Fremtidens medicinske udstyr
or at dansk medikoindustri også i fremtiden står stærkt på de internationale markeder, har virksomhederne behov for adgang til specialiserede, komplementære kompetencer, services og infrastruktur. Aktivitetsplanen henvender sig til producenter og udviklere af medicinsk udstyr med antimikrobielle egenskaber, implantater og andet medicinsk udstyr og til producenter af nye metoder til diagnostik. Formålet med aktivitetsplanen er med afsæt i state-of-the-art teknologisk infrastruktur at udvikle nye specialiserede serviceydelser inden for overfladebelægninger, 3D-print og antimikrobielle løsninger til medicinsk udstyr og molekylærbiologiske metoder til diagnostik for at dække medikovirksomheders behov for specialistrådgivning, produkt- og procesudvikling, som ikke er tilgængelige på det kommercielle marked i dag. SMV’er i medikosegmentet efterspørger nye teknologier i forhold til overfladefunktionaliteter og har behov for sparring i forbindelse med nedbrydning af barrierer for anvendelse af 3D printteknologi, ligesom der er stort fokus på udvikling af nye antimikrobielle løsninger. Derudover vil indsamling, analyse og modellering af sundhedsdata i fremtiden være retningsgivende for udvikling af nyt medikoudstyr, for udvikling af bedre diagnostik og i sidste ende for valg af behandling af borgere/patienter. Specifikt vil der i aktivitetsplanen blive udviklet nye ydelser inden for:
• Udvikling af materialer til medicinsk udstyr baseret på funktionelle belægninger, overflademodifikationer kombineret med anvendelse af 3D printede komponenter.
• Udvikling af medicinsk udstyr med antimikrobiel effekt til forebyggelse og bekæmpelse af infektion og kontaminering.
• Udvikling af ny, præcis diagnostik med henblik på udvælgelse af individuel behandling til patienter.
Aktivitetsplanen henvender sig særligt til ca. 150 danske producenter og udviklere af medicinsk udstyr med antimikrobielle egenskaber, implantater og andet medicinsk udstyr og til producenter af nye metoder til diagnostik.
Planens væsentligste aktiviteter er nedenstående 3 aktiviteter samt effektiv formidling:
Aktivitet 1: Materialer til medicinsk udstyr:
• Udvikling af nye belægninger til dentale applikationer herunder opbygning af specifik viden omkring PVD-belægning af hvidlige overflader til dentalsegmentet.
• Forøget forståelse af PVD-belægninger, der forbedrer elektroders egenskaber til nervestimulering.
• Opbygning af kompetencer og udvikling af services inden for 3D-print af medicinsk udstyr og implantater.
Aktivitet 2: Antimikrobielle løsninger:
• Etablering af in vitro modeller til udvikling af medicinsk udstyr med antimikrobielle egenskaber.
• Etablering af kompetencer inden for isolering, udvælgelse, produktion og formulering af bakteriofagbaserede infektionsbekæmpende produkter til fx sår, lunge- og mave-tarminfektioner.
• Etablering af kompetencer vedrørende adgang, samling, analyse og evaluering af sundhedsdata til brug i forbindelse med udvikling af innovativt medicinsk udstyr til fx inficerede sår.
Aktivitet 3: Avanceret diagnostik:
• Udvikling af nye diagnostiske komponenter og metoder, fx til stratificering af kræftpatienter.
Aktivitet 4: Formidling:
De tekniske aktiviteter suppleres af en fokuseret formidlingsindsats, som både tilgodeser medikokunders ønsker om blåstempling af services ved peer review, adresserer planens specifikke målgruppe og giver gode muligheder for direkte interaktion med potentielle kunder og andre interessenter.
BigScience.dk – Innovation og forretningsmuligheder for leverandørindustrien til stor-skala forskningsinfrastrukturer
Formålet med aktiviteten er at understøtte danske leverandørvirksomheders interaktion med de store forskningsinfrastrukturer med henblik på at skabe øget omsætning hos disse leverandører samt at styrke deres innovationspotentiale på et attraktivt, globalt high tech-marked.Big Science-markedet er et kompliceret og potentielt indbringende eksportmarked i størrelsesordenen 250-300 mia. kr. årligt på verdensplan for varer og tjenesteydelser til konstruktion og drift af store forskningsinfrastrukturer. Teknologisk Institut og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har drevet BigScience.dk i fællesskab siden 2010. BigScience.dk’s fokuserede indsats har medvirket til, at danske virksomheder i dag eksporterer for mere end 100 mio. kr. årligt til Big Science-markedet, og det danske BigScience.dk-netværk er vokset fra nul til over 260 virksomheder, der følger med i potentielle markedsmuligheder.
I fortsættelsen af BigScience.dk for 2019-20 vil der være fokus på en række nye tiltag:
• Udvikling af en netværksstruktur som er åben for inddragelse af nye virksomheder i forhold til Big Science-markedet, samtidig med at mere erfarne og motiverede virksomheder organiseres under et BigScience+-medlemskab, med unikke tilbud som kan understøtte individuelle virksomheders markedsandel samt involvering i udviklingsprojekter.
• Udnyttelsen af BigScience.dk’s helt centrale styrkeposition på europæisk plan som den førende ILO (Industrial Liaison Officer) organisation til at:
o Øge kendskabet til danske industrielle styrkepositioner hos Big Science-organisationerne (BSO) og deres udenlandske leverandører, samt facilitere muligheder for etablering af udenlandske virksomheder/afdelinger i Danmark.
o Stå i spidsen for opbygning af en europæisk associering af ILO’er, som vil påvirke måden at gøre Big Science business på og arbejde på at gøre markedet mere konsolideret og tiltrækkende for virksomheder (ikke mindst SMV’er).
Industriel mediator til neutron- og røntgenanalyser på Big Science faciliteter
Med etableringen af verdens førende neutron- og røntgenkilder i Lund (ESS og MAX-IV) og Hamburg (DESY og European-XFEL), står danske virksomheder med en enestående mulighed for at anvende nye analyseværktøjer i deres udvikling af produkter og processer. Faciliteternes primære sigte er forskning, men industrien kan i høj grad drage fordel af de nye analysemuligheder til at skabe innovation – hvis de får den rette hjælp.Kendskabet til teknikkernes industrielle nyttevirkninger er stadig lavt pga. deres kompleksitet hvorfor denne aktivitetsplan skal øge virksomhedernes forståelse for den nytte de kan få ud af neutron- og røntgenanalyser (n/x analyser). Aktivitetsplanen ”Danmarks Industrielle Neutronlab” (2017-18) har gennem industricases dokumenteret, at på flere områder kan teknikkerne danne basis for kommercielle services for en stribe forskellige målgrupper, fx inden for:
• Måling af rest-spændinger med neutroner for den danske vindmølleindustri med det formål at reducere materialeomkostninger ved at skrue ned for konservative sikkerhedsfaktorer.
• Bestemmelse af molekylære interaktioner mellem fedt, protein og stivelse til optimering af -produkter og processer i fødevareindustrien.
• Undersøgelse af materiale- og grænseflade-defekter i plast/metal komponenter for produktionsoptimering i fremstillingsindustrien.
Vi vil fortsætte udviklingen af teknisk specifikke analyseydelser, som de ovenstående, i tæt samarbejde med de virksomheder, der repræsenterer den fremtidige målgruppe for ydelserne, nemlig innovative virksomheder inden for plast/metal fremstillingsindustrien (herunder producenter til aerospace, offshore og vindmølleindustrien), maling/lak producenter, fødevareproducenter og medico/pharma industrien. For at opbygge den nødvendige erfaring og kapaciteten før ESS åbner i 2025, anvendes i mellemtiden lignende faciliteter rundt om i Europa.
At realisere det maksimale industrielle udbytte af n/x faciliteterne fordrer desuden etablering af en ny type servicefunktion bygget på stærk teknisk specialistviden koblet med forretningsmæssig forståelse for værdiskabelse og prioriteringer hos virksomhederne. Denne service løftes af en meget snæver, men voksende gruppe virksomheder som i Europæisk sammenhæng kaldes mediator eller intermediary virksomheder, som lever af at tage virksomhedernes problemer hele vejen fra problemdefinition og identifikation af de rette værktøjer (herunder n/x analyser) og få gennemført og analyseret komplekse målinger ved Big Science faciliteter. Teknologisk Institut, Bioneer og FORCE Technology vil på deres fagtekniske område opbygge denne mediator-funktion, mens Alexandra Instituttet vil udvikle generiske løsninger til databehandling og analyser på tværs af aktivitetens fagtekniske områder.
Højværdiplast – genanvendelse og bæredyg-tig substitution
Vi vil med udgangspunkt i den danske ekspertise på miljøområdet gå foran i kampen mod plastaf-fald i miljøet og klimapåvirkning fra brug af fossile ressourcer og sikre danske virksomheder mulig-heden for markant værdiskabelse gennem genanvendelse af højværdiplast. Med denne aktivitetsplan vil vi ruste danske plastvirksomheder til kommende markedskrav og lovgivning omhandlende plast. Aktivitetsplanen skal 1) udvikle teknologier og strategier for genanvendelse af plast med renere kva-litet og med højere værdi og 2) udvikle bæredygtige alternativer i bio- og fiberbaserede materialer.Forbrugernes forventninger, nationale og internationale handlingsplaner for plast og virksomheder-nes egne krav til bæredygtige produkter er i disse år ved at skabe et paradigmeskift for anvendelsen af plast. Et paradigmeskift, der vil omstille forsyningskæderne for såvel fødevarebranchens emballa-ge og plastbranchens råvarer til at omfatte cirkulære kredsløb.
Indsatsen skal sikre, at de primære målgrupper for aktiviteten (fødevareindustrien, plastvirksomhe-der og genvindingsindustrien) har de teknologiske forudsætninger for at udnytte de nye forretnings-muligheder, som både lovgivning og markedsefterspørgsel vil skabe. Aktivitetsplanen vil udarbejde løsninger og teknologier til bedre genanvendelse og bæredygtige alternativer i en form, så de umid-delbart kan implementeres i industrien.
Additive Manufacturing til industriel produktion (Metal 3D-print)
I disse år udvikles 3D-printteknologier til industriel produktion baseret på 3D-print af metalemner, med powder bed-teknologi (AM). Det centrale spørgsmål, som mange danske virksomheder sidder med er: Hvornår giver det mening for os at bruge AM og hvordan griber vi det an? Aktivitetsplanen adresserer de næste store udfordringer for AM hen imod succesfuld industriel implementering.Aktivitetsplanen støtter virksomhedernes behov for at afdække forretningspotentialerne og de tekni-ske og forretningsmæssige spørgsmål som f.eks. valg af AM-produktionsparametre, adgang til pro-duktionsfaciliteter, opstilling af produktspecifikationer, muligheder for kvalitetskontrol, etablerings-omkostninger og risikovurdering.
Der er stort fokus på at udnytte mulighederne for produktion med AM, med en række igangsatte danske initiativer f.eks. AM-HUB, AM-LINE 4.0 og NEXTTECH, der skal hjælpe virksomheder med at blive fortrolige med teknologien og få mulighed for at afprøve den. Teknologisk Institut har netop investeret massivt i et integreret produktions-setup, der er det eneste af sin slags i Danmark. Produk-tionslinjen skal på kort sigt gøre AM tilgængelig for danske virksomheder og på længere sigt gøre det muligt at overføre produktionsknowhow til virksomhederne. Aktivitetsplanen bygger dermed videre på stærke nationale initiativer og AM-produktionsplatformen udvides i denne aktivitetsplan med moderne kvalitetssikringsmetoder, der skal lede til industrirelevante rådgiver-, produktions- og test-kompetencer.
Aktivitetsplanens hovedaktiviteter – gennemføres med høj grad af målgruppe involvering
1. Vurdering af AM-forretningen: Udvikling af screeningsmetoder og beslutningsprocedurer baseret på industriens forventede behov. Herunder opstilling af procedurer for effektiv op-stilling af produktspecifikationer inkl. krav til design, materialer, kvalitetskrav, standarder og proceskrav til serieproduktion.
2. AM-produktion: Der gennemføres casedemonstrationer mv. på den eksisterende AM-infrastruktur på Teknologisk Institut med henblik på udvikling af omkostningseffektiv AM-produktion. Herunder udvikling af AM-processer, der bygger på produktspecifikationer og karakteriseringsmetoder koblet direkte til fremstillingsparametrene.
3. AM-Kvalitetsanalyse: Udvikling af karakteriseringsteknikker til kvalitetssikring af AM-emner, herunder teknikker til kontrol af AM-produktion med CMM, CT-scanning og metal-lurgiske metoder, samt udvikling af procedurer til analyse og vurdering af fejl og havarerede emner.
4. AM Videnopbygning og videnformidling: Udvikling af industrirelevant rådgivning baseret på netværk, erfaring og Tech Scouting, samt udvikling af kurser og konferencer. Formidlingsaktiviteterne vil blive casebaseret med basis i industrirelevante problemstillinger, som gennemføres via adgangen til state-of-the-art AM-produktions- og analyseudstyr på Teknologisk Institut.
Målgruppen
Den primære målgruppe er fremstillingsindustrien i Danmark, på i alt ca.7.700 virksomheder med 10-1.000 ansatte. 3 % af disse er i gang med AM, mens 26 % ser AM som en mulighed for dem. Potentialet vurderes størst i maskinindustrien og jern- og metalindustrien, men i næsten alle brancher er der virksomheder, som kan se de nye muligheder, der er på vej.
Industriens Coating Laboratorium (IC-LAB)
I denne aktivitet etableres Industriens Coating Laboratorium (IC-LAB), der med spidskompetencer, avanceret udstyr og langvarig erfaring inden for alt der relatere til vakuum baserede overfladeteknologier og Sol-Gel coatings, giver danske virksomheder en unik mulighed for at fremstille bedre produkter og sikre større markedsandele. Generisk viden og udstyr bringes i spil for at udkrystallisere kundespecifikke løsninger og skabe fremtidens konkurrencedygtige produkter.Målgruppe og Relevans
Fremstillingsindustrien efterspørger i stigende grad adgang til avancerede overfladeteknologiske løsninger. Alene sidste år oplevede Teknologisk Institut (TI) en vækst på mere end 15 % inden for udvikling og produktion af funktionsoptimerede tyndfilmsbelægninger baseret på Physical Vapor Deposition (PVD), acceleratorplatform og Sol-Gel coatings, hvilket er en klar indikator for et stigende industrielt behov for nye overfladebehandlingsteknologier. Instituttet har de seneste år hjulpet flere hundrede SMV’er og større virksomheder med udvikling af nye produkter og processer ved brug af high-end overfladebelægninger, optimeret til specifikke processer eller til at matche et givent markedsbehov. Derigennem er der skabt attraktive og konkurrencedygtige produkter på det globale marked. Et yderligere boost af denne udvikling vil give endnu flere danske virksomheder adgang til den nyeste viden og udvikling inden for overfladeteknologiske high-end løsninger. Herved sikres det, at der produceres kompetitive produkter til det globale marked, hvor der er stor konkurrence om at levere de nyeste og teknologisk mest avancerede produkter til kunderne. Samtidig opnår virksomhederne gennem anvendelse af nye overfladebelægninger en øget produktivitet ved brug af højtydende produktionsværktøjer og procesudstyr, der kræver minimal vedligeholdelse.
En analyse foretaget af Instituttet i 2018 baseret på interview af 526 fremstillingsvirksomheder i Danmark med 10 til 1000 ansatte viser, at 71 % har brug for dokumenterede materialeegenskaber, samt at pris vurderes af 52 % af virksomhederne som det vigtigste parameter for succesfuld implementering. Derfor matcher nærværende aktivitetsplan et stort markedsbehov, idet danske virksomheder får mulighed for at materialeudvikle deres produkter og processer ved at tilføre helt nye innovative overfladeegenskaber gennem anvendelse af Sol-Gel coatings og tyndfilmsbelægninger. Samtidig kan virksomheder for eksempel substituere dyre materialer med bedre og billigere løsninger ved brug af overfladebelægninger.
Væsentlige aktiviteter:
Konkret skal aktiviteten udvikle følgende services:
• Nye Sol-Gel coatings, der kan anvendes i aggressive produktionsmiljøer, hvor der ønskes fx fouling-afvisende overflader
• Nye uorganiske, letpåførbare, industrirelevante priming/graftingteknologier, der sikrer fuldstændig vedhæftning på specifikke materialer i krævende miljøer, der ikke tidligere har være tilgængelige
• Nye tyndfilmsbelægninger baseret på den nyeste High Power Impulse Magnetron Sputtering (HiPIMS) plasmateknologi med fokus på:
• Nye dekorative funktionelle overflader til high-end produkter
• Nye belægninger til energisegmentet
• Overflader til forbedrede slipegenskaber i relation til sprøjtestøbning
• Nye overflader, der forøger produktiviteten ved bearbejdning i bl.a. rustfrit stål og/eller hærdede materialer
Derudover skal der arbejdes med videnformidling baseret på de gode cases, hvor virksomheder har bragt nye løsninger på markedet og cases, hvor produktiviteten er forbedret gennem anvendelse af nyudviklede overfladeteknologiske løsninger i produktionen.
Teknologisk Institut som højteknologisk Produktions- og Materiale-HUB (PM-HUB)
Dansk industri har en samlet omsætning på 240 mia. kr. årligt. En nylig analyse fra 2018 har dokumenteret, at kun én ud af tyve virksomheder kan klassificeres som high-tech. Der er således et stort behov for at løfte danske virksomheders adgang til avancerede produktions- og materialeteknologier yderligere, fx inden for nye processer, materialevalg og avancerede overfladebehandlinger. For danske virksomheder er adgang til nationale såvel som internationale state-of-the-art produktionsteknologier, -processer og materialer derfor altafgørende for at kunne udvikle fremtidens konkurrencedygtige produkter. Som pointeret af ”European Association of Research and Technology Organisations” (EARTO) i en nylig rapport afhænger Europas fremtidige økonomi af EU’s evne til bl.a. at opbygge Innovation hubs som sikrer adgang til teknologisk infrastruktur på tværs af landegrænser for at kunne få adgang til den nyeste viden inden for materialer og produktion. Dette er netop essensen af Produktions- og Materiale-HUB’en, der således er i fuldstændig overensstemmelse med både EARTO’s anbefalinger og forsk2025 kataloget med satsninger på materialeudvikling, avanceret karakterisering og avanceret produktion.Gennem aktiviteten skal danske produktionsvirksomheder via Teknologisk Institut (TI) have direkte adgang til de mest avancerede europæiske produktionsfaciliteter, innovations hubs, testbeds og teknologicentre. Herigennem tilvejebringes konkurrencedygtig produktion af innovative produkter til gavn for dansk erhvervsliv. I de tilfælde, hvor de mest optimale problemløsende teknologier ikke findes i Danmark, skal TI facilitere adgang til disse på internationalt niveau.
Aktiviteten er rettet mod den danske fremstillingsindustri og dækker således en lang række danske styrkepositioner bl.a. inden for mediko-, plast-, metal- og energisegmentet, som med fordel kan anvende nye avancerede materialer eller tage nye produktionsprocesser i anvendelse.
Der vil blive fokuseret på teknologier med stort industrielt potentiale, der samtidig supplerer og videreudvikler stærke TI-kompetencer inden for tyndfilmsbelægninger, Sol-Gel coatings samt superkritisk produktion af nanopartikler. Eksempler på disse er electrocoating og nanoadditive synthesis hos CIDETEC (ES), nanocomposite og hybrid sputtering hos IPN (PT), atomic layer deposition og cold plasma spraying hos Fraunhofer (DE), direct write af metaller hos VTT (FI), 3D printede fiberforstærkede kompositløsninger hos AIMEN (ES) samt printed electronics hos TNO (NL).
Det er visionen, at TI skal være en central videnspartner inden for avanceret produktion af fremtidens konkurrencedygtige produkter gennem alliancer med tilsvarende relevante europæiske faciliteter.
Med den højteknologiske PM-HUB etableres der en formaliseret alliance mellem TI’s pilotproduktionsfaciliteter og ”European Network for Pilot Production Facilities and Innovation Hubs” . Herved bliver TI en naturlig sparringspartner, når der skal faciliteres adgang til højteknologisk produktionsudstyr på europæisk niveau. Bl.a. gennem aktiv deltagelse i EARTO vil nye strategiske alliancer med Europæiske RTO’er/universiteter med unikke kernekompetencer og udstyr blive etableret, hvorved der sikres adgang til både know-how og maskinparker.
Der vil blive indgået partnerskaber, alliancer og strategiske samarbejdsaftaler (MoU’er) med internationale RTO’er/universiteter inden for forskellige materialeteknologiske områder, hvor Instituttet ikke selv har kompetencer. Virksomheder vil via PM-HUB altid blive bragt direkte i forbindelse med internationalt førende eksperter netop inden for de teknologier, de konkrete virksomheder efterspørger.
Succesfulde virksomhedscases, der involverer avanceret produktionsudstyr, vil blive formidlet bredt for at inspirere danske produktionsvirksomheder til at komme i dialog med PM-HUB med henblik på international match-making til relevante produktionsfaciliteter og laboratorier.
Metrologi til fremtidens digitaliserede industri og samfund
Kvaliteten af medicin, robotter og vindmøller er – som for alle andre fremstillede produkter – helt afhængig af metrologi. Teknisk udvikling og stigende produktionskrav øger behovet for mere, bedre og digitaliseret metrologi. Den primære målgruppe for de udviklede ydelser er derfor bred: medicinal-, biotek- og fødevarebranchen, vand- og energiforsyninger, producenter af sensorer og måleudstyr samt laboratorier. Endvidere udvikles der ydelser rettet mod glasindustrien og industrier, der anvender støbeforme til plast, glas, beton.Teknologisk Institut udvikler i samarbejde med industrien metrologi inden for temperatur, geometri, vandflow, anemometri og materialefugt, områder hvor Teknologisk Institut er udpeget som metrologiinstitut (MI) af Sikkerhedsstyrelsen. Laboratorierne deltager i nationale- og internationale metrologinetværk (EURAMET, DaniaMet mv.), fx i ”Key-comparisons” og EMPIR-forskningsprogrammet og har derigennem adgang til den nyeste viden og det højeste måletekniske niveau. Dermed er Teknologisk Institut førende mht. at tilbyde virksomhederne unik måleteknisk sporbarhed, viden og rådgivning.
I industrien udføres et stadigt stigende antal målinger, som tilvejebringes via flere og mere prisbillige sensorer opsat i netværk. Den store mængde målinger skal digitaliseres og valideres for at kunne understøtte automatisering af processer og produktfremstilling, hvilket giver anledning til øget anvendelse af statistiske metoder og machine learning. Det stiller helt nye krav til den metrologiske infrastruktur ift. sikring af sporbarhed og valide usikkerheder, så virksomhederne bliver understøttet i denne transformationsproces.
Aktiviteten understøtter digitalisering af metrologi gennem udvikling af en række nye teknologiske serviceydelser og indeholder elementer som formidling af viden, gennemførelse af tests, standardisering inden for nye berøringsløse målemetoder, in-line måling og nye sporbare målemetoder inden for CT-scanningsteknologien. Teknologisk Instituts position som førende dansk metrologiaktør og metrologiinstitut inden for centrale måletekniske områder styrkes.
Teknologisk Institut formidler den måletekniske viden og de nyudviklede standardiserede målemetoder gennem et omfattende kursusprogram, konferencer og erfagrupper rettet mod målgruppen. Ligeledes deltager Instituttet aktivt i certificerings- og standardiseringsgrupper.
Digitale vandrobotter
Sigtet er, at Danmark forbliver globalt ledende inden for vandmodellering og derfor går forrest i den formentlig disruptive udvikling frem mod fuldt automatiske vandmodeller eller digitale vandrobotter. Vi ønsker med denne aktivitetsplan at tage føring for dette skift ved som første skridt at skabe teknologi og viden, der gnidningsfrit og semiautomatisk høster værdien af den øgede datastrøm og dermed kraftigt accelererer anvendelsen af automatiserede vandmodeller.Automatisering af vandmodellering vil effektivisere arbejdsprocesser i forbindelse med opsætning og kalibrering af modeller og gøre vandmodellering lettere tilgængelig for en langt bredere brugerkreds. SMV’er og start-ups kan udnytte den langt mindre investering i vidensopbygning inden for specialiseret vandmodellering og udnytte teknologien som delelement i udvikling af egne serviceydelser. Udnyttelse af nye datakilder vil øge kvaliteten i vandmodellering og give estimater af modelusikkerheder som vigtigt input til risikobaseret beslutningsstøtte.
Centrale aktiviteter inkluderer:
A. Automatisk modellering. Udvikling af værktøjer til automatisk generering og udtrækning af modeldata, modelskematisering og -parameterisering samt modelvalidering.
B. Automatisk kalibrering. Udvikling af værktøjer til udnyttelse af nye datakilder fra især satellitter og droner til modelkalibrering og udvikling af nye effektive kalibreringsværktøjer for beregningstunge modeller.
C. Data-assimilering. Udvikling af værktøjer til assimilering af nye datakilder og integrering med prognosemodeller.
D. Case studier. Test og demonstration af de udviklede værktøjer for forskellige problemstillinger.
Det forventes, at mindst 50 SMV’er, start-ups og større rådgivningsfirmaer vil bruge de udviklede værktøjer som en integreret del af deres serviceydelser inden for 5 år.
Intelligente operationelle vandløsninger
Der udvikles intelligente operationelle vandløsninger, som udnytter nye digitale teknologier inden for Big Data og kunstig intelligens. Et betydeligt innovationspotentiale, der adresseres, er anvendelsen af de nye digitale teknologier i samspil med eksisterende modelleringsværktøjer. Aktivitetsplanen vil fokusere på udvikling af operationelle serviceydelser, der dækker de forskellige trin i værdiskabelsen af realtidsdata og modeller, til overvågning, diagnosticering, prognoser og optimering af styring af vandinfrastruktur.Aktivitetsplanens primære målgruppe er rådgivere, SMV’er og start-ups, der kan integrere de udviklede digitale services i egne serviceydelser, samt en række slutbrugere: vandselskaber, rederier, offshore vindselskaber, havne, kommuner m.fl..
Aktivitetsplanen vil inkludere følgende aktiviteter:
A. State-of-the-art afdækning, behovsafklaring og definition af case studier. Målgruppen vil blive inddraget til behovsafklaring og afdækning af muligheder for brug af Big Data og kunstig intelligens til udvikling af operationelle serviceydelser inden for forskellige forretningsområder. Case studier defineres for de problemstillinger, hvor de største potentialer identificeres.
B. Case studier. Der vil blive udvalgt case studier som udgangspunkt for udvikling af teknologikomponenter og serviceydelser, test og fuldskalademonstration. De vil dække bredt forskellige forretningsområder (marin, urban, vandressourcer) og anvendelser inden for automatiseret overvågning og fejldiagnosticering, prognosemodeller og optimering af styring af vandinfrastruktur.
C. Udvikling af teknologikomponenter og serviceydelser. Inden for de tre anvendelsesområder vil der blive udviklet værktøjer, som kombinerer forskellige datakilder og fysiskbaserede modeller med Big Data og kunstig intelligens teknologier. For udvalgte problemstillinger og case studier vil der blive udviklet digitale services, som implementeres i en åben cloudbaseret platform.
De udviklede serviceydelser vil bidrage til værdiskabelse inden for en lang række områder i vandsektoren. Det forventes, at mindst 50 aktører fra målgruppen vil være aftagere af de udviklede serviceydelser inden for 3 år. Aktiviteten vil forankre og udbygge Danmarks styrkeposition inden for intelligente vandløsninger, og der forventes en betydelig eksport af serviceydelserne.