Datadreven vækst i vandsektoren
”Datadreven vækst i vandsektoren” er en helt central og gennemgående aktivitetsplan, som vil udvikle og tilvejebringe mange af de datatjenester, der skal facilitere en række af de andre domænespecifikke aktivitetsforslag fra DHI. Samtidig vil aktiviteten være et væsentligt bidrag til det samlede digitale økosystem af platforme, data og tjenester inden for den danske og globale vandsektor. Aktiviteten fokuserer på at skabe vækst gennem forbedret adgang til og viden om data og samtidig udnytte konkrete anvendelser af de store mængder af data. Med et særligt fokus på satellitdata vil vi udvikle en række korttjenester, der kan give værdifulde informationer omkring oversvømmelser, ændringer i kystzonen, havmiljøet m.v.Aktivitetsplanen skaber mulighed for at accelerere udnyttelsen af nye datatyper ved at nedbryde de eksisterende barrierer, som p.t. begrænser brugen af særligt satellitdata, men også data fra droner, IoT og crowdsourcing inden for vandsektoren. Mange interessenter har i dag ikke selv viden om eller anerkendt behov for direkte databehandling, og for dem er let og effektiv adgang til data essentiel for at udnytte værdien af de nye data og services i deres forretningssystemer i vandsektoren. Ved at udvikle værktøjer og tjenester, der adresserer disse identificerede behov, skabes fundamentet for, at nye tjenesteudbydere vil blive i stand til at bygge deres tjenester ovenpå. Dette medvirker til en betragtelig reducering af særligt mindre danske vandvirksomheders time-to-market og investeringsbehov.
Gennem udvikling af værktøjer vil vi sikre, at de udvalgte datakilder tilvejebringes, kvalitetssikres, forædles og ikke mindst udstilles, så de lettere kan tilgås og integreres i serviceydelser. Gennem en tæt inddragelse af interessenter (repræsenteret i den offentlige høring på BedreInnovation.dk) udvikles der værktøjer til effektiv indhentning, håndtering og bearbejdning af de rå data fra forskellige platforme, herunder satellitdata (eksisterende og kommende sensorer på satellitter), dronedata, IoT-sensordata og crowdsourcing-data. Aktiviteten inkluderer videreudvikling af data-infrastruktur (back-end, API’er, workflows), der accelererer datahåndtering af brugerne i vandsektoren, samt avancerede metoder til forædling af data gennem bl.a. brug af machine learning. Yderligere udvikles webbaserede værktøjer til online formidling af data og tjenester gennem opbygning af cloudbaserede dataservices og API’er, der udnytter DHI’s eksisterende dataportal som infrastruktur og adgangsvej til data for brugere. Der etableres slutbrugertjenester, som bygger på integreret brug af datakilder, herunder udvikling af skræddersyede dataservices til en række brugere. Eksempelvis skønnes det, at 250 af DHI’s softwarebrugere vil benytte output fra denne aktivitetsplan i løbet af de kommende to år.
Gennem vidensspredning og kompetenceopbygning vil vi sikre et bredt kendskab til de tilgængelige datakilder og anvendeligheden af disse til specifikke erhvervsrettede og offentlige formål. Vidensspredning foregår gennem afholdelse af en række co-creation events, webinars, kurser, seminarer og workshops, så kendskabet til de forskellige datakilder og deres anvendelser udbredes.
Aktivitetsplanen går på tværs af DHI’s forretningsområder og indeholder udvikling af værktøjer og data-tjenester til vandsektoren, som vil skabe et fundament for udvikling af skræddersyede datadrevne produkter og serviceydelser inden for de mere markedsspecifikke aktivitetsplaner.
Digital platform for klimatilpasning
Vand, i form af for meget vand og oversvømmelser, er den primære klimaudfordring i Danmark. Vi står over for en stor udfordring med hensyn til etablering af klimatilpasningsløsninger, der kan mindske risikoen for oversvømmelser. Aktivitetsplanen adresserer behovet for let og brugervenlig adgang til data, modeller og værktøjer, som understøtter hele projektforløbet ved klimatilpasningsanalyser. De modeller og værktøjer, der eksisterer på markedet i dag, er fragmenterede og ressourcekrævende at integrere. Med denne aktivitetsplan vil vi udvikle en digital platform for klimatilpasning, der integrerer data, modeller og værktøjer i en samlet cloudbaseret løsning til at understøtte risikobaseret planlægning og økonomisk optimering af klimatilpasning.Den udviklede digitale løsning vil inkludere:
• State-of-the-art data om klimaændringer (fx DMI’s kommende klimaatlas og Copernicus Climate Change Service) samt andre data, der indgår i klimatilpasningsanalyser (fx digital højdemodel og økonomidata til skades- og risikoberegninger).
• Hydrologiske og hydrodynamiske modelværktøjer, der kan benyttes til både simple forundersøgelser og mere avancerede dynamiske og integrerede beregninger, som inkluderer hele vandkredsløbet, til effektanalyser af klimaændringer og klimatilpasningsløsninger.
• Nye værktøjer til analyser af samtidige hændelser, hvor kombinationer af skybrud, stormflod, digebrud/klitbrud og oplandsafstrømning giver oversvømmelser.
• Risikoanalyse- og beslutningsstøtteværktøjer, der inkluderer nye socioøkonomiske modeller og risikomodeller, og som understøtter indledende undersøgelser af klimapåvirkning og klimatilpasning samt analyse af mere komplekse problemstillinger til identificering af klimatilpasningsløsninger, der er robuste over for de store usikkerheder i klimaforudsigelserne.
• Interaktive scenarie-analyseværktøjer, hvor man nemt kan undersøge effekten af forskellige klimatilpasningsløsninger.
De udviklede værktøjer og den digitale løsning vil blive testet og demonstreret på forskellige problemstillinger i relation til oversvømmelsesrisiko fra skybrud, stormflod, digebrud/klitbrud og oplandsafstrømning, herunder problemstillinger med samtidige hændelser.
Aktivitetsplanens primære målgruppe er rådgivere, arkitekter, SMV’er og start-ups, som arbejder med klimatilpasningsløsninger, samt vandselskaber, kommuner og andre offentlige myndigheder. Målgruppen vil blive inddraget i aktivitetsplanens gennemførelse ved afholdelse af workshops til nærmere afklaring af udviklingsbehov og idégenerering. Desuden vil slutbrugere blive inddraget i case studier til løbende dialog omkring udviklingen samt prototype-testning. Det forventes, at mindst 100 aktører fra målgruppen vil efterspørge den udviklede digitale løsning inden for 5 år. Disse vil inkludere større rådgivere, SMV’er og start-ups, som vil udvikle egne innovative services, der bygger oven på den digitale løsning, samt en betydelig del af de danske kommuner og vandselskaber.
Digital blå vækst for danske kyster og farvande
Aktiviteten ”Digital blå vækst for danske kyster og farvande” accelererer den digitale omstilling hos danske virksomheder og myndigheder ved at udvikle nye ydelser og kompetencer, der transformerer data og viden til vækst og effektivitet.De nye teknologiske serviceydelser er:
A. Der skabes en marin datahub med de marine data, der bruges i forbindelse med udvikling af infrastruktur, kystudvikling, energiproduktion til havs, maritim transport m.m. Der udvikles et udvalg af nye digitale analyseredskaber, som hurtigt og effektivt kan bringes i spil hos de SMV’er og start-ups, der leverer services til havs.
B. Tre digitale marine laboratorier: 1) Design-lab baseret på digitale tvillinger, der er modelkopier af DHI’s fysiske modelforsøgsbassiner til agil og effektiv anvendelse ved design. 2) Kombineret numerisk og fysisk design-lab til effektivt design for flydende vindfundamenter. 3) Design-lab til planlægning, screening og visualisering af ideer til kystlandskabsudvikling.
C. Digitale løsninger til udnyttelse af vækstpotentialet for operationelle services for vedvarende energi, skibsfart, havne og vandbygning. Der udvikles operationelle services, som gør effektivt brug af cloudbaseret metocean data til forvaltning af en kommerciel flåde, til styring af havneoperationer samt til vurdering og optimering af kritiske situationer ved operationer til havs.
Aktivitetsplanen understøtter en meget bred målgruppe, der dækker start-ups, SMV’er, store virksomheder og myndigheder. Den repræsenterer en række aktører (rådgivere, entreprenører, projektudviklere, serviceudbydere, reddere, kaptajner, forvaltere m.fl.) spredt ud over mange sektorer, herunder grøn offshore energi, maritim transport, kystforvaltning, vandbygning, turisme, havne, olie og gas, forsikring, finansiering m.m.
Det forventes, at 60 start-ups og SMV’er vil bruge en eller oftest flere af de udviklede services inden for 5 år, at alle rådgivere, som er nuværende MIKE-brugere, vil bruge de foreslåede services langt mere udbredt og integreret end nu, samt at vi via de foreslående digitale løsninger vil se en langt bredere anvendelse af kyst- og havinformation hos beslutningstagerne inden for de nævnte sektorer. Løsningerne er en essentiel del af det digitale grundmateriale, som den forventede vækst i disse multimilliard-sektorer forventes at gennemgå – med Danmark i førerfeltet.
Digitalt Havmiljø
De potentialer for digitale teknologier og platforme, der findes i dag, udgør en gylden mulighed for at demokratisere data og metoder, som hidtil kun har været tilgængelige for få eksperter. Digitale tilgange vil gøre det muligt at udbrede, standardisere og effektivisere processer, der i dag kræver lange behandlingstider. Målet med denne plan er gennem digitalisering af en række nuværende ekspertydelser på miljøområdet at sikre bedre, mere gennemskuelige og mere effektive miljøgodkendelser, som vil være til gavn for de maritime erhverv og give danske miljørådgivere en konkurrencefordel på det internationale marked. Aktiviteterne er opdelt i tre områder:A. Online marint informationssystem til vurdering af havmiljøets tilstand. Inden for havmiljøet er det ofte ikke muligt at skaffe (BIG) data, og det gælder om at udnytte eksisterende og nye data optimalt. Der udvikles dataprocesseringsrutiner, som anvender statistiske metoder og modeller til interaktiv kortlægning, kombination af data fra flere kilder og optimeret overvågningsdesign.
B. Digital service til miljøscreening og –vurdering. Tidlig screening for potentielle show-stoppers og kvantitativ vurdering af effekter er centrale for effektive miljøgodkendelser. Metoderne vil bygge på eksisterende komplekse økosystemmodeller, der gøres tilgængelige for ikke-modeleksperter.
C. Operationelt værktøj til adaptiv spildregulering. Spild i havet reguleres i dag på baggrund af teoretiske planer for spild og tidligere vurderinger af miljøets tilstand. Her udvikles metoder, der på baggrund af det faktiske spild og miljøets aktuelle tilstand løbende revurderer råderummet for aktiviteter i havet.
Målgruppen er danske SMV’er og større virksomheder med aktiviteter i havet samt rådgivere og myndigheder, der har behov for effektive miljøgodkendelser, som kan være med til at bane vejen for at nå de ambitiøse mål for blå vækst. Der findes ikke i dag tilsvarende ydelser på det danske eller – for nogle ydelser – det globale marked.
Innovativt Produktdesign for danske virksomheders adgang til det globale marked
Fremtidens rådgivning inden for kemikalier, regulering og innovativt produktdesign vil i takt med den øgede globalisering blive forskudt fra tidskrævende specialiseret rådgivning mod online ydelser, hvor kompetente brugere får adgang til modeller og værktøjer. DHI vil med en række online services støtte og accelerere danske SMV’ers produktudvikling gennem adgang til viden og redskaber til overholdelse af krav i kemikalielovgivningen i Danmark og på nye markeder. Aktiviteten vil resultere i tre nye teknologiske serviceydelser:A. Ny cloudbaseret serviceydelse, hvor danske SMV’er får adgang til opdaterede, validerede data for og krav til regulering af kemiske stoffer og produkter på tværs af nationale og regionale markeder og på tværs af brancher og produktgrupper.
Brugeren vil fx kunne tilgå data med relevans for udledninger til spildevand og arbejdsmiljø samt reguleringer af særlige stoffer og produkttyper i EU og de største eksportmarkeder. Data for markedskrav og specifikke stofdata vil blive gjort tilgængelige online via en webbaseret service. Ydelsen forventes både at forbedre produktsikkerheden samt at støtte danske virksomheders eksport. Det ønskes også afklaret, om det er muligt at identificere toksikologiske data ved hjælp af data mining samt ’automatisere’ søgning, nedhentning og validering af data ved hjælp af machine learning.
B. Ny cloudbaseret serviceydelse til substitution af særligt problematiske kemikalier målrettet SMV’er, der ønsker den nyeste viden om miljø og sundhed integreret med teknisk funktionalitet for anvendte stoffer og materialer. Ydelsen er rettet mod tidligt produktdesign og eksisterende produkter i virksomheder, hvor kemiske stoffer ønskes substitueret.
Et eksempel er en virksomhed, der skal fremstille et materiale med vandafvisende overflade. Med de nye skærpede krav i cirkulær økonomi til materialers genanvendelighed (EU’s Circular Economy Package, marts 2018) skal virksomheden foretage en kvalitativ sammenligning af alternative kemikalier til vandafvisende funktion parallelt med en vurdering af de miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Den nye serviceydelse vil give virksomheden et redskab til en integreret sammenligning af funktionalitet og effekt på miljø og sundhed.
C. Ny modellering af afgivelsen af uønskede stoffer fra relevante matricer, fx plast, til forskellige medier med nye algoritmer. Modellen vil kunne mindske såvel udviklingstid som testomkostninger i producentleddet samt gøre risikovurdering og dokumentation af produktsikkerhed hurtigere.
Restmonomerer og additiver i plast (fx plastblødgøreren DEHP) kan medføre uønskede effekter for miljø og sundhed. Det er derfor vigtigt at vurdere frigivelsen af uønskede kemiske stoffer fx ved migration fra medicinsk udstyr til brugeren og fra vandinstallationer til drikkevand. Såvel myndigheder som industri har brug for nye og mere effektive redskaber til at konkretisere risikoen, og der er behov for alternative metoder til traditionelle laboratorietests, som både er langvarige og omkostningstunge. Erstatning af tests med prædiktive modeller forventes derfor at have stort potentiale for producenter.
Alle aktiviteter forventes at lede til services med online adgang via internet-browser ved periodens udløb.
Styrkelse af dansk IoT-sikkerhed
IoT-sikkerhed er en stigende udfordring for alle virksomheder, der bruger IoT i infrastruktur og produkter. Det er derfor vigtigt, at danske virksomheder har kompetencerne til at kunne vælge sikre IoT-løsninger, og at danske producenter har kompetencerne til at udvikle og producere sikre IoT-produkter. Det er vigtigt at opretholde det brand omkring kvalitet, som danske produktionsvirksomheder generelt har. En amerikansk undersøgelse har vist, at dårlig IoT-sikkerhed har direkte økonomiske konsekvenser for virksomhederne, og at brand og omdømme er de vigtigste parametre, når virksomheder skal vælge IoT-sikkerhedsløsninger.Center for Cybersikkerhed (CfCS), vurderer truslen for cyberspionage og -kriminalitet til at være meget høj , både generelt for danske virksomheder og mod konkrete sektorer, senest sundhedssektoren , hvor også truslen fra dårlig IoT-sikkerhed fremhæves. Dårlig IoT-sikkerhed er en trussel for:
1. Den enkelte borger eller virksomhed i form af læk af følsomme personlige eller virksomhedsdata.
2. Ejeren af produktet, i form af f.eks. en infrastruktur der ikke virker. I 2016 mistede 900.000 Deutsche Telecom-kunder adgang til internettet direkte på grund af dårlig IoT-sikkerhed .
3. Samfundet. Et lignende angreb gjorde visse dele af internettet utilgængeligt i 2016 .
4. Producenten af produktet, som bliver valgt fra på grund af dårlig sikkerhed.
Nogle danske virksomheder tager heldigvis denne udfordring alvorligt og arbejder i stigende grad på at forbedre IoT-sikkerheden i deres produkter, men der er brug for at få alle med. Desuden er der mange danske produktionsvirksomheder, der først nu eller i de kommende år vil begynde at forbinde deres produkter til internettet og gøre dem smarte. Det er vigtigt, at de også har fokus på IoT-sikkerheden.
Målgruppen for denne aktivitet er bred men er hovedsageligt produktionsvirksomheder inden for SMV-segmentet. Mange af disse virksomheder er i disse år i gang med at digitalisere både produktion og produkter, og mange af disse virksomheder er leverandører til sektorer, hvor der kommer krav omkring sikkerhedsniveauer. Det gælder både inden for kritisk infrastruktur (NIS direktivet) og i f.eks. bygningsreglementet. For at sikre et tilstrækkeligt niveau af IoT-sikkerhed i forhold til truslerne, og for at kunne dokumentere dette, er det nødvendigt for virksomhederne at kigge på standarder og certificeringer.
Der findes allerede guides og standarder på området, men de er ofte branchespecifikke eller nicheorienterede og ikke bredt accepteret til hverken industri-eller forbrugerprodukter. EU har foreslået frivillige krav om certificering af IKT-produkter, og der begynder at komme standarder som f.eks. UL2900-1, UL2900-2, IEC 62443 og ISO/IEC 27034. Mange af disse standarder er dog forholdsvis omfattende – hvilket er en hindring specielt for opstarts- og mindre virksomheder . Samtidig har European Cyber Security Organisation (ECSO) afdækket, at der findes ca. 290 standarder, som omhandler sikkerhed i bred forstand . Det viser, at alene mængden af generelle standarder gør det vanskeligt for virksomheder at vide, hvilken de skal efterleve inden for deres sektor.
Denne aktivitetsplan vil sikre, at GTS-institutterne i fællesskab er i stand til at levere ydelser og hjælp til at kortlægge standardiserede krav til virksomheders cybersikkerhed omkring både brug og udvikling af IoT-produkter samt dokumentere disse krav. Dette bliver opfyldt via følgende to hovedaktiviteter:
1. Skabe overblik over standarder og krav, blandt andet ved desk research og konferencedeltagelse samt ved deltagelse i internationale organisationers arbejde og standardiseringsarbejde omkring IoT-sikkerhed. Både for at medvirke til, at de relevante standarder kommer til at passe med danske virksomheders (herunder SMV’ers) behov, og for at hente viden hjem og kunne certificere virksomheder og produkter ud fra relevante standarder. Dette er kontinuert arbejde, der vil række ud over projektperioden på to år, men denne aktivitet vil sikre, at vi kan komme i gang med at udvikle ydelser og kommer hurtigt ind i standardiseringsarbejdet på området.
2. Udarbejde guides og best practice-beskrivelser rettet mod virksomhederne, så de nemt kan få oversigt over relevante standarder, og i hvilken grad de kan leve op til dem. Best practice-beskrivelserne vil blandt andet blive udarbejdet på baggrund af de virksomheder, der allerede arbejder med IoT-sikkerhed.
Output fra aktivitetsplanen:
Output vil være rådgivningsydelser men i højere grad evaluerings- og certificeringsydelser. Via rådgivningsydelserne vil GTS-institutterne kunne hjælpe virksomhederne med at højne deres IoT-sikkerhed og udvikle sikrere produkter samt give dem viden om, hvilke standarder der er relevante for dem, og hvad der skal til for at leve op til dem. Via evaluerings- og certificeringsydelserne vil GTS-institutterne kunne evaluere og certificere, at virksomhederne lever op til relevante standarder, således at virksomhederne kan dokumentere dette over for både kunder og myndigheder.
Styrkelse af Danmarks position inden for computer vision og deep learning
De seneste års udvikling inden for deep learning har åbnet op for et kæmpe globalt marked for kunstig intelligens, og her er computer vision lige nu den teknologi, hvor vækst- og markedspotentialet er størst. Hvis Danmark skal tage andel i dette kæmpe marked, er der behov for en fælles og målrettet indsats. Derfor vil Alexandra Instituttet booste udviklingen og anvendelsen af deep learning inden for computer vision-teknologi i danske virksomheder.De teknologiske serviceydelser omfatter rådgivning, udviklingshjælp, formidling af best practice til teknisk løsningsopbygning og forretningsudvikling. Disse realiseres gennem fælles aktiviteter såsom udviklingscases, workshops og kurser og ved at give virksomheder fri adgang til vores “maskinrum” (f.eks. demoer, kildekode og data). Målgruppen er virksomheder, styrelser og institutioner, der ønsker at udnytte mulighederne i de voksende mængder af billed- og videodata, men som enten mangler kompetencerne eller ressourcerne til at komme i gang. Vi vil også være sparringspartner for virksomheder, der allerede arbejder med computer vision-teknologi.
Det digitale renseanlæg
I dag betragtes spildevandsrensning ikke blot som en nødvendig foranstaltning til beskyttelse af sundheden og vandmiljøet, men også som et bioraffinaderi, der har til formål at sikre genbrug af værdifulde ressourcer fra spildevandet, fx energi, næringsstoffer og vand til genbrug. Eksempelvis fokuserer FORSK2025 programmet på at finde nye og økonomisk attraktive anvendelsesmuligheder i industrien og i byerne for vandtyper som regnvand og recirkuleret spildevand. En række eksisterende løsninger til bedre vandrensning og ressourcegenindvinding forudsætter imidlertid anvendelse af kemikalier og energi eller resulterer i en utilsigtet udledning af drivhusgas. Ved at skabe løsninger, der bygger på en helhedsbetragtning, sikres en langt mere hensigtsmæssig ressourcegenindvinding. For effektivt at kunne evaluere og implementere energi- og sådanne ressourcegenindvindingsstrategier er der behov for nye intelligente simuleringsværktøjer og procesintegrerede styringsværktøjer. Det leveres netop i denne aktivitetsplan under følgende tre delaktiviteter:A. Online digitale sensortjenester til forbedret processtyring af renseanlæg.
B. En digital tvilling af renseanlæg med link til nye dynamiske indløbsforudsigelser af stof og komponenter til styring af ressourceomsætning.
C. Udnyttelse af digital tvilling og digitale datastrømme til et nyt datadrevet paradigme for processtyringssystemer, der indkapsler et helt renseanlægs drifts- og miljøoptimering.
Målgruppen for ”Det digitale renseanlæg” er alle danske samt mange udenlandske spildevandsforsyninger, teknologiudviklere til ressourcegenindvinding samt konsulentvirksomheder i forbindelse med rådgivningstjenester. Forsyningerne gennemgår en digital transformation, og elementerne i ”Det digitale renseanlæg” vil være en stærk støtte til deres planlagte og igangværende aktiviteter. Gennem hele projektforløbet vil der være fokus på at opsamle data, udvikle digitale tjenester til styring og optimering samt at kommunikere resultater tydeligt og effektivt.
Kunstig intelligens til de kreative erhverv
Det kreative erhverv er under konstant pres for at forblive konkurrencedygtigt i et globalt marked. Den største udfordring på nuværende tidspunkt er det at skabe digitalt indhold på kort tid. Dette er en udfordring, fordi det er tidskrævende håndarbejde udført af kreative medarbejdere. Outsourcing af disse opgaver er en udbredt tilgang for at løfte opgaven. I vores arbejde med resultatkontrakten “Digital produktion af billeder og animation med nye værktøjer, arbejdsprocesser og markeder” (herefter RKDB) stødte vi gentagne gange på denne problemstilling hos både små og mellemstore virksomheder i Danmark.Et alternativ til outsourcing som flere virksomheder, især i spilbranchen, har fokus på, er at generere digitalt indhold automatisk via procedural modellering, fysiske simuleringer eller datadrevne teknikker såsom kunstig intelligens (AI). I forbindelse med workshops afholdt i regi af RKDB blev dette gentagne gange nævnt af repræsentanter fra både IO Interactive, Unity og flere mindre virksomheder inden for film- og spiludvikling.
Disse teknikker kan radikalt forbedre konkurrenceevnen i den kreative industri og skabe nye teknologiske muligheder, der leder til nye produkter og ydelser på det internationale marked.
Der er behov for, at der udvikles en platform for disse værktøjer i form af metoder og viden, der gør det muligt for små og mellemstore virksomheder at tage disse i brug. Den nok største danske spilvirksomhed IO Interactive har allerede, i samarbejde med Alexandra Instituttet, taget de første skridt i retning af at udvikle sådanne værktøjer inden for deres eget (snævre) fokusområde, men der er et udtalt behov i branchen for, at metoder bliver udviklet og gjort tilgængelige i et generelt format samt at viden om brugbare metoder og værktøjer udbredes til en bredere kreds.
Ifølge Dansk Erhverv har de kreative erhverv størst vækstpotentiale og er hurtigst til at tage nye digitale løsninger i brug og sprede disse til andre erhverv. Nogle af Dansk Erhvervs anbefalinger til at indfri potentialet er at yde hjælp til at tage nye metoder i brug vha. bl.a. uddannelse samt støtte med rådgivning og konsulenter [1]. Derfor vil vi fokusere på de kreative erhverv, men disse teknikker vil, når de først er udviklet, nemt kunne spredes til et større publikum, f.eks. ingeniørbranchen og detailhandel.
Vi vil realisere dette i form af dels brugerdrevet udvikling af konkrete softwareværktøjer, der demonstrerer fremstilling af proceduralt genereret indhold samt workshops og masterclasses, der udbreder kendskabet til disse metoder og deres anvendelse.
Interaktiv visualisering af komplekse geometrier og datasæt
Alexandra Instituttet vil udnytte resultaterne af mange års forskning og investeringer i computerspilindustrien til at tilbyde avancerede og effektive visualiseringer af komplekse 3D-geometrier og store datamængder til andre brancher. Aktivitetens målgruppe vil primært bestå af virksomheder og rådgivere inden for byggeri, geografisk information, forsyning, energi og miljø. Disse virksomheder arbejder med data som eksempelvis:• Billeder fra drone, fly eller satellit
• 3D-geometrisk data fra bygnings- og bymodeller eller CAD
• Punktskyer og højdekort
• Volumetrisk data fra undergrunden eller undersøisk
Ofte har virksomhederne brug for at kunne visualisere deres data på en interaktiv måde for at kunne underbygge og støtte beslutningsprocesser . Dette kan dog være umuligt, hvis datamængden er så stor, at den ikke kan indlæses i hukommelsen. Inden for computerspil har man imidlertid udviklet teknikker til at udforske meget store virtuelle verdener i nærmest virkelighedstro detaljegrad , og der er således et stort potentiale i at overføre disse teknikker på ovenstående liste af data. Et andet ønske, som virksomhederne og deres kunder efterspørger, er at flytte visualiseringen ud som en webapplikation for øget tilgængelighed på tværs af platforme . Mange SMV’er kan dog have svært ved at følge med den hurtige udvikling inden for avancerede webteknologier, og det kan være risikabelt at investere i produktudvikling, så længe teknologierne ikke er fuldt understøttet i alle webbrowsere.
Hovedelementerne i aktiviteten vil omhandle:
• Udvikling af softwaremoduler til visualisering af komplekse datasæt ved hjælp af nyeste computerspilsteknologi.
• Anvendelse af helt nye hardware raytracing-enheder på grafikkort til at accelerere beregninger inden for målgruppens domæne.
• Målgruppen rustes til fremtidens webteknologier, som er i hurtig udvikling med bl.a. avanceret 3D-grafik, virtual reality og højtydene beregninger direkte i en webbrowser.
• Et hidtil næsten uforløst potentiale i 3D-bymodeller behandles. Nye frie landsdækkende skråfotos kan udvide mulighederne, men de enorme datamængder og processeringskrav kan være udfordrende for SMV’er.
• Brugerinddragelse og videnspredning igennem behovsanalyser, caseforløb, workshops og publikationer.