Udviklingsaktiviteterne og de afledte services er delt op i 4 hovedområder.
Komplekse 3D in vitro modeller af lever- og hudceller:
Farma- og biotekvirksomheder ønsker så tidligt som muligt i udviklingsforløbet for et nyt lægemiddel, at få klarhed over, om et kandidatstof har toksiske egenskaber. Derfor efterspørger virksomhederne optimerede celle- og vævsmodeller til evaluering af disse potentielle toksikologiske effekter. Bioneer vil især satse på udvikling af avancerede humane lever- og hudmodeller.
Analyse af humane 3D-cellemodeller:
Bioneer vil udvikle og udbyde analyser af 3D-cellemodellers strukturer og morfologi og molekylære egenskaber, og dermed medvirke til, at dokumentere i hvilken grad cellemodeller har de samme egenskaber som organer, væv eller celler i kroppen.
Modning af neurodegenerative modeller:
Bioneer vil via deltagelse i eksterne projekter (EBiSC, STEMMAD, BRAINStem og Neurostem) i samarbejde med virksomheder og universiteter færdiggøre udviklingen af en række 3D-neurodegenerative sygdomsmodeller. Bioneer vil med disse modeller give virksomheder adgang til en række stamcellebaserede neuronale modeller hvormed de kan analysere mål for lægemidler samt eventuelle kandidat stoffers mulige virkning.
Opbygning af gen-editering teknologi til ændring af DNA-koden i gener:
Bioneer opbygger kompetencer og udbyder services vedrørende ændring af enkelte DNA koder i arveanlæg, idet en lang række forskellige sygdomme forårsages af netop sådanne enkelt-mutationer. Vi vil både kunne rette ændringer i eksisterende sygdomscellelinjer, men også kunstigt skabe cellelinjer, hvis patientceller/biopsier ikke er tilgængelige. Bioneer udbyder også services vedrørende engineering af såkaldte ”reportersekvenser” i umiddelbar forlængelse af et givet arveanlæg, hvorved arveanlæggets udtryk kan studeres i detaljer f.eks. ved hjælp af fluorescerende proteiner. Sådanne vil bane vejen for nye screeningssystemer efter f.eks. nye lægemidler, som påvirker udtrykket af det givne arveanlæg.

Rationel lægemiddeludvikling

I forbindelse med udvikling af nye og effektive lægemidler har lægemiddelindustrien brug for avancerede værktøjer og analyser for at sikre at et lægemiddelstof ender det rigtige sted, i den rigtige koncentration og derfor får den optimale virkning. Bioneer vil derfor udvikle modeller, der kan forudsige, hvordan f.eks. en tablet vil opføre sig i maven og i tarmen; hvordan tabletten vil går i stykker og hvordan lægemiddelstoffet bliver opløst og optaget i tarmen. På basis af modellerne vil vi bruge vores ekspertise til at dække et andet behov i industrien: udvikling af designer-formuleringer til levering af flere stoffer til specifikke steder i mave-tarm kanalen. Derudover vil vi udvikle avancerede analytiske metoder, der kan koncentrations-bestemme og karakterisere lægemiddelstoffer, herunder både proteiner og små molekyler. Virksomheder, der udvikler lægemidler til behandling af psykiske lidelser eller andre hjernesygdomme har behov for at deres aktive stof går over blod-hjerne-barrieren, derfor vil vi ved hjælp af humane stamceller udvikle en model, der simulerer denne barriere. Udviklingsaktiviteterne og de afledte services er delt op i 5 hovedområder.Avanceret simulering af fordøjelse og absorption i mave-tarm kanalen:
Denne aktivitet indebærer produktion og oprensning af humane fordøjelses enzymer og samarbejde med teknikere om udvikling af et fysisk tyndtarms-segment, der kan absorbere relevante stoffer.
Analyse af lægemiddelstoffer i komplekse matricer:
Kvantitativ analyse af de aktive stoffer i komplekse matricer, som f.eks. delvist fordøjede måltider, er en velkendt udfordring i forbindelse med analyser af lægemiddel/bioaktive stoffer. Bioneer:FARMA vil derfor udvikle og udbyde avancerede metoder til monitorering af et lægemiddelstofs opførsel under simulerede mave-tarm betingelser.
Analyse af små molekylers fast fase egenskaber:
Bioneer:FARMA vil fokusere på udvikling af kvantitative og kvalitative analytiske metoder til at karakterisere den faste fase af et lægemiddelstof der er tilstede i et lægemiddel, samt hvordan denne ændrer sig i forbindelse med produktion eller frigivelse under fysiologisk relevante forhold. Vi vil derfor udvikle spektroskopiske metoder (f.eks. X-ray powder diffraction, X-RPD) til on-line monitorering af udfældning af små molekyler og den dannede faste fase under simulerede mave-tarm betingelser.
Stamcelle-baseret blodhjernebarriere (BBB) model:
I 2015 har Bioneer opbygget kompetencer til, at differentiere stamceller til både endothelceller og astrocytter. Endothelcellerne udgør den basale del af blod-hjerne-barrieren og astrocytter er essentielle støtteceller. Vi ønsker, at fortsætte denne aktivitet således, at en valideret robust model kan færdigudvikles og udbydes til virksomheder. Bioneer vil udbyde ydelser baseret på en laboratoriemodel, der simulerer den menneskelige BBB og som er baseret på Bioneer genererede stamceller. Aktiviteten omfatter optimering af protokoller til dyrkning af de forskellige celletyper, som vil indgå i transportmodellen, samt etablering og karakterisering af en stamcellebaseret BBB transport model, som besidder egenskaber, der kendetegner den humane BBB.
Formuleringsteknologier til forbedret behandling af geriatriske patienter:
Bioneer vil udbyde services vedrørende stabilisering af flere lægemiddelstoffer i den samme formulering, f.eks. mikropartikler. Projekter drejer sig endvidere om udvikling og udbud af coatning-metoder, der kan sikre at mikropartikler med mucuadhæsive egenskaber ikke nedbrydes under transit af mave-tarm kanalen

GTS Login

Log ind som GTS bruger for at administrere dine indsatsområder og aktiviteter.

E-mail *
Password *