Fremtidens cybersikkerhed
Denne aktivitetsplan bidrager til udviklingen af Danmark som foregangsland inden for både it-sikkerhed og privacy og skal samtidig sikre, at danske virksomheder får bedre sikkerhed ved at have fokus på brugeradfærd. Ved at fokusere på styrkepositioner inden for digitalisering og forskning kan vi styrke vores position som leverandørland inden for området. Både FORSK2025 og regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst (2018) nævner direkte it-sikkerhed som konkurrenceparameter for danske virksomheder. Målgruppen er softwareudviklingsvirksomheder, aftagere af it-sikkerhedsteknologier, it-sikkerhedsrådgivningsvirksomheder, virksomheder der vil gøre brug af big data og personlige data samt danske virksomheder bredt. Aktivitetsplanen vil bidrage til opbygning af kompetencer og ydelser inden for ny teknologi og bru-geradfærd på it-sikkerheds- og privacyområdet – f.eks. blockchain og differential privacy. Derud-over vil aktivitetsplanen have stort fokus på at bringe opbygget viden om avancerede sikkerhedstek-nologier i anvendelse i forskellige domæner som f.eks. healthcare og kunstig intelligens og på at få denne viden omsat til ydelser og værdi hos virksomhederne. Det skal gøre det muligt at arbejde sik-kert med big data ved at gøre data tilgængelige, der ikke er det i dag, ikke er lovlige at bruge, uden at de er krypteret, eller som vil medføre for store risici for datalæk. Dermed kan aktiviteten blive en katalysator for vækst i dansk erhvervsliv.
Aktivitetsplanen vil også have fokus på, hvordan man kan bruge personlige data sikkert og privat-livsbevarende på nye måder ved hjælp af avancerede sikkerheds- og privacyteknikker og dermed øge tilliden til virksomhederne. Herunder vil der være fokus på sikkerheden i virksomhedernes op-fyldelse af persondataforordningen (GDPR), jf. dataportabiliteten (artikel 20). Ydelserne vil være rådgivning, projektforløb og udvikling af løsninger for eller i samarbejde med virksomheder. Aktivi-tetsplanen vil endvidere bidrage til, at danske virksomheder får en bedre forståelse for brugersiden af sikkerhed og dermed bliver mere resiliente over for cyberangreb og -læk. Disse mål kan opnås med metoder til adfærdsændring, awareness, cybersikkerhedskultur, brugercentreret design og social engineering-forebyggelse. Ydelserne vil være rådgivning og projektforløb, der skal højne sikkerheden i virksomheder.
Digital teknologi til fremme af bæredygtige byer og lokalsamfund
Formålet med denne aktivitetsplan er at udvikle viden, digitale services, interaktivt byrumsinventar og dataanalyser til det byggede miljø og dermed gøre danske virksomheder med tilknytning til byggebranchen i stand til at bidrage til FN’s Verdensmål nr. 11 – Udvikling af bæredygtige byer og lokalsamfund. De seneste statistikker viser, at vi i Norden stadigvæk er langt fra at nå FN’s 17 verdensmål (herunder mål nr. 11), så der er gode grunde til en ekstra indsats på den front. Fokus i denne aktivitetsplan er på digitale services til det byggede miljø i brug samt til evaluering af byrum med formålet at kunne skabe bedre og mere relevante løsninger. Teknologiske ydelser, der i højere grad relaterer sig til de fysiske flader og materialebrug (i konstruktionsfasen), udvikles af Teknologisk Institut i en parallel aktivitetsplan under overskriften Build 4.0 – vi har aftalt koordinering og fælles videnspredning med Teknologisk Institut for disse to aktivitetsplaner.Vi klæder virksomheder på i forhold til at kunne skabe nye typer af digitale løsninger, der kan bidrage til bedre byrum – med merværdi for borgerne. Eksempler kunne være: 1) sensor-baserede og etno¬grafi-ba¬se¬re¬de dataanalyser, der i samspil kan kvalificere, om en byplan (ændring) er bæredygtig (et sup¬ple¬ment til Gehls Public Life Data Protocol ). 2) Interaktivt byrumsinventar – udvidelser af f.eks. bænke, pladser, motionsinstallationer, genbrugscontainere, cykel/bil-parkeringsområder mv., som skaber tryghed, sund¬hed, socialt møde, bæredygtig trafik og forbrug. 3) Digitale services, der styrker borgerinddragelse, aktiv med¬skabelse og vedligehold af byrum og bygninger. Her kan byrumsdisplays og Augmented Reality apps spille en rolle i f.eks. at visualisere planlagte ændringer i et byrum og fremme feedback og ideer fra borgerne. Alexandra Instituttet har erfaring med alle 3 typer digitale løsninger fra forskellige pilot¬projekter, og vi mener, at tiden er moden til at gøre disse typer af teknologier operationelle for de relevante branche¬virksomheder. Der skal nemlig gang i private investeringer for at få sat turbo på at nå verdens¬målene. Omvendt skal virksomhederne klædes på til at udvikle og levere nye digitale løsninger til det byggede miljø for at få andel i et forretningsområde, der estimeres til over 112 trillioner dollars frem mod 2030 .
Vi baserer samarbejdet med branchen på, at Alexandra Instituttet har 7 medarbejdere siddende i BLOX og har et tæt samarbejde med BLOXHUB , der har over 200 medlemsvirksomheder bestående af rådgivende ingeniører, arkitektfirmaer, tech-virksomheder, innovative start-ups og centre med relationer til det byggede miljø. Vi vil benytte denne brede kontaktflade til løbende at involvere relevante aktører (se bedreinnovation.dk), analysere borgernes brug af bygninger og byrum samt til systematisk evaluering af digitale løsninger i bl.a. det urbane prototype lab UNDERBROEN og det omkringliggende område samt tilsvarende områder i andre byer som f.eks. Aarhus, Struer, Kolding og Horsens.
De nye ydelser, som Alexandra Instituttet bringer på markedet er:
1. Rådgivning omkring brug af digital teknologi i forbindelse med design af et lokalområde.
2. Rådgivning om metoder til at samarbejde på tværs af sektorer med udvikling af nye digitale løsninger.
3. Udvikling af et mobilt toolkit der kan benyttes af virksomheder til analyser i forskellige byrumskontekster.
4. Support til strukturerede datadrevne evalueringer og analyser af et lokalområde i brug.
5. Rådgivning om nye business cases og forretningsmodeller.
Datadreven beslutningsstøtte – transparent og forklarlig dataanalyse til alle
Der indsamles i disse år enorme mængder data – ”Big Data” – i virksomheder inden for de fleste brancher, lige fra konventionelt manuelle erhverv i f.eks. plejesektoren og byggebranchen til højteknologiske brancher så som forsvarsindustrien og produktionssektoren. Data indsamles ofte ud fra devisen om, at der er viden og værdi i data – hvilket i høj grad er sandt – og dataindsamling sker ofte i regi af Big Data projekter. Men for at drage nytte af de indsamlede data, er det nødvendigt at analysere data med sofistikeret Machine Learning (ML) og visualiseringsværktøjer, således at virksomheder kan udnytte data til at træffe bedre beslutninger. Dette skaber en række udfordringer, som vi vil adressere i denne aktivitetsplan.Udfordringerne består i et behov for transparens af ML og datadrevne analysemodeller samt et behov for at forklare deres resultater, især når de bliver uigennemskuelige for både den almene bruger og ekspertbrugeren. Dette er særligt nødvendigt, når data og beslutninger vedrører personer. Her kræver GDPR nemlig, at beslutninger skal kunne forklares over for de parter, beslutningerne berører.
Øget transparens og forbedret forklaringsevne er derfor påkrævet for at kunne styrke tilliden til datadrevne beslutningsstøtteværktøjer og for at gøre ML og store datamængder mere tilgængelige for et bredere udvalg af brugere og derved udvide anvendelsesområdet af datadrevne modeller. Forøgelse af transparens og forklaringsevne i beslutningsstøtteværktøjer kan bl.a. indebære at visualisere data i værktøjerne samt at forklare, hvilke dele af dataene fører til et vist resultat.
Transparens og evne til at forklare datadreven beslutningsstøtte er en del af ”explainable AI”, altså forklarlig kunstlig intelligens. Dette kan brydes ned i de følgende problemstillinger inspireret af Casimir Wierzynski, Senior Director hos Intel, der beskriver udfordringer for ML (link):
P1. Evne til at forklare resultater: Kan vi bygge modellen, så som den kan forklare resultater til enhver person på en forståelig måde? Dermed vil datadreven beslutningsstøtte være mere tilgængelig, og dette kunne også kræves af GDPR.
P2. Evne til at forklare grundlæggende mekanismer: Kan vi forklare grundlæggende mekanismer af problemet ved hjælp af en ML-model, dvs. ikke kun give et resultat men også forklare, hvilke dele af data har påvirket resultatet mest? Dermed vil man kunne forstå både problemet og løsningen bedre.
P3. Transparens af modellen: Kan vi skabe indblik i modellens processer ved hjælp af værktøjer? Dette vil gøre det nemmere for enhver person at forstå ML-modellens virkninger og dermed skabe en lettere adgang til datadreven beslutningsstøtte.
P4. Bias og fairness: Kan vi identificere bias i eksisterende systemer? Hvilken indflydelse har bias på datadreven beslutningsstøtte? Kan vi verificere, at beslutninger er truffet på retfærdig vis, dvs. undgå at en gruppe diskrimineres i forhold til anden, eksempelvis sørge for, at alle har samme mulighed for at få et lån. Dette er primært også et samfundsmæssigt behov, da vi garanterer, at beslutninger er retfærdige over for alle, der berøres af dette, og dermed kan tilliden til ML-systemer øges.
For at adressere P1-4 vil vi udvikle nye algoritme- og visualiseringsværktøjer der gøre det muligt for domæneeksperter at udforske og kontrollere de automatiske analysemetoders resultater og virkninger uden teknisk indsigt i ML-teknologien.
Derudover vil vi udvikle ydelser, der hjælper virksomheder med at identificere hvilke state-of-the-art ML-modeller, der sammen med de udviklede værktøjer kan løse deres udfordringer. Det vil øge antallet af mulige anvendelsesområder og effektiviteten af datadrevne modeller i praksis.
For at øge fairness i datadrevne modeller (P4) vil vi udvikle en rådgivningsydelse til at informere om fairness i data og datadrevne modeller. Desuden vil vi opbygge en vidensbase om årsager og virkninger af bias i datadrevne modeller. Disse kompetencer kan bruges til at yde konsultation til virksomheder om fairness af deres modeller og give retningslinjer for god praksis for brug af datadreven beslutningsstøtte.
Dansk for alle
Vi ønsker at udvikle et sæt danske ressourcer til automatisk sproghåndtering. Dvs. et sæt sprogressourcer, der tillader SMV’er (og alle andre) at udnytte automatisk håndtering af det skrevne danske sprog i deres produkter og deres daglige arbejdsgange. Ressourcerne tager form af datasæt, metoder, regelsæt, værktøjer, opskrifter og tilgængelige best practices, så virksomheder nemt kan komme i gang med at bygge kunstige intelligenssystemer, der håndterer dansk tekst. Der vil være tale om et sæt af byggeklodser, der kan anvendes på tværs af forskellige virksomheder og forretningsdomæner.I projektets løbetid vil fokus være på indsamling af komponenter, udstilling i et repositorium og basisydelser baseret på disse komponenter. Der er altså tale om en “RedHat” kommerciel model, hvor vi stiller basiskomponenter til rådighed, og hvor teknisk support og specialkomponenter kan tilkøbes på kommercielle vilkår. Vi vil demonstrere de udviklede ressourcer i cases med særligt udvalgte virksomheder og vise, hvordan man kan digitalisere og automatisere håndtering af skrevet dansk tekst ved hjælp af kunstig intelligens.
Baseret på disse ressourcer og kompetencer opbygget i denne aktivitetsplan vil Alexandra Instituttet tilbyde en række af ydelser til virksomheder, der ikke selv ønsker af opbygge kompetencer samt til virksomheder med særlig komplekse udfordringer. Der er tale om ydelser, der udbydes bredt til alle virksomheder, som arbejder med automatisering og digitalisering af dansksprogede tekster. Der er således ikke en kundegruppe segmenteret efter fag men derimod segmenteret efter behov (behovet for at kunne automatisere behandlingen af dansksprogede tekster). En lang række virksomheder har meldt sig som interessenter og som potentielle casevirksomheder. Det spænder fra virksomheder, der ønsker at automatisere dele af regnskabs- og revisionsbranchen, som f.eks. Digital Revisor, til branchenetværk som f.eks. Iværksætter Netværk (IVN) til store virksomheder som IBM, ATP og offentlige institutioner som Erhvervsstyrelsen.
Overordnede aktiviteter
• Viden om bedste basisressourcer til moderne sproghåndtering, specifikt for dansk
• Opbygning af sprogspecifikke basisressourcer (datasæt, metoder, løsningsbeskrivelser, opskrifter og best practice beskrivelser. Regelsæt, værktøjskasse, anvendelse af Big Data og særligt deep learning teknologier til sproghåndtering).
• Kompetencer omkring håndtering af gængse udfordringer på sprogområdet. Som for eksempel, sentimentanalyse, intentionsanalyse af dialoger, generering af svar i Q&A systemer samt ikke mindst beskyttelse af personfølsomme oplysninger i tekstbaserede systemer.
Dansk for alle vil udstille et online tilgængeligt repositorium af komponenter, som alle virksomheder kan benytte til automatisk håndtering af sprog. Målet er, at mange af de tilgængelige komponenter skal være open source/åben adgang, som alle mere eller mindre bare kan tilgå og benytte. Alexandra Instituttet vil så udvikle en række af kommercielle services og produkter oven på de åbne komponenter.
Open 4.0: Open source til datadreven innovation på velfærds-, sundheds- og medikoområdet
Med inspiration fra Industri 4.0 udvikler vi nye muligheder for at accelerere datadreven innovation i hele værdikæden inden for Velfærds-, Sundheds- og Medikoteknologi (herefter VSM-teknologi), så f.eks. producenter af kørestole, el-motorer og batterier kan dele data med kommuner og kørestolsbrugere og indgå i smart city-løsninger. Kernen er en samling af open source software (herefter OS) og delte databaser understøttet af en effektiv governance-organisation, der sikrer kvalitet, konsistens og tilgængelighed over tid. OS anvendes til at bygge effektive infrastrukturer, der understøtter sikker, standardiseret udveksling og lagring af data på tværs af aktører, data der dækker både personer og udstyr. Infrastrukturen suppleres med moduler for adgangskontrol baseret på samtykke og for dataanalyse.Vi udvikler teknologisk service om brug af OS med fokus på kvalitetssikring og CE-mærkning, om deltagelse i communities af OS-brugere, om it-berigelse af VSM-teknologi ved brug af modulær it-infrastruktur, standardiserede data og Internet of Things (IoT), om forbedring og strømlining af værdikædeprocesser hos producenter, indkøbere og anvendere af VSM-teknologi, om datadrevet servicetransformation, og om hvordan OS kan bruges som en invitation til innovative bidrag fra kunder og brugere.
Firmaer med omfattende it-kompetencer kan anvende den udviklede OS direkte. Til firmaer, der ønsker at koncentrere sig om udvikling af VSM-teknologi, laver vi de første versioner af samlesæt, kaldet OS-Kits, der gør det nemt at bygge løsninger omkring VSM-apparater uden dybe it-kompetencer.
Den primære målgruppe for indsatsen er således SMV’er og andre firmaer, der udvikler VSM-teknologi, hvad enten de har omfattende it-kompetencer eller ej, samt deres underleverandører og kunder. Hertil kommer firmaer, der udvikler de elementer, der skaber grundlag for datadrevet innovation, så som sensorer, dataopsamlingssystemer og dataanalyseværktøjer samt virksomheder, der leverer it-infrastruktur. Kunderne til bedre VSM-teknologiske løsninger er som nævnt også en målgruppe.
Indsatsen skaber den fælles platform, der skal til, for at sådanne firmaer får mulighed for at udvikle sig og konkurrere på egne vilkår. Nemlig en platform, hvor der er fokus på:
• at understøtte danske virksomheder og kunder og ikke mindst deres samarbejde
• at opbygge samlinger af data baseret på samtykke og under dataleverandørernes kontrol
• at minimere udgiften til brug af infrastrukturen
• at skabe sammenhæng med andre relevante infrastrukturer, f.eks. smart city og sundhedsdatanettet
• at sikre nem adgang til dansk ekspertise
Alternativt vil firmaerne kun kunne agere via økosystemer, hvor infrastrukturen og hovedparten af data er skabt og kontrolleret af store internationale aktører som Apple, Google og Amazon.
Aktiviteter
• Etablering af OS governance-organisation, herunder processer for kvalitetssikring, i regi af Alexandra Instituttet og med fora for firmaer, kunder og borger/patient interesseorganisationer.
• Innovation baseret på udvikling af OS og Industri 4.0, herunder:
• Infrastrukturmoduler for håndtering af sikker, samtykkebaseret datadeling, der omfatter person-, brugs- og driftsdata samt dataanalyse.
• Samlinger af data under dataleverandørernes kontrol, der udvider persondata med brugs- og driftsdata.
• Eksperimenter med prototyper, der demonstrerer innovation baseret på OS og Industri 4.0 hos virksomheder inden for VSM-områderne.
• Co-design med aktører og interessenter med fokus på datadrevet innovation af værdikædesamarbejde.
Terrorsikring af byrum og bygninger
Med terrorhændelsen i blandt andet Nice er fysisk terrorsikring af byrum og bygninger kommet på dagsordenen. Både bygherrer, bygningsejere, arkitekter, rådgivere og sikkerhedsbranchen mangler dog viden om og retningslinjer for terrorsikring. Det betyder, at erhvervslivet bremses i at anvende og udvikle nye, innovative løsninger til fysisk terrorsikring.Med udgangspunkt i erfaringer og viden fra danske parter samt parter fra Norden, Europa og USA vil DBI udarbejde en risikostyringsplatform og tilbyde uvildig rådgivning som bygherrer, rådgivere og entreprenører kan benytte til at vælge effektive og passende mitigerende sikringsløsninger mod terror, når bygninger og byrum skal beskyttes. Aktivitetsplanen undersøger også, hvordan der skabes merværdi ved at kombinere sikringsløsningerne med arkitektonisk design og klimatilpasning – eksempelvis skybrudssikring. Udviklingen vil blandt andet foregå ved hjælp af workshops, analyser af angreb og myndighedernes håndtering af dem samt deltagelse i nationale og internationale netværk om terrorsikring. På baggrund heraf udvikler DBI en digital risikostyringsplatform, der består af et risikoanalyseværktøj og et katalog af ‘best practice’-løsninger. Platformen er web-baseret og skal være nem at opdatere og tilpasse med ny information, i takt med at trusselsbilledet forandrer sig.
Terrortruslens interessenter, for eksempel Politiets Efterretningstjeneste, skal inddrages i udviklingen for at agere sparringspartner og videnbank. Derudover inddrages andre nuværende danske projekter, der undersøger betydningen af terrortruslen i Danmark, så den nyeste viden på området inkorporeres i projektet. Tilsvarende inddrages danske rådgivere, entreprenører og producenter med interesse for terrorsikring med henblik på udvikling af ydelser og produkter til det danske og det internationale marked. For at sikre relevansen og den praktiske anvendelighed af det udarbejdede værktøj inddrages også bygherrer og arkitekter. Målet er, at platformen indeholder de relevante sikringsløsninger, der kan anvendes til at håndtere de risici, som risikoidentificeringen i forbindelse med opførsel/renovering af en ejendom eller ved byplanlægningsprojekter i det offentlige byrum afdækker. Platformen vil også indeholde elementer fra krydsfeltet mellem fysisk sikring og cybersikkerhed. Her er oplagt samspil og kompetenceudveksling mellem aktivitetsplanerne ”Styrkelse af dansk IoT-sikkerhed” og ”Fremtidens cybersikkerhedsteknologier i anvendelse” som DBI laver sammen med Alexandra Instituttet og Force.
Udover at arbejde med dansk viden på området skal platformen sætte internationale erfaringer i en dansk kontekst. Der vil endvidere være fokus på at dele viden på europæisk og internationalt niveau i forhold til standardiseringsarbejde, konferencer og afprøvnings- og demonstrationsaktiviteter i ind- og udland. Platformen præsenteres ved temaarrangementer på DBI med inviterede interessenter og udenlandske gæster.
Endelig ønsker DBI at fremme danske interesser ved at repræsentere Danmark i de internationale ISO/EN-standardiseringsudvalg inden for fysisk terrorsikring (eksempelvis ISO28000). Formålet er at påvirke udviklingen af nye og bedre standarder samt bidrage med viden fra en dansk kontekst. DBI vil deltage med det formål at blive ansvarlig for arbejdet med standarderne inden for fysisk terrorsikring.
På den baggrund er projektets langsigtede ambition, at der udvikles en – gerne fælleseuropæisk – certificeringsordning for fysisk terrorsikring, så rådgiverens kompetencer er veldokumenterede. Udvikling af certificeringsordninger er dog ikke et toårigt projektmål, men et mål på lang sigt.
Nye brandtekniske testmetoder, standarder og vejledninger
Samfundets og virksomhedernes efterspørgsel efter mere bæredygtige og ressourceeffektive løsninger medfører teknologiske fremskridt inden for materialer, konstruktioner og bygningssystemer. Det giver behov for nye brandtekniske testmetoder, dokumentation, kurser og standarder.DBI’s ydelser anvendes af producenter, rådgivere, installatører, forsikringsselskaber og myndigheder – i alt cirka 5.000 virksomheder, hvoraf hovedparten er SMV’er. De sælger produkter og ydelser til byggeri og den maritime sektor og omsætter for mere end 500 mia. kr. om året. Som kommentarer på Bedreinnovation.dk viser, så efterspørger virksomhederne, at DBI gør det nemt at teste og dokumentere brandtekniske forhold, at DBI påvirker internationale standarder til gavn for målgruppen, og at DBI tilbyder rådgivning om, hvordan målgruppen lever op til kravene på den mest effektive måde. Derfor vil DBI tilbyde:
• Bedre adgang til brandtest og certificering af eksempelvis maling, trælameller, beklædning, facadesystemer, branddøre og kanaler (ventilation) for producenter.
• Nye redskaber, der støtter arkitekter og rådgiveres design og tilsyn med bygninger.
• Mere viden om komplekse brandsikringsanlæg til rådgivere, installatører og inspektionsvirksomheder.
• Bedre undersøgelser af brande til forsikringsselskaber, bygningsejere og myndigheder.
Brandteknisk vurdering af bygningsdele
Danmark har i januar 2018 fået et nyt bygningsreglement (BR18), der medfører store ændringer i den krævede brandtekniske dokumentation for komplekst byggeri (brandklasse 3 og 4). Sammen med store ændringer i ansvarsfordelingen for dokumentation medfører det et nyt behov for brandtekniske vurderinger af nye løsninger blandt brandrådgivere og producenter af bygningsdele.Aktivitetsplanen skal resultere i en transparent, objektiv og anerkendt metode og ydelse for brandteknisk vurdering af materialer og konstruktioner til en konkret anvendelse. Metoden vil stimulere udviklingen og anvendelsen af nye materialer og konstruktioner (herefter bygningsdele) i byggeriet ved at give rådgivere og producenter klarhed over processen og dokumentationskravene til en vurdering. Metoden vil også medføre, at den efterfølgende kvalitetssikring kan ske hurtigt og effektivt. Metoden vil især fokusere på byggeri i brandklasse 3 og 4 for at gøre det nemmere for byggebranchen at bygge nyskabende – noget som er meget efterspurgt blandt producenter og rådgivere. Aktivitetsplanen fokuserer på ventilerede facader, brandbar isolering og døre, da disse bygningsdele har en særlig aktualitet – ikke mindst med den store byggeaktivitet inden for facade- og energirenovering – og rummer en række uløste brandtekniske udfordringer.
Metoden vil bidrage til SMV’ers konkurrencedygtighed i byggebranchen ved at udbrede brugen af nye bygningsdele med eftertragtede egenskaber som lavere vægt, øget isoleringsevne og reduceret energiforbrug til trods for deres brandtekniske udfordringer. Aktivitetsplanen vil nytænke involveringen af målgrupperne og fokusere meget på videnspredning – blandt andet i form af åbne brandtest.
Brandtest og modellering af materialeegenskaber
DBI vil hjælpe byggevare- og materialeproducenter med at evaluere et produkts brandegenskaber tidligt i udviklingsprocessen, så valget af materialer i produktet sker på et bedre grundlag end i dag. Effekten for producenter bliver både en mere effektiv produktudvikling og produkter, som i højere grad er designet til at have bestemte brandtekniske egenskaber.DBI vil udvikle mikroskalatest og rådgivningsværktøjer, som kan indikere vigtige brandtekniske faktorer såsom heat release rate, mass loss rate, termiske karakteristika og røgudvikling. For at kunne rådgive og anvende mikroskalatest til det vil DBI udvikle avancerede matematiske modeller, som kan bruges til at simulere brand- og materialeegenskaber. Det kræver, at DBI gennemfører et stort antal tests for at skabe det fornødne datagrundlag til at forske i og dokumentere sammenhængene mellem mikroskalatest og klassifikationstest (SBI).
DBI vil også udvikle en skaleret SBI-test (mini-SBI), som skal bruges til at dokumentere sammenhængen mellem de forskellige mikroskalatests og den langt dyrere SBI-test. Mini-SBI-testen vil have mange af de samme fysiske karakteristika som SBI-testen og kan dermed hurtigt og billigt give indikationer af, hvordan et produkt vil præstere i SBI-testen.
For at kunne rådgive producenter om fremtidens brandkrav vil DBI desuden opbygge kompetencer inden for toksisk røg og materialeældning, herunder alternativer til miljøskadelige brandhæmmere, for på sigt at påvirke standarder på området.
Lægemiddelformulering med patienten i centrum
Serviceydelser:Bioneer:FARMA vil udvikle services der dækker det stigende behov for udvikling af målrettede lægemidler og som samtidig følger en generel tendens i farma- og biotekindustrien om at gøre lægemiddeludvikling mere patient-specifik for at forbedre behandlingseffektiviteten og mindske gener forbundet med indtagelse. Bioneer vil udbyde kompetencer indenfor sygdomsspecifikke laboratoriemodeller af mave-tarmkanalen, målrettede digitaliserede og fysiologisk baserede farmakokinetik modeller (PBPK modeller), samt teknologier og rådgivning i forbindelse med målrettede formuleringsprincipper.
Målgruppe og relevans:
Ofte udvikles lægemidler med udgangspunkt i en gennemsnitlig rask person uden at tage hensyn til større variationer bland patienter, som eksempelvis en ændret mave-tarmfysiologi, der kan opstå på grund af sygdom eller behandling. Der er i øjeblikket markant fokus på netop denne problemstilling i lægemiddelindustrien. Målrettede lægemiddelformuleringer designet specifikt til mindre patientgruppers fysiologi og sygdomstilstand tænkes nu i høj grad ind i udviklingen af nye lægemidler. Både danske SMVer og større virksomheder inden for lægemiddeludvikling efterspørger services, som vil kunne hjælpe dem med at bringe denne type produkter frem til markedet. De nye services vil især være relevante for SMVer, som sjældent har intern adgang til specialiseret laboratoriekapacitet og tværdisciplinær viden og kompetencer. For mediko-virksomheder, der udvikler formulerings- eller indgivelsesteknologier vil disse services ligeledes være vigtige for test af produkter til lægemiddelindgivelse i biologiske relevante modeller og systemer.
Væsentligste aktiviteter:
Bioneer:FARMA vil udvikle en række teknologier og kompetencer, der omfatter udvikling af én laboratoriemodel af mave-tarmkanalen kombineret med computerbaserede modeller, der kan forudsige distribution, metabolisering og elimination af lægemiddelstoffer. En laboratoriemodel af mave-tarmkanalen vil blive udviklet således, at den efterligner en sygdomstilstand og kan anvendes til optimering af specielt oralt doserede lægemidler. Modellen vil fungere som en demonstratoraktivitet for Bioneer-FARMAs generiske opbygning af kompetencer indenfor området. Sygdomsspecifikke PBPK computermodeller vil blive tilrettet således, at det bliver muligt at forudsige optaget af et givet lægemiddelstof fra forskellige lægemiddelformuleringer (f.eks. forskellige typer tabletter og kapsler) i en bestemt patientgruppe. Endelig vil Bioneer:FARMA opbygge teknologier og rådgivningskompetencer inden for målrettede formuleringsteknologier.